Mørket havde lagt sig over det centrale Hornslet, da forældre, politikere og embedsfolk lige så stille strømmede ud af administrationsbygningen efter det længe ventede dialogmøde om problemerne med kommunens sagsbehandling.

- Jeg synes generelt, at det var et rigtig godt dialogmøde. Vi er nu blevet en del af en proces, der handler om, at tingene skal blive bedre, og jeg følte virkelig, at jeg blev lyttet til, siger Sille Sandell, som var en af de forældre, der tidligere på året delte sine oplevelse med kommunens sagsbehandling i SyddjursLIV.

Indtrykkene var mange umiddelbart efter mødet. Vivi-Ann Lennartz, som også har fortalt om sine oplevelser i SyddjursLIV forlod mødet med en lidt blandet følelse i kroppen.

Mest på grund af mødeformen med dialogformatet, hvor den manglende ordstyrer gjorde det lidt vanskelligt at komme til orde.

- Men jeg oplevede, at både politikere og forvaltning lyttede til de ting, vi sagde. Og selv om jeg måske ikke fik sagt alle de ting, jeg gerne ville have sagt, så tror jeg alligevel, at budskabet samlet set blev leveret og hørt, siger Vivi-Ann Lennartz.

Dialogmødet blev sat i verden på baggrund af de massive problemer med sagsbehandlingen på det specialiserede område. Gennem længere tid har arbejdsmiljøet i familierådgivningen, hvor godt 40 socialrådgivere er helt centrale i hjælpen til udsatte børn, unge og familier i 1200 sager, været så dårligt, at flere end 10 rådgivere har været langtidssygemeldt.

Som SyddjursLIV også har beskrevet, har der samtidig været stor udskiftning på de ledende pladser, og samarbejdet med kommunens andre andre afdelinger for børn, skole, læring og dagtilbud er brudt fuldstændigt sammen og har nærmest været ikke-eksisterende.

Siden Anja Christensen sammen med sin mand Søren Christensen fortalte deres historie i SyddjursLIV, har hun ventet på at få lov til at tale direkte med de ansvarlige politikere. Men efter mødet havde det også betydet noget for hende at møde andre forældre.

- Politikerne har lyttet. Det er jeg rigtig glad for. Men det var rigtig godt at møde andre forældre, der ligesom os har oplevet at blive talt ned til, mistænkeliggjort og som har den samme følelse som os af, at kommunen har modarbejdet en løsning, siger Anja Christensen.

Blandt medlemmerne af udvalget for familier-, børn-, og læring, var Riber Hog Anthonsen godt klar over, at der ville komme nogle hårde historier frem under dialogmødet.

- Personligt synes jeg godt nok, at der er nogle forældre og nogle familier, der står i nogle svære situationer. Det var nogle meget stærke og følelsesladede historie, vi hørte, og de gjorde stort indtryk på mig, siger Riber Hog Anthonsen efter mødet.

- Men jeg mødte også stærke familier, som på trods af den situation, de står i, meget gerne vil være en del af løsningen. Det fortjener de meget stor ros for. Det er meget overskudsagtigt, og det var en stor oplevelse at møde dem, fortsætter han.

Under mødet, der varede godt to en halv time, blev der taget noter undervejs. Både personlige noter men også overordnede noter med henblik på at samle et notat, som det politiske udvalg kan arbejde videre med på et kommende møde.

Listen over problemer og udfordringer er alenlang.

- Listen over ting, der ikke fungerer, er meget lang. En gang imellem hører jeg mig selv sukke lidt, fordi der bare burde være styr på det. Men det er en svær situation, og nu skal vi have rettet op på tingene, siger udvalgsmedlem  Jesper Yde Knudsen (EL), som også roser forældrene for deres tilgang til mødet.

- Der var nogle meget berørte forældre, men de var virkelig gode, og de fik gjort det temmelig klart for os, hvilke problemer de har oplevet, konstaterer Jesper Yde Knudsen.

Også udvalgsformand Kirstine Bille (SF) roser forældrene efter mødet.

- Det var rigtig flot, at de overhovedet havde lyst til at komme og fortælle os om det, de har oplevet. Det er helt tydeligt, at der er nogle store huller. Det vidste vi godt, og det er også derfor, at vi gør noget ved tingenes tilstand, siger Kirstine Bille.

Hun mener, at der allerede er en række områder, hvor tingene umiddelbart skal begynde at gå bedre, og hun henviser til, at der allerede pågår et stort arbejde i forvaltning med at bringe blandt andet familierådgivningen tilbage på sporet.

- Nogle af de ting, forældrene påpeger, kan vi næsten sætte flueben ved allerede, siger Kirstine Bille.

- Men på andre områder er der lang vej igen, erkender hun.

Blandt de forældre, som SyddjursLIV har fulgt, er der håb om, at deres indsats og fokus på dialog betyder, at der nu sker reelle forbedringer i sagsbehandlingen og hele den måde, kommunen møder borgerne på.

- Jeg håber på, at der nu bliver trukket en streg i sandet, og at vi nu kan komme videre. Jeg har en klar oplevelse af, at der i forvaltningen er en interesse i, at tingene skal blive bedre, og nu håber jeg, at vi lige så stille kan begynde at se den bedring i virkeligheden, siger Søren Christensen.

Sille Sandell understreger, at dialogmødet kun er første skridt på vejen.

- Det er helt afgørende for mig, at vi kan fastholde en åben dialog mellem os, der har brug for kommunens hjælp, forvaltningen og de politikere, der træffer beslutninger. Vi har brug for løsninger, så tingene kan blive bedre.

- Det skal blive bedre, siger hun.

Lige nu arbejder forvaltningen på at samle alle hovedpunkterne i et notat til udvalget for familie-, børn-, og læring, og i et kommende nyhedsbrev følger SyddjursLIV naturligvis op på hvilke konkrete udfordringer og problemer, forældrene under dialogmødet bragte på bordet, ligesom vi holder øje med, hvordan udvalget arbejder videre med løsningerne.

Siden november 2021 har SyddjursLIV beskrevet og dokumenteret de store udfordringer, der er i Syddjurs Kommunes sagsbehandling på det specialiserede socialområde.

Her kan du finde en komplet, kronologisk oversigt over de artikler, vi har bragt i sagen:

I 1962 blev en ung Poul Nowack ramt lige i hjertet. Ramt af Elvis.

- Jeg var egentligt i lære som smed, men jeg var simpelthen så træt af det. Jeg havde slet ikke lyst til at være smed, men jeg kom fra et hjem, hvor man gjorde tingene færdige, fortæller Poul Nowack.

Mens han fortæller kigger Mick Jagger og resten af The Rolling Stones ham kærligt over skulderen fra plakaten på væggen bag ham.

Poul Nowack sidder i det, der om få dage skal åbnes som en hyldest til 60 år med The Rolling Stones.

Men historien begynder et andet sted. Nemlig i Herning i 1960'erne, hvor en ung Poul Nowack kæmpede mod normerne.

- Jeg så mig omkring, og næsten alle de store stjerner var ufaglærte. De fyrede den bare af med musik, og det tænkte jeg, at jeg også skulle, husker Poul Nowack.

I 1962 havde han set filmen Blue Hawaii med sin søster i biografen, og indtrykkene fra det store lærred havde sat sig fast.

- Pulsen og suget fra Elvis sidder stadig i min krop. Det var en helt vild følelse at se, hvordan han bevægede sig og spillede, mens pigerne hvinede. Det var helt fantastisk, fortæller Poul Nowack, der brugte sine sparepenge på at købe en guitar, og så gik han ellers i gang med at lære at spille og bevæge sig som Elvis.

Senere kom The Beatles med deres første musik, og elektriciteten fortsatte i brystet på Poul Nowack.

I 1963 kom The Beatles første album "Please Please Me" på gaden, og verden blev aldrig den samme igen.

- Vi kunne simpelthen mærke det der i hele kroppen, og det blev det første skridt i den musikalske revolution, som The Beatles var, husker Poul Nowack.

The Beatles var fire charmerende fyre, som sang flotte vokalharmonier og skrev det ene kæmpehit efter det andet, men de var også rebelske med deres lange hår og attituder, der var en torn i øjet på de voksne i begyndelsen af 1960'erne, samtidig med, at det trak i både drenge og piger i hele den vestlige verden.

Mens The Beatles blev mere og mere synlige og populære, havde en ny gruppe samlet sig. Efter flere ændringer blev bandnavnet i 1962 til The Rolling Stones med grundstammen Brian Jones, Mick Jagger og Keith Richardt i front, og i 1963 kom Charlie Watts og Bill Wyman til. Dermed var det hold sat, der for alvor skulle byde beatlerne og ungdommen op til dans.

- I 1963 kom The Rolling Stones første singleplade "Come on" og i 1964 deres første LP. Med efterfølgende og selvkomponerede sange som Satisfaction tænkte vi: - Hvad fanden er det? The Rolling Stones havde endnu mere attitude, de var endnu mere langhårede, de var beskidte i sproget, og holdt nogle helt vilde koncerter, raserede hele hoteletager, tog stoffer og dyrkede vilde sexorgier med unge piger og groupies. Musikalsk var deres fokus på rythme & blues og en mere rå rocksound end The Beatles.

- Og så stjal Mick Jagger scenen totalt. Mens The Beatles var en enhed, så var The Rolling Stones Mick Jagger og så de andre, husker Poul Nowack.

I 1964 stiftede han The Candy Men, og her udlevede han sin drøm i et parallelunivers til livet som smedelærling.

- Jeg var håndværker til daglig, og jeg blev hele tiden drillet med, at jeg havde langt hår. Og så var jeg rockstjerne i weekenden. Fredag, lørdag og søndag turnerede vi rundt over det hele og spillede.

- Det var jo ny musik dengang. I dag er det lidt nostalgisk at spille Beatles og Stones, men dengang var det helt nyt, og folk elskede det. Vi har blandt andet skrevet autografer på pigefans-kroppe, fordi de så os som lokale stjerner, nærmest en slags miniudgave af The Beatles og The Rolling Stones, fortæller Poul Nowack.

I fire år turnerede The Candy Men og Poul Nowack landet rundt i et folkevognsrugbrød og spredte musikalsk begejstring alle steder.

Efterspørgslen var umættelig, og mens avisen advarede mod de nye musikalske undergangstendenser, åd ungdommen alt, hvad der bare lugtede, smagte og lød som rock og rock n roll på de danske spillesteder.

De to kæmpe bands var overalt, og de tvang nærmest ungdommen til at tage stilling. Stadig den dag i dag kan der skabes heftige og ophedede debatter, hvis man i det forkerte (eller rigtige) selskab formaster sig til at udtrykke sympati for det ene band frem for det andet.

- Man skal huske på, at der dengang slet ikke var alle de platforme, der er i dag. The Beatles og The Rolling Stones var alle steder og altomfavnende. De var i alle blade, i TV og i biograferne. Overalt, fortæller Poul Nowack.

- Jeg storlyttede til alt i radioen, når Jørgen de Mylius serverede det nyeste, og jeg læste alt, hvad jeg kunne komme i nærheden af, og jeg så alt, hvad der var at se. Jeg var umættelig, fortæller han.

Mens musikken hamrede derud af, ændrede hverdagen sig også for unge i den vestlige verden. P-pillen skabte et helt andet forhold til seksualitet og til forestillingen om, at kvinder skulle gifte sig og holde hus for mand og børn.

Nu hviskede mødrene: Få dig en uddannelse, så du kan klare dig selv i ørerne på deres piger, samtidig med, at seksualiteten blev sluppet fri i en helt ny måde at være ung på, hvor fortidens normer og uskrevne regler var mål nummer et for udryddelse.

Efter fire år som weekend-rockstjerne på turné lagde Poul Nowack det vilde liv på hylden for en stund.

Han uddannede sig til lærer med linjefag i samfundsfag og historie og flyttede til Grenaa i 1979. Der var Poul Nowack med til at starte en teknisk skole i 1981, og siden var han afdelingsleder, projektleder og udviklingskonsulent. Han skrev en række bøger om ledelse, teknologi og virksomhedsudvikling, iværksætteri og musik. Han blev gift i 1971 og fik tre sønner.

- Jeg har altid interesseret mig for ungdomskultur, og jeg har elsket at følge med i udviklingen. Jeg har også altid været aktiv i diverse bestyrelser, og jeg har også været i stand til at få idéer og til at sætte ting i gang, fortæller Poul Nowack, der i midten af 1990'erne ikke længere kunne holde sig fra musikken.

- Vi fik stablet et band på benene, og så spillede vi Djursland tyndt. Pavillonen i Grenaa og alle de gode steder, fortæller Poul Nowack, der dog måtte begrænse verdensturneen til 12 årlige optrædende lokalt - af hensyn til familien og alle de andre ting, der også skulle passes ved siden af rockkarrieren version 2.0.

Men for en mand, der som Poul Nowack er interesseret i rock, pop og ungdomskultur, blev den nye tid som musiker og de mange besøg rundt omkring i musikmiljøet også til en ny spirende interesse.

- Jeg har altid samlet til huse, erkender Poul Nowack.

- Uanset hvor jeg er, støver min næse efter alt, der har med musik og ungdomskultur at gøre.

Hjemme i privaten i Grenaa voksede mængden af plader, flyers, originalbilletter, blade, autografer og alt muligt andet. En papkasse blev til to og så er resten historie, som man siger.

- Da min samling boomede, og jeg oplevede, at der var interesse for det, jeg havde, kontaktede jeg Grenaa Museum og foreslog, at vi lavede en udstilling, der hed: Da rocken kom til Grenaa.

- Besøgstallet steg med 73 procent det år, og så fik jeg lyst til at lave flere udstillinger. Jeg har både udstillet lokalt på Djursland men også i Randers, Herning og Kolding, fortæller Poul Nowack.

Udstillingen blev også til en bog med samme navn.

Poul Nowack var efterhånden kendt i musikbranchen og hans store passion og entusiasme havde skabt ham et rigtig godt ry.

På opfordring af musikvennen og musikjournalisten Jørgen de Mylius begyndte tanken om et museum at vokse i hovedet på Poul Nowack. Opbakningen blandt kendte musikere var stor, så Poul Nowack tog springet og skabte i 2014 Danmarks første rock-, pop-og ungdomsmuseum og navngav det Memory Lane Rockmuseum.

Museet er ejet 100 procent af Poul Nowack og drives uden nogen former for offentlig hjælp eller tilskud. Memory Lane Rockmuseum havde mange tusinde besøgende om året, før corona åd sig ind på besøgstallet, som nu heldigvis er stærkt stigende igen.

Af forskellige årsager kom museet til at ligge på Fuglsøcentret nær Ebeltoft, hvor der i dag er 525 kvadratmeter museum, der formidler rock, pop og ungdomskulturens historie fra 1950'erne og frem til i dag.

Årti for årti serverer museet historier om hvordan ungdomskulturen, de samfundsmæssige strømninger og musikken hele tiden havde indflydelse på hinanden, og dermed var med til at præge generation efter generation af unge i den vestlige verden.

Imens fortsætter Poul Nowack med at dele ud til verden.

- Det er simpelthen min passion, og jeg elsker at dele min interesse med andre. Det er hele min drivkraft, fortæller Poul Nowack, som ud over museet også har oprettet en række facebookgrupper, hvor over 16.000 musikinteresserede deler viden og netværk i Fan club for dansk pigtråd, Fanklub for dansk rock i 1970'erne og ikke mindst Jørgen de Mylius fanklubben og rockmuseets egen side.

Poul Nowacks enorme netværk er helt afgørende for hans muligheder for at formidle rockmusikkens historie i ungdomsgeneration efter ungdomsgeneration.

- Folk vil meget gerne donere ting til mig og til museet. Flere gange om måneden bliver jeg tilbudt forskellige ting, som jeg ofte siger pænt ja tak til, hvis det passer ind. Og så sørger jeg for at få nogle af tingene udstillet og fortæller på facebooksiden hvor tingen kommer fra. Det er min måde at sige mange tak til de mange søde mennesker der donerer, fortæller Poul Nowack.

- Det betyder meget for mig, at folk har lyst til at donere. Og jeg glæder mig meget over, at folk synes det er vigtigt, det jeg gør med museet, og at det er værd at bakke op om, siger en taknemmelig museumsdirektør.

Gennem årene er det også blevet til en række særudstillinger om eksempelvis Savage Rose, Rugsted & Kreutzfelt, Gnags, Cliff and The Shadows og Tommy Steele.

- Jeg har så stor en samling og så stort et arkiv, at det er muligt at lave særudstillinger, siger Poul Nowack.

Og så er netværket helt afgørende.

- Når jeg skal lave en særudstilling, skriver jeg ud i facebookgrupperne, om der er nogen, der har noget, de gerne vil donere. Og det er der altid. Jeg har ikke råd til store annoncer i aviserne, så jeg bruger mit netværk, og det er ret fantastisk, siger Poul Nowack.

I anledning af The Rolling Stones 60 års jubilæum er Poul Nowack ved at lægge sidste hånd på en særudstilling om det helt unikke fænomen, som bandet er.

- De optrådte med en utrolig kraft for 60 år siden, og det gør de sådan set stadigvæk, selv om de er langt oppe i 70'erne, konstaterer Poul Nowack, der nyder arbejdet med at sætte udstillingen op.

Lige inde ved siden af særudstillingen om Mick Jagger og co. er lokalet fyldt med en særudstilling om The Beatles, som stadig er her, fordi corona med tvangslukninger har gjort det svært for publikum at få set udstillingen.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. For nu kan man opleve to af historiens største navne på samme tid.

- The Beatles og The Rolling Stones er to af de absolut største bands fra 1960'erne, og de har haft direkte indflydelse på millioner af os, der var unge dengang. Nu kan man opleve to udstillinger med dem på samme tid, siger Poul Nowack, som glæder sig til at åbne dørene 12. marts.

Udstillingen giver blandt andet indblik i nogle af de samarbejdsrelationer der var mellem The Beatles og The Rolling Stones, og det er nok en overraskelse for mange, da vi af 60'ernes popblade fik det indtryk, at de var hinandens fjender.

Nogle gange handler det om at komme hurtigst muligt fra A til B. Hurtigt ud til en kilde eller hurtigt hjem og lave aftensmad.

Men hvis det nødvendigvis ikke behøver at gå hurtigt, så nyder jeg at tage de små veje, for de bringer mig i nærheden af af nye steder og kan bringe oplevelser med sig, som jeg ellers ikke ville have fået.

På vej hjem langs østkysten for nogle dage siden drev havgusen pludseligt ind over landet og indhyllede landskabet i et nærmest magisk slør.

På en mark stod en flot heste med overfrakker på og virke helt ugenerede over den mystiske sigtbarhed og en sol, der kæmpede med at trænge igennem.

For mig var det et magisk syn, og det havde jeg ikke set, hvis havde taget den hurtigste vej hjem.