Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger SyddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Laila Sortland fra Nye Borgerlige og Michael Stegger fra Socialdemokratiet er to af de fire lokalpolitikere, der har været udsat for chikane. Foto: Asbjørn With

- Du burde blive hos Coop og passe dine tomater!

- Du burde blive hos Coop og passe dine tomater. Det kan du i det mindste finde ud af.

Det er ikke nødvendigt at kende borgmester Michael Stegger (S) privat for at regne ud, at det nok er ham, som ovenstående besked er sendt til.

Beskeder som denne defineres som chikane af Institut for Menneskerettigheder, der har lavet en undersøgelse af chikane og trusler mod lokalpolitikere i forbindelse med kommunalvalget.

Undersøgelsen viste, at 45 procent af kandidaterne til kommunalvalget 2021 oplevede chikane eller trusler. Det gælder blandt andet hærværk mod valgplakater, hadefulde kommentarer på sociale medier eller chikanerende tilråb.

Institut for Menneskerettigheders undersøgelse er en oplaget anledning til at tage temperaturen på problemerne med trusler og chikane i Syddjurs.

Derfor har vi lavet vores egen rundspørge, hvor vi har stillet de 27 byrådspolitikere i Syddjurs de samme spørgsmål, som Institut for Menneskerettigheder stillede i deres nationale undersøgelse.

Sammenlignet med den nationale undersøgelse klarer vi os godt.

Vores undersøgelse viser, at "blot" fire ud af 20 af de folkevalgte byrådsmedlemmer, der har deltaget i vores lille undersøgelse, har oplevet chikane og trusler.

Når jeg tør skrive "blot", skyldes det, at de fire politikere nedtoner deres oplevelser med chikane, mens det totalt afvises, at de er blevet udsat for trusler. Der er simpelthen ikke et behov for at gøre problemet større, end det er.

- Det hærværk, der har været mod mine valgplakater, gør mig bare mere ihærdig, siger Laila Sortland fra Nye Borgerlige, mens Michael Stegger fra Socialdemokratiet trækker på smilebåndet over nogle af de henvendelser, han får.

Det er fristende bare at konstatere, at chikane og trusler ikke er et problem, vi har her i Syddjurs, og der er også god grund til at glæde sig over, at omfanget ikke er større. Når det alligevel giver mening at tale om de få eksempler, skyldes det blandt andet en skjult konsekvens for demokratiet, som ikke fremgår af undersøgelsen, nemlig fraværet af alle dem, der ikke har lyst til at give deres meninger til kende i den offentlige debat, fordi de frygter chikane.

I dette nyhedsbrev kan du blandt andet læse mere om vores rundspørge og to byrådspolitikeres forklaring på, hvorfor byrådspolitikerne i høj grad kan takke sig selv for, at chikane ikke er et større problem i vores kommune.

Hvis du har en kommentar til de historier, du læser eller til os på SyddjursLIV, kan du altid kontakte mig, journalist Søren Øhlers, på telefon 26 70 05 40 eller på mail soeoe@jfmedier.dk.

Du kan også kontakte min kollega, journalist Asbjørn With, på telefon 61 66 46 03 eller på mail aswch@jfmedier.dk.

God læselyst.

Billede af Søren Øhlers
Billede af skribentens underskrift Søren Øhlers Journalist
Laila Sortland fra Nye Borgerlige og Michael Stegger fra Socialdemokratiet er to af de fire politikere, der har oplevet chikane i forbindelse med det seneste kommunalvalg. Foto: Asbjørn With

Syddjurs trodser landsdækkende tendens: Få byrådspolitikere udsættes for chikane og trusler

Fire ud af 20 byrådspolitikere har oplevet chikane i forbindelse med efterårets kommunalvalg. Det viser en rundspørge, som SyddjursLIV har lavet.

Dermed er omfanget af chikane og trusler mindre end på landsplan, hvor en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder viser, at 45 procent i forbindelse med kommunalvalget blev udsat for chikane og trusler.

Når omfanget af chikane og trusler ikke er større i Syddjurs, skyldes det ifølge borgmester Michael Stegger (S) blandt andet, at byrådspolitikerne er meget tilgængelige for borgerne.

Fire ud af 20 byrådspolitikere har oplevet chikane i forbindelse med efterårets kommunalvalg. Det viser en rundspørge, som SyddjursLIV har lavet. Dermed er andelen, der har oplevet chikane, meget lavere end den landsdækkende andel.

Det hørte til sjældenhederne, at byrådets politikere skulle læse hadefulde kommentarer på sociale medier og opleve smadrede valgplakater under den seneste valgkamp.

Det viser en rundspørge, som SyddjursLIV har lavet.

Rundspørgen er lavet på baggrund af en landsdækkende analyse, som Institut for Menneskerettigheder lavede i forbindelse med det seneste kommunalvalg, der fandt sted 16. november sidste år.

Det spurgte vi om

1. Oplevede du chikane eller trusler, for eksempel hærværk på valgplakater, hadefulde kommentarer på sociale medier eller chikanerende tilråb i forbindelse med valget?

2. Påvirkede chikane og trusler din adfærd under valgkampen?

3. Har chikane og trusler i forbindelse med valgkampen fået dig til at tvivle på din fremtid i politik?

4. Har du – siden du blev valgt ind – oplevet chikane eller trusler?

Institut for Menneskerettigheders undersøgelse viser, at 45 procent af kandidaterne til kommunalvalget 2021 oplevede chikane eller trusler. Det gælder blandt andet hærværk mod valgplakater, hadefulde kommentarer på sociale medier eller chikanerende tilråb.

Helt så slemt står det ikke til i Syddjurs. Fire ud af de 20 byrådspolitikere, der har besvaret spørgsmålene i vores rundspørge, har oplevet chikane under valgkampen eller efter, de blev valgt ind.

Hvad er chikane?

I Institut for Menneskerettigheders - og dermed også vores rundspørge - er chikane og trusler defineret som:

Hærværk af valgplakater, hadefulde kommentarer på sociale medier, uønskede henvendelser på sociale medier, falsk rygtespredning, uønskede henvendelser i det offentlige rum, chikanerende tilråb, uønskede henvendelser via brev, e-mail, telefonopkald og SMS'er, trusler om afsløringer af private forhold, forfølgelse/stalking, trusler om vold, voldtægt eller trusler på livet, seksuel chikane i form af kommentarer/beskeder på sociale medier, chikane af familie/nærmeste, trusler mod din familie/dine nærmeste, anden hærværk (fx på køretøj, ved bopæl, personlige ejendele mv.), chikanerende adfærd ved/mod din bopæl, seksuel chikane i form af mundtlige kommentarer, trusler om hærværk.

- Bliv hos Coop og pas dine tomater!

Resultatet af vores undersøgelse glæder borgmester Michael Stegger (S).

- Det er dejligt at høre, at vi ikke har lige så store problemer, som de har i andre kommuner. Det har heller ikke været mit indtryk, når jeg har talt med mine kollegaer i byrådet, siger Michael Stegger.

Han er dog en af de fire, der har oplevet det, der i undersøgelsen karakteriseres som chikane. Chikanen foregår primært på sociale medier.

- Jeg har modtaget beskeder om, at jeg "skulle blive hos Coop og passe mine tomater, for det kunne jeg i det mindste finde ud af", med henvisning til min nye rolle som borgmester. Beskeder som den lader jeg gå ind af det ene øre og ud af det andet.

- Når jeg alligevel gerne vil have det frem i forbindelse med denne undersøgelse, er det for at hejse et flag, så vi ikke ender med en tendens, hvor hårde kommentarer på sociale medier bliver en del af hverdagen for byrådspolitikere. Jeg ved, at frygten for at blive udsat for det, afholder nogle fra at stille op, og det er problematisk, siger Michael Stegger.

Byrådspolitikeren Laila Sortland fra Nye Borgerlige er en anden af fire politikere, der har oplevet chikane i form af hærværk mod valgplakater.

- Jeg har oplevet, at der blevet tegnet på nogle af mine valgplakater. Det var eksempelvis skæg eller horn. Det er jo harmløst, men alligevel også hærværk.

- Derudover er der nogle, der har taget mine valgplakater ned under valgkampen og hængt dem op igen efter den deadline, der er for at tage dem ned efter valget. Det giver jo både en bøde og et billede af, at jeg ikke lever op til mine forpligtelser i forhold til valgplakaterne, så det gør mig vred. Heldigvis var der en nabo til en af de nedtagne valgplakater, der kunne bevidne, at det her skete, da jeg skulle forklare mig over for kommunen, siger Laila Sortland.

Hærværket mod valgplakaterne er heller ikke noget, der slår Laila Sortland ud.

- Det gør mig bare mere ihærdig, så hvis målet er at få mig til at miste modet, er forsøget forgæves.

En andel del af den chikane, hun har oplevet, er rygtespredning.

- Jeg ved, at der er spredt rygter om mig i forbindelse med valgkampen. Det er frustrerende, fordi der er tale om løgne, som jeg ikke har mulighed for at forsvare mig i mod, fordi det sker bag min ryg. Dét er frustrerende, siger Laila Sortland.

Tilgængelige politikere afværger chikane

Når omfanget af chikane og trusler mod byrådspolitikerne ikke er større, skyldes det blandt andet kommunens størrelse og politikernes tilgængelighed. Det mener Michael Stegger.

- I storbyer som Aarhus, Odense og København kan jeg forestille mig, at frustrerede borgere føler, de er meget langt fra de politikere, der har indflydelse på borgernes liv.

- I Syddjurs er hele kommunen bredt repræsenteret i byrådet, ligesom byrådsmedlemmerne virkelig prioriterer borgerinddragelse højt, siger Michael Stegger.

Laila Sortland er enig i, at politikernes tilgængelighed kan være årsag til, at der ikke er mere chikane.

- Det er et rigtig godt bud. Vi er ofte flere, der dukker op, når borgere eksempelvis gerne vil tale med os om lokalplaner. Der er det nok også en fordel, at det er let at komme rundt i kommunen, da vi ikke har en storby, vi skal igennem. Til gengæld kan det være en udfordring at nå ud i det omfang, man gerne vil, med et fuldtidsjob, men jeg oplever, at mange alligevel prioriterer det, siger Laila Sortland.

Møder dem med dialog

Når Michael Stegger modtager hadefulde kommentarer på sociale medier, vælger han ofte at søge dialogen.

- Jeg har flere gange inviteret til kaffe eller forsøgt at give et kvalificeret svar for at komme borgeren i møde. I langt de fleste tilfælde virker det.

- Som politikere har vi et ansvar for at håndtere dem, der er utilfredse med os, som jeg eksempelvis gør ved at holde åbent kontor eller som jeg ved, at mange af mine kollegaer er gode til ved at svare kritikerne. I flere tilfælde kan dialogen føre til, at man finder en fælles løsning eller får et input, der kan arbejdes videre med, siger Michael Stegger.

Selvom der påhviler politikerne et ansvar, mener Michael Stegger dog også, at borgerne skal tage et ansvar.

- Det er ret provokerende, når folk ser ned på min baggrund som Coop-mand og ikke mener, at jeg på den baggrund kan være borgmester.

- Det handler ikke kun om, at jeg naturligvis selv mener, jeg med fire år som gruppeformand og mine erfaringer er godt klædt på. Det handler om den manglende respekt for, at medlemmerne i byrådet er valgt på demokratisk vis. De mange forskellige faglige baggrunde er noget af det, der er en styrke for lokalpolitik, siger Michael Stegger.

Hverken Laila Sortland eller Michael Stegger overvejer at forlade lokalpolitik på baggrund af den chikane, de er eller har været udsat for.

Christoffer Pedersen (V) vil undersøge, hvad man politisk kan gøre for at få flere til at dyrke motion i fritiden. Nøglen ligger muligvis hos idrætsforeningerne. Foto: Asbjørn With.

Ny rapport: Syddjurs skærer ned på smøgerne, øllene og motionen

Andelen af daglige rygere og borgere, der drikker mere end ti genstande om ugen er faldet markant i Syddjurs og flere af kommunerne i Region Midtjylland. Det er blandt konklusionerne i Region Midtjyllands rapport ”Hvordan har du det?”.

Rapporten fremhæver også en række andre sundhedsudfordringer, der hidtil ikke har fået den samme opmærksomhed som rygning og alkohol. Blandt dem er usunde kostvaner, svær overvægt og en stigende andel, der ikke dyrker regelmæssig motion i fritiden.

Nu vil formanden for Sundheds- og ældreudvalget undersøge, hvilken rolle kommunen kan spille i at løse udfordringerne.

Mens udvalgsformand glæder sig over, at flere har skoddet smøgen og skruet ned for alkoholindtaget, vækker svær overvægt og dårlige motionsvaner bekymring. Foreningslivet kan, med politisk opbakning, spille en nøglerolle i bekæmpelsen af sundhedsproblematikker som svær overvægt, ensomhed og for lidt bevægelse.

Flere har skoddet smøgerne og skruet ned for alkoholindtaget. Fra et sundhedsmæssigt perspektiv ser det desværre også ud som om, at den indsats er foregået fra sofaen.

Det er blandt konklusionerne, man kan drage på baggrund af Region Midtjyllands seneste undersøgelse af borgernes helbred, trivsel og sundhedsvaner, der er samlet i rapporten ”Hvordan har du det?”.

Undersøgelsen viser blandt andet, at andelen der ryger dagligt, er faldet fra 23 procent i 2010 til 14 procent i 2021. Det store fald er en tendens, der går igen i det meste af Region Midtjylland.

Ryger dagligt

                        2010       2021

Syddjurs        23 %       14 %

Norddjurs     25 %       17 %

Favrskov       20 %        11 %

Der er flere ting ved den udvikling, der glæder Christoffer Pedersen fra Venstre, der er formand for sundheds- og ældreudvalget.

- Det er glædeligt at se, at indsatsen for at få flere til at stoppe med at ryge, virker. Samtidig viser undersøgelsen, at næsten hver fjerde i Syddjurs har planer om at stoppe med at ryge i løbet af de næste seks måneder. Så viljen er der i det mindste, siger Christoffer Pedersen.

I bestræbelserne på at nedbringe antallet af rygere har Syddjurs Kommune blandt andet en tobakskoordinator, som rygere kan have samtaler med i Rønde og Ebeltoft.

Næsten hver femte drikker mindst ti genstande om ugen

Det er ikke kun andelen af rygere, der falder markant. Det samme gør den andel, der trodser Sundhedsstyrelsens anbefalinger og drikker mere end ti genstande om ugen.

I Syddjurs drejer det sig om 17 procent, hvilket er en klar forbedring i forhold til 2010, hvor andelen lå på 25 procent.

Drikker mere end ti genstande om ugen

                        2010       2021

Syddjurs        25 %       17 %

Norddjurs     24 %       15 %

Favrskov       22 %       14 %

Et skår i glæden er dog, at det i Region Midtjylland kun er Samsø, hvor andelen, der drikker mere end ti genstande om ugen, er lige så høj som i Syddjurs, mens flere kommuner ligger på det samme niveau som os.

- Det er stadigvæk meget, men jeg hæfter mig alligevel ved den positive udvikling, siger Christoffer Pedersen.

I Norddjurs drikker 15 procent mere end ti genstande om ugen, mens 14 procent gør det i Favrskov.

For få dyrker regelmæssig motion

Mens forbedringer af tobaks- og alkoholvanerne er blandt de gode nyheder i Region Midtjyllands undersøgelse, giver det blandt andet Christoffer Pedersen stof til eftertanke, at 58 procent ikke dyrker idræt eller regelmæssig motion i fritiden.

Det er en stigning siden 2010, hvor andelen lå på 49 procent.

Samtidig stiger andelen af svært overvægtige, borgere med dårlige kostvaner og andelen af  ensomme borgere - særligt blandt unge og ældre. Det kalder på handling.

- Vi skal lave en politisk opfølgning og gennemgå udviklingen i Syddjurs nærmere, så vi kan finde ud af, om vi fra politisk side kan være med til at løse nogle af de her udfordringer.

Regelmæssig motion og svær overvægt

Dyrker ikke idræt eller anden regelmæssig motion i fritiden

                        2010         2021

Syddjurs        49 %         58 %

Norddjurs     54 %         65 %

Favrskov       49 %         54 %

Svært overvægtige

                      2010         2021

Syddjurs      16 %         22 %

Norddjurs   17 %         25 %

Favrskov     16 %         19 %

- Det er helt vildt, at der er 58 procent, der ikke dyrker motion regelmæssigt. Derfor er en af mine overvejelser et samarbejde med kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget om at hjælpe foreningslivet, så flere enten kommer til at dyrke motion eller det fællesskab, der er i der, siger Christoffer Pedersen.

Christoffer Pedersen, der selv er aktiv i foreningslivet, mener, at det kan være med til at løse flere problemstillinger.

- Foreningslivet kan både gavne det mentale og det fysiske helbred. Det er der flere gode eksempler på i kommunen. Desværre oplever jeg også selv, at foreningslivet ikke længere har den samme interesse, som det har haft tidligere. Det synes jeg naturligvis er synd.

- Derfor er det værd at overveje, om man fra kommunens side kan støtte foreningslivet på samme måde, som vi eksempelvis har været med til at støtte og skabe opmærksomhed omkring rygestop, siger Christoffer Pedersen.

Christoffer Pedersen har bedt forvaltningen om at få resultaterne fra rapporten på dagsordenen ved et af de næste møder i sundheds- og ældreudvalget.

Unge mellem 14 og 25 år har nu mulighed for at søge støtte fra Ungepuljen til aktiviteter og events, der samler unge på tværs af kommunen i sociale fællesskaber. Foto: Syddjurs Kommune.

100.000 kroner venter på initiativrige unge

Ny pulje på 100.000 giver unge mulighed for at få støtte til aktiviteter og events, der kan samle unge på tværs af kommunen i sociale fællesskaber.

Ny pulje skal give unge mulighed for at realisere ideer til aktiviteter og events, der kan samle unge på tværs af kommunen i sociale fællesskaber.

Der kan blive kortere fra ide til handling for de 14 og 25-årige i Syddjurs Kommune, hvis man har en ide, der samler unge på tværs af kommunen i sociale fællesskaber.

Syddjurs Kommune stiller nemlig Ungepuljen på 100.000 kroner til rådighed til aktiviteter og events, der lever op til de retningslinjer, som Familie-, børne- og læringsudvalget netop har godkendt. Det oplyser kommunen på deres hjemmeside.

Retningslinjerne for puljen er dog ikke udarbejdet af byrådspolitikerne, men derimod af DemoRådet, VærelZe 313, Rampen, Distrikt X, og Syddjurs Ungdomsskole.

Deres arbejde bliver rost af Kirstine Bille fra SF, der er formand for Familie-, børne- og læringsudvalget

- Det er dejligt at se, at de unge griber bolden, og kaster sig ud i at lave retningslinjer og ansøgningsskema og skaber noget opmærksomhed omkring puljen. I Familie-, børne- og læringsudvalget er vi meget spændte på, hvilke initiativer puljen kommer til at finansiere, siger udvalgsformand Kirstine Bille.

Puljen administreres af en udvælgelseskomité, der består af fem unge i samarbejde med Syddjurs Ungdomsskole.

Man kan som ung for eksempel søge om tilskud til at afholde koncerter, turneringer, festivaler, teater, happenings eller foredrag. Der er dog enkelte ting, som puljen ikke støtter.

Det drejer sig om aktiviteter med alkohol, aktiviteter der allerede har være afholdt, aktiviteter med et kommercielt formål samt enkeltpersoner.

Ungepuljen kan søges fire gange om året.

I 2022 er fristerne 1. april, 1. juni, 1. august og 1. oktober.