Fødevarestyrelsen: - Tvivl om vores uvildighed er urimelig og grundløs
De tilsynsførende dyrlæger fra Fødevarestyrelsen er påvirket af den hårde tone i omtalen af deres arbejde på sociale medier.
Det fortæller veterinærdirektøren fra Fødevarestyrelsen, der kalder dyreaktivisternes rejste tvivl om dyrlægernes professionalisme og uvildighed for "grundløs".
Hun kan ikke udelukke, at det ikke er alle dyr, der bliver tilset hver gang, der udføres en kontrol, men hun understreger også, at hendes medarbejdere ikke afslutter deres tilsyn, hvis de er i tvivl, om der er styr på dyrevelfærden.
Tvivlen om Fødevarestyrelsens uvildighed, som kritikere af Molslaboratoriets rewildingprojektet har sået, er grundløs.
Det fastslår Charlotte Vilstrup, der er veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen og selv er uddannet dyrlæge.
Bag påstanden om styrelsens manglende uvildighed står en række dyreaktivister - heriblandt Dorthe Bräuner Jensen fra Silkeborg.
Rewilding Mols
I Rewilding Mols blev der i efteråret 2016 udsat en bestand af Exmoor-ponyer og Galloway-kvæg, der lever så vildt som overhovedet muligt. Dyrene holdes inde af et trådhegn og kan inden for hegnets grænser reproducere sig frit og etablere flokke og territorier.
Når dyrene skal leve så vildt som overhovedet muligt, betyder det også, at de må konkurrere om resurserne.
Lovgivningen kræver dog, at dyrene trives. Derfor bliver de enten foræret væk eller aflivet, hvis Molslaboratoriet frygter, at de mistrives.
I et interview med SyddjursLIV blev hun bedt om at pege på de ændringer, der skulle til, hvis hun skulle være tryg ved dyrevelfærden i rewildingprojektet hos Molslaboratoriet.
Blandt kravene er en ny uvildig instans, der skal føre tilsyn med dyrene, da hun ikke mener, at de nuværende kontroller er uvildige.
- Jeg mener ikke, at Fødevarestyrelsen og embedsdyrelægen er uafhængige, når de laver deres vurderinger. Deres manglende indgriben over for Molslaboratoriet har betydet, at jeg har mistet min tillid til dem, sagde Dorthe Bräuner Jensen i maj.
Dyrenes Beskyttelse har tillid til myndighederne
For at nuancere Dorthe Bräuner Jensens mistillid til myndighederne, har vi spurgt Dyrenes Beskyttelse, der også kæmper for dyrenes velfærd, om de har tillid til myndighederne. Dyrenes Beskyttelse står selv bag en af anmeldelserne af dyrevelfærden hos Molslaboratoriet. De svarer:
- Dyrenes Beskyttelse har tillid til, at Fødevarestyrelsen og Embedsdyrelægen laver korrekte vurderinger ud fra Dyrevelfærdsloven, når de er på kontrolbesøg hos Molslaboratoriet.
- Dyr i menneskers varetægt må aldrig udsættes for udsultning eller vanrøgt. Det er vores holdning, at man har et ansvar for udsatte græssende husdyr bag hegn og sikre, at de ikke sulter eller på nogen anden måde lider overlast, da de ikke har mulighed for at søge andre steder hen.
- Når myndighederne i eksemplet med anmeldelserne af Molslaboratoriet vurderer, at der ikke er nogen grund til anmærkninger, stoler vi på den vurdering, men vi er meget opmærksomme på, at tingene hurtigt kan udvikle sig i en forkert retning, og det er vigtigt for os, at borgere er vågne og rapporterer det, hvis de ser dyr som mistrives.
- Vi havde gerne set, at naturnationalparkerne (Obs. Molslab er ikke en Naturnationalpark) skulle føre jævnligt tilsyn med dyrene på individniveau, præcis ligesom landmanden skal med sine dyr. Men dette har politikerne desværre ikke været lydhør overfor.
Men mistanken om, at Fødevarestyrelsen ikke er uvildig, er grundløs. Samtidig har den konsekvenser for de medarbejdere, der mistænkeliggøres, fortæller Charlotte Vilstrup.
- Jeg ved, at det har gået vores medarbejdere på, at tonen på de sociale medier har været hård, og at kritikere har klaget over vores afgørelser. Det har rejst en tvivl om deres professionalisme og uvildighed, som er grundløs.
- De tilsynsførende er passionerede dyrlæger, der er optaget af dyrenes velfærd. Og så er de embedsmænd, der udfører deres job professionelt i overensstemmelse med de gældende regler, siger Charlotte Vilstrup.
Det er blandt andet af hensyn til de tilsynsførende dyrlæger, at det er Charlotte Vilstrup, der udtaler sig på vegne af dem.
- Når det er mig, der stiller op, er det ikke fordi, at vores dyrlæger ikke må, men fordi jeg har et ønske om at, at man retter kritikken mod os og ikke mod de tilsynsførende dyrlæger, der bare gør deres arbejde. Det er simpelthen urimeligt, at de skal konfronteres med den her mistanke og have deres faglighed beklikket. Jeg kan fuldt ud stå på mål for deres arbejde og det, de finder under kontrolbesøgene, siger Charlotte Vilstrup.
Tolv tilsyn på to år
Fødevarestyrelsens tilsynsførende dyrlæger har ført på tilsyn på Molslaboratoriet ni gange i 2021 og tre gange i 2022.
Det seneste tilsyn fandt sted 5. maj 2022.
Der er ikke fundet overtrædelser af dyrevelfærdsloven under tilsynene, hvis man ser bort fra et tilfælde i 2021 med en hest, der gik med en halsrem, der havde givet den sår.
Kontrollerne adskiller sig alt efter, om det er på baggrund af en anmeldelse eller et tilsyn, som styrelsen selv laver.
- Når vi fører kontrol på en konkret anmeldelse eller som assistance for politiet, så har kontrollen fokus på det dyr, som er anmeldt. Når vi kontrollerer hele dyreholdet for at se, om kravene til dyrevelfærd bliver overholdt, så undersøger vi så vidt muligt hvert enkelt dyr i besætningen, siger Charlotte Vilstrup.
Dyrenes trivsel vurderes på en række parametre.
- Vi vurderer blandt andet det enkelte dyrs sundhed og trivsel på, om dyrets muskelfylde er fin, og vi ser på, om dyret har en god og aktiv adfærd i flokken og om dyret søger føde og hviler som normalt, og om det har sår eller halter.
- Nogle gange kan et dyr have flækkede hove eller klove, men hvis dyret er aktivt og ikke halter, er det et tegn på, at dyret er sundt og klarer sig, og så har det ikke behov for behandling.
- Vi ser også på, om dyrene har et godt pelslag. Afpillet eller tottet pels i det tidlige forår kan skyldes, at dyret skifter pels fra vinter til sommer, siger Charlotte Vilstrup.
- Desuden tjekker vi deres huld – altså om de er for tynde eller for tykke, siger Charlotte Vilstrup.
I rapporten fra et uanmeldt kontrolbesøg i februar 2021, der blev lavet på baggrund af en anonym anmeldelse, står der, at "ti af kreaturerne blev set, mens resten af de 15 kreaturer ikke kunne lokaliseres". I stedet blev de vurderet på billeder, der bliver taget en gang om ugen. Kan du garantere, at der ikke er dyr, der har det dårligt, der bliver overset ved jeres kontroller, fordi de simpelthen ikke kan lokaliseres?
- Ligesom det er svært at komme tæt på 100 dyr i en staldbesætning, er det ikke altid muligt at komme tæt på fritgående dyr i åbent landskab. Jeg kan ikke udelukke, at vi ikke ser alle dyrene hver gang, men vi bestræber os på det og afslutter ikke tilsynet, hvis vi er i tvivl, om der er styr på dyrevelfærden, siger Charlotte Vilstrup.
- Når vi er ude på kontrolbesøg, ser vi ud over hele flokken. Vi ser, om der er nogen, der skiller sig ud. Det kan være, at de ikke æder, trækker sig eller går dårligt. Hvis der er problemer, indfanger vi dyrene og tjekker dem, siger Charlotte Vilstrup.
Aktivisters billeder giver ikke grundlag til at vurdere, om dyrene lider
Flere af de dyreaktivister, der er modstandere af Molslaboratoriets rewildingprojekt, sender billeder af det, de vurderer er problematiske forhold.
Vi bragte fire billeder, som Dorthe Bräuner Jensen mener, er tydelige beviser på dårlig dyrevelfærd.
Charlotte Vilstrup er uenig i, at man på baggrund af billederne kan konstatere, at dyrene lider.
- Vi kender billederne, fordi de har været vedlagt flere anmeldelser. Billederne i sig selv giver ikke grundlag for at vurdere, om dyrene lider, siger Charlotte Vilstrup.
Selvom billederne altså ikke er beviser, der giver Fødevarestyrelsen grund anledning til at sanktionere Molslaboratoriet, er de en hjælp.
- Billederne er vigtige for os, når vi er på kontrol. Vi bruger dem til at finde dyrene og vurdere, om de er sunde og i trivsel, siger Charlotte Vilstrup.
Hun understreger, at det kan være svært at se, om et dyr trives, sulter eller lider nød på et billede.
- Et velnæret dyr kan sulte, hvis de pludseligt må klare sig med mindre. Et tyndt dyr kan være velforsynet og i fin trivsel, også selv om man kan se deres ribben. Men et dyr må ikke være udhungret, så det tærer på sine muskler for at klare sig, siger Charlotte Vilstrup.
Tilsyn har også fokus på ejerne
Molslaboratoriet tilser dyrene hver dag og har en fast dyrlæge med speciale i heste. Deres arbejde er også under lup, når Fødevarestyrelsen gennemfører et kontrolbesøg, der ved de seneste to kontroller har varet henholdsvis to timer og ti minutter og fem timer og 45 minutter.
- En anden og væsentlig del af vores kontrol er dialogen med ejer. Vi vurderer, om ejer kan og vil overholde reglerne om blandt andet dyrevelfærd i sit tilsyn med dyrene, siger Charlotte Vilstrup.
Tilsynene med Molslaboratoriet adskiller sig desuden ikke for dem, som alle andre dyrehold oplever, understreger Charlotte Vilstrup.
Hvis Fødevarestyrelsen i forbindelse med et tilsyn finder ting, der ikke er i orden, kan de reagere på forskellige måder alt efter alvorsgraden.
- I mildeste tilfælde kan det være en vejledning om reglerne på et område. Næste trin er en indskærpelse om at rette op på specifikke forhold. Ved grovere uforsvarlig behandling bliver det en politianmeldelse. Hvis vi for eksempel ser, at der er akut mangel på føde, så kan vi påbyde, at dyrene bliver fodret eller fjernet. Ved de fleste kontroller på Molslaboratoriet har vi været ledsagere til politiet. I disse tilfælde udarbejder vi en beskrivelse af forholdene til politiets sag. I sidste ende er det domstolene der afgør sagerne, siger Charlotte Vilstrup.
Dyreantallet i Molslaboratoriet er senest opgjort 12. maj.
Der er 14 Galloway-kvæg og to kalve, der er født henholdsvis 22. april og 4. maj. Desuden er der 24 Exmoor-ponyer og fire føl, der blev født 30. marts, 10. april, 29. april og 12. maj.