Dorthe er sigtet for hærværk mod Molslaboratoriet: 16 vanrøgtede heste i Silkeborg grundlagde hendes skepsis over for naturplejeprojekter
Gennem halvandet år har Dorthe Bräuner Jensen kæmpet mod rewildingprojektet i Mols Bjerge.
Hun mener, at Molslaboratoriet overtræder Dyrevelfærdsloven i deres håndtering af dyrene på trods af, at Fødevarestyrelsens- og politiets kontrolbesøg endnu ikke har ført til anmærkninger.
Den 23. april tog hun og andre aktivister - igen - sagen i egen hånd. De gav dyrene, som de ikke får mad nok, foder. Det er et brud på Molslaboratoriets regler og resulterede i, at Dorthe Bräuner Jensen blev sigtet for hærværk.
- At se de dyr komme løbende hen til det hø. Jeg må ærligt indrømme - det var en stor glæde.
Der er ikke meget anger at spore hos Dorthe Bräuner Jensen, der i forrige uge blev landskendt for en sigtelse for hærværk.
Den 23. april mødtes den 56-årige silkeborgenser med andre dyreaktivister ved Molslaboratoriet i Mols Bjerge til et arrangement, der senere skulle vise sig at koste hende en sigtelse for hærværk.
- Det var ved at være længe side, at jeg havde været ved Molslaboratoriet, så jeg ville ud og hilse på de 20-25 dyrevenner, der var dukket op, siger Dorthe Bräuner Jensen.
Nogle af dyrevennerne kender hun fra en facebookgruppe mod indhegningen af de kommende naturnationalparker. Andre fra andre grupper på det sociale medie.
- Vi havde aftalt på Facebook at mødes med medbragte øl og vand, så vi kunne hygge og hilse på hinanden. Så formålet med turen var hyggen og muligheden for at tage billeder af dyrene og dokumentere eventuelle skader.
- Og så var der selvfølgelig nogle, der havde hø med, siger Dorthe Bräuner Jensen.
Det er imidlertid ikke tilladt at fodre hestene på Molslaboratoriet. Forbuddet fremgår af flere skilte i området og begrundes blandt andet med, at dyrene i rewildingprojektet skal finde deres mad naturligt på arealet.
- Svend Hansen, der tidligere er stået frem i medierne som en af dem, der fodrer dyrene derude, fodrer så nogle af dyrene, mens han fortæller, at det nok bliver sidste gang, at han gør det, fordi det nu er forår. Idet han gør det, kommer politiet trillende, siger Dorthe Bräuner Jensen.
Hvorfor rewilding?
I årtier har Molslaboratoriet lavet målrettet naturpleje efter nøje tilrettelagte planer. Det har, ifølge dem selv, ikke virket, og perspektivet har været begrænset. Med rewilding mener de derfor, at de har skabt et system, som med minimal menneskelig indgriben kan køre om både 10, 25 og 100 år.
Rewilding handler, ifølge Molslaboratoriet, altså ikke om fortidens natur. Den handler om fremtidens og skal måske blot kaldes "wilding".
Rewildingarealet udgør 120 hektar. Hele arealet er indhegnet med ét stort hegn på 10,2 km.
- Da vi er færdige med at tale med dem, går vi til en anden plæne, hvor jeg går i gang med at tage billeder af hestene. Der er en hingst, som jeg ser, har en stor flænge i en baghov. Det vil jeg dokumentere.
- Omkring mig ligger en masse æbler, og jeg kan simpelthen ikke lade være. Når hesten står der, og jeg ser den i øjnene, får jeg lyst til at være god ved den. Så jeg havde ingen skrupler ved at give den hest det æble og derefter tage billeder, siger Dorthe Bräuner Jensen.
Den handling har nu kostet hende en sigtelse for hærværk.
- Jeg må ærligt indrømme, at de her fodringer, der bliver lavet derude, sympatiserer jeg med. Jeg ser bestemt ikke noget forkert i, at de her dyrevenner fodrer dyrene. Slet ikke, siger Dorthe Bräuner Jensen.
16 døde heste ved Silkeborg vakte bekymringen for naturprojekter
Dorthe Bräuner Jensen har altid været glad for dyr. Som lille pige ønskede hun sig en hest. Efter mange år med kæpheste og gyngeheste blev drømmen om en rigtig hest virkelighed, da hun som 13-årig fik sparet sammen til sin første hest.
Siden da har hun haft op til fem heste ad gangen indtil for tre år siden.
- Jeg synes, heste er et unikt dyr. De er meget nærværende og har altid været en hjælp for mig, hvis jeg har haft en dårlig dag eller har haft et højt stressniveau. Det kan de lave om på, når de vrinsker og kommer løbende, siger Dorthe Bräuner Jensen.
Arbejdet for bedre dyrevelfærd har også fyldt meget det meste af Dorthe Bräuner Jensens liv, hvor hun blandt andet har kørt som redder og senere dyreværnsleder for foreningen Nyt Hesteliv, der hjælper heste i nød.
Nyt Hesteliv
Foreningens formål er blandt andet at modtage eller opkøbe heste og ponyer i nød og hjælpe dem videre til et godt hesteliv, at arbejde for hestevelfærd, at udbrede kendskab til horsemanship gennem information og undervisning i hestens naturlige adfærd og signaler for at sikre hesteforståelse og sikkerhed for såvel børn som voksne.
- Jeg startede, fordi jeg gerne ville være med til at gøre en forskel. Når man kører som redder, handler det ikke kun om at anmelde en masse hesteejere. Det handler også om at hjælpe dem med de problemer, der er årsag til, at deres heste ikke har det godt. Det har jeg haft rigtig mange gode oplevelser med, siger Dorthe Bräuner Jensen.
- Men jeg har også set nogle forfærdelige ting, og når man arbejder med dyrevelfærd, oplever man konstant død og ulykke. Det gør mig vred og ked af det, når jeg eksempelvis ser en hest eller ko, som jeg vurderer er afmagret eller halt på grund af hovene, siger Dorthe Bräuner Jensen.
Et af de eksempler på vanrøgt af heste, som har gjort størst indtryk på Dorthe Bräuner Jensen, er en sag om 16 døde heste på et naturareal på Faurholtvej nord for Vrads, der angiveligt døde af sult i 2019.
Hestene var en del af et naturplejeprojekt på Faurholtvej i Silkeborg Kommune. Efter ejeren gik konkurs, blev ejendommen og de 100 hektar, som hestene græssede på, overtaget af et advokatfirma. Sidenhen fandt Dyrenes Beskyttelse hestene afmagret. Nogle af dem døde muligvis af sult.
- At gå rundt på sådan et naturareal mellem hestekadavere og knogler, det var dystert. Den følelse, jeg havde der, får jeg, når jeg er ved Molslaboratoriet.
Der var ikke nogen, der blev stillet til ansvar for de døde heste i naturplejeprojektet. Dorthe Bräuner Jensen var sidenhen med til at få sagen genåbnet, men det lykkedes ikke at få rejst sigtelse på grund af "for mange private særhensyn".
Kampen mod Molslaboratoriet
Når Molslaboratoriets rewildingprojekt næsten 100 kilometer fra Dorthe Bräuner Jensens hjem for halvandet år siden fangede hendes opmærksomhed, skyldes det blandt andet hendes debatter med biologer om naturplejeprojekter på sociale medier, Molslaboratoriets udtagning af 41 ud af 77 dyr i 2020, der ikke havde det godt og de anmeldelser af naturprojekterne, som hun oplevede hos Nyt Hesteliv.
- Jeg har altid haft interesse for dyr i naturplejeprojekter, for dyr i naturplejeprojekter er i mine øjne glemte dyr, fordi de er udsatte. Hvis jeg ønsker mig en hest, så får jeg en, fordi jeg har lyst til at passe på den og nyde samværet med den. Dyrene på naturarealerne har man anskaffet sig, fordi man har et areal, der skal naturforvaltes. Dyrene er redskaber og ikke det centrale, siger Dorthe Bräuner Jensen.
Udtagningen af de 41 dyr førte til kritik af Molslaboratoriet. Dengang udtalte biologen og museumsinspektør Morten D.D. Hansen til TV 2, at Molslaboratoriet selvfølgelig lever op til reglerne for dyrevelfærd. Men i samme interview sagde han også, at det ikke er et mål i sig selv, at dyrene skal overleve.
Det er lige præcis den tilgang, som Dorthe Bräuner Jensen er imod.
- Selvfølgelig skal dyr dø på et tidspunkt, men det er ikke lige meget, hvordan de dør.
Lader Molslaboratoriet dyrene dø af sult?
Om det spørgsmål skriver Molslaboratoriet på deres hjemmeside:
- Dyr kommer IKKE til at dø af sult på Molslaboratoriet! Vi overholder alle regler om dyrevelfærd.
- Hvis der er dyr, som begynder at vise tegn på mistrivsel, og vi derfor vurderer, at de ikke kan klare sig på sigt så bliver de taget ud og foræret væk til andre natur-projekter eller aflivet.
- På samme vis vil et sygt dyr blive taget ud til behandling andetsteds eller aflivet.
- Når først et dyr er ude af hegningen, kommer det ikke tilbage igen, da vi efterligner en naturlig population, hvor det syge/sultne dyr vil være dødt/taget af ulven
- Slagtesvin har det næsten bedre
Selvom Dorthe Bräuner Jensen mener, at der er mange andre områder inden for dyrevelfærd, hvor det er værd at tage kampen op mod dårlige forhold, mener hun alligevel, at behovet er størst på Molslaboratoriet.
- Mennesker og dyrs vigtigste behov er føde. Vi trives ikke, når vi sulter. Der er allerede mange dyreværnsforkæmpere, der eksempelvis kæmper for slagtesvins levevilkår, og jeg vil ikke udelukke, at jeg også ville kæmpe den kamp, hvis Molslaboratoriet lukkede i morgen.
- Men så længe jeg oplever, at dyrene sulter på Molslaboratoriet, mener jeg faktisk, at de næsten har det værre end slagtesvin i en svinestald.
Dorthe Bräuner Jensen anslår, at hun har besøgt Molslaboratoriet omkring otte-10 gange. I forbindelse med besøgene har hun - ligesom flere andre - taget billeder af de forhold, hun mente, var kritisable.
Hvis man oplever forhold hos dyrene, som man gerne vil have Molslaboratoriet til at se nærmere på, er der flere steder opstillet skilte, hvor nummeret til en vagttelefon fremgår. Den ordning er Dorthe Bräuner Jensen ikke tilfreds med.
- Jeg oplever ikke, at jeg bliver taget alvorligt. Ofte er svaret, er der styr på tingene, selvom jeg lige har stået og set på forhold, som jeg mener, er kritisable, siger Dorthe Bräuner Jensen.
Derfor har hun ad flere omgange anmeldt Molslaboratoriet til politiet.
Tilsyn med Molslaboratoriet
16/03 2022: Kontrolbesøg fra politiet og FVST. Ingen anmærkninger *
31/01 2022: Kontrolbesøg fra politiet og FVST. Ingen anmærkninger *
15/12 2021: Kontrolbesøg fra politiet og FVST. Ingen anmærkninger *
20/09 2021: Kontrolbesøg fra politiet og FVST. Ingen anmærkninger *
14/06 2021: Kontrolbesøg fra politiet og FVST. Ingen anmærkninger *
28/04 2021: Kontrolbesøg fra politiet og FVST. Ingen anmærkninger *
14/04 2021: Fødevarestyrelsen på tilsyn - ingen anmærkninger - se rapporten
19/03 2021: Kontrolbesøg fra politiet og FVST. Ingen anmærkninger *
05/03 2021: Kontrolbesøg fra politiet og FVST. Ingen anmærkninger *
09/02 2021: Uanmeldt kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen - ingen anmærkninger - se rapporten
08/02 2019: Uanmeldt kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen - ingen anmærkninger - se rapporten
Har mistet tilliden til myndighederne
Dorthe Bräuner Jensen lægger ikke skjul på, at hun allerhelst ser, at rewildingprojektet bliver stoppet helt.
Hvis ikke det er en mulighed, at Molslaboratoriet lukker, hvad skal der så til for, at du er mere tryg ved, at dyrene behandles på en måde, hvor de trives?
- Jeg mener først og fremmest, at de skal have noget føde. Man kunne eksempelvis lave et samlingssted, hvor de kunne få noget hø.
Hvor ofte tilser I dyrene?
Dyrene bliver tilset dagligt af Molslaboratoriets personale. Det gælder både heste og kvæg
Ud over det normale tilsyn bliver der foretaget en grundig kortlægning af alle dyrs tilstand, en Life Quality Score, hver 14 dag i sommerhalvåret og ugentligt i vinterhalvåret - endog hyppigere, hvis der er behov.
- På den måde ville man også få mulighed for at se til dem hver dag, så man er sikker på, man kan kontrollere dem for parasitter og sikre, at de har det godt og kan sætte ind, hvis der er nogen, der lider.
- Desuden skulle der være et sted, hvor hovene naturligt slides eller mulighed for, at man kunne hjælpe dem, hvis de bliver slidte. Og så mener jeg også, at det er et problem, at dyrene parrer sig, som de vil. Det er man nødt til at administrere, for køerne bliver nærmest voldtaget af tyrene lige så snart, de er kønsmodne og har ikke mulighed for at komme væk som i den vilde natur.
- Jeg vil også gerne erstatte GPS-halsbåndene med chips, hvis det ikke er en mulighed at komme helt af med GPS'erne.
- Sidst, men ikke mindst, er der brug for en uvildig instans, der vurderer de her sager. Jeg mener ikke, at Fødevarestyrelsen og embedsdyrelægen er uafhængige, når de laver deres vurderinger. Deres manglende indgriben over for Molslaboratoriet har betydet, at jeg har mistet min tillid til dem, siger Dorthe Bräuner Jensen.
Dyrenes Beskyttelse har tillid til myndighederne.
For at nuancere Dorthe Bräuner Jensens mistillid til myndighederne, har vi spurgt Dyrenes Beskyttelse, der også kæmper for dyrenes velfærd, om de har tillid til myndighederne. De svarer:
- Dyrenes Beskyttelse har tillid til, at Fødevarestyrelsen og Embedsdyrelægen laver korrekte vurderinger ud fra Dyrevelfærdsloven, når de er på kontrolbesøg hos Molslaboratoriet.
- Dyr i menneskers varetægt må aldrig udsættes for udsultning eller vanrøgt. Det er vores holdning, at man har et ansvar for udsatte græssende husdyr bag hegn og sikre, at de ikke sulter eller på nogen anden måde lider overlast, da de ikke har mulighed for at søge andre steder hen.
- Når myndighederne i eksemplet med anmeldelserne af Molslaboratoriet vurderer, at der ikke er nogen grund til anmærkninger, stoler vi på den vurdering, men vi er meget opmærksomme på, at tingene hurtigt kan udvikle sig i en forkert retning, og det er vigtigt for os, at borgere er vågne og rapporterer det, hvis de ser dyr som mistrives.
- Vi havde gerne set, at naturnationalparkerne (Obs. Molslab er ikke en Naturnationalpark) skulle føre jævnligt tilsyn med dyrene på individniveau, præcis ligesom landmanden skal med sine dyr. Men dette har politikerne desværre ikke været lydhør overfor.
Molslaboratoriet ønsker ikke at medvirke i artiklen
Vi ville gerne have forholdt Molslaboratoriet den kritik, som Dorthe Bräuner Jensen bringer i denne artikel. De har desværre ikke ønsket at medvirke.
Når vi alligevel vælger at bringe artiklen, er det med ønsket om at skabe en forståelse for, hvorfor kritikerne er utilfredse med rewildingprojektet.