Grundlæggerne af Facebookgruppen "Os der bor i Pindstrup" har trukket sig som administratorer.

Hvis du ikke er direkte berørt af debatten i "Os der bor i Pindstrup," undrer du dig måske over, hvorfor det er en vigtig historie. Men historien og læren fra debatten i Pindstrup kan meget vel vise sig også at være relevant for dig.

De fleste byer og landsbysamfund med respekt for sig selv har nemlig det moderne, online forsamlingshus - den lokale Facebookgruppe.

Mens formanden for den lokale idrætsforening eller skolebestyrelse ofte er blevet valgt i forbindelse med en demokratisk proces, styres bygrupperne på Facebook som udgangspunkt af ham eller hende, der har fået ideen til at oprette gruppen, ligesom de har mulighed for at lave deres egne retningslinjer, så længe de ikke bryder med Facebooks egne regler.

De online "forsamlingshuse" spiller en væsentlig rolle i lokalsamfundene. For mange har Facebookgrupperne erstattet de annoncer i lokalavisen, der reklamerer for alt fra generalforsamling til juletræstænding.

Det er også stedet, der har afløst sedlerne på opslagstavlen hos den lokale købmand, hvor alt fra rengøringshjælp til kæledyr efterlyses.

Desuden er det også stedet, hvor man deler bekymringer om mistænkelig adfærd i byen og stedet, der erstatter opkaldet til politiet eller brandvæsenet, når et udrykningskøretøjs sirener vækker bekymring.

Sidstnævnte eksempel blev højaktuelt i gruppen "Os der bor i Pindstrup," da branden på Kronospan - Novopan Træindustri brød ud den sidste tirsdag i oktober. Mens branden på fabrikken blev slukket efter ni dage, blev der pustet til gløderne i den lokale Facebookgruppe i ugerne efter, hvor diskussioner om branden og debatten i gruppen brød ud i lys lue.

Mens både positive og kritiske opslag førte til lange diskussioner i kommentarsporene, sad industrielektrikeren Lasse Nygaard, der var den ene af to administratorer, pludselig som moderator af en debat, som han oplevede som mødet mellem to hidsige bulldogs.

Samtidig henvendte flere sig til ham, fordi de var trætte af den stemning, som de mente, at debatten medførte.

Lasse Nygaards håndtering af debatterne var konsekvent. Opstod der det, som han ville karakterisere som dårlig stemning, i trådene, blev opslagene - og dermed de mange indlæg til debatten - slettet.

Håndteringen af opslagene mødte kritik og blev af flere oplevet som censur. Spørgsmålet om, hvad sådan en gruppe er værd, hvis ikke man kan diskutere en fabrik og en brand, der påvirker en hel by, hvad er sådan en bygruppe så værd?

På trods af utilfredsheden har ingen af kritikerne valgt "at bygge deres eget forsamlingshus", hvor de kunne fortsætte debatten, selvom det tager ganske få minutter at oprette en ny gruppe på Facebook.

I de seneste uger er Lasse Nygaard blevet afkrævet svar på, hvorfor han har slettet opslag, der indeholdte kritik af fabrikken, der i mange år har været anledning til diskussioner.

Henvendelserne kom både i gruppen og via beskedtjenesten Messenger, hvor Lasse Nygaard i takt med, at han svarede kritikerne, fik mere og mere ondt i maven. Torsdag i sidste uge fik han nok.

Derfor trak han sig som administrator. Kort efter trak den anden medstifter, Stefan Broxgaard, sig også som administrator.

Når vi tager denne historie op, skyldes det, at den her historie handler om meget mere end en mand, der trækker sig som administrator i en Facebookgruppe. Det sker jo hver dag.

Historien her viser også, hvor stor en betydning det online forsamlingshus har, hvor stor en magt og hvor stort et ansvar, som en ikke-valgt borger har for sammenhængskraften i et landsbysamfund og de udfordringer, der kan opstå, når der ikke er en fælles forståelse for, hvordan sådan en gruppe skal fungere.

Samtidig er det måske værd at spørge sig selv, hvad man egentlig kan tillade sig at forvente af en administrator, der ikke har forudsætningerne for at moderere en debat, og de andre debattører i sådan en Facebookgruppe, hvor alle har vidt forskellige forudsætninger for at deltage.

Her bliver Facebooks styrke og svaghed på mange måder udstillet.

Alle kan være med, men alligevel kan en debat blive ekskluderende, fordi det åbenlyst stiller krav til debattørernes skriftlige formidlingsevner, hvis de gerne vil give en mening til kende uden at risikere at træde nogen over tæerne og ødelægge den gode stemning - uanset om man er for eller i mod fabrikken.

Jeg har talt med Lasse Nygaard, der fik ondt i maven af de kritiske spørgsmål, som han blev stillet som administrator for "Os der bor i Pindstrup." Desuden har jeg talt med nogle af dem, der ikke kan forstå, at der ikke er plads til en sober debat om fabrikken.

Jeg håber, at du vil læse med og måske reflektere over, hvordan tonen og tilstanden er i din lokale Facebookgruppe.

I dagens nyhedsbrev er der også nyt om undersøgelserne af PFOS-forurening og de nationale test, hvor vores folkeskoler desværre halter efter.

Inden jeg ønsker dig god fornøjelse med læsningen, vil jeg gerne komme med en opfordring. December er jo en måned, hvor flere har søsat juleinitiativer. Det kan være alt fra arrangementer til julehjælp i den ene eller anden form. Hvis du kender til et initiativ eller en ildsjæl, der gør en helt særlig juleindsats for at glæde andre, vil jeg rigtig gerne tale med vedkommende. Derfor håber jeg, at du vil tippe mig om initiativet.

Du er selvfølgelig også velkommen til at tage fat i mig, hvis der er en helt anden historie, som du mener, vi bør tage fat på.

Du kan altid kontakte mig, Søren Øhlers, på telefon 26 70 05 40 eller på mail soeoe@jfmedier.

Min kollega, Asbjørn With, kan også kontaktes på telefon 61 66 46 03 eller på mail aswch@jfmedier.dk

Mange tak fordi du læser med.