- Jeg kunne nærmest smage krigens ofre.

Sådan beskriver Christian Gøthche den følelse, han havde, da han så billederne af de russiske tropper, der 24. februar indledte deres invasion i det østlige Ukraine.

Når Christian Gøthche kan "smage krigens ofre", skyldes det hans ti måneder lange udstationering i Bosnien, hvor han, sammen med de fredsbevarende styrker, skulle forsøge at stabilisere landet oven på borgerkrigen, der sluttede i 1995.

- Vi boede på den serbiske side af grænsen. Serbernes rolle i krigen havde åbenlyst betydning for den støtte, de fik til genopbygning. Jeg oplevede udbrændte byer, ældre mennesker, der boede i huse uden vinduer og meget fattige børn. Den oplevelse har sat sig i mig. Jeg har oplevet de livsvilkår, som mange ukrainere kunne komme til at stå over for, hvis de ikke flygtede, siger Christian Gøthche.

Det er ikke kun Christian Gøthche, der er berørt af hans oplevelser og den PTSD, som han vendte tilbage til Danmark med efter den ti måneder lange udstationering.

- Christian var et meget positivt og kærligt menneske, da han tog afsted. Det er han sådan set stadigvæk, men da han kom hjem var han mere hård, og han kunne også fare op. Inden krigen var han mere tålmodig, fortæller Christian Gøthches mor, Jytte Hansen.

Situationen i Ukraine og familiens kendskab til de konsekvenser, som krig har for civilbefolkningen blev Christian Gøthche og Jytte Hansen enige om, at de ville åbne deres hjem for ukraineske flygtning.

I Hornslet har Ronni Rasmussen og Pernille Broberg også valgt at åbne deres hjem for ukrainske Alla og hendes to børn.

- Som mange andre fulgte vi også den russiske invasion, og det gav anledning til nogle samtaler om det, der skete. Både min kone og jeg har begge en følelse af, at Ukraine er et nærområde for os. Vi kunne ikke slippe følelsen af, at det kunne være os, og så melder det næste spørgsmål sig: Hvad ville vi ønske, at lande omkring os ville gøre, hvis vi stod i samme situation.

- Samtidig har jeg haft et råd fra min morfar i baghovedet. Han sagde altid, at man skal hjælpe, hvor man kan, siger Ronni Rasmussen.

Med god plads til gæster i kælderen blev Ronni Rasmussen, der til daglig er konsulent inden for optimering af produktion i træbranchen, og Pernille Broberg, der er kok, enige om at tage deres to døtre, Laura på ni år og Nanna på syv år, med på råd.

- De var rigtig gode til at reflektere over, hvad det ville betyde. Den ældste ville gerne beholde sit værelse, mens den yngstes krav var, at far ikke fik en ny kone. Det har vi garanteret dem. Begge har også accepteret, at der bliver længere mellem turene på McDonalds og lignende goder, siger Ronni Rasmussen.

Både Ronni Rasmussen i Hornslet og Christian Gøthche fra Blåkær lavede opslag i facebookgrupper, der organiserede privat indkvartering af ukrainere på flugt.

Derfor kendte Christian Gøthche heller ikke den kvinde personligt, der 22. marts kontaktede ham og spurgte, om han var klar til at gøre alvor af tilbuddet på Facebook og tage imod en mor, hendes tiårige datter, en kusine og en tante.

Christian Gøthche og Jytte Hansen gav grønt lys til at modtage dem og gik derfor i gang med at gøre to værelse og en stor omgang gryderet til de fire gæster. Sent samme aften ankom de.

- De var meget trætte, da de ankom, så de gik tidligt i seng. Chaufføren og en ukrainsk tolk, der var med, blev og spiste. De har selvsagt spillet en stor rolle for ukrainernes tur herop. Derfor aftalte vi med dem, at vi skulle holde kontakten.

Ronni Rasmussens families modtagelse af Alla og hendes to børn, der ankom 14. marts, var mere barsk.

- Jeg blev ringet op af en kvinde, der fortalte, at Alla og de to børn samt Allas veninde og hendes børn havde ønsket at komme til en by, men var blevet indkvarteret på en gård i Haderslev, hvor det ikke gik.

- Vi aftalte med et vennepar her i byen, at de tog den ene familie, mens vi tog anden, og så kørte vi til Haderslev for at hente dem.

- Det var hårdt at opleve dem, da vi ankom. De havde nærmest ingenting med og krammede sig til den bagage, de havde. Det skulle bestemt ikke i bagagerummet. De virkede skræmte og børnene havde ikke den der barnlige gnist i øjnene, som børn har. Det var frygteligt, siger Ronni Rasmussen.

Ukrainernes første tid i Syddjurs bar præg af deres flugt og uvisheden om deres fremtid.

- De første dage var de meget trætte. Men efter et par dage kunne vi så småt begynde at lære dem at kende. Jeg fik brugt mit skolerussiske, men det er i høj grad Google Translate, som vi bruger, når vi kommunikerer. Det kommer der af og til nogle sjove misforståelser ud af, men det virker faktisk meget godt, siger Christian Gøthche.

I Hornslet bød de første dage på udflugter til Moesgård, Kalø Slotsruin, den gamle by, Munkholm Zoo. Når tiden ikke blev fordrevet med oplevelser, fyldte situationen i hjemlandet meget.

- Det var en lidt speciel periode, hvor det var lidt som om, at de var på ferie. Samtidig brugte de også meget tid på deres telefoner, hvor de fulgte det, der skete i hjemlandet. Derfor tog jeg en snak med Alla om, at vi måske skulle til at indrette hverdagen lidt anderledes.

Både Allas to piger i Hornslet og den tiårige pige hos Christian Gøthche begyndte i skole. Det har haft en stor betydning for familiernes hverdag.

- Jeg oplever dem som et stort smil, når de skal i skole. Samtidig har det givet moren noget frihed, siger Ronni Rasmussen. Samme oplevelse har Christian Gøthche.

- Datteren er rigtig glad for at gå i skole og er blevet taget rigtig godt imod på Molsskolen. Jeg har hentet hende en dag, hvor mange klassekammerater vinkede og smilede til hende, da vi tog derfra. Man kan mærke, at hun er rigtig glad for at være der og er blevet taget rigtig godt imod, siger Christian Gøthche.

Mens datteren er i skole, har moren, morens kusine og tanten gang i flere projekter.

- De vil meget nødigt være påtrængende og til besvær. Derfor rydder de op og gør rent. En af dem går i gang med at lave mad fra morgenstunden, mens en anden har bedt om lov til at plante persille og løg i haven, siger Jytte Hansen.

Alla og hendes to børn oplevelser på vejen til Hornslet førte en udfordring med sig, som Ronni Rasmussen måtte håndtere sammen med Alla.

- Det var meget tydeligt, at Maxim, hendes ældste søn, under deres flugt havde indtaget farens rolle og påtaget sig et meget stort ansvar for en 12-årig. Han tog ansvar for at beskytte bagagen under køreturen til Hornslet og stillede sig ved siden af sin mor, når jeg talte med hende. Der er ingen tvivl om, at han har været på overarbejde, siger Ronni Rasmussen.

Når Maxims far ikke er med i Danmark, skyldes det ikke, at han kæmper som soldat. På trods af det befinder han sig stadig i Ukraine, hvor han løser opgaver for den ukrainske hær og samtidig forsøger at få familiens vigtigste ejendele ud af Ukraine.

- Derfor har det været nødvendigt for mig at være "mere mand" end, hvad jeg normalt er, så han kan være barn. Selvfølgelig efter aftale med Alle. Jeg er blandt andet mere tydelig og dominerende i min kommunikation og kan også godt sige til ham, at han lige må træde væk, når jeg taler om voksenting med hans mor, så han er tryg ved, at jeg har styr på tingene og passer på dem. Det har heldigvis virket rigtig godt. Den barnlige gnist er tilbage i øjnene på både ham og hans søster, siger Ronni Rasmussen.

Den samme oplevelse har Christian Gøthche og Jytte Hansen i Blåkær.

- De er trygge ved os begge, men der er ingen tvivl om, at det er mig, der passer på dem. Jeg er også indblandet, hvis der er konflikter mellem mor og datter, ligesom jeg også hjalp datteren med at tage bussen til skole og overbeviste moren om, at hun ikke behøver at køre med hver gang, siger Christian Gøthche.

- Når de bliver bekymrede over noget, kalder de altid på Christian. Også selvom jeg er her, siger Jytte Hansen.

Det er ikke gået lokalsamfundenes næser forbi, at Christian Gøthche og Jytte Hansen i Blåkær og Ronni Rasmussen og Pernille Broberg huser flygtninge.

- Vi har modtaget så mange ting fra lokalsamfundet og sommerhusejere, at vi er nået til et punkt nu, hvor vi må sige fra over for mere tøj. Der er kommet alt fra tøj til kontante beløb som tak for, at vi hjælper på en måde, som de ikke har mulighed for at gøre, siger Christian Gøthche.

Det samme gør sig gældende hos familien i Hornslet.

- Alla har været overvældet over tilbud om tøj, cykler og meget mere. Vi kan virkelig mærke, hvordan hele byen støtter op. Folk, vi end ikke kender, kommer forbi med hjælp. Det er rørende, siger Ronni Rasmussen.

Selvom det er en stor omvæltning at have en ukrainsk familie boende, har de to familier i Hornslet fundet ind i en god rytme og en hverdag, der fungerer for alle parter.

- Vi laver fællesindkøb en gang om ugen og skiftes til at lave mad, så vi får mulighed for at smage ukrainske mad, mens de smager dansk mad.

- Børnene leger godt sammen. Derfor har vi også en hverdag, hvor de to familier er sammen. Når vores piger så skal i seng, går de også til ro. Det er en stor lettelse og glæde at se, hvor gnidningsfrit det går, siger Ronni Rasmussen, der alligevel har været lidt udfordret af at være værtsfamilie.

- Jeg har aldrig været god til at have gæster lang tid ad gangen. Det vidste vi også, da vi besluttede os for at lade dem flytte ind. Det har helt sikkert været en udfordring, men det er gået godt, ligesom vi har fundet en måde at vise respekt for hinandens hverdage, når jeg arbejder hjemmefra og har brug for lidt ro, siger Ronni Rasmussen.

En af løsningerne har blandt andet været, at Ronni Rasmussen og familien har gjort brug af deres campingvogn til weekendture, der gav begge familier mulighed for at være sig selv.

Ligesom det er uvist, hvornår det bliver sikkert for ukrainere at rejse tilbage til Ukraine, er det også uvist, hvor længe Alla og hendes to børn bliver boende i Hornslet.

- Vi har ikke sat en deadline for, hvornår de skal være ude. Vi ved, at børnene er glade for skolen her i Hornslet og at Alla muligvis gerne vil finde et arbejde her i byen, men det er, ifølge kommunen, ikke muligt at finde en bolig til hende her, så vi ser lige tiden an, siger Ronni Rasmussen.

Christian Gøthche og Jytte Hansen har heller ikke en udløbsdato for deres logerende, som de også har en velfungerende hverdag sammen med.

- Hvis jeg skal pege på en udfordring, er det, at vi skal dele toilet, men det er også det eneste. De er meget ordentlige og gode til at respektere, når jeg har brug for lidt ro, ligesom jeg også respektere, at de har brug for privatliv, siger Jytte Hansen.

- Stod det til mig, kunne de bo her så længe, de ville. Da de flygtede, havde de ønsket at komme et sted hen, hvor der er hav. Her er der både hav og masser af ro, og når de en sjælden gang får lejrkuller, kører vi en tur, ligesom de også er med ude at handle. Men jeg ved, at de har søgt om at komme til Randers eller Aarhus, da de søgte om opholdstilladelse, hvilket jeg også har fuld forståelse for. Det skal de ikke høre ét ondt ord for, siger Christian Gøthche.

Indtil nu har både Ronni Rasmussen og Christian Gøthche ikke modtaget økonomisk støtte i forbindelse med, at de har givet ukrainerne husly. Derfor har det også haft betydning for deres økonomi, at de besluttede sig for at invitere de ukrainske flygtninge ind i deres hjem.

- Vi har været indforstået med, at det ville have en betydning for vores økonomi. Det betyder jo noget for el, vand og varmeregningen, at der er tre personer ekstra, ligesom jeg vil anslå, at vores forbrug til dagligvarer er steget med omkring 40 procent. For os har det ikke været et spørgsmål om penge på noget tidspunkt, siger Ronni Rasmussen.

Førtidspensionisten Christian Gøthche har det på samme måde.

- Jeg vil anslå, at det i kroner og ører i hvert fald har kostet os 15.000 kroner, men for mig er det her på ingen måde et spørgsmål om penge, så der har også været plads til at købe et påskeæg til datteren, mens tøjindkøb er foregået i genbrugsforretninger, siger Christian Gøthche.

Onsdag den 20. april vedtog Økonomiudvalget en model for betaling til private borgere, der har stillet husly til rådighed for ukrainere.

Det betyder, at man kan få 2.402 kroner per flygtning eller flygtningefamilie, ligesom ukrainerne kan få 80 kroner per voksen og 40 kroner per barn med tilbagevirkende kraft fra den 10. marts.

- Det er positivt og penge, vi har brug for, men vi er også gået ind i det her med åbne øjne uden et økonomisk mål, siger Ronni Rasmussen.

Det er muligt at få tilskuddene så længe, at ukrainerne ikke har fået opholdstilladelse.

Kommunens hjælp til de private, der har valgt at indlogere flygtninge, møder kritik fra Christian Gøthche og Ronni Rasmussen, der hver især har henholdsvis fire og tre flygtninge boende.

Det er særligt kontakten med kommunen og manglende svar på henvendelser, der har frustreret Christian Gøthche.

- Jeg er indforstået med, at det er min egen beslutning at invitere flygtninge ind i mit hjem, men jeg mener ikke, det kan være rigtigt, at kommunen opfordrer os til at kontakte Borgerservice med spørgsmål, for så først at vende tilbage flere dage med et svar, der lyder, at de ikke kan besvare mine spørgsmål.

- Sidenhen har jeg forsøgt at booke et møde hos Borgerservice. Her blev jeg afvist, fordi de ikke kan hjælpe mig så længe, at ukrainerne ikke har opholdstilladelse. Det har skuffet mig, siger Christian Gøthche, der gerne ville vide mere om sagsgangen og sikre, at kommunen var klar over, at der opholdt sig fire ukrainere i hans hjem.

Ronni Rasmussen deler hans oplevelse af ikke at få hjælp.

- Jeg forstår ikke, at de ikke ville registrere, at her boede ukrainere. Jeg måtte selv kontakte Hornslet Skole og fortælle, at her altså boede to børn, der gerne ville gå i skole hos dem. Den besked, skolen havde fået, var, at der ikke var nogen ukrainere, de skulle tage sig af. Jeg forstår ikke, at der ikke har været større interesse for at registrere de ukrainere, der har været privat indkvarteret, siger Ronni Rasmussen.

Ifølge Tina Kjærgaard Mogensen, der er chef for beskæftigelse i Syddjurs Kommune, har kommunen løbende registreret borgere, der er privat indkvarteret. Men ikke alle.

- Da den korrekte registrering skal ske via Politiet og Udlændingestyrelsens Borgerservice, har vi ikke krav på at få besked, siger Tina Kjærgaard Mogensen.

Alligevel beklager kommunaldirektør Rasmus Møller, hvis der er borgere, der ikke har fået svar på deres henvendelser til Borgerservice.

- Jeg vil gerne beklage, hvis borgere har henvendt sig uden at få svar fra os. Det har været en udfordrende periode, hvor problemer er løst fra dag til dag med hjælp fra frivillige, der har ydet en stor indsats. Samtidig var der i den første tid ikke et retsligt grundlag for at hjælpe dem, der har været privat indkvarteret. Derfor har vi heller ikke haft alle svar på de spørgsmål, som borgerne har henvendt sig med. Det ændrer selvfølgelig ikke ved, at vi gerne ville have besvaret alle henvendelserne hurtigere, siger Rasmus Møller.

Det er ikke kun de manglende svar fra Borgerservice, der møder kritik.

På det seneste møde i Økonomiudvalget blev det besluttet, at ukrainske flygtninge kan få henholdsvis 80 kroner per voksen og 40 kroner per voksen udbetalt til kost.

Muligheden gælder for alle dem, der endnu ikke har fået opholdstilladelse, og med tilbagevirkende kraft fra den 10. marts 2022.

Udbetalingen kommer til at foregå hver torsdag i Ebeltoft, hvor de ukrainske flygtninge skal mødet op fysisk.

Det undrer Ronni Rasmussen, der har 38-årige Alla fra Ukraine og hendes to børn boende.

- Jeg forstår simpelthen ikke, at man skal tage helt til Ebeltoft, når kommunen også har en administrationsbygning i Hornslet. Det må være muligt også at udbetale pengene derfra, siger Ronni Rasmussen, der låner de tre ukrainere cykler, som de kan tage hen til busstationen, inden turen går til Ebeltoft.

Når kommunen har valgt modellen, hvor ukrainerne skal møde op i Ebeltoft, er de blandt andet af hensyn til sikkerheden.

Det fortæller Tina Kjærgaard Mogensen.

- Da vi som kommune ikke normalt har kontanter liggende, har vi haft fokus på sikkerheden for borgere og medarbejdere omkring udleveringen af kontanter. Dette setup betyder for det første, at vi har holdt lokationen til ét sted og for det andet tidspunktet til én dag, siger Tina Kjærgaard Mogensen.

Hun vurderer ikke, at der bliver tale om en længerevarende gene for de ukrainere, der skal på tværs af kommunen.

- Vi forventer, at antallet af opholdstilladelser vil stige de kommende uger, så der vil forventeligt kun være tale om få ture for de enkelte familier, siger Tina Kjærgaard Mogensen.

- Jeg er overrasket over, at vi ligger nummer to, men jeg tror ikke, at Syddjurs har et større problem med udsatte unge end mange andre kommuner.

Sådan lyder reaktion fra Kirstine Bille fra SF, der er formand for Familie-, børne- og læringsudvalget, på, at vores kommune ifølge Danmarks Statistik i flere år har haft landets næsthøjeste andel af udsatte unge.

Ifølge statistikken, der er lavet på baggrund af landets kommuners egne indberetninger, var 7,9 procent af de 0-22-årige i vores kommune i 2020, hvor de seneste tal er fra, udsatte. Det svarer til 803 unge. En udsat ung defineres i statistikken som en, der modtager mindst én social støtteforanstaltning.

Når så stor en andel af unge i vores kommune modtager en støtteforanstaltning, kan det skyldes en strategi, der blev iværksat i midten af 10'erne med henblik på at nedbringe antallet af anbringelser.

Det udtalte familiechef Claus Friis Lange til SyddjursLIV den 13. april. 

Han ville dog ikke afvise, at der rent faktisk gemmer sig en stor udfordring med udsatte unge i Syddjurs bag tallene.

Den analyse læner udvalgsformand Kirstine Bille fra SF sig op ad.

- Jeg vil ikke negligere, at der er unge i Syddjurs, der har det svært, men jeg er alligevel overrasket over, at vi har landets næsthøjeste andel. Ligesom familiechef Claus Friis Lange har jeg svært ved at se, at der skal være andre årsager til den dårlige placering end den forebyggende strategi og måden, som statistikken er lavet på. Det skal ikke forklejne, at nogle har det dårligt. Jeg har bare ikke andet at have det i, siger Kirstine Bille.

Jesper Yde Knudsen fra Enhedslisten er også overrasket over andenpladsen og ikke i tvivl om, at vi har et problem med udsatte unge i Syddjurs. Statistikken får ham dog heller ikke til at frygte, at problemet er større i Syddjurs end i andre kommuner.

Kirstine Kahr Kvorning fra Konservative, der er næstformand i Familie-, børne- og læringsudvalget, er dog ikke helt så ubekymret.

- Jeg er jo ret ny på det her område, så jeg har ringere mulighed for at vurdere det. Men det bekymrer mig, at vi ikke uden tøven kan sige, at der ikke er et problem samtidig med, at vi har den næsthøjeste andel af udsatte unge, selvom jeg har svært ved at gennemskue, hvad placeringen helt præcist dækker over.

- Derfor synes jeg, det er et spørgsmål, vi skal bruge energi på at får overblik over. Vi kan ikke have, at de unge ikke lykkes med at finde en god vej ind i livet. Jeg ved godt, at vi ikke kan sikre alle en god start på livet, men vi må se på, om vi kan gøre noget anderledes, siger Kirstine Kahr Kvorning.

Strategien med den forebyggende indsats, der virker til at være årsagen til, at en høj andel af unge modtager en social støtteforanstaltning, ser ud til at have haft den ønskede effekt, nemlig en nedbringelse i antallet af anbringelser.

Fra 2013 til 2018 faldt antallet af anbringelser fra 135 til 84. Antallet af anbragte unge svarede i 2018 til 0,79 procent af de 0-22-årige.

Effekten af den forebyggende indsats ser dog ud til at være aftagende. Både i 2019 og 2020 steg antallet af anbringelser igen, mens andelen i 2020 lå på 0,99 mod 0,79 i 2018.

På trods i stigningen af anbringelser steg udgifterne til indsatsen også. I 2021 kostede den kommunen 48,4 millioner kroner.

Det bekymrer Jesper Yde Knudsen fra Enhedslisten.

- Jeg tænker, at det er et tegn på, at noget ikke fungerer og at ressourcerne ikke bliver brugt rigtigt.

- I perioden før 2013 havde vi et problem med stressede og sygemeldte sagsbehandlere. Det gjorde, at anbringelser og generelle udgifter steg eksplosivt. Da man investerede i flere sagsbehandlere, så hver enkelt havde færre sager, fik man forbedret arbejdsmiljøet, forbedret den tidlige indsats, reduceret antallet af anbringelser og udgiftsniveauet.

- Når man ser på tallene, virker det som om at historien gentager sig. Stress, dårligt arbejdsmiljø og sygemeldinger gør at der ikke tages hånd om problemerne i tide, dermed stiger udgiftsniveauet drastisk uden at vi får nok velfærd for pengene, siger Jesper Yde Knudsen.

Udviklingen optager også udvalgsformand Kirstine Bille.

- Det er en bekymrende udvikling. Derfor ser vi også nærmere på det nu, siger Kirstine Bille.

Familiechef Claus Friis Lange og familieafdelingen er i gang med at danne sig et overblik over de støtteforanstaltninger, som kommunen har tildelt, og effekten af den forebyggende indsats. Det sker med bred opbakning fra de tre udvalgsmedlemmer.

- Jeg er som sagt ny inden for det her område, men det er mit indtryk, at vi har de rigtige folk på de rigtige poster i familieafdelingen. Jeg er sikker på, at de kan vurdere, om indsatsen er den rigtige og om vi kan gøre noget for at blive bedre til at spotte problemet, siger Kirstine Kahr Kvorning (C).

Udvalgsformand Kirstine Bille (SF) har også stor tiltro til familieafdelingens arbejde.

- Det er meget tidligt at konkludere, hvad der er årsagen til, at effekten af indsatsen er aftaget. Derfor kommer jeg heller ikke til at hænge nogen ud på den baggrund. Jeg ser frem til at dykke ned i problemstillingen, når den nye familiechef har fået muligheden til at danne sig et overblik over indsatsen, siger Kirstine Bille.

Mens de tre udvalgsmedlemmer er enige om opbakningen til det nuværende arbejde i familieafdelingen, er der delte meninger om den nuværende viden om udsatte unge.

- Jeg tænker, at vi i Syddjurs trænger til meget mere viden om udsatte unge. Men der er, for mig at se, ikke tvivl om, at vi har et reelt problem med udsatte unge i Syddjurs, siger Jesper Yde Knudsen, mens udvalgsformand Kirstine Bille i højere grad oplever, at der er den fornødne viden inden for området.

- Jeg mener faktisk, at vi har tilstrækkelig viden om udsatte unge. Vi har utallige indsatser i kommunen og skolelærere og pædagoger, der er i kontakt med de unge hele tiden og gør deres arbejde med at håndtere de udfordringer, der er, siger Kirstine Bille.

Familieafdelingen er i gang med at danne sig et overblik over arbejdet med udsatte unge ved hjælp af IT-systemet DUBU, der er ved at blive implementeret.

- Når systemet er klar, bliver det lettere for os at danne os et overblik over de foranstaltninger, vi bruger og den effekt, de har. På den måde kan vi også få et indtryk af, om vi kan målrette vores indsatser yderligere og dermed sikre, at investeringen i forebyggelse betaler sig, sagde familiechef Claus Friis Lange i interviewet 13. april.