Det hørte til sjældenhederne, at byrådets politikere skulle læse hadefulde kommentarer på sociale medier og opleve smadrede valgplakater under den seneste valgkamp.

Det viser en rundspørge, som SyddjursLIV har lavet.

Rundspørgen er lavet på baggrund af en landsdækkende analyse, som Institut for Menneskerettigheder lavede i forbindelse med det seneste kommunalvalg, der fandt sted 16. november sidste år.

Institut for Menneskerettigheders undersøgelse viser, at 45 procent af kandidaterne til kommunalvalget 2021 oplevede chikane eller trusler. Det gælder blandt andet hærværk mod valgplakater, hadefulde kommentarer på sociale medier eller chikanerende tilråb.

Helt så slemt står det ikke til i Syddjurs. Fire ud af de 20 byrådspolitikere, der har besvaret spørgsmålene i vores rundspørge, har oplevet chikane under valgkampen eller efter, de blev valgt ind.

Resultatet af vores undersøgelse glæder borgmester Michael Stegger (S).

- Det er dejligt at høre, at vi ikke har lige så store problemer, som de har i andre kommuner. Det har heller ikke været mit indtryk, når jeg har talt med mine kollegaer i byrådet, siger Michael Stegger.

Han er dog en af de fire, der har oplevet det, der i undersøgelsen karakteriseres som chikane. Chikanen foregår primært på sociale medier.

- Jeg har modtaget beskeder om, at jeg "skulle blive hos Coop og passe mine tomater, for det kunne jeg i det mindste finde ud af", med henvisning til min nye rolle som borgmester. Beskeder som den lader jeg gå ind af det ene øre og ud af det andet.

- Når jeg alligevel gerne vil have det frem i forbindelse med denne undersøgelse, er det for at hejse et flag, så vi ikke ender med en tendens, hvor hårde kommentarer på sociale medier bliver en del af hverdagen for byrådspolitikere. Jeg ved, at frygten for at blive udsat for det, afholder nogle fra at stille op, og det er problematisk, siger Michael Stegger.

Byrådspolitikeren Laila Sortland fra Nye Borgerlige er en anden af fire politikere, der har oplevet chikane i form af hærværk mod valgplakater.

- Jeg har oplevet, at der blevet tegnet på nogle af mine valgplakater. Det var eksempelvis skæg eller horn. Det er jo harmløst, men alligevel også hærværk.

- Derudover er der nogle, der har taget mine valgplakater ned under valgkampen og hængt dem op igen efter den deadline, der er for at tage dem ned efter valget. Det giver jo både en bøde og et billede af, at jeg ikke lever op til mine forpligtelser i forhold til valgplakaterne, så det gør mig vred. Heldigvis var der en nabo til en af de nedtagne valgplakater, der kunne bevidne, at det her skete, da jeg skulle forklare mig over for kommunen, siger Laila Sortland.

Hærværket mod valgplakaterne er heller ikke noget, der slår Laila Sortland ud.

- Det gør mig bare mere ihærdig, så hvis målet er at få mig til at miste modet, er forsøget forgæves.

En andel del af den chikane, hun har oplevet, er rygtespredning.

- Jeg ved, at der er spredt rygter om mig i forbindelse med valgkampen. Det er frustrerende, fordi der er tale om løgne, som jeg ikke har mulighed for at forsvare mig i mod, fordi det sker bag min ryg. Dét er frustrerende, siger Laila Sortland.

Når omfanget af chikane og trusler mod byrådspolitikerne ikke er større, skyldes det blandt andet kommunens størrelse og politikernes tilgængelighed. Det mener Michael Stegger.

- I storbyer som Aarhus, Odense og København kan jeg forestille mig, at frustrerede borgere føler, de er meget langt fra de politikere, der har indflydelse på borgernes liv.

- I Syddjurs er hele kommunen bredt repræsenteret i byrådet, ligesom byrådsmedlemmerne virkelig prioriterer borgerinddragelse højt, siger Michael Stegger.

Laila Sortland er enig i, at politikernes tilgængelighed kan være årsag til, at der ikke er mere chikane.

- Det er et rigtig godt bud. Vi er ofte flere, der dukker op, når borgere eksempelvis gerne vil tale med os om lokalplaner. Der er det nok også en fordel, at det er let at komme rundt i kommunen, da vi ikke har en storby, vi skal igennem. Til gengæld kan det være en udfordring at nå ud i det omfang, man gerne vil, med et fuldtidsjob, men jeg oplever, at mange alligevel prioriterer det, siger Laila Sortland.

Når Michael Stegger modtager hadefulde kommentarer på sociale medier, vælger han ofte at søge dialogen.

- Jeg har flere gange inviteret til kaffe eller forsøgt at give et kvalificeret svar for at komme borgeren i møde. I langt de fleste tilfælde virker det.

- Som politikere har vi et ansvar for at håndtere dem, der er utilfredse med os, som jeg eksempelvis gør ved at holde åbent kontor eller som jeg ved, at mange af mine kollegaer er gode til ved at svare kritikerne. I flere tilfælde kan dialogen føre til, at man finder en fælles løsning eller får et input, der kan arbejdes videre med, siger Michael Stegger.

Selvom der påhviler politikerne et ansvar, mener Michael Stegger dog også, at borgerne skal tage et ansvar.

- Det er ret provokerende, når folk ser ned på min baggrund som Coop-mand og ikke mener, at jeg på den baggrund kan være borgmester.

- Det handler ikke kun om, at jeg naturligvis selv mener, jeg med fire år som gruppeformand og mine erfaringer er godt klædt på. Det handler om den manglende respekt for, at medlemmerne i byrådet er valgt på demokratisk vis. De mange forskellige faglige baggrunde er noget af det, der er en styrke for lokalpolitik, siger Michael Stegger.

Hverken Laila Sortland eller Michael Stegger overvejer at forlade lokalpolitik på baggrund af den chikane, de er eller har været udsat for.

Flere har skoddet smøgerne og skruet ned for alkoholindtaget. Fra et sundhedsmæssigt perspektiv ser det desværre også ud som om, at den indsats er foregået fra sofaen.

Det er blandt konklusionerne, man kan drage på baggrund af Region Midtjyllands seneste undersøgelse af borgernes helbred, trivsel og sundhedsvaner, der er samlet i rapporten ”Hvordan har du det?”.

Undersøgelsen viser blandt andet, at andelen der ryger dagligt, er faldet fra 23 procent i 2010 til 14 procent i 2021. Det store fald er en tendens, der går igen i det meste af Region Midtjylland.

Der er flere ting ved den udvikling, der glæder Christoffer Pedersen fra Venstre, der er formand for sundheds- og ældreudvalget.

- Det er glædeligt at se, at indsatsen for at få flere til at stoppe med at ryge, virker. Samtidig viser undersøgelsen, at næsten hver fjerde i Syddjurs har planer om at stoppe med at ryge i løbet af de næste seks måneder. Så viljen er der i det mindste, siger Christoffer Pedersen.

I bestræbelserne på at nedbringe antallet af rygere har Syddjurs Kommune blandt andet en tobakskoordinator, som rygere kan have samtaler med i Rønde og Ebeltoft.

Det er ikke kun andelen af rygere, der falder markant. Det samme gør den andel, der trodser Sundhedsstyrelsens anbefalinger og drikker mere end ti genstande om ugen.

I Syddjurs drejer det sig om 17 procent, hvilket er en klar forbedring i forhold til 2010, hvor andelen lå på 25 procent.

Et skår i glæden er dog, at det i Region Midtjylland kun er Samsø, hvor andelen, der drikker mere end ti genstande om ugen, er lige så høj som i Syddjurs, mens flere kommuner ligger på det samme niveau som os.

- Det er stadigvæk meget, men jeg hæfter mig alligevel ved den positive udvikling, siger Christoffer Pedersen.

I Norddjurs drikker 15 procent mere end ti genstande om ugen, mens 14 procent gør det i Favrskov.

Mens forbedringer af tobaks- og alkoholvanerne er blandt de gode nyheder i Region Midtjyllands undersøgelse, giver det blandt andet Christoffer Pedersen stof til eftertanke, at 58 procent ikke dyrker idræt eller regelmæssig motion i fritiden.

Det er en stigning siden 2010, hvor andelen lå på 49 procent.

Samtidig stiger andelen af svært overvægtige, borgere med dårlige kostvaner og andelen af  ensomme borgere - særligt blandt unge og ældre. Det kalder på handling.

- Vi skal lave en politisk opfølgning og gennemgå udviklingen i Syddjurs nærmere, så vi kan finde ud af, om vi fra politisk side kan være med til at løse nogle af de her udfordringer.

- Det er helt vildt, at der er 58 procent, der ikke dyrker motion regelmæssigt. Derfor er en af mine overvejelser et samarbejde med kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget om at hjælpe foreningslivet, så flere enten kommer til at dyrke motion eller det fællesskab, der er i der, siger Christoffer Pedersen.

Christoffer Pedersen, der selv er aktiv i foreningslivet, mener, at det kan være med til at løse flere problemstillinger.

- Foreningslivet kan både gavne det mentale og det fysiske helbred. Det er der flere gode eksempler på i kommunen. Desværre oplever jeg også selv, at foreningslivet ikke længere har den samme interesse, som det har haft tidligere. Det synes jeg naturligvis er synd.

- Derfor er det værd at overveje, om man fra kommunens side kan støtte foreningslivet på samme måde, som vi eksempelvis har været med til at støtte og skabe opmærksomhed omkring rygestop, siger Christoffer Pedersen.

Christoffer Pedersen har bedt forvaltningen om at få resultaterne fra rapporten på dagsordenen ved et af de næste møder i sundheds- og ældreudvalget.

Der kan blive kortere fra ide til handling for de 14 og 25-årige i Syddjurs Kommune, hvis man har en ide, der samler unge på tværs af kommunen i sociale fællesskaber.

Syddjurs Kommune stiller nemlig Ungepuljen på 100.000 kroner til rådighed til aktiviteter og events, der lever op til de retningslinjer, som Familie-, børne- og læringsudvalget netop har godkendt. Det oplyser kommunen på deres hjemmeside.

Retningslinjerne for puljen er dog ikke udarbejdet af byrådspolitikerne, men derimod af DemoRådet, VærelZe 313, Rampen, Distrikt X, og Syddjurs Ungdomsskole.

Deres arbejde bliver rost af Kirstine Bille fra SF, der er formand for Familie-, børne- og læringsudvalget

- Det er dejligt at se, at de unge griber bolden, og kaster sig ud i at lave retningslinjer og ansøgningsskema og skaber noget opmærksomhed omkring puljen. I Familie-, børne- og læringsudvalget er vi meget spændte på, hvilke initiativer puljen kommer til at finansiere, siger udvalgsformand Kirstine Bille.

Puljen administreres af en udvælgelseskomité, der består af fem unge i samarbejde med Syddjurs Ungdomsskole.

Man kan som ung for eksempel søge om tilskud til at afholde koncerter, turneringer, festivaler, teater, happenings eller foredrag. Der er dog enkelte ting, som puljen ikke støtter.

Det drejer sig om aktiviteter med alkohol, aktiviteter der allerede har være afholdt, aktiviteter med et kommercielt formål samt enkeltpersoner.

Ungepuljen kan søges fire gange om året.

I 2022 er fristerne 1. april, 1. juni, 1. august og 1. oktober.