Familier har næsten givet op
Nu giver SyddjursLIV ordet til tre familier, som på hver deres måde og fra hver deres udgangspunkt har brug for hjælp fra Syddjurs Kommune til at få deres børn og familier til at fungere.
Siden SyddjursLIV i slutningen af november fortalte historien om den alvorlige situation i Familierådgivningscentret, og kommunens ansvarlige politikere reagerede med ord som "chokerende", "horribelt" og "ulykkeligt", har en lang række familier henvendt sig med deres oplevelser med den kommunale forvaltning.
Anja og Søren Christensen fortæller, hvordan de føler sig tvunget til at vælge en dagplejeplads til deres søn, som risikerer at skade ham for livet.
Sille Sandel fortæller, at godt fem års start-stop, start-stop, start-stop med kommunen kulminerede, da hendes kreditkort blev lukket op til jul, fordi kommunen stadig ikke havde udbetalt den tabte arbejdsfortjeneste, som hun blev tildelt i august.
Og Vivi-Ann Lennartz har i halvandet år undervist sit barnebarn derhjemme, fordi kommunen, trods pigens autisme, fastholder, at hun kan rummes i en almindelige klasse.
Som den nye leder af familierådgivningen, Mette Thomsen, fortalte tilbage i november, så er der en lang række udfordringer, der skal løses. Både i selve familierådgivningen, hvor 10 ud af 45 socialrådgivere er langtidssygemeldt, men også i samarbejdet på tværs af de kommunale afdelinger og forvaltninger.
Det er selvfølgelig alvorligt i sig selv, og det giver langt fra de optimale rammer for kommunens medarbejdere, som i yderste konsekvens må langtidssygemeldes eller finde et andet sted at arbejde.
Men det er i allerhøjeste grad også alvorligt for de hundredvis af børn, unge og familier, som mærker konsekvenserne.
Mens det for de kommunale medarbejdere handler om arbejdsmiljø, så handler det hos borgerne om deres børn, deres familier og deres liv.
Alle de familier, forældre og bedsteforældre, som har henvendt sig til SyddjursLIV, giver udtryk for, at de føler sig til besvær og ikke lyttet til, når de henvender sig til kommunen.
Og fælles for de tre familier, som nu sætter ord på og deler deres oplevelser med alle os andre er, at de alle sammen er kørt trætte og nærmest har opgivet at få den hjælp, de har brug for.
De oplevelser, som Anja og Søren Christensen, Sille Sandell og Vivi-Ann Lennartz i dag fortæller om, repræsenterer på mange måde de fleste historier, vi på SyddjursLIV har hørt i løbet af december. Og de fortæller på mange måder den samme historie men fra forskellige liv, forskellige steder i kommunen og fra helt forskellige udgangspunkter.
Det er normal journalistisk praksis, at historier, som de tre du kan læse i dag, bliver bragt en ad gangen sammen med kommunens svar på de mange kritiske spørgsmål, der åbenlyst er at stille i de tre sager.
MEN, sådan bliver det ikke.
Ingen af de tre familier har lyst til bare at brokke sig på egne vegne. De har heller ikke lyst til at hænge enkeltpersoner ud eller til at finde en bestemt person, der har ansvaret for, at situationen er, som den er.
I stedet for har de tre familier på SyddjursLIVs initiativ, sagt ja til at mødes med Syddjurs Kommune for med egne ord at forklare politikerne i det nye familie-, børne- og læringsudvalg samt en række kommunale ledere, chefer og direktører, hvordan de har oplevet mødet med Syddjurs Kommunes forskellige afdelinger og forvaltningsgrene, herunder familierådgivningen.
På den måde ønsker familierne at bidrage til en genrejsning af de dele af forvaltningen, der halter og være med til at skabe en fornyet tillid mellem borgere, forvaltning og politikere.
Både politikere og embedsfolk har lovet at sætte sig grundigt ind i de tre sager, som SyddjursLIV fortæller om i dag, så de er klædt på til mødet med familierne.
Hverken politikere eller embedsfolk vil i forbindelse med gennemgangen af de tre sager bedrive egentlig sagsbehandling. Udgangspunktet er, at de skal have et indblik i, hvordan den kommunale sagsbehandling fungerer i praksis, så det kan sættes op imod den virkelighed, som familierne har oplevet.
- Vi er klar over, at der er nogle store udfordringer, og vi er i fuld gang med at løse dem. Og vi vil gerne mødes med familierne og høre, hvad de har oplevet, så det kan indgå som en del af det arbejde, vi er i fuld gang med, siger formanden for familie-, børne- og læringsudvalget, Kirstine Bille (SF) til SyddjursLIV.
Vi er godt klar over, at historier om børn, der mistrives og familier, der kæmper, kan virke tunge at komme igennem.
Men de tre familier er stærke på trods af modgang.
De har overskud til at dele deres historier for at give et indblik i, hvordan rigtig mange andre har oplevet kontakten med kommunen, når de har haft brug for hjælp.
Deres historie fortjener at blive fortalt - og fortjener at blive læst.
Emils forældre er ikke i tvivl: - Vi vil være sikre på, at vi har gjort alt, hvad vi kan for Emil
Da Anja og Søren Christensens søn Emil kom til verden, var det alt, alt for tidligt. Efter bare 28 uger og tre dage var den lille dreng kun 35 centimeter lang og vejede kun lidt over et kilo.
Allerede på sygehuset vidste Emils forældre, at der var noget galt, og det har givet Emil og hans forældre store udfordringer siden.
Ikke mindst da Emil skulle begynde i dagpleje. Det viste sig helt umuligt for den lille dreng at blive passet i en dagpleje, og en ekspert i for tidligt fødte børn gjorde det klart for Anja og Søren Christensen, at Emils nervesystem kan risikere at tage alvorlig skade, hvis han bliver overstimuleret.
Kommunen fastholder, at Emil skal passes ligesom alle andre børn, og dermed føler Anja og Søren Christensen sig tvunget til at vælge kommunens tilbud, som kunne skade Emil for resten af livet eller at halvere familiens økonomiske eksistensgrundlag og passe Emil selv.
Kontoen er overtrukket og lukket op til jul: - Jeg føler, at det er min skyld, og at jeg ikke er en god nok mor for mine børn
Sille Sandell kæmper og kæmper for at få sin familie til at fungere. Hun har brug for hjælp fra Syddjurs Kommune, men her har hun i flere end fem år oplevet en enorm træghed.
Aftaler bliver ikke overholdt, der bliver ikke fulgt op på de utrolig mange løse ender, og imens får små problemer lov til at vokse sig store.
Hun fortæller, at det hele tiden er start-stop. Start-stop. Start-stop med kommunen, og hun føler sig til besvær, når hun henvender sig.
Kort før jul kulminerede det hele, da Sille Sandells hævekort blev spærret, fordi hendes konto i banken var overtrukket. Årsagen er, at kommunen stadig ikke har udbetalt den tabte arbejdsfortjeneste, som Sille Sandell blev bevilliget i august.
Familie vil meget gerne klare sig selv: Men det kræver, at Sofie får det rigtige skoletilbud
Syddjurs Kommune mener, at Sofie fint kan inkluderes på Molsskolen, men det mener Sofies mormor ikke. Derfor har Vivi-Ann Lennartz nu undervist sit barnebarn hjemme i stuen i halvandet år uden nogen former for hjælp eller støtte.
Sofie har en autisme diagnose. Det samme har hendes bror, der gå på Pindstrupskolen og hendes lillebror, som lige nu går i børnehave.
Vivi-Ann Lennartz er meget bekymret for, hvad der vil ske med hendes barnebarn Sofie, hvis hun begynder i en almindelig klasse. Børnepsykiatrisk har ifølge Vivi-Ann Lennartz oplyst, at Sofie skal bruge al sin energi og alle sine kræfter på at lære noget, hvis det skal lykkedes for hende at gå i skole.
I realiteten betyder det en en-til-en undervisning, hvilket er helt umuligt i en almindelig skoleklasse med over 20 elever. Når skolen og kommunen alligevel fastholder, at Sofie skal gå i en almindelig klasse, så ser Vivi-Ann Lennartz ikke andre motiver end et kommunalt forsøg på at undgå den ekstraregning, der følger med, hvis Sofie skal gå på en specialskole.