Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger SyddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Havmøllen skal være et åndehul i en verden med krig, ufred og klimakriser. Det mener Sofie Magos og Daniel Berg Saroori, der udgør størstedelen af holdet bag Havmøllen ved Hyllested Bjerge. Foto: Søren Øhlers.

- Her møder advokaten dem fra Grobund

Der er honning fra Hyllested Bjerge og relish lavet af chilier fra Hanne Bjerringholms have på hylderne, lokale kunstmaleres værker på væggene og "fancy kaffe" blandt valgmulighederne på den obligatoriske sorte kridttavle på væggen, når man træder ind i Havmøllens cafe.

I det nyopførte stuehus ved siden af, har en familie fra Californien valgt at booke de to ferielejligheder med udsigt ud over Kattegat og øen Hjelm.

- Det er meget tilfældigt, at de er endt her lidt uden for Hyllested Skovgårde. De er på ferie i Danmark og har besøgt København og Legoland i Billund, inden de opdagede muligheden for at overnatte her på Airbnb, siger Sofie Magos, der ejer Havmøllen.

I 2016 købte hun den dengang faldefærdige gård og renoverede den. Når højsæsonen for turisme for alvor går i gang, er det blot det andet år, at Sofie Magos og det lille hold bag Havmøllens mange projekter arrangerer sommerkoncerter og fællesspisninger.

Når vi har valgt at besøge Havmøllen, er det blandt andet på foranledning af en af de sommerhusejere, der læser SyddjursLIV for at følge udviklingen i det område, hvor han tilbringer sine ferier. Siden sidste sommer, hvor han så de mange biler på Havmøllens parkeringsplads, har han tænkt over, hvordan projektet ville gå.

Selvom vores læsers interesse i Havmøllen er velment, og turister er meget velkomne hos Havmøllen, viste præmissen om at besøge en af vores kommunes nyere turistattraktioner sig ikke helt at holde, da jeg besøgte Havmøllen.

For selv om salg af lokalproducerede varer, cafe tæt på en populær turistattraktion som Jernhatten, sommerkoncerter og udlejning af luksuslejligheder ved første øjekast ligner en turistattraktion som mange andre, er Sofie Magos' mål og ambitioner et helt andet sted.

- I en verden, som på mange måder ikke er rar at være i på grund af krig, ufred og klimakriser, synes jeg det er vigtigt at skabe åndehuller, hvor nye venskaber kan opstå, hvor folk kan føle glæde og ikke mindst få lyst til at skabe nye ting. Og så er et af formålene med Havmøllen at drive et sted med arrangementer, der kan køre hele året rundt, for vi er her mest for lokalbefolkningen, siger Sofie Magos.

Du kan læse mere om den kombinerede kulturinstitution og turistattraktion i dette nyhedsbrev, hvor vi også fortæller om en attraktion på tværs af kommunegrænserne i Syddjurs og Norddjurs, der nu bliver rebrandet.

Tak, fordi du følger med og læser SyddjursLIV.

P.S. Hvis du ikke allerede er fuldgyldigt medlem af SyddjursLIV, kan du for 39 kroner om måneden blive det lige her.

Det er selvfølgelig også helt okay, hvis du hellere vil se os lidt mere an. Derfor vil du stadig modtage vores nyhedsbrev gratis, hvor vi hver gang giver vores bud på nogle udvalgte historier fra Syddjurs.

Og skulle du få lyst til at få den fulde oplevelse med fri adgang til det hele, vil vi glæde os til at byde dig velkommen ombord.

Billede af Søren Øhlers
Billede af skribentens underskrift Søren Øhlers Journalist
Sofie Magos købte og påbegyndte istandsættelsen af Havmøllen i 2016. Foto: Søren Øhlers.

Åndehul ved Jernhatten skal være en kulturinstitution og danne rammen for mødet mellem "dem fra Grobund og advokaterne fra Ebeltoft"

Da Sofie Magos i 2016 købte Havmøllen, var det blandt andet med visionen om at skabe et åndehul og en kulturinstitution, der er til glæde for lokalsamfundet hele året.

Ved at danne rammen om fællesspisninger, sommerkoncerter og forskellige projekter, som lokale byder ind med, håber hun, at Havmøllen er et sted, man får lyst til at starte nye projekter og etablere nye venskaber.

Samtidig bestræber Havmøllen sig for at lave en bæredygtig oplevelse. Det betyder blandt andet, at råvarerne i den mad, man kan købe, i videst udstrækning kommer fra lokale mikroproducenter, ligesom varerne i gårdbutikken også fungerer som et vindue for lokale producenter, der vil sælge det, de producerer.

Der er brug for åndehuller, hvor nye venskaber og projekter kan opstå. Det mener Sofie Magos, der i 2016 købte og istandsatte den nedslidte møllegård Havmøllen ved Jernhatten. Målet for det nye åndehul er at skabe social og kulturel værdi for lokalsamfundet - også uden for højsæsonen.

- I en verden, som på mange måder ikke er rar at være i på grund af krig, ufred og klimakriser, er det vigtigt at skabe åndehuller.

Det mener Sofie Magos, der i 2016 købte Havmøllen - en gammel møllegård fra 1677 placeret ved én af Djurslands mest besøgte naturområder ved Jernhatten.

- Jeg har boet i området i 22 år og elsker både lokalområdet og naturen her. Derfor samlede jeg nogle af de gode lokale kræfter om projektet. Jeg kan godt lide at være med til at skabe noget, der giver andre mulighed for at starte nye projekter, siger Sofie Magos.

Sofie Magos og Daniel Berg Saroori står til daglig i spidsen for arbejdet med Havmøllen. Foto: Søren Øhlers.

Sidste år blev den nyistandsatte møllegård og stuehuset med to eksklusive ferielejligheder taget i brug. Samtidig med at det blev muligt at leje ferielejlighederne og selskabslokalet, blev der arrangeret fællesspisninger og sommerkoncerter, mens gårdbutikken og cafeen gav gæster mulighed for at købe lokalproducerede varer og mad.

Jernhatten er en nærliggende og populær attraktion uden for Hyllested Skovgårde. Flere af de besøgende slår i højsæsonen vejen forbi Havmøllen, når de er færdige med at nyde udsigten. Foto: Søren Øhlers

- Med rammerne her og gårdbutikken har jeg forsøgt at give lokale producenter et vindue, hvor de kan sælge de produkter, de selv producerer. Samtidig giver vores fokus på brug af lokale råvarer fra mikroproducenter både i gårdbutikken og i køkkenet gæsterne mulighed for at få en bæredygtig madoplevelse med lokale råvarer og mad, der er lavet fra bunden, siger Sofie Magos.

Arrangementerne hos Havmøllen var sidste år så stort et tilløbsstykke, at antallet af fællesspisninger og sommerkoncerter øges i den kommende turisthøjsæson. Det sker med et langsigtet mål for øje.

Skal hvile i sig selv

Når Sofie Magos i sin tid havde mulighed for at købe og istandsætte Havmøllen, skyldtes det blandt andet, at hun er en af milliardæren Aage V. Jensens arvinger.

Havmøllen er et filantropisk initiativ. Derfor er det ikke et mål for Sofie Magos selv at tjene penge til sig selv på projektet.

- Jeg har det, jeg skal have og bruge. For mig er det vigtigt, at stedet hviler i sig selv og er bæredygtigt på den måde, at vi tjener penge, så lønningerne bliver betalt, så jeg ikke selv skal smide penge i, siger Sofie Magos.

Udekøkkenet ved Havmøllen danner rammen om fællesspisninger om sommeren. Foto: Søren Øhlers.

Derfor er udlejningen af selskabslokalet og de to ferielejlighederne og indtægterne fra sommerens koncerter og fællesspisninger primært med til at sikre den daglige drift og udviklingen af den nye kulturinstitution, som holdet bag Havmøllen karakteriserer det nye samlingssted som. Målet er, at Havmøllen i endnu højere grad skal komme lokalbefolkningen til gode.

Sidste sommer bød på flere fællesspisninger hos Havmøllen. Denne sommer øges antallet af aftener, hvor tallerkener med mad sendes rundt ved langbordene. Foto: Kasper Palsnov

- Vi vil helst være her for lokalbefolkningen - også uden for turistsæsonen. Vi er ikke sat i verden for at lave private selskaber, bryllupper og konfirmationer. Det er sjovt nok, men arrangementerne skal bruges til at skabe en anden værdi.

- Når vi laver de her ting, er det ikke for enhver pris. Vi tager os god tid til det og gør det med stor omhu. Folk skal føle sig velkomne, men det skal også bidrage til, at vi kan skabe kulturel og social værdi her på stedet.

- Når vi laver fællesspisning om sommeren, er det lidt dyrere. Der sker lidt mere, der er lidt flere folk på arbejde, men det er også der, melet skal males og vi skal skabe omsætning, der kan få stedet til at hænge sammen om vinteren, siger Daniel Berg Saarori, der er projektudvikler og blandt andet står for udlejningen af selskabslokalet og ferielejlighederne.

- Advokaterne fra Ebeltoft møder dem fra Grobund

De forskellige typer gæster, som forskelligartede tilbud som eksklusive ferielejligheder og et koncept som fællesspisning tiltrækker, afspejler sig også i de arrangementer, som Havmøllen afholder.

- Det er svært at sætte en skabelon på, hvem der lejer ferielejlighederne. Man kan sige, at lejlighederne ikke er de billigste på Djursland og helt klart er for dem, der går op i æstetik. Et enkelt fælles karaktertræk for lejerne er, at mange af dem kører i elbiler. Det er folk, der har penge, men alligevel tænker over, hvordan de bruger dem, siger Daniel Berg Saroori.

Sommerens fællesspisninger var et stort tilløbsstykke ved Havmøllen. Foto: Havmøllen.

I kontakten med lejerne af ferielejlighederne gør han dem opmærksomme på, at fællesspisninger, koncerter og andre arrangementer lige ude foran lejlighederne er en del af pakken, når man lejer en ferielejlighed hos Havmøllen.

- Her kommer alt fra fine konservative gæster til hippier. Alle mulige samfundslag kommer her. Det er min oplevelse, at vi har skabt et sted, hvor folk føler sig til rette. Her kan dem fra Grobund spise sammen med advokaterne fra Ebeltoft, og det er en mulighed, som mange tager til sig, siger Sofie Magos.

Hun mener, at der generelt er et behov for, at forskellige typer af gæster møder hinanden.

- Ofte går man ud med venner eller familie og taler om de ting, man plejer, og klapper hinanden på ryggen. Men nogle gange er det altså fedt at blive udfordret og møde mennesker til en fællesspisning ved et langbord, der måske ser tingene på en anden måde.

- Det synes jeg på en eller anden måde, vi danskere kan mangle. Vi er lidt for indelukkede og introverte. Vi holder os lidt for os selv og taler ikke med naboen. Når Det Grænseløse Køkken har lavet mad hos os, har jeg virkelig oplevet hvad der sker, når mennesker mødes på tværs af alder, meninger og holdninger, siger Sofie Magos.

Det Grænseløse Køkken

  • Idéen bag Det Grænseløse Køkken opstod i ønske om at bruge måltidet som et værktøj til at nedbryde grænser mellem mennesker og skabe forandring og fællesskaber i midlertidige rum rundt omkring i landet.
  • De sidste 5 år har Det Grænseløse Køkken slået rødder i Ebeltoft og arbejdet med inddragelse af hele Djursland og dets besøgende. Det Grænseløse Køkken fik indledningsvist lov til at indtage et smukt væksthus på den rustikke plads bagved Maltfabrikken indtil det stod færdigt i 2019.
  • De særlige fællesspisninger har siden bredt sig til bl.a. Karpenhøj, Posthuset i Ebeltoft, Ebeltoft Gårdbryggeri - og endvidere strakt sig udover kommunens grænser, hvor det har skabt fællesskaber og måltidsmøder på tværs af mennesker.
  • Det Grænseløse Køkken har i perioder inddraget gæstekokke og nye borgere, hvor mennesker – i køkkenet såvel som rundt om langbordene - er blevet præsenteret for forskellige måltidskulturer – og traditioner.
  • Nu har Det Grænseløse Køkken base på Havmøllen ved foden af Jernhatten, hvor det fortsat vil undersøge måltidskulturer til fællesspisninger hele året. Projektet er på nuværende tidspunkt organiseret under Havmøllen i samarbejde med Køkkenkollektivet på Havmøllen.

Ikke et modernes forsamlingshus, men...

Selvom fællesspisning og mødet med andre fra lokalområdet, man normalt ikke taler med, kan lede tankerne på livet i forsamlingshusene, kan Havmøllen ifølge Daniel Berg Saroori ikke blot kan karakteriseres som et moderne forsamlingshus.

Det skyldes blandt andet, at stedet er gearet til at håndtere mere moderne selskaber, ligesom produktionsfaciliteterne i køkkenet er på et helt andet niveau end det lokale forsamlingshus.

Alligevel ønsker Havmøllen at varetage nogle forsamlingshusfunktioner.

- Vi vil eksempelvis gerne gøre det muligt for folk at holde kor herinde en gang om ugen. Vi lægger også lokaler til Bæredygtighedsgruppens fredagsbar, ligesom vores hverdags take away hver torsdag og fællesspisninger også er tilbud, der som koncept minder lidt om noget, man kan møde i forsamlingshuse, siger Daniel Berg Saroori.

Havmøllens selskabslokale kan både lånes af lokale projektmagere og lejes af virksomheder og private, der ønsker at afholde et arrangement i Havmøllens omgivelser. Foto: Havmøllen.

Som et led i Havmøllens arbejde fungerer stedet som et slags projektkontor for lokale, der gerne vil have sparring og hjælp til et projekt.

- Vi har ikke lavet så mange aktiviteter med udefrakommende endnu, så vi tager det, som det kommer. Hvis folk har ideer, tager vi imod dem med kyshånd, og vi hjælper gerne med at være projektkontor og hjælpe i gang, siger Daniel Berg Saroori.

Når samtalen falder på, hvilke værdier projekterne skal leve op til for at få hjælp af Havmøllen, lægger Sofie Magos særligt vægt på omtanke for mennesker og natur.

- Det er meget essentielt, at man passer godt på naturen. Derfor har vi meget fokus på, hvad vi spiser, omtanke for dyr og tanken om at passe ordentligt på os selv og hinanden.

- Dermed ikke sagt, at jeg aldrig tager på McDonalds. Det gør jeg også engang i mellem, siger Sofie Magos, der også erkender, at Havmøllens værdier også giver mulighed for fortolkning, når lokale projektmagere byder sig til, siger Sofie Magos.

- Vi har blandt andet hjulpet Børge, der holdte et oplæg om at gå herfra til Santiago i Spanien. Vi hjalp ham med billetter, annoncering på forskellige platforme og ved at gøre rummet klar til oplæg. Vi har også et kor, der fast kommer her og øver. Men vi har ikke planer om at lægge lokaler til en masse ungdomsfester. Der skal være omtanke for lokalmiljøet, siger Daniel Berg Saroori.

Men åbenheden over for nye projekter har også grænser.

- Hvis Rasmus Paludan kommer og spørger, om han må afholde årsmøde hos os, siger vi nej tak - både af logiske og praktiske årsager.

- Men omtanke for mennesker og natur betyder eksempelvis ikke, at der ikke er plads til en samtalesalon for karrierekvinder, som vi tidligere har afholdt. Så vi har nogle grundlæggende værdier, men tager det meget som det kommer, siger Daniel Berg Saroori.

En lille gemt perle

Trods det øgede kendskab til Havmøllen er der stadig mange, der ikke kender Syddjurs' nye kulturinstitution.

- Vi oplever, at folk føler, de har fundet en lille perle, når de finder os.

- Lige nu har vi gæster fra Californien, der er overvældet af stedet. De havde været i København og Legoland og ledte efter et godt overnatningssted på Airbnb. Da de tog til Danmark, lå det formentligt ikke i kortene, at de skulle ende med at overnatte lige uden for Hyllested Skovgårde. Men de er her nok mest på grund af den lækre ferielejlighed og omgivelserne, siger Sofie Magos.

En lille bro giver besøgende fra Jernhatten mulighed for at krydse vandet og besøge Havmøllen. Foto: Søren Øhlers.

- Men der er også noget magisk over, at folk kommer helt herud og ikke ved så meget om stedet og oplever den fantastiske natur, vi er omgivet af, siger Daniel Berg Saroori.

Ud over sommerkoncerter og fællesspisninger er der en række forskellige nye arrangementer på vej. En lokal kvinde har blandt andet bedt om hjælp til at stable skovbadning, der er en japansk terapiform, på benene.

Gæsterne i Havmøllens ferielejligheder har udsigt ud over Kattegat og øen Hjelm. Foto: Søren Øhlers

Når højsæsonen er overstået, har Havmøllen også fået støtte af kommunen til at søsætte en række årstidsevents, der skal samle lokale om traditionelle samlingspunkter som en solhvervsfest til Sankt Hans, høstfest i sensommeren og en vintersolhvervsfest.

Da der skulle findes et nyt navn til stien, var det vigtigt, at det var mundret, men også at det var intuitivt i forhold til stiens placering. Med navnet Djurslandstien er det tydeligt for alle, hvor stien går henne, mener Bodil Richardt, der er projektleder i Norddjurs Kommune og tovholder på projektet om stiens nye navn. Privatfoto

Vandresti får nyt navn: - Forhåbentligt får flere øjnene op for hvor mange skønne naturoplevelser, der er på Djursland

Norddjurs Kommune har sat gang i en rebranding af Nordsøstien, der blandt andet løber langs den norddjurske kyst fra Udbyhøj til Glatved Strand og videre ind i Syddjurs Kommune.

I samme ombæring er to stier lagt sammen, ligesom skiltningen er blevet bedre. Desuden skifter stien navn til Djurslandstien. Med rebrandingen er det håbet, at endnu flere kommer ud i naturen og gør brug af stien. Og forhåbentligt også, at flere får øjnene op for, hvor skøn Djursland er.

To vandrestier i Norddjurs og Syddjurs er lagt sammen og stien har fået nyt navn. Håbet er, at det sammen med mere skiltning og bedre stiforhold gør, at endnu flere får lyst til at benytte sig af stien - og i samme ombæring forhåbentligt får øjnene op for, hvor skønt der er på Djursland.

Et samlet stiforløb, der går hele vejen rundt om Djursland, og som forhåbentligt kan være med til at åbne folks øjne for, hvor skøn natur Djursland har.

Det er tankerne bag Djurslandsstien, der i disse dage får opsat nye skilte og bliver repareret de steder, det er nødvendigt.

I min optik giver det god mening, når nu stien skal have et løft, at Norddjurs og Syddjurs arbejder sammen, for det er til glæde for alle

Bodil Richardt, projektleder

Egentligt er stien slet ikke ny. Det er de to stier Nordsøstien, med udgangspunkt i Norddjurs, og Molsruten, med udgangspunkt i Syddjurs, der er lagt sammen og har fået nyt navn.

Til sammen giver det en rute på 150 kilometer, der starter i Udbyhøj og slutter i Risskov.

- At vi nu har én samlet sti, der hedder det samme og har samme skiltning, synes jeg er en kæmpe fordel. Vi vil gerne have folk ud i naturen, og det er klart, at god skiltning gør det nemmere for folk, siger Bodil Richardt, projektleder i Norddjurs Kommune.

Hun er tovholder på projektet og har været med til at beslutte, at stien skal have nyt navn.

- Udover at stien får nyt navn, gør vi meget ud af at kortlægge den og gøre det nemt for folk at søge den frem. Håbet er, at det er med til at skabe opmærksomhed på Djursland og viser, hvor skønt her er. Vi håber også, at stien er med til at gøre det klart for folk, at vi har rigtig mange gode naturoplevelser, siger Bodil Richardt.

Turister går ikke op i kommunegrænser

Nordsøstien fik sit navn i 2006, som en del af det transnationale EU-projekt North Sea Trail. Her kortlagde man vandreruter i Nordeuropa, og stien på den norddjurske kyst fik altså navnet Nordsøstien.

- Det er jo lidt pudsigt, at stien hedder Nordsøstien, når den ligger ved Kattegat, men det er fordi ruten var en del af en række stier andre steder i Danmark. Så det gav god mening at stien fik det navn, siger Bodil Richardt.

I dag understøttes projektet ikke længere af EU og kommunen har heller ikke længere pligt til at videreføre projektet. Det var også det daværende Aarhus Amt, der havde samarbejdet med EU.

Derfor giver det ifølge Bodil Richardt god mening, at kommunerne nu har hjemtaget projektet.

Kommunalbestyrelserne i henholdsvis Norddjurs og Syddjurs har godkendt det nye navn. Sådan er det altid, når veje, stier og deslige skifter navn. Her er det Kasper Bjerregaard (V) fra Norddjurs Kommune til venstre og Michael Stegger (S) fra Syddjurs Kommune til højre. Foto: Bodil Richardt

Sidste år bevilgede kultur- og fritidsudvalget i Norddjurs Kommune 300.000 kroner til en relancering og opgradering af stien.

Som projektleder satte Bodil Richardt sig sammen med en række øvrige i kommunen, og de tog også hurtigt kontakt til Syddjurs Kommune.

- Det er klart, at turister og andre, der vandrer på stierne, ikke går op i hvor kommunegrænsen er. Derfor skal vi heller ikke tænke på kommunegrænsen som værende en skarp grænse, siger hun og fortsætter:

- I min optik giver det god mening, når nu stien skal have et løft, at Norddjurs og Syddjurs arbejder sammen, for det er til glæde for alle - både kommunerne, men også turister og lokale.

Ny skiltning gør at det forhåbentligt bliver endnu nemmere at se hvor stien går. Foto: Bodil Richardt

I den forbindelse blev de også enige om, at stien skulle skifte navn.

- Navnet Nordsøstien er ikke smidt under bussen, for mange kender stien under det navn. Men vi har fundet på noget mere intuitivt og mundret, siger Bodil Richardt.

Mange søger ud i naturen

Undervejs i projektet har man i både Nord- og Syddjurs arbejdet med at tydeliggøre, hvor stien går, ligesom man på stien med skilte har gjort det tydeligt, hvilken vej man skal gå.

Bodil Richardt håber, at mange vil benytte sig af stien i fremtiden.

- Nu venter sommerferien lige om hjørnet, og i den forbindelse er det jo oplagt at komme ud i naturen. Der er shelters langs ruten, som man kan sove i, og generelt mange gode natur- og kulturoplevelser undervejs, siger hun.

Vælger man at gå de 150 kilometer langs Djurslandstien kommer man blandt andet forbi havnen i Bønnerup. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Vælger man at benytte sommerferien til at komme ud i den danske natur, er der formentligt en god chance for at støde på andre vandrere.

I forbindelse med de mange corona-nedlukninger var der mange, der søgte ud i naturen, og den tendens lader ifølge Naturstyrelsen til at fortsætte nu, hvor vi er på den anden side.

Eksempelvis er trafikken på det landsdækkende kort over friluftsoplevelser udinaturen.dk stadig stigende.

I 2021 var der over 2,2 millioner unikke besøgende. Det er mere end tre gange så mange besøgende som i 2019.

Norddjurs Kommune har fået trykt fysiske kort, som man kan tage med sig på vandreturen. - Mange steder er man stoppet med at få trykt kort, men de er virkelig populære. Sidste år løb vi tør, så derfor holder vi fast i de fysiske kort, for behovet er der, siger Bodil Richardt, projektleder i Norddjurs Kommune. Kort: Norddjurs Kommune

Men Naturstyrelsen kan også se på sine naturtællere, at mange stadig gerne tager ud i naturen.

Naturstyrelsen har tællere i udvalgte naturområder, som tilsammen giver en indikation af både lokale og landsdækkende tendenser med de usikkerheder, der altid er forbundet med den slags tællinger.

- Forhåbentligt kan vi også være med til at give folk nogle skønne oplevelser i naturen, siger Bodil Richardt.

Christine Staugaard bor normalt i København, men bruger en del af sin fritid på vandre. Hun glæder sig til, at den "nye" vandresti gennem Nord- og Syddjurs åbner, og vil bruge sin sommerferie på at gå en del af den. Privatfoto

Vandreaficionadoen Christine Staugaard tager fra København til Djursland for at vandre på Djurslandstien: - Når man vandrer er der ro og plads til bare at være

Et højskoleophold for 13 år siden lagde grundstenen til en kærlighed til naturen for Christine Staugaard. I dag nyder hun at vandre i Danmarks natur og se steder, hvor hun ellers ikke kommer. Sommerferien skal også bruges på vandreture, og her glæder Christine Staugaard sig især til at komme til Djursland og prøve Djurslandstien. I naturen har hun plads til bare at være. Når hun vandrer, er der ikke noget, hun skal nå, og der er ikke andre steder, hun skal være. Det giver hende en enorm ro, som hun sætter stor pris på.

Når Christine Staugaard vandrer i naturen, handler det om at se steder, hun ikke før har oplevet. Men det handler også om at have et rum, hvor der mest af alt er plads til bare at være. - Mange af os lever et liv, hvor man hele tiden er i gang med noget. Når jeg vandrer, handler det bare om at komme fra A til B. Det kan ikke blive mere enkelt, siger hun.

Et højskoleophold i Ry for godt 13 år siden kickstartede 32-årige Christine Staugaards interesse for naturen.

Hun gik på naturlinjen, hvor man selvsagt bruger en del tid udenfor, og der blev blandt andet tændt bål, roet i kajak og vandret og overnattet en del udenfor.

- Glæden ved at være udenfor blev plantet i mig på det tidspunkt. Jeg opdagede, hvor fedt det rent faktisk kan være at sidde og glo ind i et bål og bare være til, fortæller Christine Staugaard.

Hvis man tænker over det, så er det ikke så tit, at man har mulighed for at være i sit eget selskab. Ens liv handler meget om at være sammen med andre.

Christine Staugaard

Hun bor i dag i København, hvor hun arbejder som pædagog, men fridage og ferie bliver ofte brugt udenfor. Allerhelst på at vandre, og af den grund har Christine Staugaard oplevet en hel del dansk natur.

- Det er en god måde at se noget nyt af Danmark. Jeg kommer steder, hvor jeg ellers måske ikke ville komme, siger hun.

Til sommer har Christine Staugaard planer om at besøge Djursland.

Det primære formål med den tur er at besøge Djurslandstien.

- Jeg synes, det kunne være supersjovt med tiden at gå hele strækningen fra Randers til Aarhus, men jeg har ikke travlt. Det vigtigste er at nyde processen, og ikke at færdiggøre ruten på kortest mulige tid, siger Christine Staugaard.

Christine Staugaard bliver tit spurgt, om hun er ensom når hun vandrer alene. - Til det kan jeg kun svare, at jeg er alene, men jeg er ikke ensom. Jeg er jo alene, men det er ikke lig med at jeg er ensom. Jeg tror det er uvant for folk at tilbringe tid med sig selv på den måde. Men jeg er vant til at lave mange ting med mig selv, som at tage i sommerhus eller gå ud at spise, siger hun. Privatfoto

Den tilgang har hun god erfaring med, og i øjeblikket er hun i gang med at gå Hærvejen, der er en flere hundrede kilometer lang vandre- og cykelrute, der løber på langs ned gennem Jylland.

- Den proces kan nærmest strække sig over flere år, men det vigtigste er heller ikke at kunne sige, at jeg har gået Hærvejen - men at jeg har nydt processen undervejs, siger Christine Staugaard.

Generelt holder Christine Staugaard af lange vandreruter, der kan brydes op i mindre dele over lang tid.

- Udover at det giver mig mulighed for at opleve en del natur og se en del af Danmark, jeg ellers ikke ser, så giver det en form for tilfredsstillelse, at man langsomt kan fuldføre mere og mere af ruten, siger hun.

En vidunderlig ro

Op gennem sine 20'ere var Christine Staugaard ikke nødvendigvis god til at vedligeholde sin hobby og komme ud at vandre, men glæden ved det fortsatte med at bo i hende, og hun tog på ture med venner eller familie.

- Langsomt er jeg blevet endnu mere glad for det. Man kommer ud og bevæger kroppen mens man opholder sig i naturen, som udover at være skøn og smuk, også er et sted, hvor der er ro og plads til bare at være, siger hun.

De seneste år er Christine Staugaard også begyndt at vandre alene.

- Det er ret nyt for mig, men jeg synes, at det er sindssygt fedt. Hvis man tænker over det, så er det ikke så tit, at man har mulighed for at være i sit eget selskab. Ens liv handler meget om at være sammen med andre. Vi er sammen med andre, når vi er på job, og vi er sammen med andre, når vi kommer hjem. Men indimellem er det rart at blive fri for det og bare være sig selv, siger hun.

Christine Staugaard går typisk mellem 18 og 24 kilometer på en dag. Det længste hun har gået er 30 kilometer, men så er der heller ikke tid til meget andet end bare at gå. - Skal jeg bare nyde turen og have mulighed for at stoppe op, så er den optimale distance 20 kilometer på en dag, siger hun. Privatfoto

Når Christine Staugaard kommer ud i naturen, finder hun straks ro.

- Det er en meget sanselig oplevelse for mig. Mange af os lever et liv, hvor man hele tiden er i gang med noget eller hele tiden skal noget. Når jeg vandrer, handler det bare om at komme fra A til B. Det kan næsten ikke blive mere enkelt, siger hun og fortsætter:

- Når jeg vandrer, kan jeg ikke komme hurtigere frem. Det betyder, at jeg er helt til stede i nuet og alene med mine tanker, mens jeg går. Den ro er vidunderlig.

Vigtigt med god skiltning

God skiltning og stiforhold, der gør det nemmere at komme til, er alfa og omega, når Christine Staugaard vandrer.

Derfor er hun glad for, at Djurslandstien i forbindelse med relanceringen har fået et brushup og bedre skiltning på den 150 kilometer lange rute.

- Jeg kan godt lide, når jeg skal bruge et kort eller min telefon så lidt som muligt. Derfor betyder god skiltning meget for mig, siger hun og fortsætter:

- Generelt er det fedt, når det er gjort så nemt for os vandrere som muligt. God skiltning, gode stiforhold og gode overnatningsmuligheder tæt på vandreruten gør turen meget bedre.

Djurslandstien

Norddjurs Kommune har siden sommeren 2021 arbejdet med en relancering af det, der tidligere hed Nordsøstien.

Stien er blandt andet blevet lagt sammen med en vandresti i Syddjurs Kommune. Den 150 kilometer lange rute har fået et brushup i form af renovering de steder,  det var nødvendigt og bedre skiltning.

Håbet er, at endnu flere får lyst til at benytte sig af stien - og i samme ombæring forhåbentligt får øjnene op for, hvor skønt der er på Djursland.

Man kan finde ruten på Naturstyrelsens hjemmeside udinaturen.dk.

Hun har ikke et yndlingssted at vandre, men nyder særligt at gå lange ture omgivet af skoven.

- Det mest vidunderlige er næsten at gå i en skov, hvor træerne er mange meter høje, og man ikke kan se andet end træer i miles omkreds. At høre vindens susen i de store trækroner er helt magisk, siger hun.

Et stort flertal i Syddjurs stemte for afskaffelsen af det danske EU-forsvarsforbehold onsdag. Foto: Asbjørn With.

Et rungende ja fra Syddjurs

15.245 stemte for dansk deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet. 7.084 stemte imod.

Med 68,3 procent af stemmerne stemte et stort flertal i Syddjurs for afskaffelsen af det danske EU-forsvarsforbehold, der var til afstemning i går.

15.245 stemte ja, mens 7.084 - svarende til 31,7 procent, stemte nej.

200 stemte blankt, mens 50 stemmer var ugyldige.

Dermed er opbakningen til afskaffelsen en smule højere i Syddjurs end på landsplan, hvor 66,9 procent endte med at stemme for og 33,1 procent stemte imod.

Stemmeprocent i Syddjurs var på 68,10 procent. Ved EU-afstemningen om Retsforbeholdet i 2015 var den på 72,83 procent.

Både på Mols og i Ebeltoft lå stemmeprocenten over 70 procent, mens Ryomgård var det afstemningsområde, hvor den laveste andel af de stemmeberettigede valgte af afgive deres stemme. Stemmeprocenten lå på 62,61 procent.