Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger SyddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Efter to en halv times dialogmøde med politikere og embedsfolk kan forældrene nu kun håbe på, at dialogen nytter noget. Foto: Asbjørn With

Forældre håber, at dialogen nytter

Gennem flere måneder har SyddjursLIV beskrevet de store problemer, der har været med sagsbehandlingen på det specialiserede område.

Nu har kommunens politikere og ledende embedsfolk på området for første gang siddet ansigt til ansigt med nogle af de forældre og familier, som på egne liv har mærket konsekvensen af den problemfyldte sagsbehandling.

Dialogmødet blev holdt i administrationsbygningen i Hornslet tirsdag aften.

For politikere og embedsfolk blev der sat kød og blod på de problemer, som efterhånden er åbenlyse og velkendte for alle, og for de inviterede familier var det en vigtig mulighed for at tale direkte med de mennesker, både politisk og i forvaltningen, som helt reelt kan gøre noget ved situationen.

Efter mødet er der generelt håbefuld optimisme blandt forældrene.

- Jeg føler virkelig, at jeg blev lyttet til, fortæller Sille Sandell, som er en af de forældre, der har fortalt sin historie i SyddjursLIV.

Siden sidste år har SyddjursLIV fortalt om tre familiers oplevelser med det kommunale sagsbehandlingssystem.

I kølvandet på historien i november sidste år om de massive problemer i familierådgivningen henvendte 15 - 20 familier sig til SyddjursLIV.

De tre familier, som fortalte deres historier i SyddjursLIV, repræsenterer på mange måde de samme problemstillinger, som de fleste familier gave udtryk for.

I stedet for at gå til angreb på kommunens politikere og sagsbehandlere i jagt efter en syndebuk, har de tre familier sagt ja til at forsøge dialogens vej til bedre løsninger.

På SyddjursLIVs initiativ var de tre familier derfor blandt de inviterede til tirsdagens dialogmøde, hvor formålet var at indlede en dialog mellem forældre, politikere og forvaltning med henblik på at belyse problemstillingerne og efterfølgende løse dem.

Den tilgang aftvang respekt, blandt andet fra Venstres nye medlem udvalget for familie-, børn-, og læring Riber Hog Anthonsen.

- Det var nogle stærke og følelsesladende historier, vi hørte. Samtidig oplevede jeg nogle forældre som virkelig gerne vil være en del af løsningen. Det skal de have stor ros for. Det er utrolig overskudsagtigt, siger Riber Hog Anthonsen.

Næste skridt bliver taget, når udvalget på et kommende møde samler op på alle de mange inputs fra dialogmødet, og derefter går i gang med at se på, hvordan den alenlange liste med problemer hurtigst muligt kan blive kortere.

- Nogle ting er vi allerede i fuld gang med, siger udvalgsformand Kirstine Bille (SF).

- Og på nogle områder er der lang vej endnu, erkender hun.

For familierne er der håb om, at deres historier og bidrag til dialog og løsninger for alvor kan være med til at gøre en forskel. Ikke bare for dem selv men også for alle de mange andre familier, der oplever problemerne men som ikke var med til dialogmøde.

Mens forældrene har holdt møde i Hornslet, har Poul Nowack lagt sidste hånd på et stykke danmarkshistorie lidt uden for Knebel i den helt anden ende af kommunen.

Den historie handler om passion, musik og om ungdomskultur og søger svaret på et 60 år gammelt spørgsmål, som nu igen bliver relevant:

Beatles eller Rolling Stones?

Rigtig god læselyst, og tak, fordi du læser med.

Billede af Asbjørn With
Billede af skribentens underskrift Asbjørn With Journalist
Selvom SyddjursLIVs fotoudstyr var mere end udfordret i mørket, var der generel positiv optimisme at spore hos (fra venstre) Vivi-Ann Lennartz, Anja Christensen, Sille Sandell og Søren Christensen efter dialogmødet med politikere og forvaltning. Foto: Asbjørn With

Forældre oplevede, at der faktisk blev lyttet: - Nu håber vi på reelle forbedringer

Det er efterhånden mange måneder siden, at tre familier i SyddjursLIV fortalte om deres oplevelser med kommunens sagsbehandling. Forældrene gav dengang udtryk for, at de ikke var ude efter en syndebuk, men ønskede at deres erfaringer skulle være med til at gøre tingene bedre for alle.

På SyddjursLIVs initiativ sagde de tre familier derfor ja til at mødes med politikere og ledende embedsmænd til et dialogmøde med henblik på at få problemerne frem i lyset, så de kan løses.

Siden midten af januar har familierne ventet på muligheden for at se både politikere og forvaltning direkte i øjnene, og tirsdag aften var forældrene lettede over, at dialogmødet var gået godt, og at der rent faktisk blev vist interesse for at lytte og løse problemer.

Tirsdag aften var der indkaldt til dialogmøde mellem forældre, politikere og forvaltning. Anledningen er de massive problemer med sagsbehandlingen på det specialiserede socialområde og formålet var at lytte til erfaringer og indlede dialogen om, hvordan tingene kan blive bedre.

Mørket havde lagt sig over det centrale Hornslet, da forældre, politikere og embedsfolk lige så stille strømmede ud af administrationsbygningen efter det længe ventede dialogmøde om problemerne med kommunens sagsbehandling.

- Jeg synes generelt, at det var et rigtig godt dialogmøde. Vi er nu blevet en del af en proces, der handler om, at tingene skal blive bedre, og jeg følte virkelig, at jeg blev lyttet til, siger Sille Sandell, som var en af de forældre, der tidligere på året delte sine oplevelse med kommunens sagsbehandling i SyddjursLIV.

Indtrykkene var mange umiddelbart efter mødet. Vivi-Ann Lennartz, som også har fortalt om sine oplevelser i SyddjursLIV forlod mødet med en lidt blandet følelse i kroppen.

Mest på grund af mødeformen med dialogformatet, hvor den manglende ordstyrer gjorde det lidt vanskelligt at komme til orde.

- Men jeg oplevede, at både politikere og forvaltning lyttede til de ting, vi sagde. Og selv om jeg måske ikke fik sagt alle de ting, jeg gerne ville have sagt, så tror jeg alligevel, at budskabet samlet set blev leveret og hørt, siger Vivi-Ann Lennartz.

Dialogmødet blev sat i verden på baggrund af de massive problemer med sagsbehandlingen på det specialiserede område. Gennem længere tid har arbejdsmiljøet i familierådgivningen, hvor godt 40 socialrådgivere er helt centrale i hjælpen til udsatte børn, unge og familier i 1200 sager, været så dårligt, at flere end 10 rådgivere har været langtidssygemeldt.

Jeg håber på, at der nu bliver trukket en streg i sandet, og at vi nu kan komme videre

Søren Christensen

Som SyddjursLIV også har beskrevet, har der samtidig været stor udskiftning på de ledende pladser, og samarbejdet med kommunens andre andre afdelinger for børn, skole, læring og dagtilbud er brudt fuldstændigt sammen og har nærmest været ikke-eksisterende.

Siden Anja Christensen sammen med sin mand Søren Christensen fortalte deres historie i SyddjursLIV, har hun ventet på at få lov til at tale direkte med de ansvarlige politikere. Men efter mødet havde det også betydet noget for hende at møde andre forældre.

- Politikerne har lyttet. Det er jeg rigtig glad for. Men det var rigtig godt at møde andre forældre, der ligesom os har oplevet at blive talt ned til, mistænkeliggjort og som har den samme følelse som os af, at kommunen har modarbejdet en løsning, siger Anja Christensen.

Riber Hog Anthonsen (V) har stor respekt for forældrenes overskud til at ville være en del af løsningen i stedet for at brokke sig. Foto: Asbjørn With

Blandt medlemmerne af udvalget for familier-, børn-, og læring, var Riber Hog Anthonsen godt klar over, at der ville komme nogle hårde historier frem under dialogmødet.

- Personligt synes jeg godt nok, at der er nogle forældre og nogle familier, der står i nogle svære situationer. Det var nogle meget stærke og følelsesladede historie, vi hørte, og de gjorde stort indtryk på mig, siger Riber Hog Anthonsen efter mødet.

- Men jeg mødte også stærke familier, som på trods af den situation, de står i, meget gerne vil være en del af løsningen. Det fortjener de meget stor ros for. Det er meget overskudsagtigt, og det var en stor oplevelse at møde dem, fortsætter han.

Under mødet, der varede godt to en halv time, blev der taget noter undervejs. Både personlige noter men også overordnede noter med henblik på at samle et notat, som det politiske udvalg kan arbejde videre med på et kommende møde.

Listen over problemer og udfordringer er alenlang.

Jesper Yde Knudsen (EL) hæfter sig særligt ved, at nogle af de ting, der ikke fungerer i kommunens møde med borgerene er helt basale ting, som der burde være styr på. Foto: Asbjørn With

- Listen over ting, der ikke fungerer, er meget lang. En gang imellem hører jeg mig selv sukke lidt, fordi der bare burde være styr på det. Men det er en svær situation, og nu skal vi have rettet op på tingene, siger udvalgsmedlem  Jesper Yde Knudsen (EL), som også roser forældrene for deres tilgang til mødet.

- Der var nogle meget berørte forældre, men de var virkelig gode, og de fik gjort det temmelig klart for os, hvilke problemer de har oplevet, konstaterer Jesper Yde Knudsen.

Også udvalgsformand Kirstine Bille (SF) roser forældrene efter mødet.

- Det var rigtig flot, at de overhovedet havde lyst til at komme og fortælle os om det, de har oplevet. Det er helt tydeligt, at der er nogle store huller. Det vidste vi godt, og det er også derfor, at vi gør noget ved tingenes tilstand, siger Kirstine Bille.

Hun mener, at der allerede er en række områder, hvor tingene umiddelbart skal begynde at gå bedre, og hun henviser til, at der allerede pågår et stort arbejde i forvaltning med at bringe blandt andet familierådgivningen tilbage på sporet.

- Nogle af de ting, forældrene påpeger, kan vi næsten sætte flueben ved allerede, siger Kirstine Bille.

- Men på andre områder er der lang vej igen, erkender hun.

Søren Christensen, Anja Christensen, Vivi-Ann Lennartz og Sille Sandel har som forældre tidligere stået frem i SyddjursLIV og fortalt om problemerne med familieafdelingen. Fotocollage: Asbjørn With

Blandt de forældre, som SyddjursLIV har fulgt, er der håb om, at deres indsats og fokus på dialog betyder, at der nu sker reelle forbedringer i sagsbehandlingen og hele den måde, kommunen møder borgerne på.

- Jeg håber på, at der nu bliver trukket en streg i sandet, og at vi nu kan komme videre. Jeg har en klar oplevelse af, at der i forvaltningen er en interesse i, at tingene skal blive bedre, og nu håber jeg, at vi lige så stille kan begynde at se den bedring i virkeligheden, siger Søren Christensen.

Det skal blive bedre

Sille Sandell

Sille Sandell understreger, at dialogmødet kun er første skridt på vejen.

- Det er helt afgørende for mig, at vi kan fastholde en åben dialog mellem os, der har brug for kommunens hjælp, forvaltningen og de politikere, der træffer beslutninger. Vi har brug for løsninger, så tingene kan blive bedre.

- Det skal blive bedre, siger hun.

Lige nu arbejder forvaltningen på at samle alle hovedpunkterne i et notat til udvalget for familie-, børn-, og læring, og i et kommende nyhedsbrev følger SyddjursLIV naturligvis op på hvilke konkrete udfordringer og problemer, forældrene under dialogmødet bragte på bordet, ligesom vi holder øje med, hvordan udvalget arbejder videre med løsningerne.

Fotocollage: Asbjørn With

Få overblik over sagen her

Det er efterhånden længe siden, vi for første gang beskrev problemerne med enormt sygefravær i familierådgivningen tilbage i november 2021.

Siden har SyddjursLIV beskrevet og dokumenteret problemerne med sagsbehandlingen på det specialiserede socialområde, som er en af konsekvenserne af sammenbruddet i familierådgivningen.

Vi har samlet vores dækning af problemerne med sagsbehandlingen her.

Siden november 2021 har SyddjursLIV beskrevet og dokumenteret de store udfordringer, der er i Syddjurs Kommunes sagsbehandling på det specialiserede socialområde.

Her kan du finde en komplet, kronologisk oversigt over de artikler, vi har bragt i sagen:

Ny leder: - Det kan tage op til to år at rette op på situationen i familierådgivningen

Foto: Asbjørn With

Familierådgivningscentret har en vigtig rolle i at hjælpe kommunens udsatte børn, unge og deres familier med at få tingene til at fungere.

Men lige nu er familierådgivningen selv gået i knæ. Mange og lange sygemeldinger og enorme udgifter til vikarer tyder på, at der er noget helt galt i familierådgivningscentret i Hornslet, hvor 40 socialrådgivere arbejder med godt 1.200 sager.

SyddjursLIV har talt med rådgivningens nye leder Mette Thomsen om hvilke udfordringer, hun ser skal løses, inden afdelingen og medarbejderne er tilbage på fuld kraft.

Situationen i familierådgivningen: - Det er ulykkeligt for de medarbejdere og borgere, det er gået ud over

Foto: Asbjørn With

- Det er ulykkeligt overfor de medarbejdere og borgere, det er gået ud over.

Sådan lyder reaktionen på situationen i familierådgivningen fra Venstres medlem af udvalget for familie og institutioner Jørgen Ivar Brus Mikkelsen.

Sammen med resten af udvalget sætter han nu gang i det arbejde, som i løbet af de næste måneder skal bringe afdelingen tilbage på sporet.

En opgave som må forventes at forsætte langt ind i fremtiden, og som derfor bliver en opgave for det nye udvalg, der overtager tøjlerne 1. januar.

SyddjursLIV har spurgt politikere i det ansvarlige udvalg, hvordan de ser på de udfordringer der findes i afdelingen, og vi kigger med i den analyse, som revisionsfirmaet BDO har lavet om kommunens sagsbehandling på det specialiserede område, og som udvalget fik præsenteret tirsdag eftermiddag.

Dansk Socialrådgiverforening: - Hvis den nye ledelse i familierådgivningen gør det, den siger, så er det den rigtige vej

Pressefoto: Lisbeth Holten

Gennem det seneste år har Dansk Socialrådgiverforening forsøgt at finde ud af, hvad problemerne i familierådgivningen dækker over. Det høje sygefravær har været synligt, men det har været svært at få et overblik, siger regionsformand Trine Quist.

Hun fortæller her om sin oplevelse af familierådgivningen og betydningen af den nye leders håndtering af sagen.

Emils forældre er ikke i tvivl: - Vi vil være sikre på, at vi har gjort alt, hvad vi kan for Emil

Foto: Asbjørn With

Da Anja og Søren Christensens søn Emil kom til verden, var det alt, alt for tidligt. Efter bare 28 uger og tre dage var den lille dreng kun 35 centimeter lang og vejede kun lidt over et kilo.

Allerede på sygehuset vidste Emils forældre, at der var noget galt, og det har givet Emil og hans forældre store udfordringer siden.

Ikke mindst da Emil skulle begynde i dagpleje. Det viste sig helt umuligt for den lille dreng at blive passet i en dagpleje, og en ekspert i for tidligt fødte børn gjorde det klart for Anja og Søren Christensen, at Emils nervesystem kan risikere at tage alvorlig skade, hvis han bliver overstimuleret.

Kommunen fastholder, at Emil skal passes ligesom alle andre børn, og dermed føler Anja og Søren Christensen sig tvunget til at vælge kommunens tilbud, som kunne skade Emil for resten af livet eller at halvere familiens økonomiske eksistensgrundlag og passe Emil selv.

Nu fortæller de om deres oplevelser med det kommunale system. Et system de altid har stolet blindt på - indtil de selv fik brug for hjælp.

Kontoen er overtrukket og lukket op til jul: - Jeg føler, at det er min skyld, og at jeg ikke er en god nok mor for mine børn

Foto: Asbjørn With

Sille Sandell kæmper og kæmper for at få sin familie til at fungere. Hun har brug for hjælp fra Syddjurs Kommune, men her har hun i flere end fem år oplevet en enorm træghed.

Aftaler bliver ikke overholdt, der bliver ikke fulgt op på de utrolig mange løse ender, og imens får små problemer lov til at vokse sig store.

Hun fortæller, at det hele tiden er start-stop. Start-stop. Start-stop med kommunen, og hun føler sig til besvær, når hun henvender sig.

Kort før jul kulminerede det hele, da Sille Sandells hævekort blev spærret, fordi hendes konto i banken var overtrukket. Årsagen er, at kommunen stadig ikke har udbetalt den tabte arbejdsfortjeneste, som Sille Sandell blev bevilliget i august.

Nu fortæller hun om de oplevelser, hun har haft med et system, hvor der i udgangspunktet er søde mennesker og gode viljer, men hvor der ikke sker noget.

Familie vil meget gerne klare sig selv: Men det kræver, at Sofie får det rigtige skoletilbud

Foto: Asbjørn With

Syddjurs Kommune mener, at Sofie fint kan inkluderes på Molsskolen, men det mener Sofies mormor ikke. Derfor har Vivi-Ann Lennartz nu undervist sit barnebarn hjemme i stuen i halvandet år uden nogen former for hjælp eller støtte.

Sofie har en autisme diagnose. Det samme har hendes bror, der gå på Pindstrupskolen og hendes lillebror, som lige nu går i børnehave.

Vivi-Ann Lennartz er meget bekymret for, hvad der vil ske med hendes barnebarn Sofie, hvis hun begynder i en almindelig klasse. Børnepsykiatrisk har ifølge Vivi-Ann Lennartz oplyst, at Sofie skal bruge al sin energi og alle sine kræfter på at lære noget, hvis det skal lykkedes for hende at gå i skole.

I realiteten betyder det en en-til-en undervisning, hvilket er helt umuligt i en almindelig skoleklasse med over 20 elever. Når skolen og kommunen alligevel fastholder, at Sofie skal gå i en almindelig klasse, så ser Vivi-Ann Lennartz ikke andre motiver end et kommunalt forsøg på at undgå den ekstraregning, der følger med, hvis Sofie skal gå på en specialskole.

Nu fortæller Vivi-Ann Lennartz sin historie, som på mange måder er kørt fuldstændig fast i uenighed mellem kommunen, skolen og Vivi-Ann Lennartz om, hvad der er det bedste for Sofie.

Udfordringernes omfang lokkede ny familiechef til Syddjurs: - Jeg er lykkes med denne type opgave før

Egentlig var Claus Friis Lange ikke på udkig efter et nyt job, men da han hørte om udfordringerne på familieområdet i Syddjurs, fik han alligevel lyst til at kaste sig over opgaven. Foto: Asbjørn With

Egentlig var Claus Friis Lange slet ikke på udkig efter et nyt job, da han sammen med en gruppe chefkolleger fra Ringkøbing-Skjern Kommune var på inspirationstur til Syddjurs for at se på IT-løsninger sidste år.

Men da han hørte den nye kommunaldirektør i Syddjurs tale om udfordringerne på familieområdet, så spidsede den rutinerede chef alligevel øre.

I 25 år har Claus Friis Lange beskæftiget sig med børne- og familieområdet.

- Familieområdet er det sværeste område i hele den kommunale forvaltning. Men det er også det mest interessante og det mest givende, når det lykkes, siger Claus Friis Lange til SyddjursLIV.

Som SyddjursLIV har beskrevet gennem de seneste måneder, så tiltræder Claus Friis Lange på et tidspunkt, hvor der er meget stort fokus på netop børne- og familieområdet.

Men netop udfordringernes omfang har været udslagsgivende for, at han har trukket teltpælene i Vestjylland op, og nu vil forsøge at gøre en forskel i Syddjurs.

Næsten alle rådgivere er tilbage på arbejde: Samtidig er der skabt klarhed over kompetencer og struktur

Leder af Familierådgivningscentret, Mette Thomsen, glæder sig først og fremmest over, at næsten alle de sygemeldte socialrådgivere er tilbage på arbejde. Det er sket efter en tæt dialog med hver enkelt rådgiver. Foto: Asbjørn With

Da SyddjursLIV i november blotlagde problemerne i kommunens familierådgivning, var 10 ud af 40 socialrådgivere langtidssygemeldte, udgifterne til vikarer var på himmelflugt, og situationen var dybt alvorlig. Det er den stadig. 

Men flere ting begynder at gå i den rigtige retning, fortæller leder af familierådgivningen, Mette Thomsen

Derfor bliver mødeformen uformel: - Tanken er at skabe dialog, fortæller familiechef Claus Friis Lange

Det er familiechef Claus Friis Lange der har fået til opgave at planlægge og forberede dialogmødet mellem borgere, politikere og forvaltning 8. marts. Foto: Asbjørn With

- Familie-, børne og læringsudvalget ønsker at høre jeres oplevelse af mødet med Syddjurs Kommunes familierådgivning, hvad har været godt og hvad kan gøres bedre. Formålet er at lytte og indgå i en dialog, som skal medvirke til, at vi får jeres oplevelser og ideer med i arbejdet med at få tilrettelagt familierådgivningens indsats for børn, unge og deres familier i Syddjurs Kommune bedst muligt.

Sådan lyder en del af ordlyden i den invitation, som en gruppe familier netop har modtaget fra Syddjurs Kommune.

Familier er klar til dialogmøde:- Jeg forventer, at både politikere og embedsfolk lytter oprigtigt

De tre familier, som har fortalt om deres oplevelser i SyddjursLIV er på SyddjursLIVs initiativ inviteret til dialogmøde med udvalget for familier, børn og læring samt tre kommunale ledere og chefer. Mødet holdes i forlængelse af udvalgets møde 8. marts. Fotocollage: Asbjørn With

De tre familier, som i SyddjursLIV har fortalt om deres situation og deres oplevelser med kommunen, forventer, at der bliver lyttet oprigtigt til deres oplevelser på dialogmødet til marts. Og de forventer, at både politikere og embedsfolk tager deres ord til efterretning og bruger dem til at skabe en reel og positiv forandring.

Og de forventer, at både politikere og embedsfolk tager deres ord til efterretning og bruger dem til at skabe en reel og positiv forandring.

For det nye udvalg for familie, børn og læring er det hænderne på kogepladen fra begyndelsen

Det nye udvalg for familie, børn og læring. Øverst fra venstre: Casper Grud Nielsen (S), Kirstine Kahr Kvorning (K), Jesper Yde Knudsen (EL), Riber Hog Anthonsen (V) og udvalgsformand Kirstine Bille (SF). Fotos: Asbjørn With og Syddjurs Kommune

På dialogmødet får politikerne i udvalget for familier, børn og læring mulighed for at høre, hvordan mødet med kommunens system og sagsbehandling er blevet oplevet af nogle af de børn, unge og familier, som har haft brug for kommunens hjælp.

Forældre oplevede, at der faktisk blev lyttet: - Nu håber vi på reelle forbedringer

Efter dialogmødet mellem forvaltning, politikere og forældre, var der forsigtig optimisme at spore hos de tre familier, som SyddjursLIV har fortalt om.

De oplevede, at der faktisk blev lyttet til dem, og nu ser de frem til konkrete tiltag, der kan forbedre borgernes møde med familieområdet i fremtiden.

Efter dialogmøde med kommunen: Forsigtig optimisme vendt til gryende skepsis

Udvalgsformanden er tilfreds, forvaltningen knokler på, og forældrene håber på bedre dialog, mere gennemsigtige sagsforløb og mere samarbejde på tværs af kommunens afdelinger.

Men blandt forældrene er der også bekymring for, om de lidt flyvske og ukonkrete temaer, der nu skal arbejdes med i forvaltningen, bliver omsat til konkret handling.

Vivi-Ann, Sille, Anja og Søren må vente: Handleplan efter dialogmøde med forældre er udsat til juni

Handleplan efter dialogmøde med forældre er udsat til juni. Foto: Asbjørn With

Der skulle have ligget en handleplan for, hvordan erfaringerne fra dialogmødet mellem forældre, forvaltning og politikere skal forbedre sagsbehandlingen på familieområdet. Men planen er udsat endnu en måned. Forvaltningen ønsker at lave ét samlet overblik over indsatserne på familieområdet, lyder begrundelsen. 

Familiechef fratræder sin stilling efter et halvt år

Claus Friis Lange var kun familiechef i Syddjurs i seks måneder. Foto: Asbjørn With
Hvad fanden var nu det? Som stort set alle andre var Poul Nowack ved at blive blæst bag over, da en ung og fandenivoldsk Mick Jagger og The Rolling Stones i 1963 bød de ukronede konger i The Beatles op til dans med deres rå, vilde og flabede stil. Foto: Asbjørn With

Poul Nowack formidler rock, pop og ungdomskultur fra 1950'erne og op: - Jeg elsker at dele min interesse med andre med andre. Derfor!

Poul Nowack har altid samlet til huse, og hans næse støver altid efter et hvert spor af ungdomskultur eller rockmusik.

- Det er min passion, og jeg elsker at dele min interesse med andre. Det er min drivkraft, siger Poul Nowack til SyddjursLIV, der har besøgt ham i manifestationen af hans store kærlighed til rock, pop og ungdomskultur.

For en inkarneret fan af ungdomskultur og rockmusik bliver det ikke større, end når man kan sætte de to største op mod hinanden. Corona har forlænget særudstillingen med The Beatles på Memory Lane Rockmuseum, som Poul Nowack ejer og driver, og 12. marts får den følgeskab af særudstillingen "The Rolling Stones".

Det er The Beatles vs. The Rolling Stones. Hvem er du til?

Siden 2014 har Poul Nowack opbygget The Memory Lane Rockmuseum, som formidler rock, pop og ungdomskultur fra 1950'erne til i dag. Et enormt arbejde med at indsamle og dokumentere musikken til vores liv og tidernes skiftende ungdomskultur og samfundsmæssige brydninger har skabt et museum, hvor betegnelsen 'memory lane' i sandhed giver mening.

I 1962 blev en ung Poul Nowack ramt lige i hjertet. Ramt af Elvis.

- Jeg var egentligt i lære som smed, men jeg var simpelthen så træt af det. Jeg havde slet ikke lyst til at være smed, men jeg kom fra et hjem, hvor man gjorde tingene færdige, fortæller Poul Nowack.

Mens han fortæller kigger Mick Jagger og resten af The Rolling Stones ham kærligt over skulderen fra plakaten på væggen bag ham.

Poul Nowack sidder i det, der om få dage skal åbnes som en hyldest til 60 år med The Rolling Stones.

Men historien begynder et andet sted. Nemlig i Herning i 1960'erne, hvor en ung Poul Nowack kæmpede mod normerne.

- Jeg så mig omkring, og næsten alle de store stjerner var ufaglærte. De fyrede den bare af med musik, og det tænkte jeg, at jeg også skulle, husker Poul Nowack.

Pulset og suget fra Elvis

I 1962 havde han set filmen Blue Hawaii med sin søster i biografen, og indtrykkene fra det store lærred havde sat sig fast.

Blue Hawaii gik i de danske biografer i 1962 med en ung Elvis Presley i hovedrollen. Foto: Asbjørn With

- Pulsen og suget fra Elvis sidder stadig i min krop. Det var en helt vild følelse at se, hvordan han bevægede sig og spillede, mens pigerne hvinede. Det var helt fantastisk, fortæller Poul Nowack, der brugte sine sparepenge på at købe en guitar, og så gik han ellers i gang med at lære at spille og bevæge sig som Elvis.

Kongen flankeret af en ung Poul Nowack under en koncert med The Candy Men et sted på Herning-kanten mellem 1964 og 1969. Foto: Asbjørn With

Senere kom The Beatles med deres første musik, og elektriciteten fortsatte i brystet på Poul Nowack.

I 1963 kom The Beatles første album "Please Please Me" på gaden, og verden blev aldrig den samme igen.

- Vi kunne simpelthen mærke det der i hele kroppen, og det blev det første skridt i den musikalske revolution, som The Beatles var, husker Poul Nowack.

The Beatles i en af de mere farverige udgaver i Sgt. Pepper dagene i 1967. Foto: Asbjørn With

The Beatles var fire charmerende fyre, som sang flotte vokalharmonier og skrev det ene kæmpehit efter det andet, men de var også rebelske med deres lange hår og attituder, der var en torn i øjet på de voksne i begyndelsen af 1960'erne, samtidig med, at det trak i både drenge og piger i hele den vestlige verden.

At mærke The Beatles i kroppen

Mens The Beatles blev mere og mere synlige og populære, havde en ny gruppe samlet sig. Efter flere ændringer blev bandnavnet i 1962 til The Rolling Stones med grundstammen Brian Jones, Mick Jagger og Keith Richardt i front, og i 1963 kom Charlie Watts og Bill Wyman til. Dermed var det hold sat, der for alvor skulle byde beatlerne og ungdommen op til dans.

Rolling Stone ændrede igen musikhistorien med megahittet Satisfaction fra 1964. Der blev ikke langt fingre imellem og det kunne næsten ikke blive eksplicit nok. Foto: Asbjørn With

- I 1963 kom The Rolling Stones første singleplade "Come on" og i 1964 deres første LP. Med efterfølgende og selvkomponerede sange som Satisfaction tænkte vi: - Hvad fanden er det? The Rolling Stones havde endnu mere attitude, de var endnu mere langhårede, de var beskidte i sproget, og holdt nogle helt vilde koncerter, raserede hele hoteletager, tog stoffer og dyrkede vilde sexorgier med unge piger og groupies. Musikalsk var deres fokus på rythme & blues og en mere rå rocksound end The Beatles.

Mick Jagger var Rolling Stones. I hvert fald indtog han scenen fuldstændigt. Foto: Asbjørn With

- Og så stjal Mick Jagger scenen totalt. Mens The Beatles var en enhed, så var The Rolling Stones Mick Jagger og så de andre, husker Poul Nowack.

I 1964 stiftede han The Candy Men, og her udlevede han sin drøm i et parallelunivers til livet som smedelærling.

- Jeg var håndværker til daglig, og jeg blev hele tiden drillet med, at jeg havde langt hår. Og så var jeg rockstjerne i weekenden. Fredag, lørdag og søndag turnerede vi rundt over det hele og spillede.

The Candy Men på scenen i 1967. Privatfoto

- Det var jo ny musik dengang. I dag er det lidt nostalgisk at spille Beatles og Stones, men dengang var det helt nyt, og folk elskede det. Vi har blandt andet skrevet autografer på pigefans-kroppe, fordi de så os som lokale stjerner, nærmest en slags miniudgave af The Beatles og The Rolling Stones, fortæller Poul Nowack.

Poul Nowack kan se tilbage på sin egen tid som rockstjerne, da han i midten af 1960'erne turnerede med bandet The Candy Men, som her ses på det øverste billede. Foto: Asbjørn With

I fire år turnerede The Candy Men og Poul Nowack landet rundt i et folkevognsrugbrød og spredte musikalsk begejstring alle steder.

Efterspørgslen var umættelig, og mens avisen advarede mod de nye musikalske undergangstendenser, åd ungdommen alt, hvad der bare lugtede, smagte og lød som rock og rock n roll på de danske spillesteder.

De to kæmpe bands var overalt, og de tvang nærmest ungdommen til at tage stilling. Stadig den dag i dag kan der skabes heftige og ophedede debatter, hvis man i det forkerte (eller rigtige) selskab formaster sig til at udtrykke sympati for det ene band frem for det andet.

- Man skal huske på, at der dengang slet ikke var alle de platforme, der er i dag. The Beatles og The Rolling Stones var alle steder og altomfavnende. De var i alle blade, i TV og i biograferne. Overalt, fortæller Poul Nowack.

- Jeg storlyttede til alt i radioen, når Jørgen de Mylius serverede det nyeste, og jeg læste alt, hvad jeg kunne komme i nærheden af, og jeg så alt, hvad der var at se. Jeg var umættelig, fortæller han.

Hverdagsliv med ungdommen

Mens musikken hamrede derud af, ændrede hverdagen sig også for unge i den vestlige verden. P-pillen skabte et helt andet forhold til seksualitet og til forestillingen om, at kvinder skulle gifte sig og holde hus for mand og børn.

Nu hviskede mødrene: Få dig en uddannelse, så du kan klare dig selv i ørerne på deres piger, samtidig med, at seksualiteten blev sluppet fri i en helt ny måde at være ung på, hvor fortidens normer og uskrevne regler var mål nummer et for udryddelse.

Poul Nowack er uddannet både rørsmed og lærer med linjefag i samfundsfag og historie. Han har brugt hele sit liv på at beskæftige sig med ungdomskultur. Først var han selv ung, så har han arbejdet med unge, og nu formidler han ungdomskultur på eget museum. Foto: Asbjørn With

Efter fire år som weekend-rockstjerne på turné lagde Poul Nowack det vilde liv på hylden for en stund.

Han uddannede sig til lærer med linjefag i samfundsfag og historie og flyttede til Grenaa i 1979. Der var Poul Nowack med til at starte en teknisk skole i 1981, og siden var han afdelingsleder, projektleder og udviklingskonsulent. Han skrev en række bøger om ledelse, teknologi og virksomhedsudvikling, iværksætteri og musik. Han blev gift i 1971 og fik tre sønner.

- Jeg har altid interesseret mig for ungdomskultur, og jeg har elsket at følge med i udviklingen. Jeg har også altid været aktiv i diverse bestyrelser, og jeg har også været i stand til at få idéer og til at sætte ting i gang, fortæller Poul Nowack, der i midten af 1990'erne ikke længere kunne holde sig fra musikken.

- Vi fik stablet et band på benene, og så spillede vi Djursland tyndt. Pavillonen i Grenaa og alle de gode steder, fortæller Poul Nowack, der dog måtte begrænse verdensturneen til 12 årlige optrædende lokalt - af hensyn til familien og alle de andre ting, der også skulle passes ved siden af rockkarrieren version 2.0.

Men for en mand, der som Poul Nowack er interesseret i rock, pop og ungdomskultur, blev den nye tid som musiker og de mange besøg rundt omkring i musikmiljøet også til en ny spirende interesse.

- Jeg har altid samlet til huse, erkender Poul Nowack.

- Uanset hvor jeg er, støver min næse efter alt, der har med musik og ungdomskultur at gøre.

Elvis åbnede for alvor verdens øjne til en musik. Det her er et af Poul Nowacks favoritbilleder af manden, der ændrede både Poul Nowack liv, men også mange, mange andres. Foto: Asbjørn With

Hjemme i privaten i Grenaa voksede mængden af plader, flyers, originalbilletter, blade, autografer og alt muligt andet. En papkasse blev til to og så er resten historie, som man siger.

- Da min samling boomede, og jeg oplevede, at der var interesse for det, jeg havde, kontaktede jeg Grenaa Museum og foreslog, at vi lavede en udstilling, der hed: Da rocken kom til Grenaa.

- Besøgstallet steg med 73 procent det år, og så fik jeg lyst til at lave flere udstillinger. Jeg har både udstillet lokalt på Djursland men også i Randers, Herning og Kolding, fortæller Poul Nowack.

Udstillingen blev også til en bog med samme navn.

Det næste store skridt

Poul Nowack var efterhånden kendt i musikbranchen og hans store passion og entusiasme havde skabt ham et rigtig godt ry.

På opfordring af musikvennen og musikjournalisten Jørgen de Mylius begyndte tanken om et museum at vokse i hovedet på Poul Nowack. Opbakningen blandt kendte musikere var stor, så Poul Nowack tog springet og skabte i 2014 Danmarks første rock-, pop-og ungdomsmuseum og navngav det Memory Lane Rockmuseum.

Siden 2014 har Poul Nowack ejet og drevet Memory Lane Rockmuseum. Han gør det, fordi han ikke kan lade være og fordi, han elsker at dele sin interesse og passion med andre. Foto: Asbjørn With

Museet er ejet 100 procent af Poul Nowack og drives uden nogen former for offentlig hjælp eller tilskud. Memory Lane Rockmuseum havde mange tusinde besøgende om året, før corona åd sig ind på besøgstallet, som nu heldigvis er stærkt stigende igen.

Af forskellige årsager kom museet til at ligge på Fuglsøcentret nær Ebeltoft, hvor der i dag er 525 kvadratmeter museum, der formidler rock, pop og ungdomskulturens historie fra 1950'erne og frem til i dag.

Årti for årti serverer museet historier om hvordan ungdomskulturen, de samfundsmæssige strømninger og musikken hele tiden havde indflydelse på hinanden, og dermed var med til at præge generation efter generation af unge i den vestlige verden.

Imens fortsætter Poul Nowack med at dele ud til verden.

- Det er simpelthen min passion, og jeg elsker at dele min interesse med andre. Det er hele min drivkraft, fortæller Poul Nowack, som ud over museet også har oprettet en række facebookgrupper, hvor over 16.000 musikinteresserede deler viden og netværk i Fan club for dansk pigtråd, Fanklub for dansk rock i 1970'erne og ikke mindst Jørgen de Mylius fanklubben og rockmuseets egen side.

Afgørende netværk

Poul Nowacks enorme netværk er helt afgørende for hans muligheder for at formidle rockmusikkens historie i ungdomsgeneration efter ungdomsgeneration.

12. marts åbner særudstillingen "The Rolling Stones", hvor det ikoniske band formidles og hyldes i anledning af deres 60 års jubilæum. Foto: Asbjørn With

- Folk vil meget gerne donere ting til mig og til museet. Flere gange om måneden bliver jeg tilbudt forskellige ting, som jeg ofte siger pænt ja tak til, hvis det passer ind. Og så sørger jeg for at få nogle af tingene udstillet og fortæller på facebooksiden hvor tingen kommer fra. Det er min måde at sige mange tak til de mange søde mennesker der donerer, fortæller Poul Nowack.

- Det betyder meget for mig, at folk har lyst til at donere. Og jeg glæder mig meget over, at folk synes det er vigtigt, det jeg gør med museet, og at det er værd at bakke op om, siger en taknemmelig museumsdirektør.

Gennem årene er det også blevet til en række særudstillinger om eksempelvis Savage Rose, Rugsted & Kreutzfelt, Gnags, Cliff and The Shadows og Tommy Steele.

- Jeg har så stor en samling og så stort et arkiv, at det er muligt at lave særudstillinger, siger Poul Nowack.

Og så er netværket helt afgørende.

- Når jeg skal lave en særudstilling, skriver jeg ud i facebookgrupperne, om der er nogen, der har noget, de gerne vil donere. Og det er der altid. Jeg har ikke råd til store annoncer i aviserne, så jeg bruger mit netværk, og det er ret fantastisk, siger Poul Nowack.

The Rolling Stones vs. The Beatles

I anledning af The Rolling Stones 60 års jubilæum er Poul Nowack ved at lægge sidste hånd på en særudstilling om det helt unikke fænomen, som bandet er.

- De optrådte med en utrolig kraft for 60 år siden, og det gør de sådan set stadigvæk, selv om de er langt oppe i 70'erne, konstaterer Poul Nowack, der nyder arbejdet med at sætte udstillingen op.

Lige inde ved siden af særudstillingen om Mick Jagger og co. er lokalet fyldt med en særudstilling om The Beatles, som stadig er her, fordi corona med tvangslukninger har gjort det svært for publikum at få set udstillingen.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. For nu kan man opleve to af historiens største navne på samme tid.

Udstillingen giver blandt andet indblik i nogle af de samarbejdsrelationer der var mellem The Beatles og The Rolling Stones, og det er nok en overraskelse for mange, da vi af 60'ernes popblade fik det indtryk, at de var hinandens fjender. Foto: Asbjørn With

- The Beatles og The Rolling Stones er to af de absolut største bands fra 1960'erne, og de har haft direkte indflydelse på millioner af os, der var unge dengang. Nu kan man opleve to udstillinger med dem på samme tid, siger Poul Nowack, som glæder sig til at åbne dørene 12. marts.

Udstillingen giver blandt andet indblik i nogle af de samarbejdsrelationer der var mellem The Beatles og The Rolling Stones, og det er nok en overraskelse for mange, da vi af 60'ernes popblade fik det indtryk, at de var hinandens fjender.

Havgus over en flok heste på en mark lige nord for Balle på grænsen mellem Syddjurs og Norddjurs. Foto: Asbjørn With

Prøv at tage de små veje hjem

Nogle gange handler det om at komme hurtigst muligt fra A til B. Hurtigt ud til en kilde eller hurtigt hjem og lave aftensmad.

Men hvis det nødvendigvis ikke behøver at gå hurtigt, så nyder jeg at tage de små veje, for de bringer mig i nærheden af af nye steder og kan bringe oplevelser med sig, som jeg ellers ikke ville have fået.

På vej hjem langs østkysten for nogle dage siden drev havgusen pludseligt ind over landet og indhyllede landskabet i et nærmest magisk slør.

På en mark stod en flot heste med overfrakker på og virke helt ugenerede over den mystiske sigtbarhed og en sol, der kæmpede med at trænge igennem.

For mig var det et magisk syn, og det havde jeg ikke set, hvis havde taget den hurtigste vej hjem.