Når regionsrådet til april skal udpege vinderen af titlen som Årets Landsby 2022, er Mørke blandt de fire finalister, der er med i opløbet om titlen og 150.000 kroner.

Bag selve ansøgningen om at komme i betragtning til prisen står Sara V. Iversen, der er næstformand i Mørke Distriktsråd.

- Finalerundepladsen er et stort skulderklap til de mange ildsjæle, der har lagt kræfter i arbejdet med at udvikle Mørke, siger Sara V. Iversen.

Hun er selv tilflytter og har siden 2018 været en del af den udvikling, der nu er årsag til, at Mørke kan blive 'Årets Landsby 2022'

- Selvom selve områdefornyelsen blev afsluttet i 2019, fortsætter udviklingen. Her er en rigtig stor lyst til at fortsætte udviklingen og en stolthed over Mørke, der har fået sin egen identitet som en by, hvor frivilligheden trives, siger Sara V. Iversen.

Indstillingen til Årets Landsby kommer flere år efter, at udviklingen i Mørke tog fart. I 2018 kunne man følge byens udvikling i DRs dokumentarserie 'Lys i Mørke', men udviklingen blev sat i gang tidligere. Det fortæller Kasper Urth, der er tidligere distriktsrådsformand i Mørke.

- I flere år var idrætsforeningerne og Mørke Handelsstandsforening i høj grad dem, der gik forrest i udviklingen af Mørke. Der var flere, der gjorde et stort stykke arbejde og lagde mange frivillige arbejdstimer, penge og materialer i udviklingen. Men der var også grænser for, hvor meget de kunne lægge, og uden støtte udefra til projekterne, dalede gejsten, siger Kasper Urth.

Sammen med blandt andre købmand Finn Korsholm etablerede Kasper Urth Mørke Distriktsråd.

- Problemet ved ikke at have et distriktsråd var, at kommunen ikke er forpligtet til at høre handelsstandsforeningen og idrætsforeningerne, når de træffer beslutninger for byens udvikling. Derfor etablerede vi distriktsrådet, så vi både kunne påvirke de politiske beslutninger og få mulighed for at få den nødvendige støtte til at føre større projekter ud i livet, siger Kasper Urth.

Etableringen af Mørke Distriktsråd faldt sammen med, at et områdefornyelsesprojekt i Kolind var ved at blive afsluttet. Efter et års tid blev Mørkes tur til at gennemgå en områdefornyelse.

I forbindelse med områdefornyelsesprojektet lykkes det Mørke at få omkring 8-9 millioner kroner til at udvikle byen.

- Vi var tidligere blevet skuffede over, at byen blev stillet penge i udsigt til udvikling, der aldrig blev realiseret. Derfor gav det et kæmpe boost, at pengene rent faktisk kom. Det satte også gang i idégenereringen og idéerne om Byens Hus, multibane, ny legeplads i parken og lignende idéer kunne pludselig realiseres, siger Kasper Urth.

Som et led i planlægningen af projektet dannede nogle af drivkræfterne bag udviklingsprojektet sig et overblik over de kompetencer, som borgerne i byen, der gerne ville være med, havde.

- Vi fandt ud af, at der var rigtig mange brugbare kompetencer gemt i Mørke. Der var blandt andet en landskabsarkitekt, der kunne være med til at udvikle parken og mange lignende eksempler, som blev en del af de arbejdsgrupper, der arbejdede med de forskellige projekter, siger Kasper Urth.

- Vi oplevede, at det ikke bare var "Tordenskjolds soldater", der dukkede op. Flere og flere blev en del af de forskellige projekter og endte med at have deres respektive projekter som en form for fritidsinteresse. På den måde var der også mange, der lærte hinanden at kende på tværs af byen, siger Kasper Urth, der anslår, at op mod 400 har været engagerede i byens forskellige projekter.

Flere af projekterne er afsluttet og tager i brug, mens nettofraflytning er vendt til nettotilflytning.

En anden ting, der er vendt, er optimismen omkring nye projekter.

- Når der kommer en idé på bordet som eksempelvis springgraven i Syddjurs Springcenter, ville den typisk strande ved, at der alligevel ikke ville være penge til det. Nu er det et projekt, vi har modet til at kaste os ud i, fordi der er en stærk lokal opbakning og fordi vi ved, at vi har de nødvendige kompetencer til at nå i mål med projektet, siger Kasper Urth.

- På den måde kan man lidt populært sige, at vi er blevet "Djurslands Herning". I Herning kastede de sig ud i projektet med at bygge Jyske Bank Boxen, der er Danmarks første indendørs multifleksible arena af sin art, inden man nåede at føre et lignende projekt ud i livet i København, siger Kasper Urth.

2. marts skal Sara V. Iversen og Mørke Distriktsråds nuværende formand, Karsten Kristiansen, til Viborg for at forsøge at sikre Mørke titlen som 'Årets Landsby'.

Finalerunden består af et møde med det faglige panel, hvor byernes repræsentanter får mulighed for at begrunde og uddybe deres ansøgning.

Den endelige vurdering baseres på både den skriftlige ansøgning og en mundtlig motivation af kandidaturet af landsbyernes egne repræsentanter.

Ifølge Sara V. Iversen er det endnu ikke besluttet, hvad de 150.000 kroner, der følger med titlen, eventuelt skal bruges til.

- Vi har gjort os tanker i distriktsrådet, men planen er at inddrage byens borgere. Lige nu er der flere gode initiativer, der kunne bruge økonomisk støtte. Det vigtigste er, at den eventuelle pengepræmie bruges i landsbyens ånd, siger hun og fortsætter:

- Samtidig håber jeg også, at den udvikling, som Mørke har gennemgået, kan inspirere andre.

Selvom områdefornyelsesprojektet i Mørke, der blandt andet førte til opførelsen af prestigeprojektet Byens Hus, blev afsluttet i 2019, fortsætter udviklingen i byen.

I april kan resultatet af det fortsatte arbejde føre til en ganske prestigefyldt titel, når Region Midtjylland kårer 'Årets landsby 2022'.

I præsentationen af Mørke som finalist beskrives byen blandt andet som en by, hvor borgernes engagement er i højsæde og en by, hvor der satses massivt på byfornyelse.

Den fortsatte udvikling i byen imponerer Alette Skov-Hansen, der som udviklingskonsulent hos Syddjurs Kommune var tovholder under områdefornyelsesprojektet.

- Det drive, der fortsat er i Mørke flere år efter, at områdefornyelsesprojektet er afsluttet, imponerer mig og er en del af årsagen til, at de nu kan blive 'Årets Landsby 2022'. De fortsætter i samme høje tempo og fortsætter med at udvikle byen og lave arrangementer som 'Mød mig i Mørke', siger Alette Skov-Hansen.

En del af forklaringen på Mørkes fortsatte udvikling skal ifølge Alette Skov-Hansen findes i byens størrelse og et vellykke generationsskifte.

- Byen har jo en størrelse, hvor mange borgere møder hinanden i hallen, ved skolen eller Byens Hus eller nogle af de andre steder i Mørke. Der er det sværere for en større by som Hornslet, hvor alle ikke i samme grad kender hinanden.

- Samtidig er det mit indtryk, at byens forskellige bestyrelser er gode til at tale sammen og på den måde hjælper hinanden med at sikre, at man når i mål med de mål, man sætter sig for.

- Sidst, men ikke mindst, har der været et vellykke generationsskifte i byen i forbindelse med områdefornyelsesprojektet, hvor de lidt ældre borgere, der har arbejdet hårdt for byen i mange år, var åbne over for tilflytternes ideer og energi i stedet for at være passive og skeptisk se til. Det kan være svært, når man har boet mange år i en by, siger Alette Skov-Hansen.

2. marts skal Mørke Distriktsråds nuværende formand og næstformand, Karsten Kristiansen og Sara V. Iversen, til Viborg for at forsøge at sikre Mørke titlen som 'Årets Landsby 2022' og dermed gøre Feldballe, der vandt prisen i 2016, kunsten efter.

Finalerunden består af et møde med det faglige panel, hvor byernes repræsentanter får mulighed for at begrunde og uddybe deres ansøgning.

Mens 2020 for mange dyreparker blev et år, der satte økonomien under pres, vendte Ree Park samme år store millionunderskud til en overskudsgivende forretning. Det skriver Århus Stiftstidende.

Ree Park Safari kunne i regnskabsåret 2020 for første gang i årevis fremvise et overskud, der landede på godt to millioner kroner efter skat. En fremgang på mere end fem millioner kroner sammenlignet med året før, hvor underskuddet lød på 3,5 millioner kroner.

Udviklingen er fortsat i 2021 takket være endnu flere overnattende gæster, men også flere private arrangementer for både familier og erhvervslivet, der i stigende grad har fået øjnene op for at holde alt fra teambuilding til konferencer i parken.

- Muligheden for at holde alt fra møder til teambuilding og konferencer her, har vi haft længe. Men det er først indenfor de senere år, at vi bevidst er gået efter det, fortæller Mariane Øvall, der er marketings- og kommunikationschef i parken til Århus Stiftstidende.

Svend Hansen fra Rønde står bag flere af de seneste måneders fodringer af de vilde heste, som dyreaktivister mener sulter på Mols. Det fortæller han i et interview med TV2 Østjylland.

De seneste måneder har aktivister ved flere aktioner smidt foder ud til de heste, som de mener sulter på Mols, hvor Rewilding-projektet gennem flere år har skabt debat mellem dyreaktivister og folkene bag området.

- Jeg er træt af at gøre det i det skjulte, fordi jeg mener, at det er det rigtige, jeg gør, siger Svend Hansen til TV2 Østjylland.

SyddjursLIV har bedt Bo Skaarup, der er direktør hos Naturhistorisk Museum, kommenterer sagen.

- Vi ønsker ikke at kommentere sagen, da vi betragter det som en politisag. Museets arbejde er altid lovligt. Det forbeholder vi os retten til fortsat at udføre, siger Bo Skaarup.

Syddjurs Kommune søger - igen - dagplejere. Det fremgår af et nyt opslag på Syddjurs Kommunes hjemmeside.

- Stod der 10-12 kompetente dagplejere klar, kunne vi godt bruge dem til byer som Hornslet, Rønde, Ebeltoft, Knebel, Kolind og Mols, siger Anni Mette Christiansen, der er leder af dagplejen i Syddjurs Kommune.

- Når vi laver jobopslaget igen, skyldes det ikke, at der ikke har været interesse for det opslag, vi lavede tidligere. Tilstrømningen af nye, dygtige dagplejere har været rigtig fin. Det er derimod et udtryk for, at der er flere og flere børn, der skal passes, i vores kommune.

Det kræver ikke en pædagogisk uddannelse at blive dagplejer. Derimod stilles der en række krav til den potentielle dagplejer og blandt andet sikkerhede i vedkommendes hjem, ligesom kurser skal være med til at sikre, at dagplejeren har de nødvendige kompetencer.

- Vi har dagplejere med baggrunde som pædagoger, sygeplejersker, lagermedarbejdere og  sekretærer. Det, de vurderes på, er, om de kan organisere og strukturere en mindre virksomhed. De skal være nærværende, rolige og gode til at være på gulvet og interagerer med børnene og have lysten til at understøtte et lille barns udvikling, siger Anni Mette Christiansen.

I denne uge besluttede regionsrådet, at områder på 16 adresser ved Ebeltoft, Knebel, Ryomgård og Hornslet skal undersøges for jordforurening.

- Forurening af vores miljø og drikkevand fylder mere og mere i vores bevidsthed og vores samfund, så det er en utrolig vigtig opgave, vi har med at kortlægge og rydde op, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

I alt forventer Region Midtjylland at arbejde med cirka 190 indledende forureningsundersøgelser i 2022. På nuværende tidspunkt er der i aktivitetslisten for 2022 prioriteret 120 nye grunde, fordelt med 78 undersøgelser på grundvandsområdet og 64 boligundersøgelser.

På en række grunde er der tale om indsats både over for følsom arealanvendelse og over for grundvand. I løbet af 2022 udvælges yderligere ca. 80 grunde til indledende forureningsundersøgelse.

Den 11. februar kunne vi fejre, at det var seks måneder siden, vi udsendte første udgave af SyddjursLIVs nyhedsbrev.

Siden det første nyhedsbrev i august, der handlede om, at Aarhus Universitet endegyldigt har besluttet at flytte afdelingen Vildtbiologisk Station ind til campus i Aarhus, er der kommet flere læsere til. Mange tak for det.

Vi vil gerne blive endnu mere relevante for dig. Det kan du hjælpe os med at blive, ved at besvare vores spørgeskema, som du finder lige her.

Udfyld spørgeskemaet her

Vi ser frem til at læse dine svar.