Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger SyddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Miljøminister Lea Wermelin (S), som her besøger en af de nye naturnationalparker i Stråsø Plantage og Vind  Hede har fået gamle følelser og begravede spøgelser op til overfladen igen i Syddjurs med sin udpegning af de mulige naturnationalparker i Kalø Skovene og Mols Bjerge. Foto: Morten Stricker

Naturnationalpark? Nej! Ja. Måske - men kun hvis ...

Nogle jublede. Nogle blev rasende. For andre var det lidt som at have fået en ny trøje, der ligner den, man har ønsket sig. Bare en anden slags, i en forkert størrelse og en forkert farve og så med besked om, at den ikke kan byttes, og at man er tvunget til at gå med den.

Da miljøminister Lea Wermelin (S) i sidste måned offentliggjorde de 23 placeringer rundt omkring i Danmark, som er i spil til 10 kommende naturnationalparker, kom mange følelser igen op til overfladen i Syddjurs.

I Syddjurs har vi været der før. Dengang tilbage i begyndelsen af 00'erne, hvor nationalparken Mols Bjerge var i sin spæde vorden. I en demokratisk, smuk, lang, sej, kompromisfyldt og kamelslugende proces lykkedes det til sidst, at få alle enderne bøjet så meget, at nationalparken blev en realitet.

I dag er Mols Bjerge en anerkendt og berømt nationalpark både nationalt og internationalt, og der er blevet etableret en stolthedsfølelse og en stærk, lokal opbakning til nationalparken, som styrker hele Djursland.

Nu kommer mange af følelserne og spøgelserne fra dengang op til overfladen igen, og fra mange fronter vælter det ind over debatsiderne i aviserne og på Facebook med tilkendegivelser og meninger om alt fra dyrevelfærd, indhegninger, tilgængelighed, hunde i snor/ikke i snor, biodiversitet og meget, meget mere.

I nyhedsbrevet 21. september fortalte formanden for udvalget for natur, teknik og miljø, Kim Lykke Jensen (SF), at han går ind for så meget natur som overhovedet muligt. Men om det ender med at bliver byrådets holdning, svæver i vinden, for hverken Venstre, Konservative, Nye Borgelige, Dansk Folkeparti eller løsgængeren Michael Mikkelsen ønsker en naturnationalpark i Syddjurs.

Og selv om Socialdemokratiet egentlig er for den socialdemokratiske miljøministers tanker om naturnationalparkerne, så er det bare lidt som den indledningsvise beskrivelse af trøjen.

På overfladen ligner det, at der er stor uenighed mellem byrådets "røde" og "blå" partier, men som den første historie i dit nyhedsbrev udforsker, så er der måske i virkeligheden ikke ret meget som to af byrådets mest vidende på området, Venstres Jørgen Ivar Brus Mikkelsen og Socialdemokratiets Anita Søholm, i virkeligheden er uenige om.

Og så besøger SyddjursLIV en tidligere granitforretning i Nimtofte, som lige nu er omdannet til hovedkvarter for Teater Apropos, som forbereder en noget alternativ forestilling. En audiowalk skal følge publikum rundt i Nimtofte, Skørring og Rosmus, med beretninger fra lokale skoleelevers dagbøger i coronaens skygge.

- Vi vil gerne undersøge, hvad det gør ved unge mennesker, at hele landet lukkede. Hvad betyder det for dem, for deres liv, deres drømme og deres fremtid? Og hvilken betydning får det, at der nu vokser en hel generation af unge op i en postcoronatid? Bliver de unge ensrettede dydsmønstre, som udviser samfundssind? Eller bliver de udbryderkonger og -dronninger, som aldrig mere vil spærres inde?

Det er nogle af teaterchef Marion Vicks tanker og overvejelser, som har været med til at forme projektet.

Husk, at du altid er velkommen til at dele dit nyhedsbrev med din familie, dine venner, kolleger eller fodboldholdet. Og husk, at du altid er velkommen til at bringe ris og ros til det du læser videre til os på SyddjursLIV.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, journalist Asbjørn With på telefon 61664603, eller du kan skrive til mig på aswch@jfmedier.dk.

SyddjursLIV er et nyt, digitalt lokalmedie som beskæftiger sig kritisk og kærligt med Syddjurs Kommune fra Ebeltoft til Ugelbølle og fra Knebel til Ryomggård. Hvis du er nysgerrig, så kan du læse om vores ambitioner for SyddjursLIV her.

Og er du en af dem, der er blevet opfordret til at læse med, men endnu ikke har tilmeldt dig SyddjursLIV, så gør det lige her.

Tak, fordi du læser med.

Billede af Asbjørn With
Billede af skribentens underskrift Asbjørn With Journalist

Mulig naturnationalpark: To politikere fra V og S er enige om det meste - men ikke alt

Umiddelbart er Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V) og Anita Søholm (S) uenige om, hvorvidt der skal etableres en naturnationalpark i Syddjurs. Men dykker man lidt ned i materien, så er de faktisk enige om det meste. Foto: Asbjørn With

Kære Dagbog: Ungdomsliv i coronaens lange skygge

Foto: Asbjørn With

Slagter Kruse slagter videre - ung familie går all-in

Begejstringen vil ingen ende tage i Tved. Et ungt par satser hele slagterbutikken og driver den kendte og elskede Slagter Kruse videre. Foto: Jens Thaysen

Århus Stiftstidende fortæller, at både molboerne, sommerhusejerne og kongehuset alle sammen kan ånde lettet op: 132 års slagtertradition på Mols er reddet - Slagter Kruse i Tved genåbner lørdag klokken 8.

Her får du hele historien om, hvordan en ung familie satser det hele på at drive den berømte slagterforretning videre.