- I en verden, som på mange måder ikke er rar at være i på grund af krig, ufred og klimakriser, er det vigtigt at skabe åndehuller.

Det mener Sofie Magos, der i 2016 købte Havmøllen - en gammel møllegård fra 1677 placeret ved én af Djurslands mest besøgte naturområder ved Jernhatten.

- Jeg har boet i området i 22 år og elsker både lokalområdet og naturen her. Derfor samlede jeg nogle af de gode lokale kræfter om projektet. Jeg kan godt lide at være med til at skabe noget, der giver andre mulighed for at starte nye projekter, siger Sofie Magos.

Sidste år blev den nyistandsatte møllegård og stuehuset med to eksklusive ferielejligheder taget i brug. Samtidig med at det blev muligt at leje ferielejlighederne og selskabslokalet, blev der arrangeret fællesspisninger og sommerkoncerter, mens gårdbutikken og cafeen gav gæster mulighed for at købe lokalproducerede varer og mad.

- Med rammerne her og gårdbutikken har jeg forsøgt at give lokale producenter et vindue, hvor de kan sælge de produkter, de selv producerer. Samtidig giver vores fokus på brug af lokale råvarer fra mikroproducenter både i gårdbutikken og i køkkenet gæsterne mulighed for at få en bæredygtig madoplevelse med lokale råvarer og mad, der er lavet fra bunden, siger Sofie Magos.

Arrangementerne hos Havmøllen var sidste år så stort et tilløbsstykke, at antallet af fællesspisninger og sommerkoncerter øges i den kommende turisthøjsæson. Det sker med et langsigtet mål for øje.

Når Sofie Magos i sin tid havde mulighed for at købe og istandsætte Havmøllen, skyldtes det blandt andet, at hun er en af milliardæren Aage V. Jensens arvinger.

Havmøllen er et filantropisk initiativ. Derfor er det ikke et mål for Sofie Magos selv at tjene penge til sig selv på projektet.

- Jeg har det, jeg skal have og bruge. For mig er det vigtigt, at stedet hviler i sig selv og er bæredygtigt på den måde, at vi tjener penge, så lønningerne bliver betalt, så jeg ikke selv skal smide penge i, siger Sofie Magos.

Derfor er udlejningen af selskabslokalet og de to ferielejlighederne og indtægterne fra sommerens koncerter og fællesspisninger primært med til at sikre den daglige drift og udviklingen af den nye kulturinstitution, som holdet bag Havmøllen karakteriserer det nye samlingssted som. Målet er, at Havmøllen i endnu højere grad skal komme lokalbefolkningen til gode.

- Vi vil helst være her for lokalbefolkningen - også uden for turistsæsonen. Vi er ikke sat i verden for at lave private selskaber, bryllupper og konfirmationer. Det er sjovt nok, men arrangementerne skal bruges til at skabe en anden værdi.

- Når vi laver de her ting, er det ikke for enhver pris. Vi tager os god tid til det og gør det med stor omhu. Folk skal føle sig velkomne, men det skal også bidrage til, at vi kan skabe kulturel og social værdi her på stedet.

- Når vi laver fællesspisning om sommeren, er det lidt dyrere. Der sker lidt mere, der er lidt flere folk på arbejde, men det er også der, melet skal males og vi skal skabe omsætning, der kan få stedet til at hænge sammen om vinteren, siger Daniel Berg Saarori, der er projektudvikler og blandt andet står for udlejningen af selskabslokalet og ferielejlighederne.

De forskellige typer gæster, som forskelligartede tilbud som eksklusive ferielejligheder og et koncept som fællesspisning tiltrækker, afspejler sig også i de arrangementer, som Havmøllen afholder.

- Det er svært at sætte en skabelon på, hvem der lejer ferielejlighederne. Man kan sige, at lejlighederne ikke er de billigste på Djursland og helt klart er for dem, der går op i æstetik. Et enkelt fælles karaktertræk for lejerne er, at mange af dem kører i elbiler. Det er folk, der har penge, men alligevel tænker over, hvordan de bruger dem, siger Daniel Berg Saroori.

I kontakten med lejerne af ferielejlighederne gør han dem opmærksomme på, at fællesspisninger, koncerter og andre arrangementer lige ude foran lejlighederne er en del af pakken, når man lejer en ferielejlighed hos Havmøllen.

- Her kommer alt fra fine konservative gæster til hippier. Alle mulige samfundslag kommer her. Det er min oplevelse, at vi har skabt et sted, hvor folk føler sig til rette. Her kan dem fra Grobund spise sammen med advokaterne fra Ebeltoft, og det er en mulighed, som mange tager til sig, siger Sofie Magos.

Hun mener, at der generelt er et behov for, at forskellige typer af gæster møder hinanden.

- Ofte går man ud med venner eller familie og taler om de ting, man plejer, og klapper hinanden på ryggen. Men nogle gange er det altså fedt at blive udfordret og møde mennesker til en fællesspisning ved et langbord, der måske ser tingene på en anden måde.

- Det synes jeg på en eller anden måde, vi danskere kan mangle. Vi er lidt for indelukkede og introverte. Vi holder os lidt for os selv og taler ikke med naboen. Når Det Grænseløse Køkken har lavet mad hos os, har jeg virkelig oplevet hvad der sker, når mennesker mødes på tværs af alder, meninger og holdninger, siger Sofie Magos.

Selvom fællesspisning og mødet med andre fra lokalområdet, man normalt ikke taler med, kan lede tankerne på livet i forsamlingshusene, kan Havmøllen ifølge Daniel Berg Saroori ikke blot kan karakteriseres som et moderne forsamlingshus.

Det skyldes blandt andet, at stedet er gearet til at håndtere mere moderne selskaber, ligesom produktionsfaciliteterne i køkkenet er på et helt andet niveau end det lokale forsamlingshus.

Alligevel ønsker Havmøllen at varetage nogle forsamlingshusfunktioner.

- Vi vil eksempelvis gerne gøre det muligt for folk at holde kor herinde en gang om ugen. Vi lægger også lokaler til Bæredygtighedsgruppens fredagsbar, ligesom vores hverdags take away hver torsdag og fællesspisninger også er tilbud, der som koncept minder lidt om noget, man kan møde i forsamlingshuse, siger Daniel Berg Saroori.

Som et led i Havmøllens arbejde fungerer stedet som et slags projektkontor for lokale, der gerne vil have sparring og hjælp til et projekt.

- Vi har ikke lavet så mange aktiviteter med udefrakommende endnu, så vi tager det, som det kommer. Hvis folk har ideer, tager vi imod dem med kyshånd, og vi hjælper gerne med at være projektkontor og hjælpe i gang, siger Daniel Berg Saroori.

Når samtalen falder på, hvilke værdier projekterne skal leve op til for at få hjælp af Havmøllen, lægger Sofie Magos særligt vægt på omtanke for mennesker og natur.

- Det er meget essentielt, at man passer godt på naturen. Derfor har vi meget fokus på, hvad vi spiser, omtanke for dyr og tanken om at passe ordentligt på os selv og hinanden.

- Dermed ikke sagt, at jeg aldrig tager på McDonalds. Det gør jeg også engang i mellem, siger Sofie Magos, der også erkender, at Havmøllens værdier også giver mulighed for fortolkning, når lokale projektmagere byder sig til, siger Sofie Magos.

- Vi har blandt andet hjulpet Børge, der holdte et oplæg om at gå herfra til Santiago i Spanien. Vi hjalp ham med billetter, annoncering på forskellige platforme og ved at gøre rummet klar til oplæg. Vi har også et kor, der fast kommer her og øver. Men vi har ikke planer om at lægge lokaler til en masse ungdomsfester. Der skal være omtanke for lokalmiljøet, siger Daniel Berg Saroori.

Men åbenheden over for nye projekter har også grænser.

- Hvis Rasmus Paludan kommer og spørger, om han må afholde årsmøde hos os, siger vi nej tak - både af logiske og praktiske årsager.

- Men omtanke for mennesker og natur betyder eksempelvis ikke, at der ikke er plads til en samtalesalon for karrierekvinder, som vi tidligere har afholdt. Så vi har nogle grundlæggende værdier, men tager det meget som det kommer, siger Daniel Berg Saroori.

Trods det øgede kendskab til Havmøllen er der stadig mange, der ikke kender Syddjurs' nye kulturinstitution.

- Vi oplever, at folk føler, de har fundet en lille perle, når de finder os.

- Lige nu har vi gæster fra Californien, der er overvældet af stedet. De havde været i København og Legoland og ledte efter et godt overnatningssted på Airbnb. Da de tog til Danmark, lå det formentligt ikke i kortene, at de skulle ende med at overnatte lige uden for Hyllested Skovgårde. Men de er her nok mest på grund af den lækre ferielejlighed og omgivelserne, siger Sofie Magos.

- Men der er også noget magisk over, at folk kommer helt herud og ikke ved så meget om stedet og oplever den fantastiske natur, vi er omgivet af, siger Daniel Berg Saroori.

Ud over sommerkoncerter og fællesspisninger er der en række forskellige nye arrangementer på vej. En lokal kvinde har blandt andet bedt om hjælp til at stable skovbadning, der er en japansk terapiform, på benene.

Når højsæsonen er overstået, har Havmøllen også fået støtte af kommunen til at søsætte en række årstidsevents, der skal samle lokale om traditionelle samlingspunkter som en solhvervsfest til Sankt Hans, høstfest i sensommeren og en vintersolhvervsfest.

Et samlet stiforløb, der går hele vejen rundt om Djursland, og som forhåbentligt kan være med til at åbne folks øjne for, hvor skøn natur Djursland har.

Det er tankerne bag Djurslandsstien, der i disse dage får opsat nye skilte og bliver repareret de steder, det er nødvendigt.

Egentligt er stien slet ikke ny. Det er de to stier Nordsøstien, med udgangspunkt i Norddjurs, og Molsruten, med udgangspunkt i Syddjurs, der er lagt sammen og har fået nyt navn.

Til sammen giver det en rute på 150 kilometer, der starter i Udbyhøj og slutter i Risskov.

- At vi nu har én samlet sti, der hedder det samme og har samme skiltning, synes jeg er en kæmpe fordel. Vi vil gerne have folk ud i naturen, og det er klart, at god skiltning gør det nemmere for folk, siger Bodil Richardt, projektleder i Norddjurs Kommune.

Hun er tovholder på projektet og har været med til at beslutte, at stien skal have nyt navn.

- Udover at stien får nyt navn, gør vi meget ud af at kortlægge den og gøre det nemt for folk at søge den frem. Håbet er, at det er med til at skabe opmærksomhed på Djursland og viser, hvor skønt her er. Vi håber også, at stien er med til at gøre det klart for folk, at vi har rigtig mange gode naturoplevelser, siger Bodil Richardt.

Nordsøstien fik sit navn i 2006, som en del af det transnationale EU-projekt North Sea Trail. Her kortlagde man vandreruter i Nordeuropa, og stien på den norddjurske kyst fik altså navnet Nordsøstien.

- Det er jo lidt pudsigt, at stien hedder Nordsøstien, når den ligger ved Kattegat, men det er fordi ruten var en del af en række stier andre steder i Danmark. Så det gav god mening at stien fik det navn, siger Bodil Richardt.

I dag understøttes projektet ikke længere af EU og kommunen har heller ikke længere pligt til at videreføre projektet. Det var også det daværende Aarhus Amt, der havde samarbejdet med EU.

Derfor giver det ifølge Bodil Richardt god mening, at kommunerne nu har hjemtaget projektet.

Sidste år bevilgede kultur- og fritidsudvalget i Norddjurs Kommune 300.000 kroner til en relancering og opgradering af stien.

Som projektleder satte Bodil Richardt sig sammen med en række øvrige i kommunen, og de tog også hurtigt kontakt til Syddjurs Kommune.

- Det er klart, at turister og andre, der vandrer på stierne, ikke går op i hvor kommunegrænsen er. Derfor skal vi heller ikke tænke på kommunegrænsen som værende en skarp grænse, siger hun og fortsætter:

- I min optik giver det god mening, når nu stien skal have et løft, at Norddjurs og Syddjurs arbejder sammen, for det er til glæde for alle - både kommunerne, men også turister og lokale.

I den forbindelse blev de også enige om, at stien skulle skifte navn.

- Navnet Nordsøstien er ikke smidt under bussen, for mange kender stien under det navn. Men vi har fundet på noget mere intuitivt og mundret, siger Bodil Richardt.

Undervejs i projektet har man i både Nord- og Syddjurs arbejdet med at tydeliggøre, hvor stien går, ligesom man på stien med skilte har gjort det tydeligt, hvilken vej man skal gå.

Bodil Richardt håber, at mange vil benytte sig af stien i fremtiden.

- Nu venter sommerferien lige om hjørnet, og i den forbindelse er det jo oplagt at komme ud i naturen. Der er shelters langs ruten, som man kan sove i, og generelt mange gode natur- og kulturoplevelser undervejs, siger hun.

Vælger man at benytte sommerferien til at komme ud i den danske natur, er der formentligt en god chance for at støde på andre vandrere.

I forbindelse med de mange corona-nedlukninger var der mange, der søgte ud i naturen, og den tendens lader ifølge Naturstyrelsen til at fortsætte nu, hvor vi er på den anden side.

Eksempelvis er trafikken på det landsdækkende kort over friluftsoplevelser udinaturen.dk stadig stigende.

I 2021 var der over 2,2 millioner unikke besøgende. Det er mere end tre gange så mange besøgende som i 2019.

Men Naturstyrelsen kan også se på sine naturtællere, at mange stadig gerne tager ud i naturen.

Naturstyrelsen har tællere i udvalgte naturområder, som tilsammen giver en indikation af både lokale og landsdækkende tendenser med de usikkerheder, der altid er forbundet med den slags tællinger.

- Forhåbentligt kan vi også være med til at give folk nogle skønne oplevelser i naturen, siger Bodil Richardt.

Et højskoleophold i Ry for godt 13 år siden kickstartede 32-årige Christine Staugaards interesse for naturen.

Hun gik på naturlinjen, hvor man selvsagt bruger en del tid udenfor, og der blev blandt andet tændt bål, roet i kajak og vandret og overnattet en del udenfor.

- Glæden ved at være udenfor blev plantet i mig på det tidspunkt. Jeg opdagede, hvor fedt det rent faktisk kan være at sidde og glo ind i et bål og bare være til, fortæller Christine Staugaard.

Hun bor i dag i København, hvor hun arbejder som pædagog, men fridage og ferie bliver ofte brugt udenfor. Allerhelst på at vandre, og af den grund har Christine Staugaard oplevet en hel del dansk natur.

- Det er en god måde at se noget nyt af Danmark. Jeg kommer steder, hvor jeg ellers måske ikke ville komme, siger hun.

Til sommer har Christine Staugaard planer om at besøge Djursland.

Det primære formål med den tur er at besøge Djurslandstien.

- Jeg synes, det kunne være supersjovt med tiden at gå hele strækningen fra Randers til Aarhus, men jeg har ikke travlt. Det vigtigste er at nyde processen, og ikke at færdiggøre ruten på kortest mulige tid, siger Christine Staugaard.

Den tilgang har hun god erfaring med, og i øjeblikket er hun i gang med at gå Hærvejen, der er en flere hundrede kilometer lang vandre- og cykelrute, der løber på langs ned gennem Jylland.

- Den proces kan nærmest strække sig over flere år, men det vigtigste er heller ikke at kunne sige, at jeg har gået Hærvejen - men at jeg har nydt processen undervejs, siger Christine Staugaard.

Generelt holder Christine Staugaard af lange vandreruter, der kan brydes op i mindre dele over lang tid.

- Udover at det giver mig mulighed for at opleve en del natur og se en del af Danmark, jeg ellers ikke ser, så giver det en form for tilfredsstillelse, at man langsomt kan fuldføre mere og mere af ruten, siger hun.

Op gennem sine 20'ere var Christine Staugaard ikke nødvendigvis god til at vedligeholde sin hobby og komme ud at vandre, men glæden ved det fortsatte med at bo i hende, og hun tog på ture med venner eller familie.

- Langsomt er jeg blevet endnu mere glad for det. Man kommer ud og bevæger kroppen mens man opholder sig i naturen, som udover at være skøn og smuk, også er et sted, hvor der er ro og plads til bare at være, siger hun.

De seneste år er Christine Staugaard også begyndt at vandre alene.

- Det er ret nyt for mig, men jeg synes, at det er sindssygt fedt. Hvis man tænker over det, så er det ikke så tit, at man har mulighed for at være i sit eget selskab. Ens liv handler meget om at være sammen med andre. Vi er sammen med andre, når vi er på job, og vi er sammen med andre, når vi kommer hjem. Men indimellem er det rart at blive fri for det og bare være sig selv, siger hun.

Når Christine Staugaard kommer ud i naturen, finder hun straks ro.

- Det er en meget sanselig oplevelse for mig. Mange af os lever et liv, hvor man hele tiden er i gang med noget eller hele tiden skal noget. Når jeg vandrer, handler det bare om at komme fra A til B. Det kan næsten ikke blive mere enkelt, siger hun og fortsætter:

- Når jeg vandrer, kan jeg ikke komme hurtigere frem. Det betyder, at jeg er helt til stede i nuet og alene med mine tanker, mens jeg går. Den ro er vidunderlig.

God skiltning og stiforhold, der gør det nemmere at komme til, er alfa og omega, når Christine Staugaard vandrer.

Derfor er hun glad for, at Djurslandstien i forbindelse med relanceringen har fået et brushup og bedre skiltning på den 150 kilometer lange rute.

- Jeg kan godt lide, når jeg skal bruge et kort eller min telefon så lidt som muligt. Derfor betyder god skiltning meget for mig, siger hun og fortsætter:

- Generelt er det fedt, når det er gjort så nemt for os vandrere som muligt. God skiltning, gode stiforhold og gode overnatningsmuligheder tæt på vandreruten gør turen meget bedre.

Hun har ikke et yndlingssted at vandre, men nyder særligt at gå lange ture omgivet af skoven.

- Det mest vidunderlige er næsten at gå i en skov, hvor træerne er mange meter høje, og man ikke kan se andet end træer i miles omkreds. At høre vindens susen i de store trækroner er helt magisk, siger hun.

Med 68,3 procent af stemmerne stemte et stort flertal i Syddjurs for afskaffelsen af det danske EU-forsvarsforbehold, der var til afstemning i går.

15.245 stemte ja, mens 7.084 - svarende til 31,7 procent, stemte nej.

200 stemte blankt, mens 50 stemmer var ugyldige.

Dermed er opbakningen til afskaffelsen en smule højere i Syddjurs end på landsplan, hvor 66,9 procent endte med at stemme for og 33,1 procent stemte imod.

Stemmeprocent i Syddjurs var på 68,10 procent. Ved EU-afstemningen om Retsforbeholdet i 2015 var den på 72,83 procent.

Både på Mols og i Ebeltoft lå stemmeprocenten over 70 procent, mens Ryomgård var det afstemningsområde, hvor den laveste andel af de stemmeberettigede valgte af afgive deres stemme. Stemmeprocenten lå på 62,61 procent.