Medarbejderne på kommunens familieområde kan nu se frem til fokus på yderligere tre områder efter sidste måneds dialogmøde mellem politikere, embedsfolk og forældre.

- Der vil nu blive arbejdet med tre temaer, som er udarbejdet med baggrund i de gode råd i gav på mødet om forbedringer i mødet med familieområdet, skriver familiechef Claus Friis Lange i et brev til de forældre, der deltog i dialogmødet 8. marts.

De tre temaer er:

1. Mødet med borgeren - hvad det betyder at være socialrådgiver i Syddjurs Kommune.

2. Gennemsigtighed i processen og løbende dialog.

3. Vi er sammen om de 0-18 årige, tværfaglige løsninger i et udvidet samarbejde med Børn- og Læring.

De tre temaer er godkendt af udvalget for familie-, børn-, og læring på det seneste møde, hvor der også var mulighed for at evaluere dialogmødet med forældrene.

- Jeg synes, at de tre temaer, forvaltningen nu vil arbejde videre med, meget godt samler de udfordringer, der er på familieområdet. De tre temaer rummer rigtig mange af de udfordringer, der er, og mange af de ting, der allerede er fokus på i forvaltningen, siger udvalgsformand Kirstine Bille (SF).

Hun ser frem til, at forvaltningen på udvalgsmødet i maj præsenterer en konkret plan for arbejdet med de tre temaer.

- Det er den plan, der giver os mulighed for at arbejde videre med tingene og følge op på resultaterne, siger Kirstine Bille.

Dialogmødet med forældrene er en direkte konsekvens af kommunens massive problemer med sagsbehandlingen på det specialiserede socialområde, som  SyddjursLIV har beskrevet i de seneste godt seks måneder.

Blandt de tre familier, som tidligere har delt deres historier om mødet med den kommunale sagsbehandling i SyddjursLIV, er der forsigtig optimisme.

- Jeg lægger især mærke til, at der nu skal være langt mere fokus på, at familieafdelingen nu skal arbejde tættere sammen med børn- og læring (skoler og pasningstilbud red.) Det er helt afgørende, når det handler om børn, der har brug for hjælp og støtte, siger Vivi-Ann Lennartz, som selv underviser sit barnebarn derhjemme på andet år.

- Vi oplever, at vi præcis står i en situation, hvor familierådgivningen ikke kan blande sig, fordi det er Børn- og Læring, der "har" sagen. Jeg håber virkelig, at det her betyder, at der bliver et langt bedre samarbejde og koordinering mellem de to afdelinger, siger Vivi-Ann Lennartz.

Hjemme hos Anja og Søren Christensen i Rønde ser de frem til en bedre dialog og en mere gennemsigtig proces, for der har ikke været meget af hverken det ene eller det andet gennem de senere år, hvor Anja har passet parrets søn Emil derhjemme uden hjælp eller støtte af nogen art fra kommunen.

- Det ser da fint ud med sådan tre punkter. Men jeg er stadig lidt bekymret for, at man ikke tager mere direkte fat i det økonomiske, siger Anja Christensen og fortsætter:

- Det er lige meget, hvor pænt man taler til hinanden, hvis den enkelte skole eller daginstitution ikke har de økonomiske muligheder for at vælge den fagligt set bedste løsning for barnet.

Både Anja Christensen og hendes mand Søren har stadig en ubehagelig mistanke om, at kommunen ikke vil lade deres søn udrede, fordi det vil resulterer i en diagnose, der vil give familie krav på nogle pasningstilbud, der vil blive dyre for kommunekassen.

- Heldigvis har vi mulighed for at klare os økonomisk lige nu, selv om jeg går hjemme for at tage mig af Emil. Men jeg kan se på Vivi-Anns historie og spørge mig selv, om det er der, vi står, når Emil skal i skole. Det er helt urimeligt, siger Anja Christensen.

Den sidste af de tre forældre, der har delt deres historie i SyddjursLIV er Sille Sandell.

Efter dialogmødet i marts var hun forsigtig optimist, men nu er hun skeptisk.

- De tre temaer, der fremgår af brevet fra familiechefen, er ekstremt flyvske og ukonkrete. Det er overskrifter, som man meget nemt kan gemme sig bagved. Jeg håber og forventer, at den plan, der kommer i maj, er langt mere detaljeret og præcis, for lige nu er det politikersprog, som ikke rigtig lover noget, siger Sille Sandell.

Hun havde forventet noget, der var mere præcist.

- Og så håber jeg ikke, at de mange konkrete kritikpunkter, vi kom frem med på mødet i marts, bare forsvinder nu, fordi der så er fokus på tre ukonkrete temaer, siger Sille Sandell.

De konkrete kritikpunkter er på ingen måder glemt. Det lover leder af familierådgivningen Mette Thomsen, som også deltog i dialogmødet 8. marts.

Siden hun trådte til som leder 1. oktober sidste år, har hun, sammen med de godt 40 socialrådgivere, arbejdet hårdt på at få bugt med det høje sygefravær og ikke mindst at få rettet op på de mange problemer, der gennem længere tid havde kørt hele afdelingen i sænk.

Derfor er der sat en lang række initiativer i gang, som i løbet af de kommende måneder skal skabe en mere velfungerende afdeling og dermed også en bedre oplevelse for dem, der har brug for kommunens hjælp.

- Blandt de helt centrale elementer i at skabe en bedre sagsbehandling er, at rådgiverne har fået et helt klart overblik over, hvilke kompetencer, de har. Altså hvad de kan træffe beslutning om, og hvad der skal en leder ind over. Det skal gerne betyde, at rådgiverne kan være tydeligere i mødet med borgerne om, hvad der kan lade sig gøre og hvornår, siger Mette Thomsen.

Samtidig medgiver hun, at der er en række områder, hvor afdelingen og den enkelte rådgiver kan blive bedre. Det gælder for eksempel måden at kommunikere med borgeren på.

- Kommunikation er helt afgørende for, at man forstår hinanden og at man som borger føler sig mødt og hørt. Kommunikation og det rådgiveransvar vi har, arbejder vi meget med. Blandt andet via løbende dialog om det i afdelingen og eventuelt på sigt kurser i optimering af individuel borgerkontakt, siger Mette Thomsen.

For eksempel kan der være forskel på, om en borger ønsker dialogen på skrift eller mundtligt, og sådan er der en række elementer, som rådgiveren kan forventningsafstemme og dermed skabe et bedre grundlag for en tilfredsstillende dialog.

- Det kan vi helt klart blive bedre til. Og vi kan også blive bedre til at kommunikere, hvorfor en afgørelse er blevet, som den er. Der kan vi blive bedre til at få mellemregningerne med, så borgeren bedre forstår afgørelsen, siger Mette Thomsen.

På det næste møde i udvalget for familie-, børn-, og læring i maj skal forvaltningen fremlægge en konkret plan for, hvordan der skal arbejdes videre med de tre temaer, og så er det op til udvalgets fem medlemmer at godkende planen.

Den er ventet. Længe ventet. Den nye naturbørnehave, der skal bygges i udkanten af Hornslet.

Som SyddjursLIV flere gange har fortalt, så har byggeriet været ramt af forsinkelser, og forløbet har ikke været lige pænt hele vejen.

Tilbage i september 2021 kunne SyddjursLIV fortælle, at den nye daginstitution efter planen allerede skulle være bygget, men at entreprenøren stadig ventede på grønt lys fra kommunen til at gå i gang.

Udvalgsformand Kirstine Bille (SF), lagde sig fladt nu, og kaldte forvaltningens håndtering af sagen for utilfredsstillende, mens forvaltningen forsøgte at forklarer sig og udskød åbningen af den nye børnehave helt frem til 2023.

Siden er har Museum Østjylland foretaget de obligatoriske, arkæologiske undersøgelser, og nu er gravemaskinerne så endelig gået i jorden mere end halvandet år efter, at børnehaven skulle stå klar til at aflaste de pressede og overfyldte og nogle steder slidte daginstitutioner i Hornslet.

Efter tolv år som lærer i overbygningen på Ryomgård Realskole og otte år som viceskoleleder overtog Henrik Lisbjerg den 1. april rollen som skoleleder på Ryomgård Realskole.

Han afløser Janus Laier, der efter små otte år som skoleleder på Ryomgård Realskole stoppede som skoleleder i marts for den 1. april at tiltræde som ny skoleleder på Sølystskolen og Kaløvigskolen i Aarhus Kommune.

- Jeg har været en del af skolen i tyve år. Derfor var det et helt naturligt næste skridt for mig at søge stillingen som leder, siger Henrik Lisbjerg.

Stillingen som skoleleder har ikke været slået op. Når valget faldt på Henrik Lisbjerg, skyldes det ifølge skolebestyrelsesmedlem Nathanael Nordentoft dels hans store kendskab til skolen, men også de samtaler, der er gået forud for udpegningen.

- I de interviewsessioner, som ansættelsesudvalget har haft med Henrik Lisbjerg, har han bevist, at han er den rette mand til at drive skolen videre i den rette ånd, hvor der er et stort fokus på skolens traditioner, respekten for skolens historie og det, der gør skolen til det, den er i dag, siger Nathanael Nordentoft.

Ryomgård Realskole har været igennem en periode med etablering af nye faglokaler og afvikling af kostskoledelen. Det har haft betydning for den daglige ledelse.

- Med de store projekter, der har været i den seneste tid, har det ikke været muligt at prioritere den pædagogiske udvikling indadtil lige så højt, som vi ideelt set gerne ville. Jeg vil ikke sige, at det har været forsømt, men der er behov for at styrke det pædagogiske fundament, siger Nathanael Nordentoft.

Den kommer Henrik Lisbjerg til at have fokus på i den daglige ledelse.

- Vi vil som ledelse gerne være endnu tættere på hverdagen og støtte op om den daglige drift, udviklingen af rammerne og den pædagogiske udvikling. Vi vil gerne være endnu mere nærværende over for både lærere og forældre.

- Det bliver - ud over de administrative opgaver - også en vigtig opgave for den viceskoleleder, som vi håber på at ansætte fra 1. august, siger Henrik Lisbjerg.

Ryomgaard Realskole er en mere end 100 år gammel privatskole , der er selvejende og  forældrestyret.

Skolen har omkring 300 elever fra 0. til og med 10. klasse samt en børnehave med børn i alderen 3 til 5 år.

Ambitionerne om at skabe et seniorbofællesskab i Feldballe lever i bedste velgående.

30. maj inviteres der til stormøde i Feldballe, hvor det er muligt at komme med input og ideer til det videre arbejde. Inden stormødet skal erfaringer og tanker arbejdes ind i projektets fundament.

Som SyddjursLIV tidligere har fortalt, var en gruppe initiativtagere og interessenter tidligere på året været på inspirationstur til seniorbofællesskaber uden for kommunen, og erfaringerne fra den tur er nu en del af det videre arbejde i Feldballe.

- Det var en rigtig god tur, hvor vi fik syn for nogle af de både gode og mindre gode aspekter af seniorbofællesskaber, fortæller Jens Peter Mølgaard.

Han er formand for Distriktsrådet for Feldballe og Omegn og initiativtager til et projekt, hvor distriktsrådet sammen med Syddjurs Kommune og konsulentvirksomheden SeTilSiden, har fået del i Region Midtjyllands pulje til Bæredygtige Landsbyer til at udvikle en model for bæredygtige bofællesskaber i landsbyer.

På turen besøgte gruppen tre forskellige seniorbofællesskaber og det gav indblik i tre meget forskellige virkeligheder.

- Det første sted vi besøgte, var helt fantastisk, og der havde mange af os sådan set lyst til at blive. Det fungere rigtig godt.

- Det næste sted gav os indblik i nogle af de problemer, der kan opstå, hvis fællesskabet bliver for småt og dermed bliver skrøbeligt både fællesskabsmæssigt og økonomisk, fortæller Jens Peter Mølgaard.

Grundlæggende tager han tre overordnede overvejelser med sig fra inspirationsturen.

- Vi skal være opmærksomme på, at vi fra begyndelsen har en mangfoldighed og en aldersspredning blandt dem, der flytter ind. Det nytter ikke, at vi alle sammen er 60 år. Så går der 30 år, inden der er udskiftning, og vi bliver alle sammen 90 år på samme tid. Det gør fællesskabet skrøbeligt, vurderer Jens Peter Mølgaard som det første.

- Det er også vigtigt, at der bliver medbestemmelse i forhold til, hvordan boligerne skal indrettes. Vi oplevede, at det var noget af det vigtigste, de steder vi besøgte, at der var mulighed for at have medbestemmelse på de fysiske rammer, lyder den anden vurdering.

For det tredje er det, ifølge jens Peter Mølgaard, vigtigt at gøre sig klart, hvilken type fællesskab, man ønsker og dermed og, hvilke type boliger, og hvor store de skal være.

- For mig personligt er der en del idealisme i, at vi ikke skal slide mere på kloden, end vi behøver. Vi skal ikke leve på en sten, men jeg synes, at det er en vigtig snak, om vi alle sammen skal have store badeværelser med brus og badekar, eller om man kan arbejde med en tanke om, at vores private boliger ikke er enorme, men at vi til gengæld har nogle rigtig lækre faciliteter, som vi kan deles om, siger Jens Peter Mølgaard.

Det er vigtigt at understrege, at det er hans egne tanker, og ikke et udtryk for, hvordan seniorbofællesskabet i Feldballe bliver bygget op.

Projektet er ikke kommet så langt, at de konkrete streger kan trækkes, og på stormødet 30. maj bliver der mulighed for at byde ind med forslag og ideer.

Der er i den grad brug for at tænke nye tanker i forhold til, hvor seniorerne skal bo i fremtidens Syddjurs Kommune.

For nyligt var godt 80 mennesker samlet til konference, arrangeret af kommunen. På dagsordenen var netop fremtidens boligformer og boligbehov for seniorer og ældre.