Det ser ud til, at du besøger SyddjursLIV i browseren Internet Explorer.
Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer,
og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme.
Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.
De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere,
og kan derudover installeres helt gratis.
Forestillingen tyvetyve tager udgangspunkt i unges dagbøger under nedlukningen af Danmark i 2020. Foto: Asbjørn With
Hvad så efter corona?
Da Mette Frederiksen lukkede Danmark 11. marts 2020, blev rigtig meget anderledes.
Jeg sad i Ikea og ventede på at skulle tale med en køkkenkonsulent sammen med min hustru. Mens vi ventede, sad vi klistret til en telefonskærm, mens statsministeren fortalte os, at det her var alvorligt.
Da vi kort efter trådte ind til den intetanende køkkenkonsulent, var det slut med at give hånd, og siden har vi oplevet en lang række restriktioner, isolationer, nedlukninger, mundbind, tests, forsamlingsforbud, tomme idrætshaller og fodboldstadions, udsatte og aflyste koncerter, familiefester, konfirmationer og bryllupper, håndsprit og alt det andet, som de færreste af os nogensinde havde forestillet os ville eller kunne blive hverdag i Danmark.
Men hverdagen ændrede sig i Danmark.
Skolerne lukkede, og børn og unge kunne på egen krop mærke, hvad det vil sige, når ens frihed til at gøre, hvad man har lyst til, bliver begrænset.
Aldrig er så mange blevet smittet med corona, og samtidig lader det til, at pandemien lakker mod enden.
Paradoksalt nok har der været så mange syge, at coronavirus på grund af immuniteten i samfundet snart ikke længere kan finde nye ofre, og pandemien vil ifølge flere eksperter snart driver over og efterlader en coronavirus, som sårbare og udsatte grupper muligvis skal vaccineres i mod en gang om året på samme måde som influenza.
Men hvad så nu?
Fortsætter alting bare, som om ingenting er sket?
Hvordan kommer coronakrisen til at påvirke vore samfund på længere sigt? Og hvad sker der med os, hvis en ny pandemi rammer os umiddelbart efter corona, og det viser sig, at vi er på vej ind i pandemiernes tidsalder?
I forestillingen bringer Teater Apropos os nu på afstand af coronakrisen, så vi fra 2189 får lov til at se tilbage på de langsigtede konsekvenser af pandemierne, som begyndte med corona i 2020.
I 2189 har mennesker udslettet de fleste planter og dyr, og en byge af pandemier har udslettet de fleste mennesker. De mennesker, der er tilbage, lever i små kuppelsamfund i total isolation. Sådan har det været i generationer, da tre unge efter en mystisk ulykke søger væk fra kuppelbyen.
Mens de tre unge udforsker en gammel og ukendt kalkgrav, dukker næsten 200 år gamle dagbøger op. Skrevet af unge i 2020, hvor pandemiernes tid begyndte med corona.
Tak fordi, du læser med.
Det er vi glade og taknemmelige for. Heldigvis er der stadig flere, som abonnerer på vores nyhedsbrev, og vi gør os hele tiden umage, så det er en god oplevelse, når SyddjursLIV bipper ind i mailboksen.
Vi vil også hele tiden gerne blive bedre, og derfor er der i bunden af dagens nyhedsbrev en kort spørgeskemaundersøgelse, som vi håber, at du vil bruge et øjeblik på at udfylde.
På forhånd tak og rigtig god læselyst.
Asbjørn WithJournalist
Rasmus Møller er kommunaldirektør i Syddjurs Kommune. Foto: Asbjørn With
Rasmus Møller er kommunaldirektør i Syddjurs Kommune. Foto: Asbjørn With
Grønt lys til ny direktør: - Vi står bedre med et bredere hold og en direktion, der kan komme tættere på de store omstillinger og begyndende kriser
Søren Øhlers soeoe@jfmedier.dk
På onsdagens byrådsmøde gav kommunalbestyrelsen grønt lys til at udvide direktionen med én ny koncerndirektør.
torsdag 24. feb. 2022 kl. 13:31
Søren Øhlers soeoe@jfmedier.dk
Flere områder med et særligt behov for opmærksomhed fra ledelsen og behovet for økonomisk styring er årsagen til, at byrådet onsdag gav grønt lys til at udvide direktionen.
Går alt efter planen, vil en tredje koncerndirektør gøre velfærdsdirektør Katrine Axél, udviklingsdirektør Poul Møller og kommunaldirektør Rasmus Møller selskab i kommunens administration.
Vi står over for en række udfordringer, hvor det er min vurdering, at vi står bedre med et bredere hold og direktion
Rasmus Møller
Onsdag gav byrådet kommunaldirektør Rasmus Møller grønt lys til at gå i gang med arbejdet med at finde den nye koncerndirektør, der efter planen skal tiltræde 1. august.
- Vi står over for en række udfordringer, hvor det er min vurdering, at vi står bedre med et bredere hold og direktion, der kan komme tættere på de store omstillinger og begyndende kriser, der kan opstå, siger Rasmus Møller.
- Blandt opgaverne, som direktionen står over for, er omstillingen og tilpasningen inden for familie- og socialområdet, et øget fokus på økonomistyring, den store vækst på ældreområdet, hvor vi gerne vil sikre god service til det stigende antal borgere over 80 år, unges overgang fra grundskole til arbejdsmarked, udfordringer med rekruttering og en økonomi, der skal kunne følge med, siger Rasmus Møller.
- Gaber over for mange områder
I øjeblikket gaber udviklingsdirektør Poul Møller over ansvarsområderne Børn og Læring, Kultur og borger og Teknik og Miljø, der har 15 afdelinger under sig, mens velfærdsdirektør Katrine Axél er ansvarlig for ansvarsområderne Beskæftigelse, Familie, Social og Sundhed og Omsorg med i alt 27 afdelinger.
Udvidelsen af direktionen skal dele koncerndirektørenes ansvarsområder op, så Familie, Social samt Beskæftigelse samles under en koncerndirektør, Børn og Læring samt Sundhed og Omsorg samles under en anden koncerndirektør og Natur, Teknik og Miljø samt Kultur og Borger samles under en tredje.
Selvom Poul Møller eksempelvis allerede har ansvaret for Teknik og Miljø og Kultur og Borger er det ikke givet, at han fortsat skal stå i spidsen for områderne, ligesom det heller ikke er givet, at Katrine Axél skal styre konstellationen Familie, Social samt Beskæftigelse.
- Det er der ikke truffet nogen aftale om på forhånd, siger Rasmus Møller.
Byrådet godkendte, at der afsættes en million kroner til en konsulent, der skal være med til at finde den rette kandidat, annoncering og markedsføring og løn kontorhold til resten af 2022, mens der fremadrettet skal sættes 1,6 millioner kroner til den nye koncerndirektør.
Scenograf Amanda Baum Olesen (t.v.) og teaterleder Marion Vick gennemgår nogle af detaljerne på scenen. Foto: Asbjørn With
Scenograf Amanda Baum Olesen (t.v.) og teaterleder Marion Vick gennemgår nogle af detaljerne på scenen. Foto: Asbjørn With
Pandemien der ændrede verden for altid: Teaterforestilling giver sit bud på konsekvenserne for vores samfund
Asbjørn With Christensen aswch@jfmedier.dk
En række coronadagbøger fra skoleelever i Syddjurs er blevet til teaterforestillingen tyvetyve, der fra et samfund 200 år ude i fremtiden kigger tilbage på konsekvenser af cornapandemien i 2020.
torsdag 24. feb. 2022 kl. 13:35
Asbjørn With Christensen aswch@jfmedier.dk
Pandemiernes tidsalder har isoleret mennesker i små kuppelsamfund i næsten 200 år. Ingen af dem har oplevet, hvordan livet var, før corona indvarslede en ny tid i 2020. Med forestillingen tyvetyve fuldendes historien om, hvordan unge i Syddjurs oplevede corona, og giver et bud på, hvilke langsigtede konsekvenser pandemien kan få for vores samfund.
Når stilheden sænker sig, og lyset bliver slukket, spoles tiden frem til år 2189, hvor mennesker har boet isoleret i små samfund i næsten 200 år, pakket inde i kupler, der beskytter mod verden udenfor.
Udenfor har pandemiernes tidsalder hærget hen over planeten. Siden corona i 2020 har den ene pandemi fulgt den næste, og tvunget hvad der er tilbage af menneskeheden til at isolere sig fuldstændigt.
Vi trækker fortællingen ud i fremtiden, hvor vi så kan få lov til at se tilbage på nogle af de konsekvenser, corona har haft
Marion Vick, leder af Teater Apropos
En mystisk ulykke får de tre unge Evy, Tym og Nor til at søge ud af kuplen, og sammen går de ned i en ukendt kalkgrav. Her finder de tre unges håndskrevne dagbøger, som er næsten 200 år gamle.
Dagbøgerne er skrevet af unge skoleelever i 2020, hvor corona for første gang lukkede samfundet og verden ...
- Det har været et klart ønske, at vi med forestillingen gerne vil distancere os lidt fra coronakrisen, som vi har været i længe nu, siger leder af Teater Apropos Marion Vick.
Teaterleder Marion Vick fra Teater Apropos glæder sig at slutte cirklen om unges oplevelser under coronanedlukningen, når forestillingen tyvetyve har præmiere på Syddjurs Egnsteater. Foto: Asbjørn With
- I stedet trækker vi fortællingen ud i fremtiden, hvor vi så kan få lov til at se tilbage på nogle af de konsekvenser, corona har haft, fortsætter hun.
Under den første nedlukning af Danmark var Marion Vick ved at brække sig over onlineteater, hvor scenekunsten efter bedste evne forsøgte at gøre sig selv relevante i en verden, hvor alt, der samlede flere end 10 mennesker var forbudt.
I stedet fik hun idéen til at indsamle vidnesbyrd fra unge mennesker om deres oplevelser under nedlukningen.
Forestillingen tyvetyve har premiere her på Syddjurs Egnsteater, hvor der lægges sidste hånd på både scenografi, lys, lyd og publikumspladser, så 80 mennesker kan få en rigtig god oplevelse til premieren. Foto: Asbjørn With
I samarbejde med tre skoler i Syddjurs og Syddjurs Kommune gik tre skoleklasser i gang med at skrive dagbøger hjemme fra deres værelser under nedlukningen.
Efter en række workshops blev elevernes oplevelser til audiowalken, eller lydfortællingen om man vil, "Nye Steder", som SyddjursLIV fortalte om i efteråret.
Nu fuldendes projektet med teaterforestillingen tyvetyve, som har premiere på Syddjurs Egnsteater torsdag aften.
- Det er et selvstændigt værk, så det kræver ikke nogen forhåndsviden at se det. Men forestillingen bygger på det samme materiale som audiowalken, og nogle sætninger, ord og dagbogsuddrag går igen. Hvis man har oplevet audiowalken, vil man kunne kende elementer af den i forestillingen, fortæller Marion Vick.
Scenograf Amanda Baum Olesen, som er den ene halvdel af duoen Baum & Leahy, arbejder med de sidste detaljer, som skal være med til at få dramatiker Amalie Olesens idéer og visioner til at leve på scenen. Foto: Asbjørn With
Forestillingens centrale omdrejningspunkt er en ukendt kalkgrube, som de tre unge i fremtiden begiver sig på opdagelse i.
Tankerne om en kalkgrube er udtænkt af dramatiker Amalie Olesen, men det ligger i scenograf Amanda Baum Olesens hænder at skabe tankerne i virkeligheden.
- Det skal virke som et andet verdsligt og lidt drømmeagtigt sted. Kalkgruber har en lang dyb forbindelse til fortiden, siger Amanda Baum Olesen.
Eleverne i en syvende klasse på en skole i Aarhus har været med til at bestemme, hvilke dele af unges hverdagsliv i 2020, der skal optræde i forestillingen som fosiler. På den måde bringes hverdagens nytid for unge med ind i fremtiden som et fossilt ikon fra Snapchat for eksempel.
Scenografien skal skabe et næsten anden verdsligt drømmested, hvor der arbejdes med fossiler og kalk, som er med til at skabe forbindelse mellem kuppelsamfundet i 2189 og unge i 2020. Foto: Asbjørn With
Skuespillerne Ludmilla Faber Striim, Jens Kepny Kristensen og Nanna Eide spiller de tre unge mennesker, og instruktør Marc van der Velden har omsat historien til teater.
Ved hjælp af 3D print har en skoleklasse fra Frederiksbjerg i Aarhus været med til at skabe "fossiler" af forskellige 2020-ting, som de tre unge hovedpersoner i forestillingen kan opdage, når de i 2189 begiver sig ned i en ukendt kalkgrube. Foto: Asbjørn With
Ironisk nok er han i dagene op til premieren selv blevet ramt af corona, og derfor foregår de allersidste prøver uden instruktøren.
- Vi er heldigvis så langt i processen, at det nok skal gå, siger teaterleder Marion Vick, som er taknemmelig for, at coronaudbruddene blandt holdet bag forestillingen ikke betyder, at hele forestillingen må aflyses.
Forestillingen tyvetyve handler om tre unge mennesker, som i 2189 forlader deres beskyttede kuppelsamfund, hvor de har hele deres liv, fordi coronapandemien i 2020 viste sig kun at være den første pandemi i en lang række af pandemier, som har fået uoverskuelige konsekvenser. Ironisk nok har flere omkring forestillingen være ramt af corona, og i de allersidste dage er det så instruktør Marc van der Velden, der har lagt sig med corona. Foto: Asbjørn With
Torsdag aften sætter 80 mennesker sig til rette i salen hos Syddjurs Egnsteater i Rønde, og allerede fredag bliver det hele pakket ned igen.
- Vi skal ud og spille på skoler i Syddjurs, så eleverne kan se, hvad der er kommet ud af processen, fortæller Marion Vick.
Herefter vender forestillingen tilbage til Rønde og Syddjurs Egnsteater til en enkelt forestilling 9. marts, inden forestillingen flytter ind på Teaterhuset Filuren i Aarhus, hvor forestillingen spilles 10 gange.
Med lyssætning og kostumer bliver det lidt magiske og drømmeagtige univers bragt rigtigt til live. Foto: Syddjurs Egnsteater
Kirting Olesen, der er formand for Ryomgårds Distriktsråd, er glad for byrådets beslutning om at fremrykke borgermødet i forbindelse med budgetforhandlingerne. Foto: Søren Øhlers.
Kirting Olesen, der er formand for Ryomgårds Distriktsråd, er glad for byrådets beslutning om at fremrykke borgermødet i forbindelse med budgetforhandlingerne. Foto: Søren Øhlers.
Budget 2023: Enigt byråd sikrer tidligere borgerinddragelse
Søren Øhlers soeoe@jfmedier.dk
Borgerne skal have bedre muligheder for at komme med input og spørgsmål til Budget 2023. Derfor besluttede byrådet onsdag at fremrykke borgermødet for at styrke borgerinddragelsen.
torsdag 24. feb. 2022 kl. 13:33
Søren Øhlers soeoe@jfmedier.dk
Borgermødet, hvor der er mulighed for at komme med forslag og spørgsmål til næste års budget, bliver rykket frem. Tiltaget skal styrke borgerinddragelsen og inspirere politikerne forud for budgetforhandlingerne.
Borgerne skal inddrages tidligere, når næste års budget skal forhandles. Det besluttede byrådet på onsdagens byrådsmøde, hvor tidsplanen for Budget 2023 blev godkendt.
Tiltaget er et resultat af den evaluering, som byrådet lavede af forrige budgetforhandlingsforløb. Det fortæller kommunaldirektør Rasmus Møller.
Kommunaldirektør Rasmus Møller opfordre til, at man benytter sig af muligheden for at give sin mening til kende enten ved det fremrykkede borgermøde eller via et høringssvar forud for forhandlingerne om Budget 2023. Foto: Asbjørn With.
Som noget nyt i forhold til sidste år er borgermødet rykket frem til afholdelse forud for budgetseminaret, hvor politikerne drøfter budgetkataloget, der indeholder prioriteringer af kommunens økonomi og effektiviseringer til 2023-budgettet.
- Intentionen er, at man får input fra borgerne tidligere i forløbet, så det kan danne inspiration forud for forhandlingerne. Ønsket er, at det bliver muligt for borgerne at give deres meninger til kende forud for forhandlingsforløbet og går godt i spænd med byrådets overordnede ønske om borgerinddragelse, siger kommunaldirektør Rasmus Møller.
- Tiltag kan betyde, at vi er mere åbne
I forbindelse med godkendelsen af tidsplanen udtrykte borgmester Michael Stegger (S) på onsdagens byrådsmøde tilfredshed med udsigten til at få borgernes input til budgettet tidligere.
- Jeg er rigtig glad for, at vi får hørt vores borgere inden budgetseminaret. Det gør også, at vi måske er knap så forberedte, og det kunne måske også være meget fint at være lidt mere åbne i forhold til, hvad der kommer ind fra vores borgere, sagde borgmesteren i forbindelse med, at forslaget blev godkendt.
Tiltaget roses også af Kirting Olesen, der som formand for lokale talerør overfor byrådet, Ryomgård Distriktsråd, ser det som en selvfølge, at distriktsrådet har fokus på de dele af budgettet, der vedrører Ryomgård.
- Helt overordnet oplever jeg, at Distriktsrådet har ganske tilfredsstillende muligheder for at blive inddraget i den kommunale budgetproces.
- Jeg hilser forslaget om at fremrykke borgermødet til afholdelse inden budgetseminariet særdeles velkommen. Det vil medføre, at man tidligere i processen kan fremkomme med sine bemærkninger. Og netop det at komme tidligt øger muligheden for at få indflydelse, siger Kirting Olesen.
Rig mulighed for at blive hørt
Borgermødet, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål til budgettet og komme med forslag, bliver afholdt den 1. september, mens budgetseminaret bliver afholdt en uge senere.
Tiltaget styrker de i forvejen gode mulighed for at komme til orde i forbindelse med budgetforhandlingerne, mener kommunaldirektør Rasmus Møller.
- Tiltaget går hånd i hånd med muligheden for at komme med høringssvar, når oplægget til udmøntning af effektiviseringer bliver lagt på vores hjemmeside efter sommerferien. Dermed er der to muligheder for at blive hørt, siger Rasmus Møller.
Rasmus Møller håber, at interesserede borgere vil benytte mulighederne for at komme med deres input til forhandlingerne.
- Vi har et byråd, der i meget høj grad ønsker borgerinddragelse, så jeg vil gerne opfordre til, at man benytter sig af muligheden for at give sin mening til kende, siger Rasmus Møller.
Byrådet har ifølge planen 1. behandling af budgettet den 21. september.
I sne og slud skal SyddjursLIV ud. Vi leverer altid vores nyhedsbreve direkte i din digitale postkasse. Foto: Asbjørn With.
I sne og slud skal SyddjursLIV ud. Vi leverer altid vores nyhedsbreve direkte i din digitale postkasse. Foto: Asbjørn With.
Hvad vil gøre SyddjursLIV endnu mere relevant for dig?
torsdag 17. feb. 2022 kl. 10:48
Søren Øhlers soeoe@jfmedier.dk
Vil du hjælpe os med at blive endnu bedre? Hjælp os ved at besvare spørgeskema nederst i artiklen.
Den 11. februar kunne vi fejre, at det var seks måneder siden, vi udsendte første udgave af SyddjursLIVs nyhedsbrev.
Siden det første nyhedsbrev i august, der handlede om, at Aarhus Universitet endegyldigt har besluttet at flytte afdelingen Vildtbiologisk Station ind til campus i Aarhus, er der kommet flere læsere til. Mange tak for det.
Vi vil gerne blive endnu mere relevante for dig. Det kan du hjælpe os med at blive, ved at besvare vores spørgeskema, som du finder lige her.