Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger SyddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Syddjurs har landets næsthøjeste andel af udsatte unge ifølge Danmarks Statistik. Foto: Asbjørn With.

Er Syddjurs en kommune med særligt mange udsatte unge?

Syddjurs har den næsthøjeste andel af udsatte unge.

Der er langt mellem de statistikker, der får mig - og sikkert også mange andre - til at spærre øjnene op. I oktober stødte jeg imidlertid på én, jeg var nødt til at undersøge nærmere.

Vores kommune har, ifølge Danmarks Statistik, den næsthøjeste andel af udsatte unge mellem 0-22 år. Den næsthøjeste andel. Det er ikke helt til at forstå, er det vel? Jeg må i hvert fald indrømme, at placeringen harmonerer dårligt med mit eget billede af vores kommune.

Det er i statistikken ’Udsatte børn og unge’, som Danmarks Statistik står bag, at vi finder os selv på andenpladsen – kun overgået af Lolland. Og andenpladsen er faktisk ikke en nyhed. Vi har siddet på den siden 2017. I 2016 lå vi nummer tre.

Hvor mange udsatte unge drejer det sig om, tænker du så. I 2020 var det 7,9 procent af de 0-22-årige. Det svarer til 803 unge mennesker.

Hvis man ikke lige har tid til at dykke yderligere ned i de bagvedliggende tal i statistikken, kan man fristes til at konkludere, at vi har en udfordring med andelen af udsatte unge.

Vælger man derimod at se nærmere på, hvordan statistikken og Danmarks Statistik i denne sammenhæng definerer en udsat ung, viser sandheden sig måske at være en anden.

En udsat ung defineres nemlig som én, der modtager mindst en social støtteforanstaltning. En social støtteforanstaltning kan i denne sammenhænge derfor både være en, som er blevet anbragt, men det kan også være en, som kommunen har tildelt i en forebyggende foranstaltning i forsøget på at undgå, at det på et senere tidspunkt bliver nødvendigt med en anbringelse.

Betyder den høje andel af unge, der modtager en social støtteforanstaltning så, at der er mange udsatte unge i Syddjurs?

Det forsøger jeg at gøre dig lidt klogere på i dette nyhedsbrev.

I mit arbejde med statistikken har jeg løbende præsenteret den for politikere og relevante chefer hos kommunen. Jeg har bedt dem om at forholde sig til andenpladsen. Desuden har jeg spurgt, om de har kendskab til nogle overordnede problemstillinger, der er årsag til, at vi tilsyneladende har Danmarks næsthøjeste andel af udsatte unge. Sidst, men ikke mindst, har jeg også spurgt, hvad vi gør for at nedbringe antallet af udsatte unge og sikre, at flere ikke bliver det.

Det er tilsyneladende svære spørgsmål at besvare. Vejen til svarene har i hvert fald været lang. Det kan skyldes, at spørgsmålet er komplekst. Det kan også være, at jeg har for høje forventninger til, hvad politikere og embedsværket skal kunne svare på. Alligevel undrer det mig, at placeringen kom bag på så mange, og at problemstillingen ikke ringede en klokken hos flere.

Den første, jeg kontaktede, var Mette Schou Thomsen, som er leder af kommunens familierådgivning. Svaret lød, at hun ikke rigtig kunne svare på spørgsmålene, fordi hun er relativt ny i kommunen. Derfor foreslog hun mig at kontakte SSP - samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi.

Hos SSP talte jeg med SSP-koordinator Heine Skovbak Iversen, der også sidder i byrådet for Radikale Venstre. Han var overrasket over placeringen, da jeg fortalte ham om den, men havde heller ikke et bud på, hvad de overordnede problemstillinger kunne være.

Jeg har også talt med Kirstine Bille fra SF, der dengang var udvalgsformand for familie og institutioner og i dag er formand for familie-, børne- og læringsudvalget. Hun var også overrasket over placeringen og pegede på, at de 156 skoleelever med bekymrende højt fravær, der kom fokus på i 2019, kunne være blandt de udsatte. Hun understregede dog, at hun reelt ikke vidste, om de sociale foranstaltninger kunne kobles til de 156 elever.

Borgmester Michael Stegger (S) var også overrasket over placering og kunne heller ikke svare på årsagen til placeringen, da jeg i forbindelse med et andet interview spurgte ham, om han kendte til den tilsyneladende høje andel af udsatte unge.

Kirstine Bille (SF) foreslog mig at kontakte Birgitte Bach Thomsen, der er centerleder hos Center for Børn, Unge og Familier, der beskæftiger sig med hjælp og tilbud til familier, der har behov for det. Hendes umiddelbare forklaring på vores placering var måden, som de udsatte registreres på, som jeg tidligere har været inde på. Den forklaring har senere vist sig ikke at være helt ved siden af.

Det var velfærdsdirektør Katrine Axél, der i sidste ende kunne hjælpe mig med at forstå placeringen.

- I en periode har vi investeret i forebyggende foranstaltninger, der skulle nedbringe antallet af anbringelser. Det kan Claus Friis Lange, der er leder af familieafdelingen fortælle mere om, fortalte hun.

Claus Friis Langes overvejelser om den høje andel kan du altså læse i dette nyhedsbrev.

Det er ikke i sig selv et problem, at man som journalist skal sendes videre på denne måde, når man søger svar på et spørgsmål. Det kan skyldes, at vi selv har lidt svært ved at gennemskue, hvem der har ansvaret for konkrete sager. Samtidig kan det være, at nogle af de politikere og embedsfolk, man taler med, har svært ved at afkode forespørgslen, selvom statistikken jo ligger frit tilgængeligt.

Når jeg alligevel tillader mig at dele denne rundtur med dig, skyldes det min undren over, at der ikke var flere, der var klar over, at der var en strategi om at lave en tidlig indsats for at nedbringe antallet af anbringelser. En indsats, der i 2021 vel at mærke i gennemsnit kostede kommunen 4.570 kroner per ung i aldersgruppen 0-22 år.

Den manglende indsigt i omfanget af udsatte unge har også fået mig til at tænke, om der er overordnede udfordringer for udsatte unge i Syddjurs, der bliver overset.

Hvis det er noget, du ved noget om, vil jeg meget gerne høre fra dig.

Jeg hører også meget gerne fra dig, hvis du har positiv historie om udsathed. Det kan være en særlig indsats, der forebygger eller afhjælper udsathed, som flere bør have kendskab til.

Hvis du har en kommentar til dette nyhedsbrev, en god ide, ris eller ros, kan du altid kontakte mig, Søren Øhlers, på telefon 26 70 05 40 eller på mail soeoe@jfmedier.dk.

Min kollega, Asbjørn With, kan kontaktes på telefon 61 66 46 03 eller på mail aswch@jfmedier.dk.

Tak fordi du læser med og god læselyst.

Billede af Søren Øhlers
Billede af skribentens underskrift Søren Øhlers Journalist
Claus Friis Lange har været familiechef i Syddjurs Kommune siden 1. januar. Et nyt IT-system skal hjælpe ham og familieafdelingen med at danne et overblik over udfordringerne med udsatte unge. Foto: Asbjørn With. 

Familiechef: Jeg kan ikke afvise, at vi har en stor udfordring med udsatte unge i Syddjurs

Syddjurs Kommune har landets næsthøjeste andel af udsatte unge ifølge en statistik fra Danmarks Statistik. 
Den høje andel kan dog skyldes en strategi om en forebyggende indsats, der har til formål at reducere antallet af anbringelser. 
Strategien har båret frugt, men de seneste år er antallet af anbringelser begyndt at stige igen, selvom udgifterne til den forebyggende indsats også fortsat er steget. 
Et nye IT-system skal være med til at skabe overblik over den hjælp, som de unge og deres familier modtager og sikre, at strategien, der kostede kommunen 48,4 millioner kroner sidste år, er den rigtige.

Selvom meget tyder på, at kommunens indsats for at reducere antallet af anbringelser er årsagen til, at vi ifølge statistik fra Danmarks Statistik har landets næsthøjeste andel af udsatte unge, vil familiechef ikke afvise, at vi har et problem. Nyt IT-system skal skabe overblik over den hjælp, som de unge og deres familier modtager og sikre, at strategien, der kostede kommunen 48,4 millioner kroner sidste år, er den rigtige.

- Jeg kan ikke afvise, at vi har en stor udfordring med udsatte unge i Syddjurs, men jeg kan heller ikke se, hvorfor vi skulle have massivt flere problemer end andre.

Sådan lyder familiechef Claus Friis Langes forsigtige reaktion på vores kommunes placering som nummer to i statistikken 'Udsatte børn og unge i procent af befolkningen (0-22 år)', som Danmarks Statistik udgiver en gang årligt.

Ifølge statistikken, der er lavet på baggrund af landets kommuners egne indberetninger, var 7,9 procent af de 0-22-årige i vores kommune i 2020, hvor de seneste tal er fra, udsatte. Det svarer til 803 unge. Definitionen af udsat er i denne sammenhæng at modtage mindst én social støtteforanstaltning.

Andelen, der gør det, er den næsthøjeste i Danmark. Lolland Kommune har den højeste andel.


Placeringen som nummer to er ikke en nyhed. Vi har nemlig indtaget andenpladsen siden 2017, hvor vi rykkede op fra tredjepladsen.

Forebyggende strategi bonger ud

Selvom Claus Friis Lange ikke vil negligere placeringen som nummer to, mener han alligevel, at der er grund til at se på flere parametre, når man vurderer udfordringerne med udsathed.

- Udsathed er et begreb, der kan fortolkes på mange måder. Derfor kan det være relevant at tage flere parametre end andelen af unge, der modtager en social foranstaltninger, med i betragtningerne.

- Når det så er sagt, kan jeg ikke på nuværende tidspunkt sige, at statistikken ikke giver et retvisende billede af situationen i Syddjurs, siger Claus Friis Lange.

De foranstaltninger, der danner grundlaget for vores andenplads, er forebyggende foranstaltninger, der skal nedbringe risikoen for, at de unge ender med at blive anbragt.

De mest benyttede sociale foranstaltninger

Statistikken 'Andelen af udsatte børn og unge af befolkningen 0-22 år' er baseret på oplysninger om anbringelser og sociale foranstaltninger, som kommunerne sender til Danmarks Statistik. Vi har bedt Mette Schou Thomsen, der er chef for familierådgivningen, der tildeler foranstaltningerne, om at forklare, hvad nogle af de mest hyppigt anvendte foranstaltninger indebærer.  

Aflastningsophold (§52.3.5): 44 modtagere

- Aflastningsophold kan gives i tilfælde, hvor barnet/den unge har brug for en ”pause” fra sine forældre. Det er meget forskelligt, hvad årsagen til behovet for pausen kan være. Det kan eksempelvis være en psykisk sårbar alenemor, som har brug for ro en weekend om måneden for at kunne have barnet hjemme. Aflastningsophold kan være alt fra et døgn om måneden til 12-14-stykker, men så læner vi os op ad en anbringelse i stedet. Opholdene er hos en aflastningsfamilie, på et opholdssted eller lignende. Omfanget af aflastningsophold afhænger af barnet eller den unges behov, men i Syddjurs vil vi i videst muligt omfang forsøge med en aflastningsfamilie, da al forskning peger på, at det er bedst for et barn/ung at være i så familiære rammer som muligt.

Behandling af barnets eller den unges problemer (§52.3.3): 129 modtagere

- Her er der eksempelvis fokus på dynamikken i familien mellem mor og far, mor og barn eller lignende. Typisk er det, fordi den unge enten har et anstrengt forhold til forældrene eller fordi det, som den unge har brug for, ikke skal løses af forældre, men er noget, som ”normale” børn/unge klarer i deres relationer med jævnaldrende såsom at lære sociale spilleregler eller at være i sociale sammenhænge, men det kan også være at komme i gang med en fritidsaktivitet, som skal bane vejen for et ”normalt” ungdomsliv. Pointen er, at der typisk arbejdes med familien som helhed og at man støtter familien i at komme på fode igen forudsat, at barnet/den unge kan indgå i arbejdet. Det er typisk en pædagog, men kan også være socialrådgiver, som er rådgiver.

Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser (§11.3.1): 60 modtagere

- Den minder om den forrige, bare hvor det er vurderet, at der alene er tale om en enkeltstående problematik og at hvis den løses, så kan familien klare sig selv igen.

Andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns, en ungs eller familiens vanskeligheder (§11.3.4): 95 modtagere

- Lidt det samme som ovenfor.

Fast kontaktperson ændret til (§52.3.6 fra 1/1-2011): 122 modtagere

- Gives til unge, hvor der er behov for individuel støtte. Det kan være til at komme ud i sociale sammenhænge og ”træne” den del. Det kan for eksempel være at komme til fritidsaktiviteter.

Etablering af kontaktperson for hele familien (§52.3.6): 56 modtagere

- Gives til hele familien, hvor der er behov for støtte. Det kan være til at komme ud i sociale sammenhænge og ”træne” den del. Det kan for eksempel være at komme til fritidsaktiviteter.

Støtteperson til forældremyndigheden, særskilt støtteplan og helhedsorienteret plan i forbindelse med barnets anbringelse uden for hjemmet (§54): 55 modtagere

- Gælder, når forældre har fået et barn anbragt. Så har de mulighed for at få en §54-støtteperson til at hjælpe med at håndtere det at have et barn anbragt – herunder gå med til møder og være et ”ekstra øre”, så alle informationer omkring barnet bliver husket af forældrene.

Tidlig indsats skal reducere antallet af anbringelser

Når der er så stor en andel af unge, der modtager forebyggende foranstaltninger i vores kommune, skal det ifølge Claus Friis Lange ses i lyset af en strategi, der blev iværksat i midten af 10'erne.

- På det tidspunkt var antallet af anbringelser højt. Derfor iværksatte man en strategi, hvor målet var at reducere antallet af anbringelser, der er en meget indgribende handling, ved at sætte tidligere ind med støtte til de familier, der havde udfordringer, siger Claus Friis Lange.

Indsatsen ser ud til at have haft en effekt. Fra 2013 til 2018 faldt antallet af anbringelser nemlig fra 135 til 84. Antallet af anbragte unge svarede i 2018 til 0,79 procent af de 0-22-årige.

- Den tidlige indsats betød, at der blev iværksat flere forebyggende foranstaltninger, og de bonger ud på Danmarks Statistiks statistik om udsatte unge, fordi en udsat ung i statistikken defineres som en ung, der modtager mindst en social foranstaltning, siger Claus Friis Lange.

Kaster vi et blik på andelen af børn og unge, der modtager en forebyggende foranstaltning, skiller vi os også ud. Med en andel på 7,6 procent af de 0-22-årige, der modtager en social foranstaltning, ligger vi langt højere end landsgennemsnittet og de omkringliggende kommuner.

Investering i tidlig indsats

Forklaringen på det høje antal forebyggende foranstaltninger kommer også til udtryk i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVEs, ECO Nøgletal. Her sammenlignes vores udgifter til forebyggende foranstaltninger til gruppen 0-22 år med kommunerne i en såkaldt sammenligningsgruppe.

Sammenligningsgruppen er en gruppe af kommuner, som VIVE har udpeget, men som vi ikke kender navnene på, der ligner vores kommune med hensyn til de økonomiske rammebetingelser.

Ifølge VIVE brugte Syddjurs i 2021 i gennemsnit 4.570 kroner per indbygger i aldersgruppen 0 til 22 år til forebyggende foranstaltninger. Det er 40 procent mere, end hvad kommunerne, som ifølge VIVE har de samme økonomiske rammebetingelser som os, brugte.

Effekten af den forebyggende indsats ser dog ud til at være aftagende. Både i 2019 og 2020 er antallet af anbringelser steget igen, mens andelen i 2020 ligger på 0,99 mod 0,79 i 2018.

Ser vi på de omkringliggende kommuner, var 1,55 procent af de unge mellem 0-22 år i Norddjurs anbragt i 2020. Dermed bliver en større andel anbragt hos naboerne mod nord. Syddjurs ligger dog både over landsgennemsnittet, Favrskov og Skanderborg i andelen af anbragte unge.

- Andelen af anbringelser er ikke alarmerende høj i vores kommune, som jeg ser det, men jeg er meget for fortsat at arbejde med den forebyggende indsats, der kan være med til at forhindre, at unge ender med at blive anbragt, siger Claus Friis Lange.

Nyt IT-system skal danne overblik og målrette indsats

Udviklingen i antallet af anbringelser har allerede fået betydning for kommunens arbejde med området.

- Ser vi på udviklingen og antallet af anbringelser nu, må jeg konstaterer, at indsatsen ikke bærer frugt. Derfor er vi gået i gang med at analysere, hvorfor den ikke gør det, siger Claus Friis Lange.

Når Claus Friis Lange og familieafdelingen skal danne sig et overblik over arbejdet med udsatte unge, spiller IT-systemet DUBU en central rolle.

Systemet er ved at blive implementeret og giver blandt andet overblik over sagsbehandling og dokumentation på området samtidig med, at det kan forbedre den økonomiske styring.

- Når systemet er klar, bliver det lettere for os at danne os et overblik over de foranstaltninger, vi bruger og den effekt, de har. På den måde kan vi også få et indtryk af, om vi kan målrette vores indsatser yderligere og dermed sikre, at investeringen i forebyggelse betaler sig, siger Claus Friis Lange.

Med 10.603 børn og unge i aldersgruppen 0-22 år i 4. kvartal af 2021 ligger udgifterne til de forebyggende foranstaltninger på lidt over 48,4 millioner kroner. I 2018, hvor udviklingen i antallet af anbragte børn og unge vendte, var udgifterne omkring 32,8 millioner kroner.

Selskabet Nature Energy er fortsat ikke klar til at fortælle, hvor Djurslands nye biogasanlæg skal ligge. Her ses byggeriet i forbindelse med et anlæg på Nordfyn. Arkivfoto: Michael Bager

Mere biogas på vej til Djursland?

Der kan være mere klimavenlig, grøn og danskproduceret biogas på vej til Djursland. 
Som vi kunne fortælle i august, har Nature Energy planer om at bygge et biogasanlæg. Dengang fortalte et medlem af arbejdsgruppen, der skulle undersøge, om der var opbakning til projektet, at placeringen af anlægget bliver et sted i nærheden af hovedvejen, og det bliver mellem Ørum, Ramten og Nimtofte.
Nature Energy er dog endnu ikke klar med en udmelding om, hvor biogasanlægget bliver placeret. 
Det er muligvis ikke kun Nature Energy, der går med biogasplaner i den nordvestlige del af vores kommune.
Den 6. april havde Erhvervs- og planudvalget en ansøgning på dagsordenen fra PlanEnergi, der på vegne af Brdr. Thorsen Biogas I/S ansøgte om at udvide biogasanlægget på Østenfjeldvej 9 i Nimtofte. Ansøgningen blev dog trukket tilbage, inden udvalget nåede at behandle sagen.

I august kom det frem, at Nature Energys nye biogasanlæg placeres mellem Ørum, Ramten og Nimtofte. Selskabet er dog endnu ikke klar til at løfte sløret for den præcise placering. I mellemtiden barsler PlanEnergi muligvis med en udvidelse nær Nimtofte.

I august kunne vi fortælle, at Djursland får et nyt stort biogasanlæg, der skal forvandle landmændenes husdyrgødning til grøn varme og energi for områdets husejere og virksomheder.

Dengang var udmeldingen fra Mogens Hjort Jensen, der er formand for Kvægbrugsudvalget i Djursland Landboforening og hen over sommeren var medlem af en arbejdsgruppe, der først og fremmest har skullet undersøge, om der var opbakning til projektet, at en placering for det kommende anlæg var ved at falde på plads.

Han kunne også fortælle, at placeringen bliver et sted i nærheden af hovedvejen, og det bliver mellem Ørum, Ramten og Nimtofte.

Hvad er biogas?

På et biogasanlæg laver man blandt andet gylle fra husdyr og madaffald om til biogas. På anlægget er der rådnetanke, hvor bakterier nedbryder det organiske affald, så der udvindes biogas.

Biogas bliver på samme måde som naturgas brugt til at opvarme vores huse eller til at lave strøm. Restproduktet er fyldt med næring og bruges derfor som gødning til at sprede på markerne, hvor det kan erstatte kunstgødning.

Siden udmeldingen i august har vi løbende forsøgt at få bekræftet, hvor anlægget skal ligge. Det kan dog umiddelbart se ud som om, at borgere i det udpegede område må væbne sig med yderligere tålmodighed.

I et skriftligt svar til os skriver project developer Lasse Bork Schmidt fra Nature Energy, der er selskabet, der har vist interesse for at etablere et biogasanlæg på Djursland, følgende:

- Processen omkring et nyt biogasanlæg er lang. Og vi vil hverken love for meget eller for lidt i utide. Derfor afventer vi en endelig udmelding, til vi er helt sikre på placeringen.

- Vi har analyseret flere gode muligheder – nu venter en dialog med kommunen og aftale med lodsejere, siger Lasse Bork Schmidt.

Ansøgning om udvidelse af anlæg trukket tilbage

Det er muligvis ikke kun Nature Energy, der barsler med biogasplaner i området nær Nimtofte.

Den 6. april havde Erhvervs- og planudvalget en ansøgning på dagsordenen fra PlanEnergi, der på vegne af Brdr. Thorsen Biogas I/S ansøgte om at udvide biogasanlægget på Østenfjeldvej 9 i Nimtofte.

Ansøgningen indebar, at der skulle udarbejdes en lokalplan med henblik på at udlægge området til et biogasanlæg med tilhørende anlæg, herunder anlæg til forædling af biogas.

Med udvidelsen ville biogasanlægget komme til at ligge 500 til 600 meter nordøst for Djurs Sommerlands eventuel kommende ferieparks planlagte placering.

Udvidelsen ville betyde, at tilførslen af biomasse til anlægget gik fra 36.500 tons per år til 100.000 tons per år. Den ville også betyde, at der gennemsnitligt kommer 22 daglige transporter til og 22 daglige transporter fra anlægget hele året rundt, hvilket er en tredobling af de nuværende transporter.

Inden udvalget nåede at behandle ansøgningen, valgte PlanEnergi at trække ansøgningen tilbage.

Vi har, uden held, forsøgt at få svar på, om tilbagetrækningen af ansøgningen er et udtryk for, at planerne droppes.

Upopulær nabo andre steder i landet

Selvom klimavenlig, grøn og danskproduceret biogas er sød musik i manges øre, har biogasanlæggene mødt modstand flere steder i landet.

Det skyldes ikke mindst lugtgener i forbindelse med både driften af anlæggene og lastbiltransporten af gylle til anlæggene.

DR satte i 2019 fokus på den store modstand, der på det tidspunkt havde været fra naboer adskillige steder i landet.

Her viste en gennemgang, at borgere på det tidspunkt kæmpede mod etablering af biogasanlæg otte forskellige steder i landet. Samme opgørelse viste, at to biogasanlæg var blevet droppet på grund af modstand fra borgere.

Når det drejer sig om det nye biogasanlæg, mente Mogens Hjort Jensen i august, at de kommende naboer ikke har noget at bekymre sig om.

- Det drejer sig om et nyt biogasanlæg, som udelukkende kører på husdyrgødning, og hvor man ikke putter industriaffald i.

- Der kender jeg ikke til, at der skulle være nogen lugtgener. Det er kun, hvis man putter andre affaldstyper i, og man ikke kan håndtere det, og det har næsten altid været de gamle anlæg, som der har været problemer med, sagde han i august.

Tidligere modstand

Nature Energy, som står bag de nye biogasprojekt på Djursland, har tidligere været i modvind andre steder i landet.

i 2020 bad Ringkøbing-Skjern Kommune Nature Energy om en redegørelse, efter at naboer havde klaget over støj- og lugtgener i forbindelse med driften af et stort anlæg i Videbæk.

I 2019 måtte et hold lokalpolitikere, der var på besøg på Nature Energys anlæg i Brande, bekræfte, at der var en ”stram lugt af gylle”, som en række naboer havde klaget over.

Vinterpels kan gøre det vanskeligt at vurdere, om vilde dyr, som denne pony i Nationalpark Mols Bjerge, får mad nok. Ekspert i dyrevelfærd håber derfor, at naturnationalparkerne vil holde et ekstra øje med dyrenes adfærd og tilstand. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Dorthe er klar til at fodre sultne dyr i omstridte naturnationalparker:  - Jeg glemmer aldrig lugten af død hest

Torsdag den 7. april bragte vi et interview med skovrider Peter Brostrøm fra Naturstyrelsen. 

Han blev blandt andet bedt om at besvare en række af de ubesvarede spørgsmål, der fortsat er om den fremtidige naturnationalpark, ligesom han blev bedt om at fortælle om forløbet forud for indvielsen og den planlagte borgerinddragelse. 

Interviewet blev delt på vores facebookside, hvor det affødte en række kommentarer fra kritikere af naturnationalparken, der blev fjernet, fordi de ikke overholdte vores facebooksides debatregler. 

Når vi fjerner kommentarer i vores kommentarspor, er det ikke ensbetydende med, at vi ikke vil høre begge sider af sagen. Tværtimod. Det vil vi altid. 

Derfor kan du her læse Avisen Danmarks journalist Ditte Birkebæk Jensens artikel med Dorthe Braüner Jensen, der som formand for foreningen "Stop vanrøgt af dyr bag hegn" er meget bekymret for dyrevelfærden i vores kommende naturnationalpark.

Dorthe Braüner Jensen er grædefærdig ved udsigten til naturnationalparker med indhegnede dyr på store, urørte arealer. Både parker og styrelse skal lave planer for at sikre dyrenes velfærd. Men der mangler elementær viden om, hvordan man sikrer dyrenes ve og vel i praksis på de store arealer, siger ekspert.

Naturnationalparker: - Jeg glemmer aldrig lugten af død hest.

Ordene er fyldt med foragt og kommer fra 55-årige Dorthe Braüner Jensen fra Silkeborg. Hun mindes en sag fra 2019, da et naturplejeprojekt i Silkeborg Kommune efterlod 25 heste så udsultede, at flere af dem endte som rådnende kadavere.

Ejeren var gået konkurs, og ansvaret for dyrenes liv blev kastet op i luften.

Vi har ikke viden om, hvad man på bestandniveau skal holde øje med og reagere på, så man kan sætte ind, inden dyrene har tabt sig for meget.

Janne Winther, lektor på Institut for Husdyrvidenskab på AU

Lige siden har den selverklærede dyreelsker viet sit liv til at hindre andre dyr bag hegn i at lide samme skæbne - blandt andet ved at anmelde urimelige forhold og fodre dyrene. Som formand for foreningen "Stop vanrøgt af dyr bag hegn" har hun efter eget udsagn især haft travlt med at tælle ribben på kvæg og heste i Nationalpark Mols Bjerge. Naturskønne arealer på Djursland, der i medierne de senere par år næsten er blevet synonyme med magre dyr.

Og nu gruer dyrevennen for, at arbejdsbyrden vokser hende over hovedet, eftersom Miljøministeriet torsdag den 24. marts præsenterede i alt 15 naturnationalparker. Her skal indhegnede dyr på store arealer skabe biodiversitet og fryde naturen med insekter, biller og sommerfugle ved at gøde og græsse på urørte naturarealer. Parkerne skal selv stå for at sikre dyrevelfærden.

- Der vil blive forvaltet dyrevelfærd på 15 forskellige måder, og jeg har ikke tillid til styrelsen efter de grove sager, vi har set. Forvaltningen af dyrevelfærd har været grusom og kynisk, siger Dorthe Braüner Jensen.

Dertil kommer, at staten giver naturnationalparkerne mulighed for at søge dispensation fra dyrevelfærdslovens krav om tilsyn og pasning af det enkelte dyr. Dorthes allerværste frygt.

- Jeg tror ikke, man vil ofre særlig mange ressourcer på at holde øje med dyrene, ellers ville man i min verden ikke give mulighed for at dispensere fra dyrevelfærdsloven. På den her måde kan staten ikke længere drages til ansvar for det enkelte dyrs ve og vel. Det er forfærdeligt.

Bliver et stort arbejde

Beslutningen om en mulig dispensation fra dyrevelfærdsloven, der i øvrigt også siger, at dyr skal tilses hver dag, har miljøminister Lea Wermelin (S) og aftalepartierne holdt fast i, selv om den har mødt stor modstand fra foreninger, dyrlæger og dyrevelfærdseksperter.

I udgaven af Avisen Danmark fra den 18. marts fremhævede formand for Den Danske Dyrlægeforening Hanne Knude Palshof, at dyr bag hegn ikke er vilde og derfor skal tilses. Og spørger man Janne Winther, der er lektor på Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, er meldingen også, at der følger et ansvar med at hegne dyr inde.

- Det kræver mange ressourcer at holde øje med alle dyr på så store arealer, og det er ikke min anbefaling at give den dispensation, når vi endnu ikke har et system til at vurdere dyrenes velfærd på bestandniveau. Hvis der ikke er krav om, at alle dyr skal tilses jævnligt, så risikerer man, at et dyr ikke bliver opdaget, hvis det skulle sidde fast i en sump eller ligge et sted med et brækket ben, siger Janne Winther.

Ifølge lektoren skyldes tidligere eksempler med fødeknaphed om vinteren, at man har haft for mange dyr på for lidt plads. Derfor glæder det hende, at regeringen lægger op til, at antallet af dyr i naturnationalparkerne skal have et lavt udgangspunkt.

- Det er godt med en plan for, hvad der skal ske, hvor man også medregner suppleringsarealer, hvis dyrene begynder at tabe sig. Men det næste problem bliver at fange vægttabet tidligt nok, for det er svært at vurdere under dyrenes tykke vinterpels, siger Janne Winther.

Og hvis dyrene først er afmagret, er det en sej proces at få dem på ret køl igen.

- Vi forskere mener, at man bør basere dyrevelfærden på andre indikatorer end blot deres huld, så man kan sætte ind, før de har tabt sig for meget. Så vi håber, at velfærdsvurderingerne også kommer til at inddrage dyrenes adfærd.

Skovrider skal passe dyr

Et af de steder, man nu skal forberede sig på at have dyr, er i Thisted Kommune, hvor  Naturnationalpark Hanstholm bliver på 5000 hektar. Her har man allerede foreslået at udpege godt 1000 hektar til indhegnede dyr.

Derudover er det besluttet, at hegnet skal være et lavt kreaturhegn, så kronvildtet i området stadig kan passere frit. Det fortæller skovrider Ole Noe fra Naturstyrelsen Thy.

-  Dermed ved vi, at der ikke skal udsættes elge eller bisoner, men eksempelvis heste eller kreaturer. Hvor mange og hvilke dyr, vi udsætter, bliver op til den lokale projektgruppe, nationale grupper og endelig aftalekredsen at drøfte og beslutte, siger Ole Noe.

I den eksisterende Nationalpark Thy har græssende dyr hidtil været privatejede, og selv om Naturstyrelsen Thy har andre arealer med dyr, står skovrideren nu over for en ny opgave.

- Vi har en skabelon for, hvordan vi vil lave en god plan for dyrevelfærden. Det er jeg tryg ved, men det handler om at sikre gode medarbejdere, der skal klædes professionelt på til at holde øje med dyrene, så de kan vurdere deres sundhedstilstand.

Man vil også lave en sikkerhedsplan for, at dyrene får mad eller vand, hvis det i tørke- eller frostperioder ikke er tilgængeligt i naturen. Alle planer skal godkendes af myndighederne.

- Vi vil være ude på arealerne og følge dyrene tæt, og selv om vi vil få en dispensation fra dele af dyrevelfærdsloven, så gælder paragraf 2 om, at dyr ikke må lide unødigt, stadig. Men når det er så store arealer, er det ikke sikkert, at opsynet med de enkelte dyr bliver hver eller hver anden dag, siger Ole Noe.

Har ikke viden nok

Lektor Janne Winther savner en samlet plan for dyrevelfærden i naturnationalparkerne. Men hun kalder det fornuftigt, at Naturstyrelsen arbejder på en beredskabsplan i særligt kritiske situationer, hvor dyrene kan mangle mad og vand.

- Parkerne er meget forskellige, og der indsættes forskellige arter og bestande, så det giver mening at lave individuelle planer. Men det ville være en god idé, at der blev sat nogle overordnede rammer for god dyrevelfærd, som så kan tilpasses lokalt, siger hun.

Dyr skal holdes fra mennesker

I Naturnationalparkerne vil man gerne, at dyrene ikke er opsøgende over for mennesker, fordi alle ikke er lige trygge ved at komme tæt på de store dyr. Men det kan blive en udfordring, når man også skal holde tilsyn med de vilde dyr, forklarer Janne Winther.  

- Man vil på den ene side gerne have dyr, som lever vildt og kan skabe biodiversitet, men på den anden side skal man kunne komme tæt nok på dem til at lave tilsyn. Derfor skal man have udviklet et system, hvor man holder øje med dyrene, uden de bliver for interesserede i menneskelig kontakt, siger lektoren og foreslår, at det måske kan løses ved, at et bestemt køretøj bruges til formålet. 

Ellers kan man risikere, at dyrenes vilkår bliver op til lokal fortolkning. Og hvis vi vender tilbage til, hvordan de enkelte parker skal vurdere dyrenes velfærd, bliver det givetvis ikke antallet af medarbejdere, der rykker noget.

- Vi har ikke viden om, hvad man på bestandniveau skal holde øje med og reagere på, så man kan sætte ind, inden dyrene har tabt sig for meget. Der skal findes en balance mellem antallet af dyr, ressourcer og at dyrene stadig kan afgræsse nok til, at det har en effekt biodiversitetsmæssigt, mens de også kan klare sig året rundt, siger Janne Winther.

I jagten på mere viden er lektoren sammen med kolleger på Aarhus Universitet derfor allerede i gang med at søge om midler til mere forskning på området.

- Vi vil gerne blive klogere på, hvilken adfærd der kan kobles til, at dyrene begynder at tabe sig, og man ikke kun kigger på huld, så vi kan få den viden ud til parkerne, siger Janne Winther.

Gør klar til at fodre

Tilbage i Silkeborg vil Dorthe Braüner Jensen ikke vente på, at parkerne får mere viden til at sørge for dyrene. Hun og foreningen "Stop vanrøgt af dyr bag hegn" er allerede i gang med egne dyrevelfærdsplaner. Den har også hyret en advokat til at granske naturnationalparkernes lovgivning i forhold til at dispensere for dyrevelfærdsloven.

-  Mit håb er at få aktiveret en masse lokale grupper, som til vinter kan hjælpe med at  fotodokumentere og ellers anmelde forholdene. Og hvis det ikke hjælper, så vil vi være nødt til at gøre brug af vores nødret til at fodre dyrene selv, siger hun.

Dorthe fortæller, at hun allerede har et hold af lokale erhvervsdrivende i ryggen. De står klar til at sponsorere foderet. Dem ønsker hun dog ikke at sætte navn på.

- Jeg vil og kan ikke være vidne til, at dyr sulter. Vi har har i bund og grund alle et ansvar her, statens dyr er også dine og mine dyr. Vi er med til at etablere det her vanvid, slutter hun.

Fem hurtige om dyrevelfærd i naturnationalparker

  1. Der bliver ført et proaktivt tilsyn med de udsatte dyr, hvor både sundhedstilstand og mængden af føde bliver vurderet.
  2. Bestanden af de udsatte dyr og dyrenes afkom skal tilses jævnligt for at sikre, at bestanden klarer sig i det miljø, hvor de er blevet udsat. 
  3. Det skal fremgå af forvaltningsplanerne for områderne, hvordan dyrenes velfærd skal sikres. Det skal også fremgå, hvordan der skal ske regulering af bestanden, hvis levevilkårene ændrer sig. 
  4. Naturstyrelsen vil udarbejde en beredskabsplan for håndtering af dyrene i særligt kritiske situationer, for eksempel i tørkeperioder eller særligt hårde vintre. Det kan være tilskudsfodring, regulering eller flytning til mindre folde. 
  5. Dyrenes velfærd vil blive evalueret to år efter de første naturnationalparkers åbning.