Det var en længe ventet beslutning, som miljøminister Lea Wermelin (S) løftede sløret for 24. marts.

Sammen med ordførerne fra SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet, der står bag Natur- og Biodiversitetspakken, pegede hun på Nationalpark Mols Bjerge som et af ti nye steder, der til trods for lokal modstand får en naturnationalpark.

Selvom udpegningen definitivt betyder, at der kommer en naturnationalpark i Mols Bjerge, er arbejdet med udformningen langt fra slut. Det er eksempelvis ikke mejslet i granit, hvor det lave trådhegn, der skal omkranse naturnationalparken, skal stå.

I aftaleteksten fremgår det, "at størrelsen på det endelige areal vil være fleksibelt i forhold til lokale forhold og behov. Det endelige areal kan således blive mindre end de planlagte 775 hektar".

Det er heller ikke fastlagt, hvilke og hvor mange dyr, der skal sættes ud i naturnationalparken.

Hegnets udformning og placering samt udsætningen af dyr har fyldt meget i modstanden mod naturnationalparken. Når så centrale spørgsmål endnu ikke er besvaret, skyldes det ifølge skovrider Peter Brostrøm fra Naturstyrelsen Kronjylland, der er ansvarlig for det lokale arbejde med den endelige udformning af naturnationalparken, noget helt elementært i beslutningen om naturnationalparken.

- Hvis der allerede var truffet beslutning om hegnets placering og omfanget af udsætningen af dyr, ville det underminere borgerinddragelsen fuldstændig, siger Peter Brostrøm.

Arbejdet med udformningen af naturnationalparken begynder allerede i denne måned og er delt op i fem trin.

Det første trin består i, at Naturstyrelsen skal nedsætte en lokal projektgruppe.

Ifølge skovrider Peter Brostrøm fra Naturstyrelsen Kronjylland bestræber Naturstyrelsen sig på at få sammensat projektgruppen inden en skovvandring i slutningen af denne måned, hvor borgere har mulighed for at stille spørgsmål til Naturstyrelsens medarbejdere om den kommende naturnationalpark.

- Jeg vil ikke sætte navne på, hvem der helt konkret skal være en del af den lokale projektgruppe, men jeg forventer, at der bliver i omegnen af 25 deltagere, der repræsenterer eksempelvis de lokale afdelinger af Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, DGI, Friluftsrådet, Cykelunionen samt lokale brugere, nabolodsejernes interesser, kommunen, Nationalpark Mols Bjerge og lignende, siger Peter Brostrøm.

Repræsentanterne i den lokale projektgruppe udpeges af Naturstyrelsen Kronjylland.

- Vi vil både invitere modstandere og fortalere for naturnationalparken. Hvis man repræsenterer en større gruppe af brugere og ikke bliver inviteret, må man meget gerne tage kontakt til os. Så vil vi overveje, om man enten skal være en del af den lokale projektgruppe eller i stedet skal opfordres til at deltage i en af de skovvandringer, hvor der er rig mulighed for at stille Naturstyrelsens medarbejdere spørgsmål eller tale med deltagere i den lokale projektgruppe, der også måtte deltage i skovvandringen, siger Peter Brostrøm.

Det andet trin består i, at den lokale projektgruppe sammen med den nationale, videnskabelig arbejdsgruppe og den nationale arbejdsgruppe for interessenter, der allerede er udpeget, kommer med deres input til den projektbeskrivelse og forvaltningsplan, som Naturstyrelsens bruger til at udarbejde et første forslag til en konkret projektbeskrivelse med tilhørende forvaltningsplan.

Peter Brostrøm forventer, at den lokale projektgruppe i den forbindelse skal mødes to gange.

- På det første møde får alle lov til at lufte deres tanker, ideer og bekymringer om naturnationalparken, mens det andet møde bliver en drøftelse af vores første udkast til et projektforslag, der er lavet på baggrund af drøftelserne med den lokale projektgruppe, den videnskabelige arbejdsgruppe og den nationale arbejdsgruppe for interessenter, siger Peter Brostrøm.

Inden den lokale projektgruppe skal drøfte udformningen af naturnationalparken i Mols Bjerge, har der været møde i både den videnskabelig arbejdsgruppe og den nationale arbejdsgruppe for interessenter. Deres input inddrages i de drøftelser, som den lokale projektgruppe skal have.

- Den videnskabelige gruppe kan med deres faglige baggrund eksempelvis have holdninger til, hvilke dyr, der skal sættes ud, hvordan hensyn til biodiversiteten fremmes bedst muligt og lignende, mens den national arbejdsgruppe for interessenter eksempelvis også kan have en holdning til adgangsmuligheder, stierne eller forslag som kan imødegå konflikt mellem brugerne og de store græssende dyr, siger Peter Brostrøm.

- Den lokale projektgruppe får altså input fra de to nationale projektgrupper, når de skal komme med deres forslag og holdninger til indhold i planen for naturnationalparken, siger Peter Brostrøm.

Når den lokale projektgruppe mødes, er der mulighed for at få indflydelse på en række beslutninger. Det gælder blandt andet hegnets placering.

- Det ligger allerede fast, at det bliver et lavt trådhegn i hoftehøjde som dem, der omkranser marker med kreaturer, der skal omkranse hele naturnationalparken.

- Hvis den lokale projektgruppe vurderer, at den planlagte placering af hegnet og dets indgange kommer til at begrænse adgangen til et populært besøgsmål, kan de komme med forslag til en løsning, der sikrer en bedre adgang.

- Det kan også være, at udkastet til hegnets placering indeholder steder, hvor dyrene vil kunne føle sig trængt op i en krog, hvilket kan føre til farlige situationer. Det kan den lokale projektgruppe være med til at opdage og komme med ideer til ændringer af, siger Peter Brostrøm.

Den lokale projektgruppe kan også komme med deres input til antallet af dyr og hvilke dyr, der udsættes i naturnationalparken. Det har Naturstyrelsen ikke selv lagt sig fast på.

- I respekt for borgerinddragelsen vil jeg ikke komme med et bud på, hvor mange dyr, der skal sættes ud, men når naturnationalparken omkranses af et lavt trådhegn, sætter det en naturlig begrænsning, da man ikke kan have stort hjortevildt i naturnationalparken. Både krondyr og dådyr kan med lethed springe over hegnet, så det går af gode grunde ikke, at vi sætter dem ud i Mols Bjerge.

- Det oplagte ville være heste og kreaturer. Det er normalt dem, man holder inden for lavt trådhegn. Får, geder og æsler er også en mulighed, siger Peter Brostrøm.

På baggrund af viden om det område, som dyrene skal græsse i, kan Naturstyrelsen lave en beregning af, hvor mange dyr der er fødegrundlag for og som kan sættes ud.

- Udgangspunktet vil være, at dyrene skal gå der hele året. Derfor skal der selvfølgelig være føde nok. Når vi i samarbejde med de tre arbejdsgrupper finder ud af, hvilke dyr der skal sættes ud, kan vi sætte gang i den store regnemaskine og finde ud af, hvor mange det vil være hensigtsmæssigt at sætte ud.

- I de første år vil vi nok kun udsætte 60-70 procent af det antal dyr, som vi regner os frem til, for at være helt sikre på, at der er føde nok. Hvis der er det, kan vi sætte flere dyr ud, siger Peter Brostrøm.

Skulle den lokale projektgruppe finde på at udnytte indflydelsen på antallet af kreaturer, der sættes ud, eller tage aftaleteksten på ordet i forhold til muligheden for, at naturnationalparken kan blive væsentligt større eller mindre end de foreslåede 775 hektarer, kommer enten Naturstyrelsen eller aftalekredsen bag udpegningen af naturnationalparken til at sætte foden ned.

- Vi lytter til både den lokale projektgruppe og de to nationale arbejdsgrupper og inddrager inputs fra alle tre grupper. Det er ikke nødvendigvis sådan, at den ene kan overtrumfe den anden. Men i sidste ende er det os - Naturstyrelsen - der skal sende endeligt forslag til projektbeskrivelsen og forvaltningsplanen til politisk godkendelse. Derfor kommer vi til at skære igennem, hvis der er stor uenighed mellem de tre arbejdsgrupper.

- Selvom både modstandere og fortalere for naturnationalparken bliver en del af arbejdet, håber jeg dog ikke, at der bliver store uenigheder, siger Peter Brostrøm.

Det tredje trin på vejen mod den nye naturnationalpark er den politiske godkendelse af projektforslaget og forvaltningsplanen for naturnationalparken. Derefter sendes planen i høring i otte uger.

Peter Brostrøm håber dermed, at alle føler, de har en mulighed for at blive hørt.

- Repræsentanterne i den lokale projektgruppe i Fussingø har indvilliget i at fremgå med navn og kontaktoplysninger på naturnationalparkens hjemmeside. Det vil jeg også opfordre repræsentanterne i den lokale projektgruppe her til at gøre. Det giver borgere og brugere mulighed for at finde det talerør, der taler lige netop deres sag, i projektgruppen.

- Derudover har alle mulighed for at blive hørt, når planerne for naturnationalparken sendes i offentlig høring inden den endelige godkendelse, siger Peter Brostrøm.

Trin fire i arbejdet består i at indhente de nødvendige tilladelser til at gennemføre projektet og etablering af naturnationalparken, mens trin fem er indvielsen af naturnationalparken i Mols Bjerge.

Peter Brostrøm håber, at alle interesserede vil benytte de forskellige muligheder for at blive hørt i forbindelse med udarbejdelsen af planen for naturnationalparken.

- Hvis man ikke bliver en del af den lokale projektgruppe og ikke føler sig repræsenteret der, er man meget velkommen til at skrive til os. Desuden har vi løbende arrangementer - som eksempelvis skovvandringen i slutningen af april - hvor Naturstyrelsens medarbejdere deltager og gerne svarer på de spørgsmål, der måtte være. Ingen må være i tvivl om, at vi gerne vil lytte til både bekymringer og positive forventninger, siger Peter Brostrøm.

Når der bliver sat dato på skovvandringerne og andre eventuelle informationsarrangementer i den kommende Naturnationalpark Mols Bjerge, informerer Naturstyrelsens på deres hjemmeside, hvor man også kan følge fremdriften i arbejdet med naturnationalparken.

Mens naturnationalparkerne skal være med til at forbedre biodiversiteten i Danmark, er invasive arter med til at ødelægge den.

De 136 registrerede invasive arter i Danmark er planter og dyr, der spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til. I de områder har de ifølge forskere og eksperter en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet.

Derfor forsøger Naturstyrelsen at bekæmpe dem.

Men kommer de også til at gøre det, når naturnationalparken er en realitet?

I det forrige nyhedsbrev opfordrede jeg jer til at sende mig de spørgsmål om naturnationalparken, der optager jer.

Den opfordring greb Anne-Mette Jensen.

- Jeg synes, det kunne være interessant at høre skovriderens synspunkt på de invasive arter, som Naturstyrelsen forsøger at bekæmpe - om de nu med en naturnationalpark "får frit løb" på Mols?

- Synes han, det kan være problematisk at forsøge at bekæmpe invasive arter samtidig med, at man nu opretter nye naturnationalparker?

Skovrider Peter Brostrøm kan godt se det umiddelbart paradoksale i, at man både vil den vilde natur i naturnationalparken og samtidig forsøger at bekæmpe en del af den. Alligevel er svaret klart.

Alligevel er svaret klart.

- Vi kommer fortsat til at bekæmpe mårhunden og andre invasive arter i naturnationalparken, siger Peter Brostrøm, der henviser til, at "særlige regulerende forvaltningstiltag af hensyn til naturen og biodiversiteten" ifølge lovgivningen er tilladt.

Hvorfor giver det så mening, at man på den ene side gerne vil have "en natur, der kan udvikle sig på egne præmisser", når man samtidig ønsker at regulere den ved at bekæmpe invasive arter?

- Når vi taler om invasive arter, er de direkte ødelæggende for biodiversiteten. Derfor nytter det ikke noget, at vi opretter naturnationalparker i bestræbelserne på at forbedre biodiversiteten, hvis de invasive arter ødelægger udviklingen. Her vægter vi hensynet til den oprindelige biodiversitet over det at forvildede, men fremmede arter af dyr og planter for lov at udfolde sig, siger Peter Brostrøm.

Selvom der dermed ikke er planer om at give eksempelvis mårhunde frit spil, er der i starten primært fokus på at fjerne de invasive planter og træer, når naturnationalparken skal anlægges.

- Her er det blandt andet arter som glansblsdet hæg, Sitka-gran og Rynket rose, som vi gerne vil have udryddet. Invasive dyr er lidt sværere at udrydde fra et området. Hvis vi forsøger, kommer de tit bare igen. Derfor er det nok mest realistisk, at det kommer til forvaltningsplanen, at de invasive dyr fortsat skal reguleres, så bestanden holdes i ave. Det bliver som sagt en løbende kamp, siger Peter Brostrøm.

Når mårhundene er en problematisk invasiv art, skyldes det blandt andet, at de er en trussel mod fugle, små dyreunger og æg af arter, som man gerne vil fremme i naturnationalparken, fordi mårhunden spiser dem. Desuden kan mårhunden også være bærer af rabies og en form for bændelorm, der kan være dødelig for mennesker.

Rynket rose er problematisk, fordi den sætter mange og tætte rodskud, der helt kan udkonkurrere den naturlige vegetation i et område. Samtidig medfører spredningen en markant nedgang i tilgængeligheden af lys, der fører til, at andre arter skygges ud af deres habitat.

Syddjurs og Norddjurs er to af 36 kommuner, der ifølge Kommunefokus ikke når at være klar med indsamling af affald i ti fraktioner, inden den politisk besluttede deadline i udgangen af 2022.

Det er der, ifølge Hardy Mikkelsen, vicedirektør hos Reno Djurs, der er Norddjurs og Syddjurs Kommuners fælles affaldsselskab, en rigtig god grund til.

- Når vi ikke når det, skyldes det bestemt ikke, at vi har siddet på hænderne. Det har bare aldrig været realistisk for markedet at nå at blive klar med både de nye beholdere og skraldebiler, der passer til, i tide. Til det er beslutningsprocesserne og EUs udbudsprocesser for langstrakte, siger Hardy Mikkelsen.

Aftalen om sortering i ti fraktioner blev indgået i juni 2020 af regeringen og en række partier i Folketinget. I december 2020 kom affaldsbekendtgørelsen så, der beskriver, hvilke muligheder kommunerne har.

På den baggrund har Reno Djurs lavet en plan, som kommunalbestyrelserne i både Norddjurs og Syddjurs har godkendt.

- Byrådene i de to kommuner var meget hurtige til at behandle sagen, så vi kunne komme videre med at lave de nødvendige udbud. På trods af det har det ikke været realistisk at nå i mål inden udgangen af 2022, siger Hardy Mikkelsen.

Når andre kommuner er lykkedes med at have affaldssortering klar i tide, skyldes det ifølge Hardy Mikkelsen, at Reno Djurs modsat flere andre vil følge lovgivningen til punkt og prikke.

- Hvis man går dem på klingen i de kommuner, der siger, at de overholder deadline, vil flere af dem nok indrømme, at de har lavet nogle krumspring. Der er blandt andet nogle kommuner, der har opstillet containere til glas strategiske steder, men ifølge lovgivningen skal glas være en af de ti fraktioner, der skal sorteres i de nye skraldespande, siger Hardy Mikkelsen.

Den nuværende plan betyder, at de første affaldsbeholdere er klar 1. maj 2023.

Reno Djurs har bestilt 90.000 nye skraldespande, der leveres af en producent i Ribe, mens 60.000 skraldespande i kommunerne kan tilpasses, så de kan rumme de ti fraktioner.

- Går alt efter planen, vil de 150.000 skraldespande være på plads og i brug 1. september 2023, siger Hardy Mikkelsen.