Lokal ukrainer: - Støtte giver en følelse af samhørighed
Olga Gusak er en af de 67 ukrainske statsborgere i Syddjurs, der lige nu følger udviklingen i Ukraine tæt. Hun er taknemmelig for den lokale støtte til Ukraine og håber på, at hendes forældre vil bo midlertidigt hos hende i Ryomgård, der minder hende om hendes hjemstavn, indtil der igen er fred i Ukraine.
Der er langt mellem den sammenhængende søvn og kort mellem tårerne, der triller på Olga Gusaks kinder.
Siden forrige torsdag har den 33-årige ukrainer fra Ryomgård været påvirket af situationen i hendes hjemland.
- I dagene op til Ruslands invasion var der flere af mine medstuderende, der spurgte mig, om jeg var okay, fordi der var historier om, at russerne gjorde klar til en invasion. Jeg var lidt forvirret over, at de spurgte til situationen, for jeg havde ikke regnet med, at det rent faktisk ville ende med en invasion, siger Olga Gusak.
Den russiske invasion begyndte klokken seks 24. februar. Det skete efter en lang periode, hvor Rusland samlede sit militær omkring Ukraines grænser og anerkendte de selverklærede Folkerepublikken Donetsk og Folkerepublikken Lugansk. I dagene op til invasionen gik Ruslands militær også ind i Donbasregionen i det østlige Ukraine.
Jeg sover ikke så godt om natten og græder meget for tiden, fordi jeg tænker på min familie i Ukraine.
Målet med invasionen var, ifølge Ruslands præsident Vladimir Putin, at "demilitarisere og afnazificere Ukraine". Det erklærede han i talen torsdag morgen. Minutter senere begyndte missiler at ramme mål i hele landet, inklusive mål nær hovedstaden Kyiv.
Situationen i Ukraine påvirker Olga Gusak meget.
- Jeg sover ikke så godt om natten og græder meget for tiden, fordi jeg tænker på min familie i Ukraine. Jeg er så bange for, at der skal ske dem noget, siger Olga Gusak.
Østjyllands Dubrovytsia
Når Olga Gusak er på Djursland og ikke i Ukraine, skyldes det, at hun i 2015 var landbrugspraktikant i Brønderslev. Her fik hun gode venner. Blandt dem var Frank fra Holland, som hun i dag er gift med.
For halvandet år siden flyttede de til Ryomgård i forbindelse med, at Olga Gusaks mand fik et job i Tilst.
- Da vi ledte efter et hus, opdagede jeg Ryomgård. Naturen, skovene og roen minder mig meget om Dubrovytsia, hvor jeg kommer fra, siger Olga Gusak og kniber endnu en tåre, da talen falder på hendes hjemstavn.
Hjemme i Dubrovytsia er Olga Gusaks forældre, der dermed følger krigen på nærmere hold.
- Mine forældre så det på TV, da invasionen begyndte, men har endnu ikke selv oplevet de russiske soldater. Det udløste et panikanfald hos min far, da krigen brød ud.
Olga Gusak.De har købt ekstra ind af det medicin, som den ene af dem bruger, så de kan klare sig selv og ikke optager lægerne, der har travlt med tilskadekomne-
Hun har tilbudt forældrene husly i Ryomgård så længe, at der er uro i hjemlandet.
- Men de vil ikke rejse væk. De spørger mig, hvorfor de skal rejse? De har endnu ikke mødt russiske soldater eller oplevet bombardementerne tæt på. Samtidig mener de, det er vigtigt, at ukrainerne står sammen. Der er meget stolthed på spil, siger Olga Gusak.
- Jeg taler med dem hver dag. Det første, de gør, hver gang de tager telefonen, er at sige, at de er okay. De har købt ekstra ind af det medicin, som den ene af dem bruger, så de kan blive hjemme og samtidig sikre, at de ikke optager lægernes tid, så lægerne kan være der for dem, der måtte komme til skade i forbindelse med krigen, siger Olga Gusak.
Overvældet over støtte
Mens Olga Gusaks forældre insisterer på at klare sig selv, har hun forsøgt at hjælpe flere ukrainere.
Det betyder rigtig meget at opleve, at så mange gerne vil hjælpe. Det giver en følelse af samhørighed. At jeg ikke er alene.
- Jeg har lavet et opslag på Facebook og været med til at samle de nødvendige ting ind for Bevar Ukraine. Støtten og henvendelserne har været meget overvældende. Der er mange, der har støttet med håndklæder, tæpper og medicin, mens en af mine venner fra Nordjylland sendte mig penge, jeg kunne give videre til velgørenhed, fordi de var for langt væk fra mig, siger Olga Gusak.
- Det betyder rigtig meget at opleve, at så mange gerne vil hjælpe. Det giver en følelse af samhørighed. At jeg ikke er alene, siger Olga Gusak.
Hun er langt fra den eneste ukrainer, der har samlet ind. I flere af de lokale bygrupper på Facebook har både ukrainere og danskere lavet opslag, hvor de efterlyser nødhjælp.
Tingene, der er blevet indsamlet, er blandt andet blevet afleveret på et opsamlingssted i Spentrup. I forbindelse med indsamlingerne og aflevering af tingene har Olga Gusak også haft lejlighed til at tale med andre ukrainere.
- Selvom der bor flere ukrainere på Djursland, er mit netværk ikke så stort. Men jeg har skrevet med nogle af de andre ukrainere på sociale medier og mødt dem i forbindelse med afleveringen af nødhjælpen. Selvom jeg ikke kender dem, er det rart at være i kontakt med nogen, der forstår de følelser, jeg går rundt med lige nu, siger Olga Gusak.
- Sæt jer ned og tal om tingene!
Mens et hav af frivillige samler hjælp ind til flygtende ukrainere, møder Olga Gusak også stor støtte fra medstuderende på VUC i Randers, hvor studentereksamen skal bane vejen for, at hun kan blive sygeplejerske.
- Der er både russere og tjetjenere, der har henvendt sig til mig og fortalt, hvor kede de er af den her krig og det, som deres landsmænd er i gang med, siger Olga Gusak, der har hørt, at netop de tjetjenske soldater bevæger sig ind over den nordlige grænse, hvor Olga Gusaks forældre bor.
Hun håber, at modstanden mod krigen betyder, at den snart stopper.
- Jeg håber, at de vil sætte sig ned og tale om det. Glem alt om magt, sejre og nederlag. Der er menneskeliv på spil, og der er ingen, der vil have den her krig. Hverken russerne, tjetjenerne eller ukrainerne, siger Olga Gusak.
Ud over ukrainernes sikkerhed frygter hun for, hvad krigen vil betyde for det ukrainske samfund.
- Efter mange års hård kamp er Ukraine nu et land, hvor der er stigende tillid til politikerne, mindre frygt for korruption og mindre russisk indflydelse. Det virker til, at Vladimir Putin ikke bryder sig om det. Jeg er bange for, hvad krigen gør ved alt det, vi har kæmpet for de seneste år, siger Olga Gusak.