Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger SyddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Forhandlingerne på rådhuset i Ebeltoft stod på til ud på de små timer efter valget. Nu kan SyddjursLIV fortælle, hvad der foregik inde bag de lukkede døre, og hvorfor valgnatten slet ikke var så spændende, som alle os uden for de lukkede døre troede. Foto: Asbjørn With

Hemmelig aftale dagen før valget

Helt frem til klokken lidt i 3 natten til onsdag var der lys i forhandlingslokalet på rådhuset i Ebeltoft.

Bag lukkede døre forhandlede politikerne om, hvem der skulle lede kommunen i de kommende år.

Udefra lignede det en spændende aften. Blå blok havde fået 13 mandater, og det samme havde den røde. Det Konservative Folkeparti var tordnet frem, og spidskandidaten Tommy Bøgehøj begyndte at tale om, at han skulle være borgmester.

Pludselig var der fire borgmesterkandidater, et ultraspændende valgresultat og midt i det hele stod den nyvalgte radikale Heine Skovbak Iversen og var tungen på vægtskålen efter en vild aften, der lige så godt kunne have endt, før den rigtigt begyndte for ham.

Udenfor de lukkede døre blev der spekuleret heftigt i mulige flertalskonstellationer, og med tanke på historikken i kommunen, når det handler om spændende forhandlinger og konstitueringsforløb, havde det tætte valg åbnet for endnu en dramatisk nat til historiebøgerne.

Pressen ventede længe udenfor dørene. Først lidt i klokken 03 natten til onsdag kom der hvid røg efterfulgt af et samlet byråd bag socialdemokraten Michael Stegger. Foto: Asbjørn With

I flere timer stod pressen udenfor med kameraer og mikrofoner rettet mod de lukkede døre parat til at gå i "breaking" med nyt om, hvordan valget var endt i svingstaten med den dramatiske forhistorie.

Men inde bag de lukkede døre var det ikke helt så spændende og dramatisk, som det kunne se ud til udefra.

SyddjursLIV har talt med næsten alle valgets helt centrale personer. Derfor kan vi nu fortælle, hvad der skete bag de lukkede døre, og hvorfor det gik, som det gik.

Du kommer med til et hemmeligt "hulemøde" aftenen før valget, hvor fire personer med stor indflydelse satte hinanden stævne i al hemmelighed, og så tager SyddjursLIV dig med helt ind i forhandlingslokalet på valgnatten og forklarer, hvorfor og hvordan Michael Stegger Jensen (A) endte med at blive borgmester, hvordan formandsposterne blev fordelt, og hvorfor der nu er seks politiske udvalg i stedet for fem.

Rigtig god læselyst :-)

SyddjursLIV er her også efter valget, og vi bliver her. Vi er dit nye, digitale lokalmedie målrettet dig, der bor i Syddjurs, eller dig som har en særlig interesse i at følge med.

Vi er ambitiøse med vores journalistik, og vi ønsker at gå i dybden med de emner, som betyder noget for dig, og som kan være med til at klæde dig på til at deltage i debatten.

Hvis du er nysgerrig, så kan du læse om vores ambitioner for SyddjursLIV her.

Vi er journalist Søren Øhlers, soeoe@jfmedier.dk, 26 70 05 40 og journalist Asbjørn With, aswch@jfmedier.dk, 61 66 46 03.

Vi er her for dig, og vi modtager gerne både ris, ros og gode ideer til historier, som du mener, vi skal beskæftige os med.

Og er du en af dem, der er blevet opfordret til at læse med, men endnu ikke har tilmeldt dig SyddjursLIV, så gør det lige her.

Billede af Asbjørn With
Billede af skribentens underskrift Asbjørn With Journalist

Hemmelige 'hulemøder' og en aftale dagen før valget sikrede freden på valgnatten

Bag lukkede døre sad politikerne og ventede på de personlige stemmetal. Mens der blandt pressen stadig var spænding om, hvorvidt borgmesteren blev rød eller blå, så var den sag for længst afgjort på baggrund af en aftale som S, SF, V og K havde indgået dagen før valget. Foto: Asbjørn With

Der var lagt op til endnu et vildt drama, da borgmesterkæden skulle finde sin nye ejer tirsdag nat. SF, Venstre og Socialdemokraterne rakte ud efter posten, og i løbet af valgdagen fik også konservative smag for de gyldne kæder.

Nu fortæller SyddjursLIV historien om, hvad der skete op til valget, på valgaftenen og inde bag de lukkede døre. 

Du får her et helt unikt indblik i, hvad der foregår, og hvorfor det gik som det gik.

Og så får du at vide, hvad en socialdemokrat skal betale for en borgmesterpost.

Velkommen til hulemøder uden referat og velkommen helt ind i forhandlingsrummet på valgnatten.

Trods fokus på ligestilling: Færre kvinder i det nye byråd

Kirstine Bille er den kvindelige kandidat, der har fået flest personlige stemmer. Samtidig er hun den eneste kvindelige SF'er, der er blevet valgt ind i det nye byråd. Partifællen Helle Røge fra Ugelbølle var ti stemmer fra at sikre sig et genvalg. Foto: Søren Øhlers.

Syv de i alt 27 opstillede kvinder ved kommunalvalget, er blevet valgt ind i det nye byråd. Det betyder, at der er en én kvinde færre end i det nuværende byråd.

Helle Røge fra Ugelbølle (F), Grethe Møgelvang fra Mørke (O), Else Marie Høgh fra Hornslet (V) og Mette Foged fra Egens (Å) blev ikke genvalgt.

Til gengæld blev Sidse G. Vangsted fra Pindstrup (A), Kirstine Kahr Kvorning fra Grønfeld (C) og Henriette Qvist Eriksen fra Hornslet (V) valgt ind.

Alle ni opstillede partier havde kvindelige kandidater på stemmesedlen. I alt stillede 27 kvinder og 53 mænd op. Med fem kvindelige kandidater ud af i alt tolv var SF partiet med flest opstillede kvinder.

Sammenligner vi os med vores nabokommune mod nord, har de dog ikke noget at lade os høre, når det kommer til ligestillingen. I Norddjurs Kommune er syv ud af 27 byrådsmedlemmer også kvinder i det nuværende og fremtidige byråd kvinder. Det svarer til hver fjerde medlem.

Til gengæld halter vi lidt efter Skanderborg Kommune, Favrskov Kommune og Aarhus Kommune på ligestillingsfronten, hvor næsten to ud af fem medlemmer i de nyvalgte byråd er kvinder. Det er til trods for, at det kun er Skanderborg Kommune, der oplever en fremgang i antallet af valgte kvinder, mens Favrskov Kommune får én mindre og Aarhus Kommune har status quo.

Ligestilling i kommunalbestyrelserne har været et emne i flere mediers dækning af kommunalvalget. Ugebladet Alt for Damerne kom blandt andet i fokus på grund af deres kandidattest, der kun matchede vælgerne med kvindelige kandidater.

Personlige stemmer:

Kirstine Bille (F) - 1.734 stemmer

Laila Sortland (D) - 477 stemmer

Anita Søholm (A) - 348 stemmer

Sidse G. Vangsted (A) - 342 stemmer

Kirstine Kahr Kvorning (C) - 304 stemmer

Marianne Kirkegaard (V) - 266 stemmer

Henriette Qvist Eriksen (V) - 248 stemmer