De unge har det godt.

Det er den overordnede konklusion på den seneste Ungeprofilundersøgelse, som familie-, børne- og læringsudvalget tirsdag blev præsenteret for.

Rapporten er udarbejdet af SSP og har til formål at bidrage til at skabe de bedste betingelser for et godt ungeliv.

Overordnet set ligger udskolingseleverne i Syddjurs på landsgennemsnittet eller lidt bedre.

50 procent af de unge har en trivselsscore på over 70. Det indikerer, at over halvdelen er i meget god og sund trivsel.

Andelen af elever, der følt sig mobbet indenfor de seneste seks måneder, ligger for 7., 8., og 9. klasse under eller på niveau med landsgennemsnittet.

9. klasserne drikker en større mængde alkohol, når de fester, end landsgennemsnittet, mens det er lidt færre end landsgennemsnittet i 7. og 8. klasser, der ikke drikker alkohol.

Cigaretrygning i 7. klasserne er nærmest ikke eksisterende både på lokalt og nationalt niveau. I 8. og 9. klasse svarer henholdsvis 88 procent og 83 procent af eleverne i Syddjurs, at de ikke ryger cigaretter og aldrig har prøvet det.

Syddjurs Kommune ligger lavere end landsgennemsnittet, når det gælder ungdomskriminalitet.

- Overordnet må jeg sige, at trivslen er rigtig god. Udover den gode trivsel blandt de unge kan vi også se, at der er et meget positivt forældreengagement mange steder. De unge har det i et stort omfang godt med deres forældre. Undersøgelsen viser blandt andet, at forældrene interesserer sig for de unges skoleliv, fritidsliv og venner, siger Heine Skovbak Iversen, der er SSP-koordinator og byrådsmedlem for Radikale Venstre.

Selvom trivselsundersøgelsen på mange områder er opløftende læsning, springer en tendens i øjnene.

Resultaterne af undersøgelsen indikerer nemlig, at næsten hver tiende af alle pigerne i udskolingen er i høj risiko for udvikle depression eller stressbelastning.

- Det er iøjnefaldende og en kompleks landsdækkende problemstilling, hvor det er rigtig svært at pege på én overordnet årsag eller løsning, siger SSP-medarbejder Lene Hågensen, der også har været med til at udarbejde rapporten.

Det er udskolingspigerne placering på WHO-5 indekset, der angiver risikoniveauer for, hvor sandsynligt det er, at et menneske udvikler depression eller stressbelastning, der afslører tendensen.

Jo højere score, elevernes trivsel får i indekset, des lavere risiko.

I Syddjurs Kommune har over 50 procent af de unge en trivselsscore på over 70, hvilket indikerer, at over halvdelen er i meget god og sund trivsel. Cirka fem procent af udskolingseleverne i Syddjurs ligger i høj risiko for mistrivsel med en trivselsscore på 35 eller derunder.

Ser man på indekset, er der stort set ingen drenge, der mistrives, mens næsten hver tiende pige scorer lavt på indekset.

- Det er som sagt svært at finde en overordnet problemstilling, man kan slå ned på. Nogle peger på sociale medier som en stor udfordring. Der er meget fokus på kropsidealerne, der stiller krav om at man både er slank og veltrænet. Samtidig er der også meget fokus på antallet af følgere og likes.

- De her piger præsenteres for idealer, som er meget svære at leve op til for andre end de influencere og kendisser, som de unge ser på, siger Heine Skovbak Iversen.

Han vil nu foreslå skolerne at undersøge muligheden for eksempelvis at få besøg af Spejlven, der er et projekt, som Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) og Anti Doping Danmark (ADD) står bag, der har fokus på at øge trivsel og selvværd blandt eleverne i 6. klasser.

Samtidig kan opmærksomheden på problemstillingen også være en start på løsningen.

- Ved at tale om problemet kan det også være, at flere får nemmere ved at spotte pigerne, der mistrives, og eventuelt hjælpe dem med at få den nødvendige hjælp, siger Lene Hågensen.

På baggrund af undersøgelsen vil familie-, børne- og læringsudvalget drøfte resultatet af undersøgelsen på det kommende dialogmøde med Demorådet, hvor repræsentanter for udskolingsklasserne inviteres med.

Mange husker sikkert klippet med 90-årige Else Marie Larsen, der hænger i en lift over sin seng og jamrer af smerte, mens hun bliver beordret af plejere til at lave afføring i sin seng fra TV-2-dokumentaren "Plejehjemmene bag facaden".

Går du med frygten om lignende behandling på plejecentrene i Syddjurs, kan resultatet af det seneste uanmeldte tilsyn måske berolige dig.

Der er nemlig hverken "betydende mangler" eller "kritisable forhold" i kommunens plejecentre.

Sundheds- og ældreudvalget blev orienteret om tilsynet onsdag. Udsigten til orienteringen var dog ikke noget, der gav udvalgsformand Christoffer Pedersen (V) søvnløse nætter.

- Man er altid spændt på at læse tilsynsrapporterne, men der har ikke været noget grelt de seneste år, så jeg har ikke været bekymret. Men jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at der ikke er kritisable forhold eller betydende mangler, og at der allerede nu bliver lagt gode planer for de få bemærkninger, der har været, der er småting, der er lette at rette op på, siger Christoffer Pedersen (V).

Det var de fem plejecentre Rosengården, Lyngparken, Frejasvænge, Søhusparken og Lillerupparken, der i løbet af i perioden november 2021 til januar 2022 fik uanmeldt besøg.

Vurderingen og kategoriseringen af det enkelte plejecenter sker på baggrund af en samlet vurdering af den faglige indsats med afsæt i de målpunkter, der er gennemgået, og beskrives inden for de fire kategorier: Ingen bemærkninger, bemærkninger, betydende mangler og kritisable forhold.

I de tilfælde, hvor tilsynets fund har givet anledning til bemærkninger, bliver der udarbejdet handleplaner.

Bemærkningerne, der har været, har omhandlet manglende indhentning og dokumenteret samtykke for én borger, mangelfuld dokumentation på enkelte borgere og at medicinadministration bør ske i en, for medarbejderen, uforstyrret ramme.

- Jeg vil gerne rose lederne og medarbejderne på plejecentrene for de flotte resultater i tilsynene. Det er naturligvis deres fortjeneste, at det er gået så godt. Det glæder mig at læse i tilsynsrapporterne, at de blandt andet roses for deres fokus på det rehabiliterende arbejde, den store respekt i plejen af borgers demenssygdom og det målrettede arbejde med ensomhed og social isolation, siger Christoffer Pedersen (V).

Hjemmeplejen i Ebeltoft, Team 2 har også været under luppen. De blev udvalgt ved tilfældig stikprøve af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Tilsynet blev gennemført 2. november sidste år.

Styrelsen for Patientsikkerhed undersøger ved tilsynsbesøget, om behandling, journalføring og håndtering af hygiejne med videre foregår fagligt forsvarligt. Herudover reagerer styrelsen på åbenlyse fejl og mangler af betydning for patientsikkerheden.

Styrelsen for Patientsikkerhed vurderede, at de mangler, der var for medicinhåndtering, patientens retstilling, instrukser samt den sundhedsfaglige dokumentation, var få og spredte, og det generelle indtryk var, at hjemmeplejen Ebeltoft, Team 2, Syddjurs Kommune, generelt har en patientsikkerhedsmæssig forsvarlig praksis på området.

Syddjurs Sygeplejeteam i Rønde blev også udvalgt ved tilfældig stikprøve. 20. august 2021 gennemførte Styrelsen for Patientsikkerhed et sundhedsfagligt tilsyn af håndteringen af Methotrexat, der er et lægemiddel, der virker ved at hæmme celledelingen og immunsystemet.

Her var der heller ikke problemer. Styrelsen konkluderer, at der ikke er problemer af betydning for patientsikkerheden.

Der bliver flere ældre og færre unge til at tage sig af dem. Det problem står mange kommuner - inklusiv Syddjurs Kommune - over for.

I Sundhed og Omsorg er der i alt 1.002 ansatte medarbejdere. Af disse udgør plejepersonalet, det vil sige social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker lidt over halvdelen. Særligt inden for denne faggruppe har kommunen svært ved at rekruttere.

Da næsten hver femte medarbejder er over 60 år, er det et problem, hvis vi ser på udviklingen i den procentvise andel af borgere i Syddjurs Kommune i den arbejdsdygtige alder.

I 2022 udgør de 18-65 årige 54 procent, mens borgere over 65 år udgør 26 procent og borgere over 80 år udgør seks procent.

En fremskrivning fra Danmarks Statistik viser, at de 18-65 årige i 2042 udgør 48 procent, mens borgere over 65 år udgør 30 procent og borgere over 80 år udgør ti procent.

Selvom det ligger langt ude i fremtiden, giver det et billede af behovet for flere medarbejdere. Samtidig giver udgiften til vikarer et billede af, hvilken regning der venter kommunen, hvis det ikke lykkes at ansætte de nødvendige kræfter.

I 2020 var udgiften til vikarer i Sundhed og Omsorg på 16,6 millioner, svarende til syv procent af lønudgifterne. I 2021 var dette beløb 28,7 millioner kroner, svarende til et gennemsnitligt forbrug på 11 procent af lønudgifterne. De øgede vikarudgifter i 2021 skal dog ses i lyset af covid-19- situationen og den øgede smitte blandt medarbejdere og borgere.

Sundhed og Omsorg påbegyndte i 2021 arbejdet med at udvikle en holdbar og langsigtet strategi for rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling inden for området.

Femårsplan for rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling i Sundhed og Omsorg, som strategien hedder, skal gøre Sundhed og Omsorg til "et foretrukket sted at arbejde og udvikle sig – til gavn for borgeren".

I strategien er der fokus på rekruttering, hvor der blandt andet foreslås inddragelse af flere forskellige faggrupper, inddragelse af pårørende og civilsamfundet. Anvendelse af velfærdsteknologi som skærmbesøg og anvendelse af robotter er også på tegnebrættet, mens tiltag som tværgående trivselsaktiviteter, mentorordninger og selvvalgt arbejdstid skal være med til at løfte arbejdsmiljøet.

På onsdagens møde godkendte sundheds- og ældreudvalget oplægget til de centrale indsatsområder i ”Femårsplan for rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling i Sundhed og Omsorg”.

Hvis du går med overvejelser om at bygge et hus, en ny carport eller et orangeri, hvor du kan nyde aftenkaffen, mens du læser SyddjursLIV, er der gode nyheder.

I marts var den gennemsnitlige byggesagsbehandlingstid, hvis du skulle bygge et enfamilieshuse, rækkehus, dobbelthus eller sommerhus 13,8 dage, mens sagsbehandlingstiden var 15,3 dage, hvis der var tale sekundær bebyggelse, der er garager, carporte, udhuse, drivhuse, orangerier, overdækkede terrasser og lignende bygninger.

Det blev erhvervs- og planudvalget, hvor Kasper Kolstrup Møller fra Konservative er udvalgsformand, orienteret om på tirsdagens udvalgsmøde.

Dermed har administrationen nedbragt sagsbehandlingstiden til at overholde Kommunernes Landsforenings servicemål, der lyder på 40 dage. Men vel at mærke kun, hvis man kun måler på sager, der er modtaget i 2022.

Inddrager man også byggesagerne fra 2021, som Kommunernes Landsforening gør, når de vurderer, om kommunerne overholder servicemålene, overholder administrationen stadig ikke servicemålene.

Den gennemsnitlige byggesagsbehandlingstid for enfamilieshuse, rækkehuse, dobbelthuse og sommerhuse var 51,2 dage i marts, mens sagsbehandlingstiden for sekundær bebyggelse, der er garager, carporte, udhuse, drivhuse, orangerier, overdækkede terrasser og lignende bygninger, i marts var 108,9 dage.

Trods overskridelserne af servicemålene er Kasper Kolstrup Møller fortrøstningsfuld over udviklingen.

- Det kan ikke diskuteres, om vi overholder servicemålene. Det gør vi jo helt faktuelt ikke. Men sagsbehandlingstiderne i 2022 er et tegn på, at vi er på vej i den rigtige retning. Det skyldes, at vi nu har rekrutteret de medarbejdere, der er nødvendige for at nedbringe puklen fra 2021. Derfor har afdelingen endelig forudsætningerne for at komme puklen til livs, siger Kasper Kolstrup Møller (C), der dog ikke ønsker at komme med en deadline for, hvornår han forventer, at puklen er nedbragt.

- Det skal være så hurtigt som muligt.

Årsagen til, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er for lang, skyldes ifølge kommunen en relativ stor mængde sager fra 2021, hvor man afventer, at borgerne indsender supplerende materiale. Puklen er også opstået på grund af hjemsendelse på grund af covid-19.

Desuden har ekstraordinært mange byggeansøgninger og udfordringer med at rekruttere erfarent personale også fået konsekvenser for byggesagsbehandlingstiden.

Konsulentfirmaet Iris Group har offentliggjort den årlige rapport ”Lokale Erhvervspræstationer 2022”, der giver et overblik over erhvervsudviklingen i kommunerne. I den rangeres alle danske kommuner efter deres samlede placering og deres placering i tre underindekser, der er "arbejdspladser, indkomst og produktivitet", "iværksætteri og vækstvirksomheder" og "eksport".

Syddjurs Kommune placerer sig i erhvervsindekset på plads 77 ud af de 94 kommuner, som indgår i undersøgelsen. Det er en forbedring på ni pladser i forhold til sidste år.

På underindekset ”Iværksætteri og vækstvirksomheder” placerer Syddjurs Kommune sig som nummer 55, hvilket er 25 pladser bedre end i sidste års undersøgelse.

Undersøgelsen fra Iris Group adskiller sig fra Dansk Industris undersøgelse af kommuners erhvervsvenlighed ved udelukkende at være baseret på statistiske indikatorer og på kvantitative data.

I september placerede Dansk Industris undersøgelse Syddjurs som en af de kommuner med landets ringeste erhvervsklimaer for virksomheder.

Du kan læse Iris Groups undersøgelse her.

Erhvervs- og planudvalget blev også orienteret om Business Region Aarhus' publikation ”Frekvens 2021”. Den præsenterer en række udvalgte nøgletal i relation til erhvervslivet, arbejdskraften, tilflyttere samt internationale specialister.

Helt overordnet konstateres det i Frekvens-rapporten, at Syddjurs Kommune fra 2016 til 2020 har oplevet en solid vækst i både antallet af private arbejdspladser, den private omsætning og eksporten.

I Frekvens 2021 kan man også læse, at antallet af private virksomheder i Syddjurs Kommune i perioden 2016 – 2020 er steget med mere end seks procent. I 2020 er der registreret i alt 2.996 fysiske arbejdssteder i vores kommune.