- Det er en løbende proces. Vi må ikke hvile på laurbærerne.

Det er kun gået én vej med tilflytningen til Mols de seneste år. Fremad.

Ser man nærmere på kommunens seneste befolkningsprognose, ser den udvikling stort set ud til at fortsætte.

Derfor er det nærliggende at tro, at et arrangement som Mød Mols på søndag, hvor Mols i Udvikling inviterer potentielle tilflyttere til brunch i Tved Forsamlingshus, er overflødigt. Men det er langt fra tilfældet, hvis man spørger Ole B. Sørensen fra Mols i Udvikling, der har boet på Mols hele sit liv.

- Vi må ikke glemme, hvad der var årsagen til, at vi i sin tid startede arrangementet og Mols i Udvikling, siger Ole B. Sørensen med henvisning til initiativer, der blev startet i 2014/2015.

På grund af dalende børnetal satte kommunen i 2014/2015 sig for at lukke den ene af tre børnehaver og at flytte en af de tilbageværende børnehaver ind i en længe i den lokale skole, Molsskolen.

Samtidig var lukning af udskolingen på Molsskolen et tilbagevendende tema for politikerne, hver gang kommunebudgetterne skulle på plads. Det var en udmelding, der gav usikkerhed og ikke befordrende for tilflytning af børnefamilier.

Derfor satte en gruppe sig for at gøre noget for at vende udviklingen, hvilket var startskuddet til etablering af Mols i Udvikling.

- Hvis vi ikke løbende tiltrækker nye familier og får flere til at tænke, at det ikke er helt fjollet at flytte til Mols, kan det i værste tilfælde få betydning for skolens - og dermed hele områdets - fremtid, siger Ole B. Sørensen fra Mols i Udviklings bosætningsgruppe.

Derfor er det både med øje for Mols' fremtid og med henblik i at få gang i et tilbagevendende arrangement, der har været sat på standby på grund af covid-19, at interesserede børnefamilier søndag igen inviteres til Mød Mols, hvor oplæg fra Borgerforeningen og Mols i Udvikling, mol- og helboer og ture til Mols Bjerge, Molsskolen, Børnehuset Mols, Naturbørnehaven Mols Bjerge og Syddjurs Friskole skal overbevise gæsterne om, at fremtiden ligger på Mols.

Siden 2018 er antallet af borgere i Mols' skoledistrikt steget med 135, og den udvikling ser ud til at fortsætte - dog ikke i samme tempo.

I kommunens nyeste befolkningsprognose stiger befolkningstallet til 3.917 i Mols' skoledistrikt i 2034.

Det er en stigning på 52 borgere i forhold til i år.

En væsentlig nuance i det stigende befolkningstal er, at antallet af børn i aldersgruppen 5-14 år og voksne i aldersgruppen 25-42 år sammenlagt stiger med 241, mens antallet af borgere i aldersgrupperne 43-66 og 67-84 år sammenlagt falder med 266.

- Vi bilder os ikke ind, at vi med arrangementerne kan tage hele æren for den øgede tilflytning, men vi har fået mange tilkendegivelser fra tilflyttere om, at de har været til vores arrangementer og har fået et godt indtryk af os, siger Ole B. Sørensen.

Selvom Ole B. Sørensen ikke mener, at en aldersgruppe er mere velkommen end en anden, ser han nogle åbenlyse fordele i at tiltrække borgere på et vis stadie i deres liv.

- Det er naturligvis en fordel, hvis det er par, der enten lige har fået børn eller snart skal have børn. Når først ens børn er faldet til i en daginstitution eller skole, er familierne mere tilbøjelige til at blive, siger Ole B. Sørensen

Med befolkningstilvæksten på 135 siden 2018 er Mols det skoledistrikt, der har den tredje højeste stigning i antallet af borgere.

Der er dog et stykke til op til Hornslet og Rønde, der med afstand har fået flere tilflyttere de seneste år.

Selvom Ole B. Sørensen gerne vil have flere tilflyttere til Mols, ser han dog ikke med misundelse på de to distrikter.

- Vores største aktiv er naturen. Den kan ingen stjæle fra os eller konkurrere imod. Dem, der flytter til Syddjurs for primært at bo tæt på Aarhus, er ikke dem, der søger til Mols. Hvis man bor på Mols, kan man godt undvære en bus på skinner, siger Ole B. Sørensen med henvisning til letbanen.

For bosætningsgruppen hos Mols i Udvikling stopper indsatsen dog ikke, når tilflytterne kan trække "til salg"-skiltet op. Der er nemlig udpeget ambassadører i flere af de 24 landsbyer, som Mols i Udvikling dækker, der banker på døren og byder nye beboere velkommen.

- Vi, der har boet her i flere år og er engagerede i Mols i Udvikling, kender jo mange rundt omkring i landsbyerne. Derfor er det lykkedes og gennem eget og andres netværk at finde nogle gode lokale kræfter, der kan tage godt imod tilflytterne med en flyer og tilbuddet om at høre lidt mere om det område, de er flyttet til, siger Ole B. Sørensen.

Desuden inviteres tilflytterne til velkomstbrunch, hvor de har mulighed for at høre mere om deres nye lokalområde.

- Vi vil selvfølgelig gerne sikre, at tilflyttere føler sig velkomne og opdager de mange muligheder, der er på Mols. Samtidig er det værd at huske på, at tilflytterne også bliver ambassadører og en slags reklamesøjler, når de skal fortælle deres venner om Mols. Derfor er det også vigtigt for os at byde tilflytterne velkommen på en ordentlig måde, siger Ole B. Sørensen.

Mens velviljen til at tiltrække nye molboer er stor, kan man ikke sige det samme om udbuddet af boliger.

Ifølge Boligsiden er der i 8420 Knebel i øjeblikket 18 villaer og en landejendom til salg, mens Boligportalen har en lejlighed og en luksusvilla med 11 værelser til 30.000 kroner om måneden til leje.

- Det er en reel udfordring og en frustration, for vi er i mange år blevet stillet i udsigt, at DjursBo skulle bygge et alment boligprojekt på Energivej i Knebel, men det er endnu ikke blevet til noget som helst.

- Hvis det var muligt for flere af de ældre borgere at flytte fra deres huse til lejelejligheder her på Mols, ville det naturligvis betyde, at der kom flere huse på markedet til tilflytterne.

Ud over boligprojektet er der en udstykning på Bøgebjerget i Knebel, der forventes solgt over de kommende år.

I foråret 2022 forventes 16 nye byggegrunde i Vrinners at blive udbudt til salg.

SyddjursLIV har forsøgt at få Dennis Larsen, der er direktør hos DjursBo, til at svare på, hvornår byggeriet går i gang. Han er endnu ikke vendt tilbage på vores henvendelse. 

85 kvadratmeter og byliv på Frederiksberg eller 240 kvadratmeter og naturen på Mols?

Det endte med at blive valget, som parret Torben Salomonsen og Dorthe Bach stod over for, da de for fire år siden skulle træffe en beslutning om deres families fremtid.

Efter mere end tyve år på Frederiksberg havde parret både job og netværk i hovedstadsområdet, men med tre piger og en lejlighed på 85 kvadratmeter på fjerde sal uden elevator fristede tanken om en tilværelse på landet med masser af natur og plads.

Når parret blev opmærksomme på Mols, skyldtes det blandt andet, at de inden flytningen havde et sommerhus i området.

- Det er jo et dejligt område, som vi har haft et godt øje til i mange år, og så har vi også fulgt Mols i Udviklings arbejde. Derfor undersøgte vi, hvordan det er at bo her uden for feriesæsonen og hvad man kan lave her. Mols har den helt perfekte kombination af natur og et godt lokalmiljø. Det faldt vi for, siger Torben Salomonsen, der selv oprindeligt kommer fra Ugelbølle.

- Derfor stod valget ikke mellem Frederiksberg og et sted i Syddjurs. Det var Mols eller ingenting, siger Torben Salomonsen.

Trods tilværelsen som sommerhusejer på Mols og en barndom i Ugelbølle kendte Torben Salomonsen og familien ikke andre end lidt familie, da de flyttede til Mols.

Det viste sig dog ikke at blive et problem at lære nye mennesker at kende.

- Når man kommer med tre børn, lærer man hurtigt nogen at kende gennem deres skoler og børnehave. Vi oplevede en fed åbenhed og en hånd, der blev taget imod, når man rakte den frem, siger Torben Salomonsen.

Familien fik også besøg af en af de lokale ambassadører, som Mols i Udvikling har engageret i flere af de 24 landsbyer. Ambassadørernes opgave er at banke på hos tilflyttere og byde dem velkommen med en flyer og lidt viden om tilflytterens nye område.

Desuden deltog familien i Mols i Udviklings velkomstbrunch, hvor flere af paraplyorganisationens ambassadører også var med.

- Det er fedt, at man bliver budt velkommen på den måde. Der er virkelig et solidt grundlag for at falde godt til. Hvis man ikke gør det ved at møde andre forældre på børnene skole og i deres børnehave, er der mange andre muligheder, som Mols i Udvikling står bag, siger Torben Salonomsen, der sidenhen selv har valgt at blive aktiv i Mols i Udvikling.

Det er dog ikke helt uden omkostninger at flytte fra byen til Mols.

- Det er klart, at der ikke er det samme byliv her. Der er også sociale kæder fra Frederiksberg, der knirker lidt, så der skal arbejdes for at holde liv i gamle sociale bånd samtidig med, at der skabes nye her. Og så savner jeg at cykle til til alle ting - det gør man ikke her med så mange bakker, siger Torben Salomonsen.

Selvom det manglende byliv er et af de større tab, som Torben Salomonsen fremhæver, giver det ingen anledning til at overveje, om en letbaneby med kortere vej til Aarhus havde været løsningen.

- Det er med åbne øjne, at vi er flyttet på landet. Derfor kunne vi ikke finde på at bo i en af letbanebyerne bare for at være tættere på Aarhus. Hvis byliv havde betydet mere, skulle vi være blevet på Frederiksberg.

Når Mols i Udvikling arbejder for at tiltrække og tage godt i mod tilflyttere, skyldes det blandt andet tidligere frygt for Molsskolen og Mols' fremtid på grund af dalende befolkningstal. Udviklingen i 2014/2015 var årsagen til opstarten af Mols i Udvikling.

Trods forhistorien bekymrer Mols' fremtid umiddelbart ikke Torben Salomonsen.

- Alene i den tid, hvor vi har boet her, er der kommet fire-fem nye familier til i det område, vi bor i. Så vi oplever, at området er i fremgang.

Med beslutningen om at flytte til Mols blev familien en del af en positiv tendens. Siden 2018 er antallet af borgere i Mols' skoledistrikt nemlig steget med 135, og den udvikling ser ifølge kommunens seneste befolkningsprognose ud til at fortsætte.

I den seneste befolkningsprognose stiger befolkningstallet til 3.917 i Mols' skoledistrikt i 2034.

Det er en stigning på 52 borgere i forhold til i år.

En væsentlig nuance i det stigende befolkningstal er, at antallet af børn i aldersgruppen 5-14 år og voksne i aldersgruppen 25-42 år sammenlagt stiger med 241, mens antallet af borgere i aldersgrupperne 43-66 og 67-84 år sammenlagt falder med 266.

Onsdag eftermiddag modtog Østjyllands Politi tre anmeldelser om, at en mand havde taget kontakt til unge piger ved henholdsvis Rønde Skole og Mørke Skole. Det fremgår af Østjyllands Politis døgnrapport.

Over for SyddjursLIV uddyber Østjyllands Politi, at der er tale om en yngre mand, der er bosat i kommunen.

I Rønde Skoles store spisefrikvarter i tidsrummet mellem klokken 12.00 og klokken 12.30 tog manden først kontakt til to piger på 15 og 16 år, der gik en tur forbi gymnasiet. Han spurgte pigerne, om de havde en cigaret, hvilket de afviste. Herefter stillede han flere personlige spørgsmål om deres navne og alder, hvorefter han stoppede op og gik hen og satte sig ind i en bil.

Umiddelbart efter gentog episoden sig, da manden i sin bil kørte op på siden af en 15-årig pige, der var på vej hen til et busstoppested for at tage bussen hjem fra skole. Han blev siddende i bilen, men stillede stort set de samme spørgsmål som til de to andre piger. Han tilbød også gentagne gange den 15-årige pige et lift, hvilket hun afviste. Til sidste kørte han fra stedet.

Manden kørte tilsyneladende direkte mod Mørke, hvor han omkring klokken 12.40 tog kontakt til en 13-årig pige, der stod på parkeringspladsen ved Mørke Skole og ventede på at blive hentet.

Pigen så manden køre ind på parkeringspladsen og stige ud af bilen, hvorefter han gik direkte hen til hende. Han gav hende flere komplimenter og stillede også hende nogle personlige spørgsmål, hvorefter han spurgte, om han måtte kramme hende, og hun gav ham et kort kram.

Men da han efterfølgende spurgte, om han også måtte få et lille kys, sagde hun nej og bad ham gå væk, hvilket han gjorde.

Den 13-årige pige fik taget et billede af den bil, manden satte sig ind i, og sammenholdt med de forklaringer, de fire piger er kommet med, har politiet en ret god formodning om, hvem manden er.

På baggrund af oplysningerne har Østjyllands Politi torsdag afhørt manden. Det oplyser Janni Ord Lundager, der er kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi.

- Der var ikke grundlag for at rejse en sigtelse på baggrund af det, han gjorde onsdag, men i forbindelse med afhøringen havde vi en opdragende samtale med ham om hans opførsel, siger Janni Ord Lundager.

Hun opfordrer generelt børn, der oplever henvendelser som dem, pigerne oplevede i går, til at handle ligesom pigerne.

- Pigerne handlede korrekt i situationen. I den type situationer skal man enten afvise eller ignorere den, der henvender sig, siger Janni Ord Lundager.