Område ved Tirstrup skal undersøges for giftstof
SyddjursLIV sætter i dette nyhedsbrev fokus på en historie, der kan vise sig at få alvorlige følger for nogle af kommunens borgere.
Danske Regioner har således i dag - fredag - offentligt et overblik over brandøvelsespladser, der muligvis kan have forårsaget forgiftning af grundvandet med det sundhedsskadelige stof PFOS.
På overblikket kan man se, om pladserne ligger i en risikozonen i forhold til boliger og grundvand- Og på listen optræder blandt andet tre placeringer ved lufthavnen i Tirstrup.
SyddjursLIV har talt med Morten Hundahl, der er leder af miljøafdelingen i Syddjurs Kommune.
Han siger, at kommunen allerede er i gang med at undersøge sagen. Han fortæller, at der i givet fald kun vil være tale om
Disse husstande er dog endnu ikke blevet informeret. Det vil ske i løbet af de kommende uger, hvor de alle vil få tilbudt at få foretaget en vandprøve, fortæller Morten Hundahl.
I foråret kom det frem, at det giftige stof - som tidligere blev brugt i brandskum - havde spredt sig fra brandskolen i Korsør til en mark.
Her gik køerne fra Korsør Kogræsserforening i årevis og indtog stoffet gennem græsset.
Giften spredte sig på samme måde til aftagerne af oksekødet.
Der blev taget blodprøver af kogræsserforeningens medlemmer, og de viste stærkt forhøjede værdier af PFOS.
Det er efter denne sag, at Danske Regioner har lavet overblikket over brandøvelsespladser i Danmark.
Område ved Tirstrup skal undersøges efter stor miljøskandale
Tre områder ved Tirstrup Lufthavn skal undersøges for mulig forgiftning med det sundhedsskadelige stof PFOS.
Det fremgår af en oversigt fra Danske Regioner, der er offentliggjort fredag.
SyddjursLIV har talt med miljøchefen i Syddjurs Kommune, der mener, at højst omkring "en lille håndfuld husstande" kan være i risikozonen.
Maltfabrikken vinder international pris
Maltfabrikken i Ebeltoft har netop vundet International Architecure Award (IAA) og vil dermed være repræsenteret ved IAA’s galla og arkitekturudstilling ved Akropolis i Athen fra 6. september.
Det er tegnestuen Praksis, der står bag renoveringen af den gamle fabrik.
Arkitekt og medindehaver af Praksis Mette Tony siger om den fornemme pris:
- At brugerne og de besøgende i Ebeltoft har taget godt imod Maltfabrikken er vi virkelig glade for. Oven i hatten har den danske presse givet flotte anmeldelser. At nu også de internationale arkitekturpriser kaster lys på projektet, er jo bare fantastisk.
Læs mere her.