Der er langt mellem den sammenhængende søvn og kort mellem tårerne, der triller på Olga Gusaks kinder.

Siden forrige torsdag har den 33-årige ukrainer fra Ryomgård været påvirket af situationen i hendes hjemland.

- I dagene op til Ruslands invasion var der flere af mine medstuderende, der spurgte mig, om jeg var okay, fordi der var historier om, at russerne gjorde klar til en invasion. Jeg var lidt forvirret over, at de spurgte til situationen, for jeg havde ikke regnet med, at det rent faktisk ville ende med en invasion, siger Olga Gusak.

Den russiske invasion begyndte klokken seks 24. februar. Det skete efter en lang periode, hvor Rusland samlede sit militær omkring Ukraines grænser og anerkendte de selverklærede Folkerepublikken Donetsk og Folkerepublikken Lugansk. I dagene op til invasionen gik Ruslands militær også ind i Donbasregionen i det østlige Ukraine.

Målet med invasionen var, ifølge Ruslands præsident Vladimir Putin, at "demilitarisere og afnazificere Ukraine". Det erklærede han i talen torsdag morgen. Minutter senere begyndte missiler at ramme mål i hele landet, inklusive mål nær hovedstaden Kyiv.

Situationen i Ukraine påvirker Olga Gusak meget.

- Jeg sover ikke så godt om natten og græder meget for tiden, fordi jeg tænker på min familie i Ukraine. Jeg er så bange for, at der skal ske dem noget, siger Olga Gusak.

Når Olga Gusak er på Djursland og ikke i Ukraine, skyldes det, at hun i 2015 var landbrugspraktikant i Brønderslev. Her fik hun gode venner. Blandt dem var Frank fra Holland, som hun i dag er gift med.

For halvandet år siden flyttede de til Ryomgård i forbindelse med, at Olga Gusaks mand fik et job i Tilst.

- Da vi ledte efter et hus, opdagede jeg Ryomgård. Naturen, skovene og roen minder mig meget om Dubrovytsia, hvor jeg kommer fra, siger Olga Gusak og kniber endnu en tåre, da talen falder på hendes hjemstavn.

Hjemme i Dubrovytsia er Olga Gusaks forældre, der dermed følger krigen på nærmere hold.

- Mine forældre så det på TV, da invasionen begyndte, men har endnu ikke selv oplevet de russiske soldater. Det udløste et panikanfald hos min far, da krigen brød ud.

Hun har tilbudt forældrene husly i Ryomgård så længe, at der er uro i hjemlandet.

- Men de vil ikke rejse væk. De spørger mig, hvorfor de skal rejse? De har endnu ikke mødt russiske soldater eller oplevet bombardementerne tæt på. Samtidig mener de, det er vigtigt, at ukrainerne står sammen. Der er meget stolthed på spil, siger Olga Gusak.

- Jeg taler med dem hver dag. Det første, de gør, hver gang de tager telefonen, er at sige, at de er okay. De har købt ekstra ind af det medicin, som den ene af dem bruger, så de kan blive hjemme og samtidig sikre, at de ikke optager lægernes tid, så lægerne kan være der for dem, der måtte komme til skade i forbindelse med krigen, siger Olga Gusak.

Mens Olga Gusaks forældre insisterer på at klare sig selv, har hun forsøgt at hjælpe flere ukrainere.

- Jeg har lavet et opslag på Facebook og været med til at samle de nødvendige ting ind for Bevar Ukraine. Støtten og henvendelserne har været meget overvældende. Der er mange, der har støttet med håndklæder, tæpper og medicin, mens en af mine venner fra Nordjylland sendte mig penge, jeg kunne give videre til velgørenhed, fordi de var for langt væk fra mig, siger Olga Gusak.

- Det betyder rigtig meget at opleve,  at så mange gerne vil hjælpe. Det giver en følelse af samhørighed. At jeg ikke er alene, siger Olga Gusak.

Hun er langt fra den eneste ukrainer, der har samlet ind. I flere af de lokale bygrupper på Facebook har både ukrainere og danskere lavet opslag, hvor de efterlyser nødhjælp.

Tingene, der er blevet indsamlet, er blandt andet blevet afleveret på et opsamlingssted i Spentrup. I forbindelse med indsamlingerne og aflevering af tingene har Olga Gusak også haft lejlighed til at tale med andre ukrainere.

- Selvom der bor flere ukrainere på Djursland, er mit netværk ikke så stort. Men jeg har skrevet med nogle af de andre ukrainere på sociale medier og mødt dem i forbindelse med afleveringen af nødhjælpen. Selvom jeg ikke kender dem, er det rart at være i kontakt med nogen, der forstår de følelser, jeg går rundt med lige nu, siger Olga Gusak.

Mens et hav af frivillige samler hjælp ind til flygtende ukrainere, møder Olga Gusak også stor støtte fra medstuderende på VUC i Randers, hvor studentereksamen skal bane vejen for, at hun kan blive sygeplejerske.

- Der er både russere og tjetjenere, der har henvendt sig til mig og fortalt, hvor kede de er af den her krig og det, som deres landsmænd er i gang med, siger Olga Gusak, der har hørt, at netop de tjetjenske soldater bevæger sig ind over den nordlige grænse, hvor Olga Gusaks forældre bor.

Hun håber, at modstanden mod krigen betyder, at den snart stopper.

- Jeg håber, at de vil sætte sig ned og tale om det. Glem alt om magt, sejre og nederlag. Der er menneskeliv på spil, og der er ingen, der vil have den her krig. Hverken russerne, tjetjenerne eller ukrainerne, siger Olga Gusak.

Ud over ukrainernes sikkerhed frygter hun for, hvad krigen vil betyde for det ukrainske samfund.

- Efter mange års hård kamp er Ukraine nu et land, hvor der er stigende tillid til politikerne, mindre frygt for korruption og mindre russisk indflydelse. Det virker til, at Vladimir Putin ikke bryder sig om det. Jeg er bange for, hvad krigen gør ved alt det, vi har kæmpet for de seneste år, siger Olga Gusak.

Hvad der blot var en forespørgsel om overskydende tandbørster og andre toiletartikler, er i denne uge blevet en større indsamling for Amalie A. Da hendes kærestes ukrainske kollegaer bad om hjælp, foreslog hun at lave et opslag i den lokale facebookgruppe.

- Siden da er det hele gået meget stærkt. Den første dag kørte vi rundt på hele Djursland og samlede ting ind til klokken halv to om natten. Jeg vil skyde på, at jeg mandag hentede omkring 150 sække med ting, mens jeg modtog omkring 100 sække ved mit hjem. Siden da er donationerne fortsat med at vælte ind, siger Amalie A, der til daglig arbejder som handicaphjælper.

Fredag var den første af to lastbiler sendt afsted med nødhjælp, mens Amalie A nu også selv tager afsted.

- Vi har pakket omkring 127 kasser, hvor tingene er delt op, så vi har tandpasta og tandbørster i en kasse, mens der er deodoranter i en anden og t-shirts til herrer i en tredje. Vi har forsøgt at regne ud, hvor meget vi har sendt af sted, og jeg vil anslå, at det er mellem 3-4 tons, siger Amalie A.

Noget af det, der blandt andet trækker vægten på mængden op er tre paller brandslukkere, som brandvæsenet har doneret.

Når Amalie A og de andre frivillige i løbet af denne uge har modtaget ting, der skal til Ukraine, er der en gennemgående årsag til donationen.

- Folk føler sig magtesløse og vil gerne gøre noget for at hjælpe ukrainerne, siger Amalie A., der deler den samme motivation som de andre bidragsydere.

- Jeg ved ikke noget som helst om krig og politik. Jeg ved heller ikke noget om, hvordan man organiserer en indsamling. Jeg aner ærlig talt ikke, hvad jeg laver, men jeg måtte gøre noget. Jeg håber bare, at Vladimir Putin snart løber tør for skyts. Det er ikke fordi, at jeg har et særligt forhold til Ukraine eller den her sag, siger Amalie A.

Malene Mejrsk er en af dem, der også føler, at hun måtte gøre noget. Hun kom forbi tirsdag, hvor SyddjursLIV var på besøg.

- Så må barnebarnet undvære bleer, siger Malene Mejrsk med et glimt i øjet, mens hun slæber tre poser hen og viser Amalie A tingene, som hun har med, frem.

- Så har jeg da gjort, hvad jeg kunne for at hjælpe, siger Malene Mejrsk, inden hun kører afsted igen.

Amalie A er en blandt flere - både danskere og ukrainere - der har efterlyst donationer på Facebook.

Antallet af private indsamlinger fik tirsdag nødhjælpsorganisationerne til at opfordre til, at dem, der gerne ville hjælpe, sendte dem donationer i stedet. Årsagen til opfordringen er, at der ikke er ressourcer til at modtage og sortere alle tingene. Samtidig plejer nødhjælpsorganisationerne at købe de ting, der er behov for, i nærområdet.

Da nødhjælpsorganisationernes opfordring kom, var Amalie A allerede i gang med at sortere nødhjælp sammen med en gruppe frivillige. På trods af opfordringen ender tingene fra indsamlingen alligevel i Ukraine. Det sker efter aftale med kontakter i Ukraine.

- Da vi blev gjort opmærksomme på opfordringen, talte vi om, at vi kunne lade tøj - som var noget af det, som nødhjælpsorganisationerne frabad sig ved grænsen - blive her, så flygtningene kunne modtage det når eller hvis, de ankommer til Syddjurs.

- Jeg har sidenhen været i kontakt med personer i Ukraine, der organiserer hjælpen inde i landet. De fortæller, at der er behov for tingene, og at det kun er ved grænserne, at der ikke er behov. Så de ting, der er doneret her, bliver taget imod af folk, der har brug for det i Ukraine, siger Amalie A.

Mødet med de mange bidragsydere og arbejdet med at sortere og organisere indsamlingen har været overvældende for Amalie A, der har fået hjælp af veninden Lennie Brøste og flere frivillige, der løbende har budt sig til.

- Jeg er helt vildt træt og kunne forleden ikke falde i søvn, fordi der bliver ved med at komme henvendelser på min telefon. Men det har også været fantastisk at opleve, hvor meget vi står sammen for at gøre noget, siger Amalie A.

Hun tager selv til Ukraine for at aflevere nogle af tingene.

- Vi kommer med soveposer, modermælkserstatning og andet babymad, liggeunderlag, brandtæpper og førstehjælpskits. Vi skal mødes med nogen ved grænsen, der tager førstehjælps- og brandudstyr med ind over grænsen, hvor der er stort behov for det nu.

Det står endnu ikke helt klart, om Amalie A selv tager ind over grænsen og er med til at uddele de resterende ting.

Amalie A optræder grundet særlige omstændigheder ikke med efternavn i denne artikel.

Der er stadig mange uafklarede spørgsmål om håndteringen af de ukrainere, der vælger at flygte til Syddjurs Kommune. Én ting er dog sikkert: Kommunen er klar til at give dem tag over hovedet, når de kommer. Det oplyser Ole Bjarke Nielsen, der er pressechef hos Syddjurs Kommune.

- Lige nu arbejder en task force på højtryk for at få et overblik over situationen og forberede eventuelle flygtninges ankomst.

Det er endnu uvist, i hvilket omfang flygtninge vælger at flygte til Syddjurs, men kommunen har meddelt Udlændingestyrelsen, at vi er klar til at modtage 150-200 flygtninge.

Ringparken i Ryomgård, ledige ældreboliger og gymnastiksale som eksempelvis dem i Kolind og Thorsager kan, ifølge Ole Bjarke Nielsen, være steder, der i en kortere eller længere periode skal modtage flygtninge, ligesom det skal undersøges, om det tidligere asylcenter Mariesminde i Ebeltoft skal tages i brug.

Ifølge Ole Bjarke Nielsen er det formentligt Ringparken i Ryomgård, der i første omgang kommer til at modtage ukrainske flygtninge, hvis det vel at mærke bliver aktuelt.

Hvis man er flygtning eller hjælper flygtninge fra Ukraine, der ikke har et sted at bo ved ankomst, med at komme til Syddjurs, opfordrer kommunen til, at man tager kontakt til callcenteret på nummeret 87 53 50 00 inden ankomst til Syddjurs. Det giver kommunen mulighed for at sikre, at der er et sted at bo, noget at spise og den nødvendige hjælp, inden de kommer.

Ole Bjarke Nielsen er på nuværende tidspunkt ikke bekendt med, at ukrainere, der har brug for hjælp, er ankommet til Syddjurs.

Kommunen oplyser, at de for nuværende har 67 ukrainske statsborgere registreret som bosiddende i Syddjurs, heraf 11 børn. De 67 er ikke flygtninge.

Mandag er foreninger, heriblandt lokalafdelingerne for Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp, der vil bidrage til arbejdet med flygtninge, inviteret til et samarbejdsmøde med kommunen i byrådssalen i Ebeltoft.

Mandag aften blev Niels Søren Rasmussen udpeget som ny formand for Venstre i Syddjurs. Det skete på Venstres generalforsamling.

Niels Søren Rasmussen har siddet i bestyrelsen i den seneste valgperiode og blev valgt uden modkandidater. Han kommer med en baggrund i dansk erhvervsliv, hvor han har varetaget en række ledelsesposter i landbrugsselskaber.

Blandt de opgaver, som venter Niels Søren Rasmussen, er sammen med resten af bestyrelsen at finde Venstres nye spidskandidat, når Claus Wistoft stopper ved valgperiodens udløb.

- Vi har mange gode profiler hos Venstre. Først skal vi finde ud af, hvem af dem, der ønsker at være spidskandidat. Jeg håber, vi kan organisere end god proces og finde en, der kan samle partiet og samarbejde bredt i byrådet, som Claus Wistoft gør det nu, siger Niels Søren Rasmussen.

Den nye formand erstatter Søren Høg, der af personlige årsager ønskede at fratræde. Søren Høg er dog stadig medlem af Venstre.

Udover formanden blev Rune Wager Hans Jørgensen, Mogens Andersen, Birte Moe, Jens Prang Andersen, Jørgen Iver Mikkelsen og Anita Ibsen valgt til bestyrelsen.

Den nye chef for teknik og miljø bliver Sanne Attermann. Det oplyser Syddjurs Kommune.

Sanne Attermann kommer fra en stilling som afdelingsleder i NIRAS, hvor hun siden 2019 har været leder i forretningsenheden Data, Analyse og Planlægning. Desuden har hun flere års erfaring fra Vejdirektoratet, hvor hun været ansat fra 2008 til 2019.

Om ansættelsen siger udviklingsdirektør Poul Møller:

- Der er stor efterspørgsel på ydelser fra hele det tekniske område, både i forhold til sagsbehandling og i forhold til at få gennemført en række væsentlige anlægsprojekter. Her vil Sanne med sine erfaringer fra både det private og det offentlige få en kernerolle i forhold til den fortsatte udvikling af området.

Sanne Attermann tiltræder den 1. april 2022.

Både sommerhuse og enfamiliehuse i Østjylland er steget i pris. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Et sommerhus i Østjylland blev i 2021 i gennemsnit 16 procent dyrere end i 2020. På landsplan er gennemsnitsstigningen 14,5 procent.

Det er ikke kun sommerhusejerne, der kan glæde sig over, at deres huse er blevet mere værd.

Husejernes boliger steg også i pris. Fra 2020 til 2021 steg gennemsnitsprisen for et enfamiliehus med 8,9 procent, der er lidt lavere end den nationale stigning på 10,2 procent.

Der er stor mangel på arbejdskraft inden for sundheds- og ældreområdet og behovet forventes at vokse endnu mere i de kommende år. Derfor tilbyder kommunen nu – som noget nyt - elevløn under hele social- og sundhedsuddannelsen i henholdsvis Aarhus, Randers eller Grenaa som en ekstra motivation. Det oplyser kommunen på deres hjemmeside.

Kommunen søger netop nu elever til social- og sundhedsuddannelserne, med håbet om at de på sigt finder beskæftigelse inden sundheds- ældreområdet i kommunen. Det drejer sig både om social- og sundhedsassistentuddannelsen og social- og sundhedshjælperuddannelsen.

Om den nye elevløn siger formanden for sundheds- og ældreudvalget, Christoffer Pedersen (V):

- Løn under uddannelsen kan være en vigtig motivationsfaktor, især for dem der måske vil skifte fra et ufaglært job. Jeg håber, at mange tager imod tilbuddet. Der er næsten garanti for ansættelse og med vores nye selvstyrende teams, kan jeg love en afvekslende og spændende hverdag med stor selvbestemmelse.