Jeg har det personligt sådan, at det med valg først er noget, jeg begynder at forholde mig til, når der er et par uger til valgdagen. Og så får jeg den der følelse af, at jeg faktisk har pligt til at sætte mig ind i, hvad de forskellige partier og kandidater vil, så jeg kan bruge min demokratiske ret på bedst mulig vis.

Nu er det ikke god latin for journalister at bekende politisk kulør, så hvor mit kryds bliver sat 16. november forbliver en gætteleg (dog lover jeg, at jeg stemmer). Og for mange er det en meget personlig ting, hvad man stemmer.

Der er tilsyneladende en form for risiko forbundet med at melde politisk kulør. Man bliver på en eller anden måde sat i bås med andre menneskers fordomme over for den kandidat eller det parti, man stemmer på. Måske skal man ligefrem forsvare sig mod verbale angreb eller finde sig i kollegers rysten på hovedet.

Og Gud nåde og trøste mig, hvis man kommer til at skrive noget politisk på Facebook. Så er en vis herre hurtigt løs i Laksegade, og med mindre man har det som en laks i vandet i midten af en hektisk shitstorm, så holder mange sig fra at ytre sig politisk på sociale medier.

På en form for valgoptaktsturne rundt i det smukke syddjurske landskab har jeg talt med mange forskellige mennesker, og bare én springer i dette nyhedsbrev ud af skabet og bekender politisk kulør.

- Stem med stolthed, formaner Kristine Roel Kirk fra Ebeltoft.

For at undgå påvirkning af dem, der skal stemme er der hemmelige valg i Danmark. Det er altså kun dig selv, som står inde i stemmeboksen, når krydset sættes. Den eneste du er forpligtet overfor, er dig selv og din egen samvittighed.

Jeg forstår godt, at mange holder sig fra at diskutere politik i det offentlige rum, men det er også ret ærgerligt. Politik er over det hele og har stor indflydelse på vores alle sammens liv hver eneste dag.

Kommunalpolitik er det allernærmeste. Det handler om de skoler, vores børn går i, lokalplaner for, hvordan vores byer udvikler sig, hvordan vores ældre bliver passet på og tusindvis af andre ting mellem himmel og jord.

Og så er der selvfølgelig også dem, der elsker at tale om politik i det offentlige rum og gerne hele tiden. Og heldigvis påtager nogle af dem sig den store opgave og det vigtige hverv at stille op til kommunalvalget hvert fjerde år.

Personligt synes jeg, at alle vi andre skylder dem en stor tak. En kommunalpolitiker bruger enorme mængder tid på at sætte sig ind i dagsordener, holde møder og træffe vigtige beslutninger, som har betydning for alle os andre. Og vederlaget på omkring 90.000 kroner om året som menigt byrådsmedlem er ikke meget, hvis man veksler til arbejdstimer og bøvl.

Men politikerne er også magtmennesker. De stiller jo op, fordi de gerne vil have indflydelse på, hvordan kommunen skal udvikle sig. Især dem, som går efter borgmestertaburetten og de lukrative poster som udvalgsformænd (og -kvinder).

Stoledansen her i Syddjurs har i udgangspunktet tre realistiske kandidater til at sidde for bordenden, når musikken stopper på valgnatten.

SFs Kirstine Bille, Venstres Claus Wistoft og Socialdemokratiets Michael Stegger. De slår tonen an til den valgkamp, som ultimativt ender med en borgmester.

Husk, at både ris og ros altid bliver taget taknemmeligt imod, og det samme gør gode historier, som du gerne vil have, at vi skal se nærmere på.

Skriv eller ring til mig, journalist Asbjørn With, på telefon 6166 4603 eller på mailadressen aswch@jfmedier.dk.

SyddjursLIV er et nyt digitalt lokalmedie, som kun skriver og fortæller historier fra Syddjurs. Vi har ambitioner på journalistikkens og det lokale demokratis vegne. Du kan læse om vores ambitioner med SyddjursLIV her.

Du må også meget gerne dele dit nyhedsbrev med dine venner, kolleger og naboer, så de også kan få muligheden for at lære os at kende. Og er du en af dem, der er blevet opfordret til at læse med, men endnu ikke har tilmeldt dig vores nyhedsbrev, så gør det lige her.

Tak, fordi du læser med.