Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger SyddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

To nye sommerhuse er ved at blive bygget midt ude i en ellers naturskøn mose i den nordlige udkant af Ebeltoft. Foto: Asbjørn With

Hvad f..... sker der i Girafmosen?

En enkelt sag har længe været under opsejling her på SyddjursLIV.

Første gang jeg besøgte Trine Guld i hendes hus, og hørte historien om Girafmosen, var tilbage i februar. Siden har jeg ad flere omgange forsøgt at få historien til at falde på plads.

Girafmosen ligger i et kuperet terræn i det nordlige oplandet til Ebeltoft mellem sommerhuse, hække og blomsterhaver. Som en slags gadekær i en landsby.

Alt ånder tilsyneladende ro og fred, men der er også noget, der ulmer. Noget der tales om og som deler vandene i området. Der er ved at blive bygget to sommerhuse næsten midt i mosen, og de er den synlige manifestation af denne spegede historie.

Når historien har taget så lang tid at få hånd om, skyldes det, at historien på en og samme tid er utrolig enkel og utrolig kompliceret. Den har siden 1970'erne bugtet sig ind og ud af flere forskellige politiske udvalg og forvaltningsgrene med skiftende politikere og embedsmænd på forskellige pladser gennem snart fem årtier.

Den har været genstand for debat i lokalaviserne, i Danmarks Naturfredningsforening, blandt de mennesker, som har deres gang i området omkring Girafmosen, blandt politikere, biologer, chefer på rådhuset og ikke mindst i Viborg, hvor den øverste myndighed i historien holder til.

Historien er enkel, fordi den "bare" handler om en lille håndfuld sommerhusgrunde, der ligger i Girafmosen i sommerhusområdet i oplandet til Ebeltoft, hvor der nu er ved at blive bygget sommerhuse.

Historien er kompliceret, fordi mosen er et såkaldt §3 område, hvor der gælder særlige naturbeskyttelsesregler.

Sagen kompliceres yderligere af, at sommerhusene er ved at blive bygget der, hvor der ifølge nogle burde være en mose fyldt med vand. Den eneste grund til, at det er muligt at bygge tørskoet, er fordi en endnu ikke lovlig pumpe pumper vand ud ad mosen og via et sirligt og ikke lovligt rørsystem videre ned i en nærliggende bæk.

En finurlig - og endnu ikke lovlig - løsning, som reelt ændrer den retning, vandet naturligt løber. Og det skaber problemer for nogle af dem, der er naboer til Vibækken, som den nærliggende bæk hedder.

Svend Arne Valentin har egentlig ikke noget med sagen i Girafmosen at gøre, men som nabo til Vibækken, der løber i hans skel, oplever han store problemer med det ekstra vand i åen, der pumpes fra Girafmosen. Som vejformand ved han også, at mange, ligesom ham, får endnu mere vand i haverne, end de havde i forvejen.

Derfor har Sven Arne Vallentin alligevel en af hovedrollerne i historien.

Hele tre gange har Sven Arne Vallentin klaget over kommunens tilladelse til den pumpe, han mener pumper vand fra Girafmosen over i hans og mange andres haver. Alle tre gange har den øverste myndighed på området, Miljø- og Fødevareklagenævnet i Viborg, afgjort, at kommunens tilladelse til pumpningen af Girafmosen er ulovlig.

Men igen har kommunen givet tilladelse til pumpen. Nu er der tilmed også blevet givet byggetilladelse til at bygge de sommerhuse, som hele historien handler om.

- Jeg er ærgerlig og ked af det på de menneskers vegne, som lige nu bygger huse i mosen, for de får snart våde fødder, siger Sven Arne Vallentin, som for fjerde gang har klaget over kommunens tilladelse til pumpen.

Derudover trænger især den rørlagte del af Vibækken til en renovering, og den slags koster penge. Millioner faktisk. De penge skal betales af borgere, der ejer en grund, hvor vandet fra grunden løber ned i Vibækken.

Så når vandet fra Girafmosen pludselig løber - naturstridigt mener nogle - ned i bækken, betyder det så, at grundejere, hvis vand tidligere endte i mosen, nu pludselig skal være med til at betale for renovering af bækken?

Det og meget andet undersøger vi i de kommende uger.

For historien om Girafmosen handler ikke bare om nogle sommerhusgrunde og nogle forsmåede naboer, der brokker sig for at brokke sig. Det er en af de længstvarende kommunale sager på Djursland, den er dybt principiel og spørgsmålene bliver hurtigt flere end svarene.

Alt det vender vi som sagt tilbage til i de kommende uger. Nu våger jeg det ene øje og inviterer dig med ind i første del af historien om Girafmosen.

Rigtig god fornøjelse.

Og husk, at du altid er velkommen til at skrive til mig på aswch@jfmedier.dk eller til at ringe til mig på 6166 4603, hvis du har noget på hjerte, du synes, at jeg skal vide.

P.S.

Hvis du ikke allerede er fuldgyldigt medlem af SyddjursLIV, kan du for 39 kroner om måneden blive det lige her.

Det er selvfølgelig også helt okay, hvis du hellere vil se os lidt mere an. Derfor vil du stadig modtage vores nyhedsbrev gratis, hvor vi hver gang giver vores bud på nogle udvalgte historier fra Syddjurs.

Og skulle du få lyst til at få den fulde oplevelse med fri adgang til det hele, vil vi glæde os til at byde dig velkommen ombord.

Billede af Asbjørn With
Billede af skribentens underskrift Asbjørn With Journalist
Foto: Asbjørn With

Djurslands nok længste, kommunale sagsbehandling: Sagen om Girafmosen har indtil videre taget 48 år - og den fortsætter...

Historien om Girafmosen i Ebeltoft har udviklet sig som en snebold på vej ned ad et bjerg siden midt i 1970'erne. Dengang udstykkede politikerne i Ebeltoft Kommune byggegrunde midt ude i mosens vand, og det har siden kastet en lang række af problemer af sig.

Siden 2014 har der været relativt stille, og der har ikke været menneskelig aktivitet i mosen. Men en dag opdager Trine Guld pludselig, at vandstanden i mosen er faldet betydeligt, og i de kommende dage og uger går det op for hende, at der sker noget, hun ikke havde forventet.

I et forsøg på at finde ud af, hvad der foregår, ringer hun først til formanden for udvalget natur, teknik og miljø, Kim Lykke Jensen (SF), og nogle måneder senere skriver Trine Guld så til SyddjursLIV.

Dette er første del i SyddjursLIVs opklaring af, hvad der er op og ned i Girafmosen.

I begyndelsen af 2021 lægger Trine Guld mærke til, at der foregår noget besynderligt i Girafmosen.

Trine Guld bor selv i området, og hun nyder at gå ture, også ned til Girafmosen, der ligger idyllisk som en lille oase mellem grusveje, sommerhuse, hække og haver i et af sommerhuskvartererne i oplandet til Ebeltoft.

Girafmosen er et naturskønt område, der ligger i bakkerne i den nordlige udkant af Ebeltoft. Mosen er omfattet af Naturbeskyttelsesloven som et såkaldt § 3-område. Mosen har stor værdi som rekreativt område for mange af dem, der bor på de nærliggende veje. Men der er også en række udstykninger i mosen, som 1974 har været genstand for enorme diskussioner mellem ikke mindst kommunen, borgerne og Danmarks Naturfredningsforening. Foto: Asbjørn With

Hun taler med et par naboer. Men der er ingen af dem, der ved, hvorfor der pludselig ikke er helt så meget vand i mosen. Der er heller ingen der ved, hvorfor der har kørt store entreprenørmaskiner rundt derned på det sidste.

Trine Guld og Michael Langkow kigger på gamle kort. Michael Langkow kommer du til at møde i en af de kommende historier om Girafmosen. Foto: Asbjørn With

På kommunens hjemmeside findes der en søgefunktion, der hedder åben indsigt. Her er det muligt at søge efter dokumenter af forskellig art i kommunens arkiver. Det lykkes faktisk Trine Guld at finde noget om Girafmosen, men det ser ikke ud som om, at der er kommet nye dokumenter til siden 2014.

Som naturelsker er Trine Guld optaget af biodiversitet og dyrenes mulighed for at leve og trives. Girafmosen er, så vidt Trine Guld kan se, omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og derfor undrer hun sig endnu mere over al den menneskelige aktivitet i mosen.

Naturbeskyttelseslovens § 3

§ 3. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljø- og fødevareministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb.

Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af

1) heder,

2) moser og lignende,

3) strandenge og strandsumpe samt

4) ferske enge og biologiske overdrev,

når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end 2.500 m2 i sammenhængende areal.

Stk. 3. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end 2.500 m2, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i stk. 1.

retsinformation.dk

I maj 2021 beslutter hun sig for at ringe til formanden for udvalget for natur, teknik og miljø, Kim Lykke Jensen (SF). Han har ikke lige svar på rede hånd, men skriver til den daværende teknik og miljøchef Rune Asmussen: - Ved I hvad der foregår derude?

Og det ved miljøchefen.

Sænkningen af vandstanden i Girafmosen er i overensstemmelse med en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven, som en grundejer har fået.

Denne grundejer er nu gået i gang med "terrænregulering for byggemodning af en række parceller - der synes ikke at foregå noget ulovligt," skriver Rune Asmussen til udvalgsformanden, som sender svaret tilbage til Trine Guld vedhæftet den relevante dispensation.

Der er altså en grundejer, der er ved at fylde jord i mosen, så det bliver muligt at bygge et hus.

Sådan så Girafmosen ud i 2011. Arkivfoto: Niels Brandt

Trine Guld takker i første omgang pænt for det hurtige svar, men efterhånden som hun læser sig igennem dispensationen, undrer hun sig. Der er et eller andet, der ikke er, som det skal være. Det virker forkert, og det ser forkert ud, men Trine Guld kan ikke rigtig sætte sin finger på, hvad det er.

Som en del af begrundelsen for at dispensere fra Naturbeskyttelsesloven vurderer Syddjurs Kommune, at dette er "et særligt tilfælde" og at der derfor kan dispenseres. Det særlige ligger den lange sagsbehandling, der strækker sig tilbage til 1974.

Det daværende Ebeltoft Kommune er en relativt ny størrelse med bare fire år i rygsækken siden kommunalreformen i 1970, hvor otte sognekommuner blev til Ebeltoft Kommune.

Der blev udstykket et hav af sommerhusgrunde på stort set hver eneste bar plet i oplandet til Ebeltoft og i 1974 blev "Girafmosen" lokalplanlagt og udstukket til sommerhusgrunde.

Girafmosen ligger under vand, men i de kommende år går driftige folk i gang med at opfylde en del af grundene. Der bliver installeret en pumpe, der pumper vandet væk fra mosen, og så bliver der installeret el og vand. Af senere dokumenter fremgår det, at især pumpen ikke er lovliggjort.

Trine Guld tror næsten ikke sine egne øjne, da hun læser videre i kommunens gennemgang af sagsforløbet. I 1979 vedtages Naturfredningsloven og af § 43 fremgår det, at søer og moser over 5.000 kvadratmeter er beskyttet.

Opfyldningen af mosen, der betyder at der hældes materiale i mosen for at skabe fast grund, der kan bygges på, anmeldes til det nu nedlagte Århus Amt, som beordrer arbejdet i mosen standset øjeblikkeligt. Pumpen bliver tilsyneladende slukket, og da vandet ikke længere bliver pumpet væk, vender mosen langsomt tilbage til sin våde og tilgroede tilstand.

Siden Trine Gulds første undren er der sket rigtig meget i Girafmosen. Og de to første sommerhuse er tæt på at være færdige. Foto: Asbjørn With

Der bliver ikke arbejdet mere i de kommende mange år. Men det betyder ikke, at sagen ligger stille. Tværtimod.

To år efter det øjeblikkelige stop for arbejdet, lovliggør amtet den opfyldning af jord, som blev foretaget få år tidligere. Man var i god tro, mener amtet, og da Naturfredningsloven først blev vedtaget i 1979, kunne grundejerne før det have en berettiget forventning om, at de kunne bygge på deres grunde.

Men Trine Guld kan konstatere, at der tilsyneladende ikke er interesse for at genoptage arbejdet, for der sker ikke noget fysisk i mosen.

Ikke før vandstanden pludselig falder, og store maskiner begynder at fylde jord i mosen i 2021.

I de mellemliggende år har Ebeltoft Kommune, Syddjurs Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, amtet, Skov- og Naturstyrelsen, Hedeselskabet og grundejere bakset frem og tilbage med en sag, der tilsyneladende ikke vil lande et sted, hvor alle instanser og interessenter er tilfredse.

Man kan ikke blive enige om, hvorvidt vandstanden i mosen skal, kan eller må sænkes, så der kan bygges på de grunde, der blev udstykket i 1974.

Hver gang kommunen giver dispensation til at sænke vandstanden, bliver der klaget, og kommunens dispensation bliver ophævet.

I 1992 bliver Naturbeskyttelsesloven vedtaget, og nu er Girafmosen omfattet af § 3.

Naturbeskyttelseslovens § 3

§ 3. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljø- og fødevareministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb.

Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af

1) heder,

2) moser og lignende,

3) strandenge og strandsumpe samt

4) ferske enge og biologiske overdrev,

når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end 2.500 m2 i sammenhængende areal.

Stk. 3. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end 2.500 m2, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i stk. 1.

retsinformation.dk

I sommeren 2014 hjemsender den øverste myndighed på området, Natur- og Miljøklagenævnet, sagen til fornyet behandling. Man ønsker yderligere vurderinger af betydningen for blandt andet truede dyrearter.

Og her slutter sagsbehandlingen tilsyneladende indtil der 19. januar 2021 gives "dispensation til terrænregulering og stabilisering af vandstand i mose, Girafvej, Ebeltoft."

Den dispensation udvalgsformand Kim Lykke Jensen vedhæfter i sit svar til Trine Guld.

I januar skriver Trine Guld til SyddjursLIV:

Hej Asbjørn

Jeg skriver til dig, fordi der er et emne jeg ville ønske I tog op.

Det handler om Girafmosen, der ligger ved Vibæk strand, Ebeltoft. Girafvej.

Hermed er emnet taget op.

I de kommende nyhedsbreve dykker vi ned i de mange forskellige problemstillinger, der gør Girafmosen til Djurslands nok længstvarende, kommunale sagsbehandling.

Forhistorien fra 1974 til nu

1974: Girafmosen lokalplanlægges og udstykkes til sommerhusgrunde.

1977-79/80: En del af grundende opfyldes, og lodsejeren pumper vandet væk og installerer el og vand på en del af grundene. 

Januar 1979: Naturfredningslovens § 43 omfatter søer og mosen over 5000 kvadratmeter.

Juli 1979: Opfyldningen af moses anmeldes til amtet.

Februar 1980: Amtet meddeler, at arbejdet skal standes straks. Herefter bortpumpes vandet tilsyneladende ikke længere fra området, som derved gror til og bliver vådt indtil arbejdet genoptages i 2000.

Januar 1981: Amtet lovliggør opfyldningen af mosen, begrundet med, at opfyldningen var sket i god tro, da søer og moser først i 1979 blev omfattet af Naturfredningslovens § 43. Derfor havde parcellernes købere en berettiget forventning om, at de kunne bebygges deres grunde, ligesom at det ville være for kostbart at reetablere området.

Med lovliggørelsen kom Girafmosens areal ned under 5000 kvadratmeter, og den blev derfor ikke længere beskyttet. Det ændres der ikke på, for Naturbeskyttelsesloven træder i kraft i 1992. 

1981: Afgørelsen plages, men frafaldes senere.

1986: Arealet overgår til byzone, da kommunalbestyrelsen i Ebeltoft Kommune vedtager lokalplan 141.

1992: naturbeskyttelsesloven træder i kraft. Girafmosen er 4000 kvadratmeter og beskyttes.

April 1995: Hedeselskabet søger på vegne af Ebeltoft kommune om § 3-dispensation til at forny vandløbet "afvanding af Lille Bilsø" i nærheden af Girafmosen. Projektet vil afvandet Girafmosen. To af syv lodsejer stemmer imod.

September 1995: Kommunen fastholder planen trods den spredte modstand.

16. april 1996: Århus Amt dispenserer til afvanding af Girafmosen med begrundelse i, at mosen ved dispensationen i 1981 blev omtalt som opgivet, og ejerne derved har haft en berettiget forventning om at kunne bygge på grundene.

Juni 1996: Danmarks Naturfredningsforening påklager afgørelsen med henvisning til, at der næppe kan være tale om en rimelig forventning om at bebygge et område, der står under vand det meste af året.

Januar 1997: Skov- og Naturstyrelsen stadfæster amtets afgørelse med samme begrundelse som amtet.

24. januar 2000: Dispensationen udløber.

Februar 2000: Der anmeldes jordarbejde i mosen Ved besigtigelse vurderer amtet, at arbejdet er begyndt, inden dispensationen udløb.

11. april 2000: Ebeltoft Kommune genansøger om dispensation til afvandingsprojektet, der teknisk set er uændret.

21. september 2001: Amtet dispenserer til projektet, der sænker vandstanden i Girafmosen.

oktober 2001: Dispensationen påklages af Grundejerforeningen Ebeltoft Nord og Danmarks Naturfredningsforening.

8. februar 2002: Naturklagenævnet stadfæster dispensationen, med den begrundelse, at der ikke er sket nævneværdige ændringer i projektet.

Marts 2002: Danmarks Naturfredningsforening anmelder opfyldning i Girafmosen.

2. april 2002: Amtet vurderer, at opfyldningen ikke er i strid med dispensationen, selvom denne kun er givet til afvanding af mosen.

18. oktober 2011: Syddjurs kommune meddeler efterfølgende dispensation til opfyldningen og den rydning, der skete i 2005.

30. juni 2014: Natur- og Miljøklagenævnet hjemviser sagen til fornyet behandling. Man ønsker yderligere vurderinger af betydningen for blandt andet truede dyrearter. Dog kan omstændighederne kunne begrunde en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.

2016 til 202: Syddjurs Kommune giver tre gange dispensation til pumpen i Girafmosen. Alle tre gange bliver afgørelsen påklaget og alle tre gange ophæver Natur- og Miljøklagenævnet kommunes beslutning.

Første gang var der fem klagere. Anden gang var der fire, der klagede og hele ni klagede tredje gang.

19. januar 2021: Kommunen giver igen dispensation til at stabiliserer vandstanden i Girafmosen. Det betyder tilladelse til at pumpe vandet ud af mosen, så der kan bygges.

Igen blive afgørelsen påklaget. Afgørelsen er endnu ikke kommet.

Foråret 2021: Der blive kørt grus og andet til mosen med henblik på at hæve terrænet og opførelsen af sommerhuse går i gang.

Syddjurs Kommune, Natur- og Miljøklagenævnet & SyddjursLIV
Skal biogasvirksomheden bag anlægget ved Nimtofte have tilladelse til at udvide anlægget, så vi får et af Danmarks største anlæg? Det spørgsmål skal flere udvalg forholde sig til i den nærmeste fremtid. Foto: Søren Øhlers.

Byggeprojekter under pres og planer om et af Danmarks største biogasanlæg: Her er nogle af overskrifterne fra denne uges udvalgsmøder

En række store emner var i denne uge på dagsordenen, da de politiske udvalg mødtes. 

De stigende priser på byggematerialer kan blandt andet betyde, at byggeprojekter enten bliver forsinkede, skal udskydes, aflyses eller tilføres flere midler.
Et stort biogasprojekt ved Nimtofte var også på dagsordenen. Her kan en udvidelse af det nuværende biogasanlæg betyde, at vi får et af landets største biogasanlæg i vores kommune.

En række store projekter, der har stor betydning for mange borgeres hverdag, var på de politiske dagsordenener i denne uge. Vi har lavet en overflyvning af nogle af de vigtigste problemstillinger, som byrådsmedlemmerne skal forholde sig til i nærmeste fremtid.

Travlhed og stigende priser på byggematerialer sætter byggeprojekter under pres

Byggeriet af den nye naturbørnehave uden for Hornslet bliver dyrere end forventet. Arkivfoto: Asbjørn With.

Den nye daginstitution i Hornslet Øst, STUs flytning til Firkløverskolen, ombygningen og udvidelsen af Daginstitution Bækdalen og ombygningen og renoveringen på Kolind Skoles udearealer er alle projekter, der bliver dyrere end forventet. 

Det blev Natur-, teknik- og miljøudvalget orienteret om tirsdag.

Det er stigende priser på byggematerialer og travlhed blandt rådgivere og entreprenører i byggebranchen, der er årsagen til, at en række kommunale anlægsprojekter er under pres. 

Prisstigningerne betyder blandt andet, at der i flere tilfælde skal vælges imellem enten at reducere i byggeprojekternes omfang, udskyde eller aflyse byggeriet eller at søge en tillægsbevilling.

Samtidig er der stor travlhed blandt rådgivere og entreprenører. Også det har konsekvenser for tidsplanerne for byggerierne, da det skaber en flaskehals i forhold til at få beregnet og udført det materiale, der kræves for at få en byggetilladelse.

I øjeblikket er der uafklarede udfordringer med den nye daginstitution i Hornslet Øst, hvor prisen bliver højere end forventet. I dette tilfælde fortsætter byggeriet, mens det økonomiske spørgsmål afklares. 

STUs flytning til Firkløverskolen i Mørke bliver 50 procent dyrere end forventet. Derfor er der givet en tillægsbevilling på 3,5 millioner kroner til at gennemføre projektet. 

Ombygningen og udvidelsen af Daginstitution Bækdalen er også ramt af en budgetoverskridelse. 

Ombygningen og renoveringen på Kolind Skoles udearealer forventes også at bliver dyrere en de ti millioner kroner, der er afsat til at dække de ændringer og forbedringer, der er behov for på Kolind Skole. 

Der forventes også prisstigninger på asfaltarbejdet for 2022 på cirka 30 procent. Det vil givetvis betyde, at der kun kan udføres 70 procent af det planlagte arbejde. Der er i 2022 afsat 6,5 millioner kroner til asfalt.

Hvis de aktuelle priser på byggematerialer i bygge- og anlægsbranchen som helhed fortsætter eller stiger yderligere, må det ifølge administrationen forventes, at alle planlagte bygge- og anlægsprojekter kommer under økonomisk pres i forhold til de rådighedsbeløb, der er afsat.

Udfordringerne betyder, at der vil komme nye tiltag og økonomiske justeringer, som vil blive behandlet i de kommende budgetopfølgninger, bevillingssager og i forbindelse med budgetprocessen for 2023. 

Ifølge administrationen er et forsigtigt skøn, at de nævnte projekter bliver 10 til 15 millioner kroner dyrere end forventet. 

Et af Danmarks største biogasanlæg kan komme til at ligge ved Nimtofte

Kapaciteten på biogasanlægget i Nimtofte skal være næsten 22 gange større. Foto: Søren Øhlers

Et af Danmarks største biogasanlæg skal ligge ved Nimtofte. 

Det er i hvert fald ambitionen i den projektbeskrivelse, som Brødrene Thorsen Biogas I/S har sendt til kommunen. 

En projektbeskrivelse, som Natur-, teknik- og miljøudvalget og Erhvers- og planudvalget blev orienteret om i denne uge.

I projektbeskrivelsen fremgår det blandt andet, at biogasvirksomheden vil udvide det eksisterende gård-biogasanlæg på Østenfjeldvej 9 markant. Helt konkret er planen, at anlæggets nuværende kapacitet på 36.500 tons biomasse skal udvides til 800.000 tons per år. 

Kommunens administrationen er nu gået i gang med det sagsforberedende arbejde, der går forud for, at politikerne kan tage stilling til projektet. For at projektet skal blive en realitet, skal der blandt andet indhentes en række tilladelser.

Administrationen forventer, at dialogen om en konkretisering af projektet, myndighedsbehandling af lokalplan, miljøgodkendelse, risikoforhold med videre vil strække sig over en periode på cirka halvandet til to år.

Trafikkryds vækker bekymring: Nu kan cyklister se frem til ny cykelsti fra Kolstrupvej til Ramten by

Vejdirektoratet planlægger anlæg af en dobbeltrettet cykelsti fra Kolstrupvej til Ramten by nord for Hovedvejen. Illustration: Syddjurs Kommune

Der er godt nyt til de cyklister i Syddjurs og Norddjurs Kommune, der har udtrykt bekymring over trafiksikkerheden ved krydset mellem Kolstrupvej og Hovedvejen.

Vejdirektoratet planlægger nemlig at anlægge en dobbeltrettet cykelsti fra Kolstrupvej til Ramten by nord for Hovedvejen. 

Det blev Natur-, teknik- og miljøudvalget orienteret om tirsdag. 

Der er i dag allerede anlagt dobbeltrettede cykelstier øst og vest for det område, hvor den nye cykelsti skal ligge. Det er planen, at den nye sti skal sikre forbindelse mellem stierne.

Vejdirektoratets detailprojekteringen starter op i denne måned. De borgere i lokalområdet, der ønsker at høre mere om planerne, får mulighed for det, når Vejdirektoratet i løbet af efteråret 2022 afholder infomøde om projektet.

I foråret forsøgte kommunen at få tilskud til tre andre cykelstisprojekter, hvor kommunen kunne søge den statslige pulje til medfinansiering af kommunale cykelstiprojekter. Projekterne drejede sig om en strækning mellem Kolind og Rostved, strækningen Ebeltoftvej til Tirstrup og etableringen af fællesstier langs Vrinners Bygade. De tre projekter endte desværre ikke med at være blandt de projekter, som Transportministeriet udpegede til at modtage medfinansiering.

Næsten hver femte 9. klasseelev er ikke uddannelsesparat: Ifølge administrationen er det fortsat realistisk at reducere andelen til ti procent inden juni 2023

19 procent af 9. klasseeleverne er ikke uddannelsesparate. 

Det blev Familie-, børne- og læringsudvalget orienteret om tirsdag. 

I forbindelse med Budget 2022 blev det vedtaget, at der i 2023 højest skal være ti procent af folkeskoleeleverne, der ved afslutningen af 9. klasse erklæres ikke-uddannelsesparate. 

Uddannelsesparathed

Alle elever skal uddannelsesparathedsvurderes til alle tre uddannelsesområder: Gymnasiale uddannelser, HF og erhvervsuddannelser. Dernæst skal eleven tilkendegive, hvilke eller hvilket uddannelsesområde, vedkommende ønsker sig vurderet til.

Ungdommens Uddannelsesvejledningen (UU) arbejder derfor med tre kategorier:

  • Uddannelsesparate - omfatter elever, der vurderes parate til alle tre områder, samt de elever, der vurderes parate til den eller de uddannelsesområder, de ønsker.
  • Delvis uddannelsesparate – omfatter elever, der vurderes parate til et eller flere af deres uddannelsesønsker, men ikke på alle tre områder.
  • Ikke uddannelsesparate – omfatter elever, der ikke vurderes parate i nogen af de tre uddannelsesområder.
Syddjurs Kommune

Med et år til, at målet skal være nået, er der imidlertid 19 procent af 9. klasses eleverne, der i juni ikke blev vurderet uddannelsesparate. Heraf udgør Ungdomsskolens HeltidsUndervisning og Pindstrup, samt privatskoler og efterskoler ifølge et skriftlig svar fra Syddjurs Kommune fire procent.

Ser man på 8. årgang, der er den årgang, der skal måles i 2023, er 31 procent ikke uddannelsesparate.  Her er eleverne fra Ungdomsskolens HeltidsUndervisning, Pindstrup samt privatskoler og efterskoler ikke regnet med.

Mens det for 8. årgang er en fremgang i forhold til skoleåret 2019/2020, er der tale om en tilbagegang for 9. årgang. 

Ifølge administrationen har Covid-19-nedlukningen vanskeliggjort arbejdet med elevernes faglighed, hvilket kan have haft betydning for andelen af elever, der er er vurderet parate eller delvis parate til uddannelse.

Der er allerede igangsat flere målrettede initiativer for at sikre, at flere elever vurderes uddannelsesparate. Det indebærer blandt andet dialog med forældre, uddannelsesvejledning og praktikforløb.

Ifølge administrationen betyder den indsats, at det fortsat er realistisk at nå målet om maksimalt ti procent, der vurderes ikke-uddannelsesparate.

Varetægtsfængslingen af alle fem for nuværende fængslede i sagen om drabet på 40-årig mand blev tirsdag forlænget. Foto: Anders Bechman Tilsted

Grim voldssag fra Mørke og forlængelse af varetægtsfængsling i drabssag

Hver uge samler vi nyhederne fra den seneste uge i vores kommune. På den måde kan du nemt og hurtigt få overblik over det, der er sket.

OPDATERET 22.8: Kogepåbud ophævet

Kogepåbud for vandværkerne ved Skellerup Enge opretholdes.

På baggrund af resultaterne på de opfølgende drikkevandskontroller fra Fællespumpestation Skellerup Enge har Syddjurs Kommune i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed mandag den 22. august 2022 ophævet kogepåbuddet. 

Det oplyser Syddjurs Kommune i en pressemeddelelse.

Det betyder, at det ikke længere er nødvendigt at koge vandet, som leveres fra Fællespumpestation Skellerup Enge A.m.b.a. og følgende vandværker: Vistoft Vandværk, Dragsmur Vandforsyning, Strands Vandværk, Begtrup Vig Vandværk, Begtrup Vandværk, Oversø Vandværk, Bogens Strand og Fuglsø Strand Vandværk.

Kogepåbuddet blev udstedt 8. august. 

Fem sigtede fortsat varetægtsfængslet i sag om drab på 40-årig mand

Fem af de for nuværende seks sigtede for drabet på en 40-årig mand skal fortsat være varetægtsfængslede. Foto: Presse-fotos.dk

Tirsdag var der retsmøde i sagen om den dræbte 40-årige mand, som i juli blev fundet død nær Gassum i Østjylland.

Her forsøgte én ud af de i alt fem fængslede at få brudt varetægtsfængslingen og dermed komme ud af fængslet.

Det skriver Randers Amtsavis.

Det var den 39-årige kvinde, der sammen med fem andre er sigtet for blandt andet drab, der sammen med sin anklager forsøgte at argumentere for, at hun skulle løslades.

Det ønske fik hun ikke opfyldt. På retsmødet, der foregik for lukkede døde, blev det slået fast, at hun fortsat skal være varetægtsfængslet.

Ifølge dommeren er der fortsat begrundet mistanke om, at kvinden og de øvrige varetægtsfængslede som minimum har gjort sig skyldig i grov vold med døden til følge. Derudover er der en række efterforskningshensyn, der skal tages.

- Der er stadig en påvirkningsrisiko i og med, at der er divergerende forklaringer i forhold til væsentlige dele af sagen. Derudover skal der også tages højde for den nære relation, der er mellem de sigtede, som øger risikoen for, at de på fri fod vil forsøge at hindre efterforskningen, sagde dommer Astrid Lohmann Knudsen ifølge Randers Amtsavis.

Herefter forlængede hun varetægtsfængslingen af alle fem for nuværende fængslede.

En sjette person er stadig sigtet i sagen, men altså ikke varetægtsfængslet.

Samtlige af de sigtede nægter sig skyldige i drab.

Østjylland Politi mener stadig, at en syvende person skulle have medvirket til sagen. Denne er stadig på fri fod.

36-årig mand snittet med kniv i ansigtet

Østjyllands Politi fremstillede torsdag kl. 11.00 en 48-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Randers, hvor han blev varetægtsfængslet i fire uger. Han er sigtet for grov vold ved at have snittet en 36-årig mand med en kniv i ansigtet på en beværtning i Mørke.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Ifølge sigtelsen fandt overfaldet sted kl. 17.45 på beværtningen, hvor både den 48-årige og den 36-årige var gæster. 

Ifølge vidner gik den 48-årige pludseligt hen til den 36-årige, tog en kniv frem og svingede kniven mod hans ansigt, så der kom nogle mindre skader på ansigtet.

Herefter råbte den 48-årige nogle trusler mod den 36-årige og stak af fra stedet, inden politiet blev tilkaldt.

Klokken 00.05 stoppede og anholdte en patrulje den 48-årige i en bil på Sigridsvej i Brabrand.

Da han er frakendt kørekortet og virkede påvirket af euforiserende stoffer, blev han ud over voldsforholdet også sigtet for narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden. Han er desuden sigtet for trusler og for overtrædelse af knivloven.

Grenaa forlænger aftale om færgerute til Sverige

Mandag meddelte Grenaa Havn og Stena Line, at parterne har indgået en ny aftale om færgeruten til Halmstad i Sverige. Foto: Silas Bang

Går turen til Sverige, kan den med fordel gå med færgen fra Grenaa. Udover at det er en genvej for dig, er det også en tur, der sparer atmosfæren fra CO2-udledning.

I fremtiden er det også muligt at benytte sig af færgen, der sejler mellem Grenaa og Halmstad.

Mandag meddelte Grenaa Havn og Stena Line nemlig, at parterne har indgået en ny aftale om færgeruten til Halmstad i Sverige.

Aftalen løber frem til udgangen af 2034.

Det oplyser Stena Line i en pressemeddelelse.

- Hvis vi kan få endnu flere lastbiler til Sverige og Danmark via vandvejen, vil det være godt for miljøet og betyde en betydelig reduktion af CO2-udledningen, siger Henrik Carstensen, administrerende direktør i Grenaa Havn A/S, i pressemeddelelsen.

I øjeblikket er der to daglige afgange fra Grenaa til Halmstad.

Ifølge Grenaa Havn har der i 65 år været færgeforbindelse mellem Grenaa og Sverige.