Poul Børge Graversen når lige at hilse på en af lederne fra Red Barnets afdeling i Herning, som har boet i Bogensholmlejren i de seneste dage. 30 børn og 17 voksne.

Det er deres sidste dag, og de er på vej i ReePark, inden turen går tilbage til Herning. Taskerne står pakkede og klar til hjemrejse, og som tilsynsfører er det Poul Børge Graversens opgave og gøre lejren helt klar til næste hold, der allerede kommer i morgen.

- Vi er otte, der deler opgaven, og vi er altid to sammen, fortæller Poul Børge Graversen.

Han er stolt af lejren, og af den måde, den bliver drevet på. Noget han selv kan tage en del af æren for, for han har siddet i bestyrelsen siden 1972.

- Dengang var lejren ganske forfalden. I årevis var den ikke blevet vedligeholdt, og det var ganske trist. Den daværende bestyrelse havde hyret en arkitekt til at komme med et bud på, hvad det ville kræve at bringe lejren tilbage i en ordentlig forfatning, husker Poul Børge Graversen.

- Arkitekten mente, at vi skulle sætte en bulldozer på og vælte det. Mere var det ikke værd.

- Men som tømrer måtte jeg gå i rette med ham, Jeg var meget uenig, og så blev jeg sat i bestyrelsen, og der har jeg siddet siden, fortæller Poul Børge Graversen, som på den måde kan tage en lille del af æren for, at der også i dag er en Bogensholmlejr, der kan byde velkommen.

I det store industrikøkken er der virkelig plads til at tilberede noget mad. To af de gamle, oprindelige træbordene fra 1920'erne, står der stadig. Som et minde.

- Dem får jeg ballade for at smide ud, næsten klukker Poul Børge Graversen. Bordpladerne er tyndslidte, og hvis de kunne tale, ville de nok fortælle historier om dengang, hvor der var "tanter" med på lejr, og hvor det at skrælle kartofler var et job for børnene.

- Da jeg var her første gang, så der meget anderledes ud. Dengang var der store brændekomfurer, og i hvert hjørne stod der en gruekedel.

Det er efterhånden nogle dage siden, at Poul Børge Graversen som næsten 10-årig i 1946 mønstrede en lørdag eftermiddag på kajen i Aarhus, og derfra sejlede med Mirabådene til Knebelbro.

- Vi havde afleveret vores bagage hos FDF i Klostergade i Aarhus allerede om torsdagen, men vi måtte vente til lørdag eftermiddag klokken 15 med at komme afsted. Alle forældrene arbejdede jo til klokken 14 om lørdagen dengang, fortæller Poul Børge Gravesen, der havde sin mor med.

Hun var "tante" på sommerlejren i 1946.

- Dengang i årene efter krigen var der altid en otte-10 tanter med, som stod for det hele. Der var meget lidt af alting dengang, og derfor kom alle forældre med frugt til tanterne inden afgang, som så kunne tilberede syltetøj, og hvad det eller var på lejren, husker Poul Børge Graversen.

Det var svært at få madvarer efter krigen. Kød skulle bestilles i forvejen hos slagteren i Grenaa, som fragtede det ud til en mindre slagter i nærheden af lejren. Og grøntsagerne hentede Poul Børge Graversen og de andre hos nærliggende gårde.

- En uges ophold med fuld forplejning kostede 15 kroner. Men så skulle vi også selv have en sukkerration med, konstaterer Poul Børge Graversen.

Det var sin sag at være på lejr med FDF dengang i 1946. Fra Knebelbro gik troppen med raske skridt over Vistoft og Fuglsø til Bogensholmlejren.

- Det var hårdt og træls at gå så langt, og da vi endelig kom frem til lejren, var det bælgravende mørkt. Lejrlederen gik rundt med en lille petroleumslampe, og så blev vi ellers stablet i tre lag i sovesalens køjesenge.

- Der var tit ret mørkt om aftenen, fordi der var rationering på petroleum, så det skulle der søges om tilladelse til.

Efter en strabadserende tur til lejren og en mørk nat, stod Poul Børge Graversen og resten af FDF'erne op til dagens gøremål.

- Vi blev inddelt i patruljer, og patruljeførerne sørgede for, at vi blev vasket og fik renset neglene. Det foregik i metalkar og med det vand, der blev pumpet op ad brønden. Neglene skulle fremvises til morgenparade i rækker og geled, når den store klokke ringede. Nogle gange skulle vi også vise tåneglene.

Herefter blev der uddelt opgaver. Patruljerne skulle løse opgaver på lejren område, og der blev ført regnskab og givet point alt efter, hor godt den enkelte patrulje klarede opgaverne.

- At feje, rydde op, skrælle kartofler og den slags var en del af de opgaver, der skulle løses.

- Og så var der nattevagterne. Vi blev delt ind i nattevagter, så der hele tiden var nogen i lejren, der var vågen. De små fik aftenvagterne fra 22-00. Og morgenvagten fra 04-06. De andre måtte deles om resten af natten, forklarer Poul Børge Graversen.

Især vagten fra 02 til 04 var frygtet af de fleste.

- På den vagt skulle lokumsspandene tømmes. Der var 10-12 spande, der blev fyldt op i løbet af dagen, og på nattevagten skulle de så tømmes ned i et stort hul et stykke fra lejren. Og så skulle spandene vaskes i havet og stilles på plads.

- På morgenvagten, inden de andre stod op, skulle der hentes brænde og tændes op under gruekedlerne. Den ene kedel skulle varmes op til opvask, og i den anden blev der lavet havregrød, forklarer Poul Børge Graversen.

Kort efter Anden Verdenskrig var det ikke just de fint valsende havregryn, vi kender i dag, der var hovedingrediens. Det var derimod havregryn, der skulle sættes i blød i gruekedlen aftenen før, for at kunne blive til grød, der kunne spise næste morgen.

Da Poul Børge Graversen udførte sine opgaver på sommerlejren i 1946, havde Bogensholmlejren allerede eksisteret i næsten 30 år.

Den første lejr bestod af 14 drenge og to ledere fra Aarhus, som satte spidstelte op på strandengen i 1907, og det blev startskuddet til foreløbigt 115 år med Bogensholmlejren.

I slutningen af 1940'erne var Poul Børge Graversen med igen fire somre i træk, og siden har han været på lejr utallige gange som voksen og som lejrleder.

Siden 1972 har han som nævnt haft sin faste plads i bestyrelsen. FDF sidder dybt i Poul Børge Graversens krop, og sådan bliver det ved med at være. Selv om han nu er rundet de 86 somre, forsætter han indsatsen så længe, det overhovedet er muligt.

- Det er sammenholdet og kammeratskabet. Og så er det arbejdet med alle de børn, jeg har mødt og alle de mennesker, jeg har fået mulighed for at lære at kende og arbejde sammen med.

- Jeg vil gerne give børnene en naturoplevelse og en følelse af at være sammen i et fællesskab, fortæller Poul Børge Graversen.

Igen og igen og en gang mere tager han turen i sin bil fra Aarhus-forstaden Viby til Bogensholmlejren for at holde opsyn og sikre, at det næste hold også har rammerne til at få en god oplevelse.

- Den her lejr betyder alt for mig. Den betyder så meget, at jeg har testamenteret mit hus til lejren, så den skal arve mig, når jeg ikke er her mere, siger Poul Børge Graversen.

Det er der forhåbentligt længe til. Nu skal lejren lige inspiceres efter Red Barnets sommerlejr for snart kommer Den Fantastiske Højskole, og så begynder endnu en sommerlejr.

Parkeringspladsen minder lidt om en myretue. Der er aktivitet overalt. Børn hænger halvvejs ude af flere af bilerne, der er skruet godt op for bilradioen, og i mens koordinerer et par voksne indsatsen.

- Vi er på vej i ReePark, fortæller lejrleder Maja Korsholm.

De 30 børn, der skal bruge sommerlejrens sidste dag i ReePark er med 17 voksne fra Red Barnet i Herning på sommerlejr i Ebeltoft Vig.

- Det er ret fantastisk. Der er mulighed for det meste her, konstaterer Maja Korsholm, mens Hamada, Mo, Ivan og Tewelde nysgerrigt følger med i samtalen.

- Det er megasjovt, fortæller Hamada, og Mo konstatere, at det er sjovt med alle de mennesker, man kan være sammen med, og alt det man kan lave.

- Vi har badet to gange, og stået på surfboard. Men der er brandmænd, forklarer drengene i munden på hinanden.

- Børnene er med på sommerlejr, fordi mange af dem ellers ikke ville skulle noget i deres sommerferie, fortæller lejrleder Maja Korsholm, og det er tydeligt at de fire drenge omkring hende er begejstrede og stadig har masser af energi, selv om sommerlejren lakker mod enden.

- Vi har været på besøg hos en landmand, og der har været fodboldturnering, når de lige at fortælle, inden der er afgang til ReePark, og en sidste en på opleveren, inden turen går hjem til Herning.

- Vi vidste godt, at der kommer rigtigt mange FDF'ere på sådan en landslejr, men vi havde alligevel ikke forestillet os, at der var SÅ mange mennesker her, siger ni-årige Maluka Havmøller fra Ryomgård.

Hun er én af de fem pilte fra FDF Kolind, som i år tilbringer ti dages sommerferie på FDF's landslejr sammen med fem voksne ledere, som på forhånd har fortalt mange, lange historier om, hvordan det er at være på landslejr med FDF.

- Landslejren er en stor del af at være FDF'er. Man snakker hele tiden om dengang, man var med på landslejr, hvad man lavede og hvad man oplevede. Det kan godt være, at vores kreds er én af de mindste, men selvfølgelig skal vores børn ikke snydes for den oplevelse, siger Andreas Kvade, som selv har været FDF'er i 15 år.

Han håber, at børnene vil tage deres oplevelser med hjem og fortælle dem videre til kredsens yngre medlemmer og potentielle nye medlemmer af den lille kreds, som de gør, hvad de kan for at holde liv i og udvikle.

- Det er svært at få nye medlemmer ind, når vi er blevet så små, men vi har nogle fantastiske faciliteter i Kolind, og vi arbejder sammen med andre kredse for at sikre, at vores børn og unge kan deltage i flere og større aktiviteter, siger Andreas Kvade, som arbejder som tømrer og bruger mange timer på frivilligt arbejde året rundt.

I år lægger landslejren som afvikles fra den 6. til 15. juli i et område, der svarer til omkring 200 fodboldbaner, beslag på to af hans ferieuger.

Han kan ikke komme i tanke om en sommerferie, han hellere vil på i år.

- Det har været en kæmpestor oplevelse for mig at være på landslejr de gange, jeg har været afsted tidligere. Og som leder betyder det meget for mig, at jeg kan være med til at give vores børn følelsen af, at vi er en del af det her kæmpestore fællesskab. Vi tænker jo ikke over, at vi er så mange i hverdagen, når vi render rundt ude i Kolind med vores lille flok, siger han.

Når tømreren får øje på nogle af de større kredses omfattende rafte-byggerier på Landslejren, kan det godt krible  i fingrene efter at komme i gang med at bygge noget stort. Indtil videre nøjes den lille lejr, som har slået sig sammen med nabokredsen FDF Harridslev dog med at bygge en indgangsportal og et omklædningsrum.

- Der skal være hænder til det hele, og vi skal først og fremmest have det sjovt og have tid til at hygge os. Vi har besluttet os for at gå i gang med et par mindre projekter, for alene det at få slæbt rafterne herover, når vi er så få til at bære, er en udfordring. Det  godt være, at vi finder på noget mere senere, men vi kommer ikke til at lave udsigtstårne eller store bygningsværker, som de eksempelvis gør derovre, siger han og udpeger et to-etages byggeri, som FDF Stevnstruper i gang med at opføre.

Hans lederkollega, Daniel Ramsing er også glad for, at han i år kan være med til at skabe rammerne om en stor oplevelse for kredsens fem pilte.

- Det er vildt, at se en kæmpe lejrplads med 10.000 mennesker blive bygget op på en græsmark i løbet af at par dage. Det betyder meget for mig som leder, at jeg kan give den oplevelse videre til vores medlemmer, siger Daniel Ramsing, som har været medlem af FDF Kolind i 13 år.

Omkring 10.000 FDF'ere nyder lige nu lejrlivet og det store fællesskab på Sletten ved Ry