Fem soveværelser, aktivitetsrum med billard eller bordtennis, indendørspool, udendørs spabad og tøndesauna.

Selvom faciliteterne i en lille gruppe nyopførte huse i Boeslum Bakker er tiltalende, er det formentligt de færreste, der forbinder dem med et ganske almindeligt hjem.

Derfor har opførelsen af en gruppe sorte huse på Rue de Louis og Midtvangen fået beboere i lokalområdet til at henvende sig til SyddjursLIV.

De undrer sig over, om det overhovedet er tilladt at bygge feriehuse i området, der er udlagt til byzone og derfor kun kan bebygges med enfamilieshuse.

For planerne med husene er åbenlyse. De skal udlejes som feriehuse. Det bekræfter ejeren af to af husene, Lars Lygum Sørensen fra Nibe, over for SyddjursLIV.

- De to huse skal udlejes. Det vil jeg ikke lægge skjul på. Jeg har altid haft en drøm om at bygge og udleje feriehuse i Ebeltoft. Med den pris, jeg kunne købe grundene til, og de indtægter, jeg kan få for at leje feriehusene ud, var det en rigtig god mulighed for mig. Derfor slog jeg til og købte grundene her, siger Lars Lygum Sørensen.

Selvom det kan virke underligt, at det er tilladt at bygge feriehuse til udlejning, når der står i lokalplanen, at der skal bygges enfamilieshuse, er Lars Lygum Sørensens planer helt efter bogen.

Det oplyser Britt Mogensen, der er afdelingsleder i Byggeri og Landbrug i Syddjurs Kommune.

- Det er ikke specificeret, om anvendelsen af husene skal være helårsbolig eller fritidsbolig. Derfor kan Syddjurs Kommune ikke kræve, at boligen anvendes på en bestemt måde, skriver Britt Mogensen.

Lokalplanen, der gør det muligt for Lars Lygum Sørensen at bygge feriehusene blandt de fastboende, adskiller sig fra lokalplanerne for mange af de byggegrunde, som kommunen lige nu har til salg.

I størstedelen af dem er det nemlig et krav, at grunden bruges til helårsbeboelse. Det vil sige, at der skal være én person, der er tilknyttet adressen.

Men sådan et krav er ikke et del af lokalplan i Boeslum Bakker - lokalplan 171 - som Ebeltoft Byråd vedtog i november 1990.

Dengang blev der i Ebeltofts Kommuneplan for 1984 til 1992 fastlagt planer om at ændre bystrukturen af hensyn til byens udviklingsmuligheder.

I den forbindelse blev der inddraget tre sommerhusområder til det nye område, der er udlagt til boligformål - det vil sige alle former for permanent beboelse inklusiv mere utraditionelle boligformer som bofællesskaber, kollektiver og lignende.

Men selvom områderne er udlagt til boligformål, er det altså ikke et krav, at de bruges til helårsbeboelse, ligesom det heller ikke er et krav om, at Lars Lygum Sørensen og de andre ejere af de nyopførte feriehuse skal søge om tilladelse til at leje feriehusene ud.

Det er ikke kun i Boeslum Bakker, at en gammel lokalplan gør det muligt at bygge feriehuse til udlejning blandt helårsboliger. Det samme gør sig gældende på nogle af de parcelhusgrunde, som kommunen har til salg.

Det oplyser Syddjurs Kommune.

Grundene er parcelhusgrundene på Enggårdsbakken/Højsletvej i Kolind, hvor tre grunde er til salg og 11 grunde er i udbud. Det er Tørvevej i Pindstrup, hvor en af de i alt fire grunde stadig er til salg. Det gælder også på Vegavej tæt på Ebeltoft Vig, hvor fem ud af otte grunde stadig er til salg. Sidst, men ikke mindst, gælder det grundene på Åvangen i Balle, hvor tre af seks grunde stadig til salg.

I lokalplanerne står der, at der er krav om anvendelse til boligformål, men det er ikke ens betydende med, at man ikke kan bygge feriehuse til udlejning.

- For at administrationen kan kræve, at boligen bruges som helårsbolig, skal dette stå ordret i lokalplanen. Formuleringen ”boligformål” er desværre ikke præcis nok, siger Britt Mogensen.

I de fire tilfælde er der også tale om ældre lokalplaner. Britt Mogensen oplyser, at de er mellem 17 og 55 år gamle.

Selvom det altså er muligt at bygge feriehuse, der kan udlejes, understreger Britt Mogensen, at boligerne i de pågældende områder ligesom i Boeslum Bakker skal opføres som enfamiliehuse i forhold til de tekniske krav.

De krav er mere restriktive end dem, der er for opførelse af sommerhuse i sommerhusområder. De mere restriktive regler betyder også, at boligerne skal have et udseende, der er i overensstemmelse med de gældende lokalplaner og byggeretten for enfamiliehuse.

Lars Lygum Sørensen er opmærksom på den utilfredshed, der er med udlejningen af hans huse.

- Både jeg og de håndværkere, jeg har haft gående, har talt med lokale, der har fortalt, at husene er grimme og at vi har ødelagt meget for naboerne. Jeg har bygget sommerhuse flere steder rundt i landet, men jeg har aldrig oplevet at blive konfronteret på den måde.

- Det gør indtryk, at de kalder dem grimme, men på den anden side er jeg jo uenig i, at de er det. Samtidig mener jeg, at det ikke kan komme som en overraskelse for dem, at der bliver bygget på ledige byggegrunde, og det kunne have været meget værre byggerier, der blev opført. Så jeg bliver lidt Rasmus-modsat - det slår mig ikke ud, at de siger det, siger Lars Lygum Sørensen, der også understreger, at han har haft en god dialog med flere.

- Der er flere, der har tilkendegivet deres utilfredshed og sagt, at kommunen nok snart kommer og stopper byggeriet. Men når jeg så har talt med dem, har vi haft gode samtaler, hvor de er sluttet af med at konkludere, at jeg jo er god nok.

- Der er også naboer, der er glade for, at der kommer noget på det her tomme stykke. Jeg kan godt undre mig over, at så mange har tid til at gå og klage. Det virker til, at de har ondt et vis sted over, at jeg kan bygger her. Men det er altså også mit indtryk, at der er flere, der er glade for, at der nu kommer huse på de her grunde, siger Lars Lygum Sørensen.

Feriehusudlejning i områder med helårsbeboelse er et problem i Knebel.

Her har TV 2 Østjylland fortalt, hvordan ejeren af et hus i et villakvarter trods en dom for ulovlig udlejning lejer huset ud til festglade ungdomsgrupper til stor gene for naboerne.

Lars Lygum Sørensen forsikrer dog naboerne til hans feriehuse på Rue de Louis og Midtvangen om, at de ikke skal frygte lignende problemer.

- Som det også fremgår på Novasols hjemmeside, så udlejer jeg ikke til ungdomsgrupper, og det kommer jeg heller ikke til. Vi skal alle sammen kunne være her, så det skal de ikke frygte, slutter Lars Lygum Sørensen.

Der er ikke længere helt så roligt på grusvejene omkring Girafmosen, som der ellers har været længe.

Dels fordi man kan høre larmen fra de maskiner og håndværkere, der er ved at bygge to sommerhuse midt i mosen, Men også fordi, byggeriet af de to sommerhuse har fået en gammel sag til at bryde ud i lys lue.

Girafmosen ligger som en lille rekreativ plet midt mellem sommerhuse, helårshuse, træer og blomstrende haver i et kupperet terræn i den sydvestlige udkant af Ebeltoft.

Og der er rigtig mange, især på Lamavej, Bjørnevej, Elgvej og Girafvej, der har en holdning til de sommerhuse, der lige nu bygges frem i det, der for måneder siden var en stor sø.

- Der er simpelthen så mange forskellige interesser i det her, siger Michael Langkow.

Han er formand for et af vejlaugene i området, men det er som privatperson, han har interesseret sig for problematikkerne i mosen.

Og der er i den grad tale om problematikker i flertal.

Mens Michael Langkow er mest optaget af problemerne med, at der pumpes vand ud af mosen, så vandstanden holdes nede, er Trine Guld særligt optaget af de naturmæssige konsekvenser af byggeriet i mosen.

- Jeg bliver virkelig provokeret, når man går i gang med at ødelægge et stykke sårbart natur, der ovenikøbet er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Og vi kan så samtidig læse i vores aviser, at vi skal værne om biodiversiteten, siger Trine Guld.

Det var Trine Guld, der henvendte sig til SyddjursLIV, da hun opdagede, at vandet i mosen, som reelt var en stor sø, faldt dramatisk og at dele af mosen derefter blev fyldt op med materiale, så der pludselig dukkede byggegrunde op.

Trine Glud ringede dengang til udvalgsformanden for udvalget for natur, teknik og miljø, Kim Lykke Jensen (SF), for at blive klogere. Han sendte et svar og en dispensation til at bygge i mosen tilbage til Trine Guld.

- Da jeg begyndte at læse i den, kunne jeg konstatere, at der er flere dyr og planter, som lever i mosen, der er beskyttet af EUs naturbeskyttelsesdirektiver, siger Trine Guld.

- Hvordan kan et par enkelte personers ret til at bygge et sommerhus på en grund ude midt i vandet være grund nok til at give dispensation til at ødelægge Girafmosen?

- Med den begrundelse bliver det også en politisk sag for mig. Hvis kommunen ikke kan gøre andet end at dispensere, så forstår jeg det simpelthen ikke. Kommunen bør kunne tænke i nye baner, i stedet for gentagende at dispensere fra naturbeskyttelseslovene.

- Grundene var billigt til salg, da de var på tvangsauktion. Så vidt jeg ved, var der forslag om at kommunen købte dem op og fik lukket den ulykkelige sag på ordentlig og hæderlig måde. Men sådan gik det desværre ikke, konstaterer Trine Guld.

Girafmosen er yngle- og rasteområde for spidssnudet frø og stor vandsalamander i en del af mosen.  De to arter er omfattet af både den danske naturbeskyttelseslov og EUs naturbeskyttelsesdirektiver.

Derfor er det en klar betingelse for at fortsætte med at pumpe vand ud af mosen, at der etableres en ny sø lidt højere oppe i landskabet, hvor dyr og planter kan holde til og yngle, når Girafmosen indskrænkes.

Den nye sø vender vi tilbage i en senere historie, for umiddelbart er problemstillingen omkring naturen - måske - løst med den klausul i dispensationen.

Det er den anden problemstilling omkring de nye sommerhuse til gengæld ikke, påpeger Michael Langkow.

For der er flere ting i forbindelse med sommerhusenes placering, han ikke forstår.

- En ting er, at man tillader, at der opføres sommerhuse i et område, hvor der lever arter, der skal beskyttes, siger Michael Langkow.

- Der skal bruges så mange ressourcer og så meget energi på at gøre grundene bebyggelige, at det næsten skriger til himlen. I virkeligheden ved vi godt, at klimaforandringerne giver højere grundvand. Og regnmængderne bliver voldsommere og voldsommere. Derfor ligner det idioti at bygge et sted, hvor der allerede er problemer, siger Michael Langkow.

Han mener, at det var en åbenlys fejl, at der blev udstykket grunde i mosen tilbage i 1970'erne.

- Det var i strid med almindelig sund fornuft at bygge huse midt i en mose med vand i i 1970'erne. Og det er endnu mere i modstrid med sund fornuft i dag, siger Michael Langkow.

Han undrer sig over, at forvaltningen i Syddjurs Kommune ikke bare skærer igennem og konstaterer det åbenlyse. Nemlig at der blev lavet en fejl, da man for snart 50 år siden gav folk lov til at købe en del af en sø med tilhørende ret til at bygge på den grund.

- Erkend fejlen og ret op på den. Betal det det koster og så lad os lukke den her, lyder det fra Michael Langkow.

Og så er der den helt store undren. For den eneste grund til, at der kan bygges huse i Girafmosen, uden at ejerne får våde fødder, når der virkelig kommer vand, skyldes en pumpe, der løbende pumper vand ud af mosen og over i den nærliggende bæk, Vibækken.

- Så vidt jeg ved, er der tvivl om lovligheden af den pumpe, konstaterer Michael Langkow med henvisning til, at Natur- og Miljøklagenævnet hele tre gange har ophævet kommunens tilladelse til at pumpe vand ud af mosen.

Kommunen har nu givet en fjerde tilladelse, men også den er påklaget, og derfor er der ingen sikkerhed for, at pumpen kan fortsætte. Dermed er der heller ingen sikkerhed for, at vandstanden i Girafmosen kan holdes nede. Og dermed er der heller ingen sikkerhed for, at de nye sommerhuse, der er ved at blive bygget, kan forsætte med at være tørre indeni.

Og her falder kæden fuldstændigt af for Michael Langkow.

- Hvordan kan man give byggetilladelse, når man ikke er sikker på, at der er en tør grund at bygge på? Det giver simpelthen ikke nogen mening, siger Michael Langkow.

- Og nu er der to, der er ved at bygge huse dernede, som måske ikke ved, at det måske står under vand om et halvt år, fordi pumpen skal slukkes, konstaterer Michael Langkow.

Både han og Trine Guld undrer sig såre over den kommunale sagsbehandling. Og ikke nok med at der efter de tos mening er bøvl nok med grundene, så ser der også ud til at være bøvl med det vand, der pumpes ud af mosen og over i Vibækken.

For det er ikke bare pumpens lovlighed, der er til diskussion. Det har også en række mulige konsekvenser, at vandet fra Girafmosen nu ender i Vibækken.

Dette er kapitel 2 i SyddjursLIVs undersøgelser af sagen om Girafmosen. Hvis du ikke fik læst det første kapitel, så kan du finde det her.

I de kommende kapitler undersøger SyddjursLIV blandt andet, hvilke konsekvenser det vil have for beboerne omkring Girafmosen, hvis pumpen bliver slukket.

Vi ser også nærmere på de udfordringer, der opstår, fordi vand fra mosen pumpes over i Vibækken, der står foran en nødvendig renovering til flere millioner kroner.

Og så giver vi selvfølgelig også Syddjurs Kommune mulighed for at svare på alle de kritiske spørgsmål og forklarer, hvordan situationen er, og hvilke mulige løsninger der er.

Alt dette i de kommende nyhedsbreve, hvor historien om Girafmosen fortsætter.

Hver uge samler vi nyhederne fra den seneste uge i vores kommune. På den måde kan du nemt og hurtigt få overblik over det, der er sket.