- Vi kan ikke gøre det her uden støtten fra kommunen. Heller ikke for det halve.

Sådan skitserer Morten Frost, der er formand for Kolind & Oplands Distriktsråd, vilkårene, hvis Kolind Bypark og Sansehave skal blive en realitet.

Det seneste år har han sammen med 20-30 lokale ildsjæle arbejdet med planerne for den nye park, der kan få stor betydning for byens borgere.

- Vi har flere velfungerende institutioner, der ikke mødes. De mangler et naturligt mødested. Samtidig mangler vi også et sted, hvor de unge møder de ældre, og hvor uorganiserede grupper som cykelryttere, hundeluftere og dagplejemødre mødes. Dét skal den nye bypark være med til at lave om på, siger Morten Frost.

En stor del af arbejdet med den nye park har blandt andet bestået i dialog med de mange frivillige kræfter i Kolind, der er med på ideen.

- Det er vigtigt, at dem, som parken er til for, er med på ideen, og det viser interessen, at de er. Der har været stor interesse for projektet fra både tilflyttere og lokale ildsjæle, der altid har boet i Kolind, der gerne vil være med til at tænke nye tanker for byen. Og så har der også været meget dialog med kommunen, for det er en kommunal grund, det skal laves på, siger Morten Frost.

Planerne for den nye bypark består af tre overordnede hovedelementer: En sansehave, selve parken og en sansesti, som forbinder haven og parken.

I parken, der ligger mellem Kolind+ og Kolind Børnehus, skal en bål- og opholdshytte fungere som byens mødested, der kan bruges til større forsamlinger, fester, som undervisningslokale for skolen og børnehuset, der ligger tæt på, foreningsmøder, hverdagsgrill og lignende.

Parken skal også have en legeplads, mulighed for boldspil og en scene ved Kolind+, hvor væggen på bygningen blandt andet kan bruges til fremvisning af film og kunst.

- Med scenen er kultur også en stor del af planerne. Vi har blandt andet været i dialog med kulturinstitutioner som Kultur Hotellet, der bakker op om planen om en scene, siger Morten Frost.

Desuden bliver området "Eventyrhaven" under de gamle kirsebærtræer fra atriet i den gamle kommunebygning indrettet, så der er mulighed for udeundervisning og lignende arrangementer, mens forældre og pædagoger kan holde øje med børnene under Madpakketræet.

Sidst men ikke mindst skal der være en træningsbane ved indgangen til parken, som kan anvendes som opvarmning forud for eksempelvis en løbe- eller cykeltur.

- Med de mange forskellige områder i parken, der inviterer forskellige grupper af Kolinds borgere, håber vi på, at det her bliver et sted, hvor man mødes på tværs af interesser. Samtidig bliver det et oplagt mødested for uorganiserede grupper som hundeluftere, dagplejemødre og cykelholdet at mødes, siger Morten Frost.

Området foran Kolind Børnehus er også en central del af planerne.

- Vi vil gerne lave et biler-forbudt-område foran Børnehuset. Som området er lige nu, er det ikke et sted, som børn trygt kan færdes. Derfor er det planen, at forældrene i fremtiden skal parkere på parkeringspladsen ved svømmebadet og gå derfra op for at aflevere børnene, siger Morten Frost.

Ifølge planen skal området foran børnehuset, der ligger tæt på skolen, indrettes til trafikleg og øvebaner til cykling.

Ved overgangen fra området foran børnehuset til den nye park skal der etableres en kirsebær-allé, der danner rammen om projektets sansesti.

- Sansestien er vigtigt, fordi den danner rammen om mødet mellem de ældre, børnene og borgerne generelt, siger Morten Frost, der ser frem til at se alleen med de japanske kirsebærtræer, der strækker sig fra Kolind+ og ned mod Kolind Børnehus og Kolind Central Skole, når træerne er i blomstring.

I den anden ende af sansestien er der planer om et udendørs tilbud for demente i tidlig- og mellemstadie af demenssygdommen og deres pårørende, som giver nogle nye muligheder for samvær uden for Demenscenter Frejasvænge, hvor borgerne til daglig opholder sig inden for et hegn.

Projektgruppen hentet inspiration fra Syddjurs Kommunes Center for Demens, Frejasvænge i Kolind, Nationalt Videnscenter for Demens, Demensfælleskab Østjylland samt landskabsarkitekt Helle Nebelong, som er en af landets førende autoriteter indenfor design og anlæg af sansehaver.

- Sansehavens indretning gør den til et delvist lukket og beskyttet område med fokus på ro og fordybelse. Haven får tre indgange og formes på en måde, så den ikke bliver et gennemgangsareal, men i stedet gør den til et roligt område for dem, der vælger at gøre ophold der, siger Morten Frost.

Ifølge planerne skal indgangene etableres med en pergola med klatreplanter og et perlegardin, som skal fungere som en ”portal, der indikerer et temposkift".

Rundt i haven skal haven, der i høj grad er tiltænkt de demente fra Frejasvænget og deres pårørende, etableres mange muligheder for at tage ophold.

Haven bliver blandt andet udstyret med et lille spejlbassin med rislende vand med flydeænder, springvand, en siddekant, så der er mulighed for at røre vandet, åkander, fisk og meget mere.

Et andet vigtigt element bliver Havehuset, der skal være et samlingssted året rundt. Her er det målet at skabe ægte værkstedsstemning, som er specielt velegnet til demensramte mænd, fordi det kan stimulere erindring og genkendelse.

Derudover kommer haven til at indeholde forskellige plantebede, som på forskellig vis stimulerer sanserne. Her er der både planer om et visuelt bed, et følebed, smagebed og et duftbed.

Kolind Bypark og Sansehave er det tredje forsøg på at lave et samlingspunkt i Kolind. Arbejdet med det forrige projekt varede flere år, men måtte i sidste ende droppes.

- I det forrige projekt begyndte vi at arbejde med fundraisere og forskellige fonde heriblandt Lokale og Anlægsfonden, men vi kom ikke i mål, fordi vi skulle bruge forholdsvis mange penge, mens de fonde, der kunne støtte det, kun giver relativt små beløb.

- Den store udfordring med det forrige projekt var, at der var for mange kendte elementer i projektet. En multibane og træningsredskaber, som var en del af planen, var desværre ikke nytænkende på den måde, som eksempelvis Lokal- og Anlægsfonden ønsker det. Det var simpelthen elementer, som man kunne finde i nabobyer, og det svækkede vores projekt, siger Morten Frost.

Det var dog ikke alle dele af det forrige projekt, der endte i skraldespanden.

- Vores sansehaveprojekt og parken som det naturlige samlingspunkt, der tiltrækker både de organiserede og uorganiserede, var også en del af det forrige projekt. Det stod for utydeligt i det forrige projekt og er mere fremhævet i det seneste.

Planerne for byparken skal ikke kun komme de nuværende borgere i Kolind og Kolinds opland.

- Jeg håber, at parken kan gøre området mere attraktivt for tilflyttere. Vi har brug for flere tilflyttere og kan særligt være interessante for dem, der flytter fra større byer som Aarhus, siger Morten Frost om målgruppen.

Skal det lykkes, står Kolind med et større behov end parken.

- Der skal være flere varer på hylderne i form af butikker, man kan handle i, byggegrunde, brugte boliger og boliger at leje. Så parken er en vigtig brik i en større udvikling, som vi har store forhåbninger om, siger Morten Frost.

Kolind og Oplands Distriktsråd foreslår blandt andet, at man laver udstykninger i den østlige del af Kolind.

- I Kolind har vi en velfungerende bydel, der fungerer rigtig godt, mens Gammel Kolind halter lidt bagefter. Der ser vi åbenlyse muligheder for at lave eje og lejeboliger. Der ligger uudnyttet potentiale og bygninger og ting, der har haft deres tid og kan erstattes af noget andet.

- Midt i Kolind har vi også Simonsens Sø, der nærmest er helt usynlig. Her foreslår vi også, at man kunne lave nye boliger omkring det og have noget natur fra Mårup Å trukket ind i byen den vej.

- Oppe på Mårupbakken ser vi også muligheden for et helt nyt boligområde, som vi kalder Søbakken, hvor der skal skabes en sø og attraktive byggegrunde til dem, der vil have et lækkert sted at bygge hus, siger Morten Frost.

- Der ser vi et kæmpe potentiale i stedet for at udbygge byen i den retning ved Enggårdsbakken. Det er blevet rigtig fint og et fint kvarter, men vi ser ikke naturlig forsætning af det. Hvis vi bygger på den anden side af vejen, knækker byen over. Desuden er der meget trafikeret, og vi tvivler på, at det har nogen herlighedsværdi at bygge tættere på den. Bygger man på den anden side af den, føler vi, at byen knækker over. Derfor ser vi hellere, at man laver noget tilsvarende i Gammel Kolind af en høj kvalitet, siger Morten Frost.

Sidst, men ikke mindst, foreslår distriktsrådet, at man udbygger stisystemet langs Mårup Å for i endnu højere grad at binde byen sammen.

Inden det kommer så vidt, skal den nye byparks skæbne besegles. Den ligger lige nu i byrådets hænder.

Hvis projektet skal blive en realitet, er Kolind nemlig afhængig af, at byrådet giver en bevilling på fire millioner kroner til projektet ved de kommende budgetforhandlinger. Planen er, at fonde og frivillig arbejdskraft dækker de resterende 4,5 millioner kroner.

- Jeg tror ikke på, at projektet kan føres ud i livet, hvis vi ikke får den økonomiske støtte fra kommunen. Kan vi gøre det over længere tid? Måske. Der kan være løsninger, vi ikke selv har fået øje på. Men der er brug for fremdrift i projektet for at fastholde engagementet hos de mange frivillige, der ikke får en krone for deres arbejde og samtidig også skal være med til at holde den nye park vedlige, siger Morten Frost, der er optimistisk forud for budgetforhandlingerne.

- Vi er endnu ikke stødt på politikere, der ikke synes, at planerne er gode. Det håber jeg selvfølgelig stadigvæk, at de synes, når de sidder til budgetforhandlingerne. Samtidig kan vi se, at andre byer har fået støtte fra kommunen til udviklingsprojekter, så nu må det være Kolinds tur, siger Morten Frost.

1. september har borgerne så mulighed for at høre mere, når kommunen afholder borgermøde om budgettet i netop Kolind+.

Ifølge tidsplanen skal budgettet for 2023 godkendes 12. oktober.

Det er ikke en prioritet at undgå parringsjagter som dem, der udspillede sig på Molslaboratoriet i sidste uge.

Sådan lyder udmeldingen fra to af medlemmerne af den videnskabelige arbejdsgruppe, der skal rådgive Naturstyrelsen om etableringen af de kommende naturnationalparker.

Spørgsmålet blev aktuelt, da det i sidste uge vakte stor opsigt og forargelse, at seks - i nogle medier omtalt 'sexgale' - tyre fra Molslaboratoriets rewildingprojekt jagtede to køer i brunst.

Jagten blev af Bo Skaarup, der er Museumsdirektør på Naturhistorisk Museum, sidenhen forklaret med, at der ikke har været et klart hierarki i flokken med tyre. Det forklarede han til Århus Stiftstidende.

Det manglende hierarki og jagten fik som bekendt konsekvenser for fire af de seks tyre, der blev aflivet, fordi Molslaboratoriet i samarbejde med en dyrlæge vurderede, at det var nødvendigt for ikke at ende i en tilsvarende situation igen.

Situationen med de seks tyre får også betydning for miljøminister Lea Wermelin (S). På baggrund af optagelserne har Jacob Jensen, Erling Bonnesen og Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre valgt at kalde hende i samråd om sagen.

I et facebookopslag skriver Jacob Jensen (V) blandt andet:

- Tyrene følger selvfølgelig bare deres natur. Men der er intet naturligt over at samle SÅ mange tyre med få køer i samme indhegning, skriver Jacob Jensen.

Situationen hos Molslaboratoriet har for mange, i debatten på sociale medier, rejst spørgsmålet om, hvorvidt lignende situationer, hvor tyre eksempelvis jagter køer i brunst, kan opstå i de kommende naturnationalparker.

Svaret lader vente på sig - i hvert fald for de 10 naturnationalparker, der senest blev udpeget.

I et samråd i december 2021 slog miljøminister Lea Wermelin (S) nemlig fast, at der alene udsættes stude - og altså ikke reproducerende besætninger af kvæg, i de første fem udpegede naturnationalparker.

- Mig bekendt er det steder, hvor der har været køer og deres kalve, at der har været store bekymringer og en række af uheld. Det vil ikke være tilfældet på de her arealer, sagde miljøminister Lea Wermelin (S).

Men der er altså endnu ikke taget stilling til, om der også alene udsættes stude i de resterende 10 naturnationalparker - heriblandt Naturnationalpark Mols Bjerge.

Det oplyser Naturstyrelsen.

- På nuværende tidspunkt er der ikke planer om at udsætte reproducerende kvæg i de første fem naturnationalparker. Om der skal være reproducerende kvæg i de næste ti naturnationalparker er endnu ikke besluttet, skriver Naturstyrelsen i et skriftligt svar.

Da Naturstyrelsen endnu ikke har udarbejdet et forslag til planer for, hvilke slags dyr og hvilken forvaltning af dyrene, der skal anvendes i den kommende naturnationalpark i Mols Bjerge, ønsker de ikke at kommentere spørgsmålet yderligere.

I april skitserede skovrider Peter Brostrøm fra Naturstyrelsen Kronjylland dog, hvilke dyr, der er oplagte i Naturnationalpark Mols Bjerge. 

- I respekt for borgerinddragelsen vil jeg ikke komme med et bud på, hvor mange dyr, der skal sættes ud, men når naturnationalparken omkranses af et lavt trådhegn, sætter det en naturlig begrænsning, da man ikke kan have stort hjortevildt i naturnationalparken. Både krondyr og dådyr kan med lethed springe over hegnet, så det går af gode grunde ikke, at vi sætter dem ud i Mols Bjerge.

- Det oplagte ville være heste og kreaturer. Det er normalt dem, man holder inden for lavt trådhegn. Får, geder og æsler er også en mulighed, sagde Peter Brostrøm.

Når Naturstyrelsen skal udarbejde forslaget til etableringen af den nye Naturnationalpark Mols Bjerge, sker det blandt andet med udgangspunkt i anbefalinger og holdninger fra den videnskabelig arbejdsgruppe, der er nedsat.

På SyddjursLIV har vi bedt gruppens medlemmer om at svare på, om det er en prioritet for dem at anbefale en sammensætning af dyr, hvor man undgår eller minimerer risikoen for, at et scenarie som det, der udspillede sig med de seks tyre og to køer hos Molslaboratoriets rewildingprojekt, udspiller sig i de kommende naturnationalparker.

To af medlemmerne er vendt tilbage på vores henvendelse.

Den ene er Hans Henrik Bruun, der er ph.d. og lektor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet. Han understreger dog, at han taler på vegne af ham selv.

- Nej, det er ikke en faglig prioritet at gøre naturnationalpark Mols Bjerge til en landbrugspark eller kvægfarm.

- I naturen har dyrene deres naturlige adfærd, herunder brunst og anden reproduktionsadfærd. Regeringens og aftalepartiernes erklærede ambition var at prioritere vild natur på de 0.7 % af landets areal, som samlet afsættes til naturnationalparker. Hvis den ambition skal indfries, må den faglige anbefaling være at lade naturen være natur.

- I landbruget har vi mennesker frataget dyrene deres naturlige reproduktionsadfærd, for eksempel ved at kastrere dem, inseminere dem, opretholde en unaturlig kønsfordeling med kun én han eller flokke af kun hunner, hurtigt at adskille afkom fra mor og så videre. Det gør vi for at optimere avlen og produktionen - ikke for dyrenes skyld, siger Hans Henrik Bruun.

Samtidig understreger han, at episoden hos Molslaboratoriet er helt naturlig, selvom den så barsk ud.

- Der er ikke noget unaturligt i det, der er sket. Den hidtidige alfahan er blevet gjort rangen stridig af unge hanner. Det vil ske med naturnødvendighed fra tid tid anden i enhver flok, og er altså nu indtruffet på Molslaboratoriet efter fem et halvt år med samme tyr i alfarollen.

- Om en enkelt han straks overtager alfarollen, eller man skal igennem en omgang Svend, Knud og Valdemar, inden den nye alfahan kan kåres, det kan variere. Der er heller ikke noget unaturligt i at dyr gør skade på hinanden. Det foregår på præcis samme måde blandt krondyrene på den frie vildtbane. Der er bare ikke så mange paparazzifotografer, der filmer det, siger Hans Henrik Bruun med henvisning af de optagelser fra Molslaboratoriet, der dokumenterede tyrenes jagt og kamp.

Ifølge Hans Henrik Bruun er det ikke uproblematisk alene at udsætte stude.

- Jeg tror heller ikke, at jeg går for vidt, når jeg siger, at rådgivningen fra den videnskabelige arbejdsgruppe ret enstemmigt har været, at kastration er et alvorligt indgreb i et dyrs velfærd.

Reaktionerne på tyrenes jagt på Molslaboratoriet vidner ifølge Hans Henrik Bruun om, at der venter en helt central opgave i forbindelse med etableringen af naturnationalparkerne.

- Der forestår en oplysningsopgave, hvor visse brugere af områderne må oplyses om, hvordan tingene foregår i naturen. Og om hvad dyrevelfærd egentlig er. Mange mennesker ved det dog godt allerede, siger Hans Henrik Bruun.

Han bakkes op af Henrik Vejre, der er professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og ligeledes en del af den videnskabelige arbejdsgruppe.

Han tilføjer dog, at der bør være opmærksomhed på betydningen af sager som den, der var ved Molslaboratoriet.

- Hvis naturnationalparkerne skal blive en succes, er det vigtigt, at der ikke opstår graverende konflikter, shitstorms eller ”sager” i de første tre til fem år. Derfor kan jeg godt agitere for, at man går trinvist frem mod målet – og det kunne være i form af valget af hegn, arter og afarter af græssere, antal dyr og lignende.

- Naturnationalparkerne skal række ind i evigheden, og så mener jeg ikke, at det er et problem, at den ideelle forvaltning kun gradvist bliver indført. Jeg er ret overbevist om, at hvis man undgår ”sager” i de første år, vil sandsynligheden for succes stige, siger Henrik Vejre.

Om det bliver tilgangen, er i sidste ende op til Naturstyrelsen og aftalekredsen bag Naturnationalparken. Det er nemlig Naturstyrelsen, der i sidste ende skal sende et endeligt forslag til projektbeskrivelsen og forvaltningsplanen til politisk godkendelse.

- Vi lytter til både den lokale projektgruppe og de to nationale arbejdsgrupper og inddrager inputs fra alle tre grupper. Det er ikke nødvendigvis sådan, at den ene kan overtrumfe den anden. Men i sidste ende er det os - Naturstyrelsen - der skal sende endeligt forslag til projektbeskrivelsen og forvaltningsplanen til politisk godkendelse. Derfor kommer vi til at skære igennem, hvis der er stor uenighed mellem de tre arbejdsgrupper, udtalte Peter Brostrøm i april. 

Hver uge samler vi nyhederne fra den seneste uge i vores kommune. På den måde kan du nemt og hurtigt få overblik over det, der er sket.