- Jeg elsker at være i mit hjem og nyder min have. Det er ikke i nogens interesse, at jeg får brug for at komme på plejehjem.

I november fik 82-årige Jette Søholm fra Rønde skiftet sit knæ på regionshospitalet i Randers. Operationen betyder, at Jette Søholm er meget besværet, når hun går.

Operationen blev efterfulgt af to ugentlige dage med genoptræning hos kommunens rehabiliteringsafdeling i Tirstrup.

Turene til og fra genoptræningen foregik typisk ved hjælp af Flextrafik, hvor Jette Søholm bestilte en flextur.

En flextur er et tilbud hos Midttrafik, der minder meget om en ganske almindelig taxaordning. Du skal blot bestille flextrafikbilen to timer inden, du skal køres fra A til B, og så er en flextur billigere end en almindelig taxa.

Flere i Syddjurs har taget ordningen til sig. I 2021 kørte Flextrafik i alt 14.275 flexture med i alt 16.572 passagerer i Syddjurs. Muligheden for at bestille en flextur var en vigtig hjælp for Jette Søholm.

- Jeg har en god ven og familie, der af og til kører mig, men de har ikke mulighed for at hjælpe mig hver gang. Derfor er Flextrafik en god hjælp for mig. Det er et system, der fungerer rigtig godt, siger Jette Søholm.

Ved afslutningen af Jette Søholms genoptræningsforløb i Tirstrup, blev hun opfordret til at fortsætte med at dyrke motion for at styrke mobiliteten og evnen til at bevæge sig rundt.

Løsningen er blevet et stolegymnastikhold i A-huset i Rønde, der ligger cirka en kilometers gang fra Jette Søholms hjem.

- Den første gang besluttede jeg mig for at prøve at gå derned. Jeg var helt ødelagt, da jeg nåede frem, så jeg må nok indse, at jeg er nødt til at blive kørt derned, siger Jette Søholm.

Når Jette Søholm og resten af flextrafikbrugerne i fremtiden skal køre med Flextrafik, kan det blive med flere væsentlige ændringer.

En undersøgelse, som Megafon har foretaget for Midttrafik, viser nemlig, at både kunder, bestillere, leverandører og medarbejdere i Midttrafik finder flextur, flexbus og plustur komplekse at forstå, bestille og administrere.

Eksempelvis koster det lige nu syv kroner per kilometer, hvis du skal køre en flextur fra en by i Syddjurs til en by i Norddjurs, men fire kroner per kilometer, hvis turen i stedet går til en by i Favrskov Kommune.

Hvis du skal til Randers, koster det 14 kroner per kilometer, medmindre turen går til Regionshospitalet Randers, hvor prisen er fire kroner per kilometer.

Desuden skal man som kunde gennemskue, om det er en flexbus, flextur eller plustur, man skal bestille.

Løsningen, der skal give alle involverede i Flextrafik et bedre overblik, er en harmonisering, som Midttrafiks bestyrelse tager stilling til på et bestyrelsesmøde, når høringsfristen udløber 1. juni.

Ønsket om at skabe et bedre overblik glæder Rita Stokholm Vinding, der er formand for Ældrerådet.

- Der er mange, der har svært ved at gennemskue, hvordan man bestiller flextrafik og har svært ved at gennemskue priserne. Jeg ved, at det er en problemstilling, der har været på dagsordenen hos flere ældreråd, ligesom Regionsældrerådet også har fokus på problemstillingen, siger Rita Stokholm Vinding.

En væsentlig del af løsningen er dog en torn i øjet på hende.

De nye takster vil betyde, at prisen for en tur bliver syv kroner uanset, om du kører fra en by i Syddjurs til en by i Norddjurs, Favrskov eller Regionshospitalet Randers, der alle tre er steder, hvor Syddjurs Kommune i dag har en prisaftale.

De nuværende prisaftaler er lavet for at undgå, at kunder skal betale den højeste takst, der er 14 kroner per kilometer.

Jette Søholm ser meget nødigt, at prisstigningerne bliver en realitet.

- Jeg bliver ofte kørt af venner og familie, men de kan ikke køre mig hver gang, så de penge ryger jo fra et i forvejen stramt budget, hvor jeg blandt andet forsøger at lægge noget til side, så jeg ikke er så sårbar, hvis der kommer en stor tandlægeregning eller jeg eksempelvis skal udskifte et køleskab, siger Jette Søholm.

Hun bakkes op af Rita Stokholm Vinding.

- Prisstigningerne vil få konsekvenser for de ældre. Hvis en borger i Ebeltoft eksempelvis skal til undersøgelse eller på sygebesøg hos en ægtefælle på sygehuset i Randers og ikke er visiteret til kørsel, vil flexturen fra Ebeltoft med nuværende pris koste 448 kroner ud og hjem, med den nye pris 784 kroner.

- Det er et meget stort indhug i økonomien, hvis man lever af en folkepension. Hvis vi får den prisstigning, kan det afholde ældre fra at tage afsted, da det ikke er alle, der har mulighed for at få børn eller børnebørn til at køre dem. Desuden er der meget fokus på at bekæmpe ensomhed. Det vil prisstigninger som dem, der er udsigt til, ikke ligefrem bidrage til, siger Rita Korsholm Vinding.

Midttrafik foreslår desuden at indføre såkaldte "knudepunkter", der udvælges i dialog mellem Midttrafik og kommunen og blandt andet skal tage udgangspunkt i, at der skal være gode forbindelser med bus eller tog. Hvis man bliver kørt til eller fra et knudepunkt, bliver taksten tre kroner per kilometer.

Det er ikke kun de ældre brugere af flextrafik, der risikerer at skulle betale mere for deres ture. Det samme gælder kommunens unge, der med i alt 351 ture i 2021 må siges at bruge deres eget Flextrafik-tilbud i mindre omfang.

I forslaget til harmonisering indgår planer om at nedlægge den nuværende Flextur Ung-ordning. Med ordningen kan man køre gratis flextur internt i Syddjurs Kommune, hvis man har et ungdomskort.

Den ordning skal ifølge planerne erstattes af muligheden for at benytte ungdomskortet på rejser til og fra knudepunkter til tre kroner per kilometer.

I Midttrafiks oplæg til harmonisering viser udregninger med en række usikkerheder, at prisændringerne vil betyde en besparelse i omegnen af 225.000 kroner eksklusiv administrationsomkostningerne til Midttrafik for Syddjurs Kommune.

Det er dog ikke en besparelse, der får medlemmerne af natur-, teknik- og miljøudvalget til at klappe i hænderne.

- Som landkommune er flextrafikken vigtig. Vi har byer, hvor busserne ikke kører mere end et par gange om dagen. Derfor har vi som kommune valgt at lave de nuværende prisaftaler og dermed yde yderligere økonomisk støtte til, at vi kan have det nuværende prisniveau, siger Kim Lykke Jensen fra SF, der er formand for natur-, teknik - og miljøudvalget.

I 2021 beløb kommunens samlede omkostninger til Flextur Ung til 95.957 kroner og 1.772.310 kroner til den almindelige flextur-ordning.

I høringssvaret appellerer natur-, teknik - og miljøudvalget til, at Midttrafik tager hensyn til to af kommunens særordninger. Det drejer sig om muligheden for at benytte flextur fra Syddjurs Kommune til regionshospitalet i Randers til fire kroner per kilometer og at Flextur Ung, som tillader gratis flextur indenfor visse tidsrum, for brugere med ungdomskort, bevares.

Desuden har natur-, teknik- og miljøudvalget skrevet, at de ønsker at fastholde den nuværende kilometertakst vedrørende dør-til-dør kørsel, som er den type ture, som Jette Søholm eksempelvis gør brug af, når hun skal transporteres til den stolegymnastiktræning, som ifølge rehabiliteringscenteret i Tirstrup er afgørende for hendes fremtidige mobilitet.

- Jeg skal nok finde en måde at komme til og fra stolegymnastik, men det er ikke sikkert, at alle enten kan finde pengene i budgettet eller få venner eller bekendte til at køre dem.

- Hvis man ser bort fra problemerne med mine knæ, er jeg jo frisk og frejdig, og jeg vil rigtig gerne blive i mit hjem i mange år endnu. I den yderste konsekvens, hvor jeg ikke kan træne, kan det betyde, at jeg bliver så dårligt gående, at jeg enten skal have mere hjælp herhjemme eller på plejehjem. Det tror jeg ikke, at der er nogen, der har en interesse i nu, siger Jette Søholm.

Midttrafik ønsker ikke at kommentere på ændringsforslag til modellen eller høringssvar før høringsperioden er slut 1. juni.

I en mail til SyddjursLIV skriver chefkonsulent Danni Giørtz-Jørgensen:

- Efter 1. juni samler Midttrafik høringssvar fra alle kommuner, regionen og Passagerpulsen og justerer eventuelt i oplægget, så det bedst muligt afspejler inputtene, men stadig fastholder grundønsket om et mere ensartet og letforståeligt produkt for vores kunder. I den forbindelse laves også et oplæg til implementeringsplan.

- Midttrafiks bestyrelse behandler herefter høringssvar og det justerede oplæg og beslutter, hvad det skal indeholde, og hvordan det skal implementeres.

Med 110 ukrainske flygtninge, der modtager hjælp i kommunalt regi, tager Syddjurs et større ansvar i modtagelsen af flygtninge end, hvad Udlændinge- og Integrationsministeriet har lagt op til.

Ifølge udlændinge- og integrationsministeren Mattias Tesfaye (S) skal Syddjurs tage imod 53 flygtninge, hvis 5.000 ukrainere søger opholdstilladelse i Danmark.

Før særloven blev endeligt vedtaget onsdag, havde cirka 3.000 ukrainere ifølge Udlændingestyrelsen søgt om opholdstilladelse. På nuværende tidspunkt betyder det, at Syddjurs tager imod flere flygtninge end forventet.

- Der er på nuværende tidspunkt ankommet 110, som vi arbejder med i kommunalt regi. Derudover er der de ukrainere, der er lokalt indlogerede, men som udgangspunkt klarer sig selv der, hvor de er, siger Ole Bjarke Nielsen, der er pressechef hos Syddjurs Kommune.

Syddjurs Kommune anslår desuden, at der er 70-90 ukrainske flygtninge, der er privat indkvarteret. Der kan være flere på vej, som kommunen skal tage sig af.

- På rygtebasis er der seks-otte familier på vej, men vi ved reelt ikke, hvor mange flere, der kommer, siger Ole Bjarke Nielsen.

De 110 ukrainske flygtninge bor i den midlertidige nødindkvartering på det tidligere plejecenter Ringparken. Desuden er en række andre kommunale lejligheder rundt om i kommunen taget i brug, efterhånden som Ringparken er blevet fyldt op.

Opstår der et akutbehov, kan kommunale haller bliver taget i brug, ligesom politiet kan sikre, at private haller også tages i brug.

- Her er der dog tale om midlertidige nødløsninger, hvis det bliver aktuelt, siger Ole Bjarke Nielsen.

Boligerne, der skal huse de ukrainske flygtninge, er lejlighederne i Ringparken, syv lejligheder i Nimtofte, to lejligheder i Kongsgårde på Mols og en villa ved kommunens rehabiliteringscenter i Tirstrup, der kan rumme to-tre familier.

Frivillige har spillet en stor rolle i at gøre boligerne klar.

- Som kommune har vi kun hjemmel til at stille det mest nødvendige til rådighed, når flygtningene ankommer. Derfor er de frivilliges arbejde med at indrette boligerne rundt omkring i kommunen guld værd. Den indsats hæver boligerne fra at være et sted, man kan bo, til et hjem, siger Ole Bjarke Nielsen.

Det er medarbejdere hos kommunens integrationsteam, ejendomsteam, ledelsessekretariatet og kommunens civilsamfundskoordinator, der udgør kommunens taskforce og dermed har ansvaret for at håndtere de ukrainske flygtninge, mens skoleområdet, socialområdet og ældreområdet også løbende er en del af arbejdet.

En del af deres strategi er, så vidt det er muligt, at samle de ukrainske flygtninge ét sted.

- Det er integrationsteamets faglige vurdering, at det er bedst for ukrainerne, at de så vidt muligt er samlet. Det giver dem tryghed og os mulighed for at opdage, hvis enkelte af dem har brug for særlig hjælp. Det opdager vi nemmere her end hvis de var spredt ud i eksempelvis sommerhuse, siger Ole Bjarke Nielsen.

Det er dog ikke kun integrationsteamet, der hjælper de ukrainske flygtninge. Interessen for at hjælpe er stadig stor.

I Ryomgård er der både præster, der har tilbudt at lave trivselssamtaler, ligesom en lokal læge har tilbudt at være døgnkald der, så det er muligt at få hjælp døgnet rundt. Desuden er Ringparken bemandet med en medarbejder fra integrationsteamet eller en socialrådgiver i dagtimerne. Hvis der opstår et behov eller nye flygtninge pludselig ankommer er de til rådighed døgnet rundt.

Selvom flygtningene får opholdstilladelse, vil der, ifølge kommunen, fortsat være brug for frivillige kræfter i forhold til blandt andet lektiehjælp og sociale aktiviteter.

På kommunens hjemmeside kan man læse mere om de foreninger, der lokalt arbejder med flygtninge, og få kontakt til kommunens civilsamfundskoordinator.

- Det bedste, man kan gøre som enkeltperson, er at orientere sig i de frivillige grupper, der er, eller kontakte nogle af de engagerede, frivillige organisationer. Der er frivillige grupper i gang de steder, hvor der skal bo flygtninge, siger Ole Bjarke Nielsen.

Onsdag blev særloven, der giver en hurtigere behandling af ansøgninger om opholdstilladelse, hastevedtaget af folketinget. Med den mulighed på plads, går modtagelsen af flygtninge ind i en ny fase.

Det betyder blandt andet, at de ukrainske flygtninge, der vil søge om opholdstilladelse, skal forbi politigården i Aarhus for at få taget fingeraftryk og billede til et biometrisk pas.

- Der er flygtninge fra flere kommuner, der skal have gjort det i Aarhus. Derfor kan det være en proces, hvor der bliver lidt kø og ventetid, siger Ole Bjarke Nielsen.

Siden ukrainerne blev drevet på flugt, har der politisk været fokus på, at ukrainerne skulle have mulighed for at få så normal en hverdag som muligt. Det drejer sig blandt andet om, at de skal have mulighed for at sende børnene i daginstitution og skole, mens de voksne skal have mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet. Det er dog skridt, der lader en smule vente på sig i Syddjurs.

- Der er afholdt møder med skolernes og daginstitutionernes ledere, men det ligger ikke inden for nærmeste fremtid, at børnene skal starte de forskellige steder.

- Først og fremmest er det den faglige anbefaling, at børnene har godt af at være sammen med deres familier og i trygge omgivelser lige nu. Desuden kommer børnene formentlig først til at starte i skole og daginstitutioner, når de er flyttet fra Ringparken til deres nye hjem, hvilket er en del af processen i forbindelse med, at de søger om opholdstilladelse.

- I den henseende er der stadig nogle uafklarede spørgsmål, for vi skal som kommune blandt andet kunne anvise steder, de har råd til at bo. Det er blot en af flere opgaver, der venter på os, siger Ole Bjarke Nielsen.

Der er endnu også usikkerhed om, hvornår og i hvilket omfang, at de ukrainske flygtninge kan komme i arbejde.

- Integrationsteamet arbejder også med beskæftigelsesområdet. De forventer, at der er jobs at få. Mange af ukrainerne har kvalifikationer – blandt andet til at løse opgaver i sundhedsbranchen og på ældreområdet - som er efterspurgte, men det kræver, at de har fået en opholdstilladelse. Nogle af de kvalifikationer kommer allerede i brug i Ringparken, hvor en ukrainsk læge og sygeplejerske blandt andet tager sig af at lave coronatests af familier, der er smittede, siger Ole Bjarke Nielsen.

I starten af næste uge afholder kommunen et informationsmøde, hvor de ukrainske flygtninge har mulighed for at blive klogere på processen omkring ansøgning om opholdstilladelse.

I december beskrev vi det områdefornyelsesprojekt og den udvikling, som Nimtofte er i gang med.

Fredag kunne arbejdsgruppen, der arbejder med rekreative områder i byen, invitere til den første indvielse. Det var af en svævebane, et klatretårn samt en naturfitness placeret på sportspladsen ved Midtdjurs Friskole

Området på skolen er valgt, da der er flest, der kan få glæde af dem. Samtidig er der dagligt opsyn med de nyetablerede faciliteter der.

Ifølge Mette Udengaard fra Byfornyelsesprojektet i Nimtofte varer det ikke længe, før borgerne i Nimtofte også kan tage Nimtofte Hundeskov i brug.

Norddjurs Kommune har sat gang i en rebranding af Nordsøstien, der blandt andet løber langs den norddjurske kyst.

Stien skal i den forbindelse skifte navn til Djurslandstien.

Rutens nuværende navn kommer af det transnationale EU-projekt North Sea Trail, der fandt sted fra 2000 til 2006. Her kortlagde man vandreruter i Nordeuropa, og stien på den norddjurske kyst fik altså navnet Nordsøstien.

I dag understøttes projektet ikke længere af EU og kommunen har heller ikke længere pligt til at videreføre projektet. Sidste år bevilgede kultur- og fritidsudvalget i Norddjurs Kommune derfor 300.000 kroner til en relancering og opgradering af stien.

"En vandrerute langs kysten er et stort potentiale for turisme, erhverv og landdistriktsudvikling, men for at nå dette potentiale, er tydelig branding - og dermed et tydeligt navn - et vigtigt udgangspunkt. Grundlaget for dette navneforslag er, at det klart skal kommunikere geografien- altså Djursland, og at der er tale om oplevelser til fods," lyder det i forvaltningens indstilling til navneændringen.

Natur-, teknik- og miljøudvalget i Syddjurs skal nu tage stilling til, om de vil godkende ændringen af navnet, så stien får nyt navn i begge kommuner.

73 millioner kroner.

Det er den kontante ekstraregning for brændstof i marts-indekset, som Midttrafik må sende videre til Region Midtjylland og de 18 midtjyske kommuner, der tilsammen ejer trafikselskabet - heriblandt Syddjurs.

Det fortæller Lone Litvak, der er økonomichef i Midttrafik, til Kommmunefokus.dk.

- De 73 millioner kroner er alene på busdriften. Dertil skal vi lægge 12-15 millioner kroner i Flextrafik, siger Lone Litvak til Kommunefokus.dk.

Hun forklarer, at Midttrafik hvert forår lægger næste års budget for de samlede busudgifter, og bliver budgettet meget overskredet, må regningen sendes videre.

- Budgettet for 2022 er lavet ud fra, hvad priserne var i maj 2021. Så ud fra det index, så har vi en udfordring på 73 millioner kroner, siger hun.

I Syddjurs drejer det sig om en ekstraregning på cirka 900.000 kroner.

Men det stopper ikke der.

- Vi forventer, at prisen stiger endnu mere i næste måned, siger hun.

Det er i første omgang kommunerne og regionen, der får ekstraregningen at se. Ikke passagererne.

- Prisstigningen kommer slet ikke til at ramme passagererne. Vi er låst på takststigninger i år, så hvis der skal reguleres, skal Midttrafik have en udmelding fra Trafikstyrelsen, som først kan gælde fra næste år efter en godkendelse i bestyrelsen. Og der kan situationen være rettet op. Derfor er vores eneste løsning lige nu at sende regningen videre til selskabets ejere, altså region og kommuner, siger Lone Litvak til Kommunefokus.dk.

Når gæster i fremtiden kommer til events og arrangementer i Syddjurs Kommune, vil der være en god chance for at møde en gæstfri lokal frivillig med et ”Ask Me” badge om halsen.

VisitAarhus og Syddjurs Kommune er nemlig gået i luften med frivillighedskonceptet ReThinker, hvor frivillige med deres store lokale viden og engagement skal hjælpe de besøgende og skabe en endnu bedre oplevelse af Syddjurs, mens de frivillige til gengæld bliver en del af et givende lokalt fællesskab.

Til at opbygge den nye frivilligsatsning har Syddjurs Kommune og VisitAarhus ansat frivilligkoordinator Alma Iza Dam Hansen. Det oplyser Syddjurs Kommune på deres hjemmeside.

Hun skal stå i spidsen for at skabe en bank af lokale frivillige Syddjurs-borgere og bygge bro mellem de frivillige og de aktører i Syddjurs, der har brug for frivillige hænder til events og arrangementer rundt omkring i kommunen.

Etablering af frivilligorganisationen i Syddjurs Kommune er en del af projektet ”ASK ME”, der skal være med til at skabe gode, mindeværdige oplevelser for områdets turister gennem lokale frivillige samt sikre en grøn og social bæredygtig udvikling af turismen i Aarhusregionen.