Tankerne og idéerne om en naturnationalpark i Mols Bjerge er hverken vokset eller gødet i Mols Bjerge.

For der er allerede en nationalpark, og her havde man nok hellere set, at miljøministeren havde styrket de eksisterende nationalparker i Danmark.

Det fortæller nationalparkchef Birgitte Lamp.

- Det er lidt forvirrende, at der nu skal ligge en naturnationalpark oveni en nationalpark, og det kan være lidt svært for folk at finde ud af, hvad der er naturnationalpark, og hvad der er nationalpark.

- Man kunne have styrket de eksisterende nationalparker, men nu valgte man den her løsning, siger Birgitte Lamp.

Naturnationalparkerne handler om natur og biodiversitet på statens arealer. Dermed bliver det Naturstyrelsen, der får ansvaret for driften.

For Nationalpark Mols Bjerge er udgangspunktet et andet.

- De fem nationalparker i Danmark er skabt ved lov, og vi har hver vores bekendtgørelse, som fortæller, hvad vores formål og målsætninger er. Det er en super spændende, men også meget bred og kompleks, opgave, konstaterer Birgitte Lamp, der har været nationalparkchef i Mols Bjerge siden 2019.

Op til skabelsen af Nationalpark Mols Bjerge i 2009 var der en vældig debat om, hvordan verden og naturen ville se ud, når det hele nu blev til nationalpark, hvor der var dyr og planter over det hele. Det er helt naturligt, at der er stor usikkerhed forbundet med store projekter, som grundlæggende forandrer det lokalområde, man bor i.

Derfor er åbenhed og borgerinddragelse helt afgørende for succes, som nationalparkens nye bestyrelsesformand Helle Hegelund sagde til SyddjursLIV tidligere på året kort efter sin udnævnelse.

Samme overbevisning har nationalparkchef Birgitte Lamp, som ved alt om, hvor vigtigt samarbejde, åbenhed og borgerinddragelse er.

- Det giver helt utrolig god mening at inddrage borgerne. Som nationalpark er vi ikke myndighed, og vi ejer ikke noget. Så vores eneste redskaber er dialog og frivillige aftaler. De lodsejere, vi samarbejder med, skal være glade og tilfredse, hvis samarbejdet skal fungere, forklarer Birgitte Lamp.

Siden 2009, hvor nationalparken var omdiskuteret og ikke lige elsket af alle, er den lidt efter lidt blevet en del af Mols Bjerge. Og i takt med at nationalparken arbejder med projekter, som for eksempel projektet i Agri, har flere og flere syddjursere og lokale molboer fået ejerskab til nationalparken.

- Projektet i Agri var borgerinddragelse i sin reneste form. Over tre workshops inviterede vi alle, der var interesserede til at være med. For eksempel med at drøfte fordele og ulemper ved store græssere, lytte og finde konkrete løsninger. Der var taletid til alle synspunkter - både de som frygter, hvad der kan gå galt og de, som er fortalere, siger Birgitte Lamp.

- Som nationalpark har vi en stor opgave med at formidle viden og bidrage til at skabe tryghed. Og vi ser reel borgerinvolvering i forbindelse med større projekter som en forudsætning for succes, mener Birgitte Lamp.

Når den kommende naturnationalpark skal til at finde sig til rette i den vidunderlige natur på Mols, står den gamle nationalpark klar til at dele sine erfaringer med borgerinddragelse, når man gerne vil falde godt til et nyt sted.

- Vi har som nationalpark flere gange fremført, at det er en god idé med naturnationalparker. Og vi vil altid være for at styrke natur, biodiversitet og gode naturoplevelser.

- Vi har imidlertid lige fra begyndelsen betonet behovet for borgerinddragelse og involvering som en nødvendighed for at opnå succes. Og vi tilbyder meget gerne at bidrage med vores erfaringer og ideer, siger Birgitte Lamp.

Næste skridt i naturnationalparkens komme bliver en lokal projektgruppe, hvor Nationalpark Mols Bjerge har fået to pladser.

Mens vi venter på næste kapitel i historien om naturnationalparken, skriver Nationalpark Mols Bjerge videre på sin egen historie.

Her fylder især sekretariatets flytning fra Jagtslottet til Strandhuset og ikke mindst udsigten til et nyt besøgscenter med udsigt til Kalø Slotsruin, fortæller Birgitte Lamp.

Besøgscentret er tegnet af Arkitema og bliver central i formidlingen af nationalparkens 180 kvadratkilometer naturoplevelser, kulturlandskaber og fortidsminder.

Velkomstcentret skal rumme grundfortællingen om nationalparken og formidlingen af middelalderhistorien omkring Kalø Slotsruin.

Den nuværende Kalø Slotscafe skal rives ned og strandengen genetableres. I stedet holder velkomstcentret inklusiv cafe åbent året rundt klar til at byde nationalparkens gæster velkomne.

Med 300.000 årlige besøgende ved Kalø Slotsruin er det den optimale placering for sekretariatet, som just er flyttet ind i Strandhuset. Men det er også optimalt for placeringen af velkomstcentret, der også bliver en formidling af alt det andet, men kan se og opleve i resten af nationalparken.

- Det er fantastisk, at så mange mennesker hvert år kommer forbi ved slotsruinen, og der vil vi gerne med det nye velkomstcenter giver besøgende lyst, viden og inspiration til at gå på opdagelse i resten af nationalparken, fortæller Birgitte Lamp.

- Gæsterne skal føle sig trygge og godt tilpasse ved at bevæge sig rundt i parken, og det kan vi være med til at give dem ved at formidle, hvad de kan forvente at møde på deres vej.

Selve velkomstcentret ligner på arkitekternes tegninger en lille blød og indbydende bakke i islandskabet.

- Det er så smukt og godt tænkt. Det støjer ikke men giver værdi og tilfører stedet noget rigtig fint. Jeg håber, at det kan blive vores allesammens velkomstcenter. Jeg tror virkelig, at alle bliver glade for det og stolte af det, siger Birgitte Lamp.

Der er stor interesse for at skabe nye boligformer for seniorerne i Syddjurs. Politikerne vil gerne fastholde seniorerne i kommunen. Ejendomsmæglerne vil meget gerne sælge seniorernes huse, når de flytter, og mange seniorer er trætte af vedligeholdelse og havearbejde og vil bare gerne nyde livet i gode og trygge rammer.

For arkitekt Levi Dørken fra Tegnestuen Arken i Aarhus er det energi til nye streger på papiret og til nye tanker om, hvordan begreberne "hjem" og "fællesskab" kan være med til at skabe nye måder at bo på.

- Jeg er meget optaget af at arbejde med hjem, og helst med fokus på bæredygtighed og fællesskab, fortæller Levi Dørken.

Han er som mange andre optaget af fællesskabstanken og har derfor også fulgt udviklingen af et muligt nyt seniorbofællesskab i Feldballe på tæt hold.

- Det er i vores hjem, vi lever vores liv, og i de seneste mange år har vi boet i parcelhuse med hække rundt om, hvor vi har boet i vores kernefamilier, siger Levi Dørken.

Men sådan lever rigtig mange familier ikke længere. Nu er det singleliv, sammenbragte familier med dine, mine og vores børn, og Danmark ligger øverst på listen over landet, hvor flest mennesker bor alene.

Derfor er der rigtig god grund til at gentænke, hvordan vi bor, mener Levi Dørken.

En af måderne er at rykke sammen i fællesskaber. Og det er præcis, hvad Jens Peter Mølgaard har tænkt tanker om i næsten 15 år. Fra sit hus i Friland begyndte han at tænke tanker om et seniorbofællesskab i Feldballe. På den måde kunne senioren slippe ud af deres store og vedligeholdelseskrævende villaer, men bliver boende i byen, hvor deres netværk er.

Dengang for 15 år siden var der ikke rigtig vind i projektet, men med udsigten til et kolossalt behov for boliger til seniorer stiger interessen.

- Bofællesskaber kan se ud på rigtig mange måder. Jeg drømmer om et sted, hvor børn og unge kommer og hænger ud med os gamle nisser, sagde formanden for Distriktsrådet for Feldballe og Omegn, Jens Peter Mølgaard til SyddjursLIV tilbage i marts, hvor der blev inviteret til inspirationstur til flere seniorbofællesskaber i nabokommunerne.

Distriktsrådet for Feldballe og Omegn har sammen med Syddjurs Kommune og konsulentvirksomheden SeTilSiden fået del i Region Midtjyllands pulje til Bæredygtige Landsbyer til at udvikle en model for bæredygtige bofællesskaber i landsbyer.

For arkitekt Levi Dørken er et seniorbofællesskab bare en af de mange muligheder, der er for at gentænke måden vi bor på.

- Der er rigtig mange nye familietyper. Mange bor alene og så bliver vi ældre. Derfor skal vores boliger kunne nogle andre ting, og de skal fysisk se anderledes ud.

- Her kommer fællesskab ind i ligningen, som en spændende måde at tænke nye hjem på. I udgangspunktet er mennesker flokdyr, og det er sundt at bo sammen og måske være knap så individuelle, siger Levi Dørken, som understreger, at begrebet "fællesskab" i udgangspunktet skal forstås helt bredt.

- Der er mange måder, man kan være fælles på. Det kan være fra et uforpligtende fællesskab til et meget forpligtende. Og der er en forskel. Der ligger en opgave i at genskabe det forpligtende fællesskab, hvor vi faktisk forpligter os overfor andre mennesker og på den måde opnår en værdifølelse af fællesskab og af at være en del af et fællesskab, siger Levi Dørken.

- Fællesskabet skal være en berigelse af livet og ikke en klods om benet, er pointen i Levi Dørkens syn på fællesskabet, og det er også grundtanken i det seniorbofællesskab, der måske er på vej i Feldballe.

Interessen er stor og med et skridt ad gangen arbejder Jens Peter Mølgaard og andre gode kræfter sig frem mod det, der kan blive et fællesskab mere i Feldballe i fremtiden.

Også i Hornslet, i Mørke og flere andre steder i Syddjurs arbejdes der med forskellige udformninger af bofællesskaber. Arkitekt Levi Dørken har selv investeret i en grund i Thorsager, hvor han og tegnestuen Arken vil lærer mere om hele processen.

- Der er rigtig mange, der er interesserede i tanken om et bofællesskab, men der er også mange, der ikke kan overskue alle de processer, man skal igennem, inden man kan flytte ind i et nyt bofællesskab.

- Vi vil gerne specialiserer os i at bygge og udforme rammerne og i, hvordan konstruktionen juridisk og økonomisk kan sættes sammen, så vi kan lave alt det arbejde for den gruppe mennesker, der gerne vil bo sammen. På den måde får de overskud og frihed til at beskæftige sig med, hvilken slags fællesskab, de gerne vil bo i, slutter Levi Dørken