Med den stigende tilflytning, de mange borgere med job på hver sin side af Rønde, den naturlige adgang til kommunens sydlige del og adgangen til byens butiksliv, er Hovedgaden i Rønde blevet en vej, som mange bilister benytter sig af.

Men det er ikke kun bilisterne, der færdes ved Hovedgaden. På den modsatte side af dagligvarebutikkerne er både elever fra efterskolen, gymnasiet og folkeskolen, mens ældre og gangbesværede også skal krydse vejen.

Trængslen på den trafikale hovedåre fik handelsstandsforeningen, Rønde Distriktsråd og kommunens administration til at gå i dialog om trafiksikkerheden på den travle hovedgade.

Men planerne om fire overgange, der skal gøre det tryggere at krydse gaden er blevet udsat flere gange.

Det frustrerer Carsten Skivvild, der er formand for Rønde Distriktsråd.

- Vi har ikke tillid til administrationen længere. Vi mener ikke, at det vi er blevet stillet i udsigt er kommet. Samtidig er vi blevet i tvivl, om kommunen bevist bremser processen, eller om overgangene slet ikke kommer, siger Carsten Skivvild.

Den manglende tillid har nu fået Rønde Distriktsråd og handelstandsforeningen til at sende et fælles brev til natur-, teknik- og miljøudvalget.

I brevet beskriver de fornemmelsen af, at kommunen ikke vil opsætte overgangene, fordi der skal ske en opgravning af Hovedgaden i forbindelse med kloaksepareringsprojektet i Rønde, der i Hovedgaden er blevet udsat af flere omgange.

- Vi beder jer få Administrationen til at forstå denne vigtighed, og få dem til at etablere dem (overgangene red.) nu, lyder opfordringen fra Rønde Distriktsråd og Handelsstandsforeningen i brevet.

Det er særligt de ældre og gangbesværede, som formanden for Rønde Distriktsråd er bekymret for. Lige nu har de mulighed for at krydse Hovedgaden ved to fodgængerfelter og ved to heller.

- Der er en mange af de ældre og gangbesværede, der simpelthen har svært ved at komme over vejen. Derfor er der brug for at etablere de fire overgange nu, siger Carsten Skivvild.

I første omgang lød forslaget fra distriktsrådet på syv overgange. Et forslag som kommunen i første omgang har afslået med den begrundelse, at man ville afvente, hvordan det nye projekt med udviklingen af kommunen kom til at se ud.

- Nu siger vi minimum fire overgange nu og her, hvor fodgængere kan stille sig ved et helleanlæg, når de krydser vejen, siger Carsten Skivvild.

Overgangene skal blandt andet være ved Matas og Kulturhotellet.

På trods af distriktsrådets og handelsstandsforeningens opråb er der ikke udsigt til, at kommunen vil efterleve ønsket.

- Distriktsrådet og handelsstandsforeningen har ret i, at de fire overgange er flytbare, men det er kun den øverste del, der kan skrues af.

- Da Hovedgaden skal graves op i forbindelse med kloakseparering, har vi derfor valgt ikke at prioritere at lave krydsningsheller endnu, da det er en stor udgift og samtidig kan vise sig at være spild af penge, hvis de ikke kommer til at indgå i den udvikling af Hovedgaden, der er på tegnebrættet, siger Paw Fjordside Nielsen, der er leder af Mobilitet Syddjurs hos Syddjurs Kommune.

Paw Fjordside Nielsen mener heller ikke, at Hovedgaden er særligt farligt sted for fodgængere.

- Med butikkerne samlet på den ene side er der ikke så meget liv, der går på tværs af vejen. Jeg kan godt forstå, hvis trafikken på Hovedvejen udgør en barriere - i hvert fald mentalt - i forhold til at krydse, for der er relativt meget trafik. Men jeg mener ikke, der er et problem med sikkerheden. Og så er det også godt for sikkerheden, at man er en lille smule utryg, for så kigger man sig mere for, når man krydser, siger Paw Fjordside Nielsen.

Derfor skal fodgængerne heller ikke sætte næsen op efter midlertidige løsninger, medmindre man fra politisk side prioriterer det.

- Der er både to krydsningsfelter og overgangsfelter, hvor man har mulighed for at krydse, som det ser ud nu. Så nej, med tanke på, hvad det ville koste, er det ikke noget, jeg som embedsmand ser som et akut behov, hvor det vil være nødvendigt at lave midlertidige løsninger.

Ifølge ham er det først realistisk, at der laves overgange på Hovedgaden i 2024, hvor det er forventningen, at opgravningsarbejdet er færdigt.

Årsagen til opgravningen af Hovedgaden er, at Syddjurs Kommune i 2017 besluttede at separere kloaksystemet i Rønde.

Separering af kloaksystemet, der koster omkring 65 millioner kroner, betyder, at regnvand og spildevand, der før løb i samme rør, nu skal løbe i hvert sit rør.

Det betyder, at regnvandet ledes via det nye regnvandssystem til de nærliggende vandløb, mens spildevandet som før ledes til renseanlægget på Strandvejen 6A.

Hovedformålet med at separere kloaksystemet i Rønde er at få stoppet udledning af urenset spildevand til vandløbene og til vigen.

Udledningen sker, når det regner meget. Når det sker, har kloakrørene, som leder både regnvand og spildevand, ikke plads til de store mængder vand. Dermed ledes regnvand blandet med spildevand urenset direkte til vandløbene og til vigen.

Når kloakken separeres, vil den samtidigt blive opdimensioneret til nyeste standard for fremtidens forventede øgede regnmængder. Derudover har Syddjurs Kommune mulighed for at indbygge klimatilpasningstiltag i projektområdet.

Det var oprindeligt planen, at at Hovedgaden skulle separatkloakeres i 2023-2024.

Den plan er nu skredet. Det skyldes, at indhentningen af en række tilladelser er trukket ud.

- Det er vores og kommunens ansvar. Vi har samarbejdet om at indhente de nødvendige udledningstilladelser hos myndighederne, og det har trukket ud, siger Iben Christensen Kaagh, der er projektleder hos Syddjurs Spildevand.

Nu er planen, med forbehold for de udfordringer, der kan opstå undervejs, at kloakarbejdet i Hovedgaden skal igangsættes i tredje kvartal i 2024. Arbejdet forventes at være færdigt ved udgangen af 2027.

Vi har forsøgt at få en kommentar fra Kim Lykke Jensen (SF), der er formand for Natur-, teknik- og miljøudvalget, som brevet fra Rønde Distriktsråd og Handelsstandsforeningen var henvendt til. Han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Fra sin terrasse kan Ladislav Binko nyde udsigten til det meste af Girafmosen. Han har en lille sø i sin egen have, og han kan følge med i opførelsen af to nye sommerhuse længere ude i mosen.

- Vi købte det sommerhus, der lå på grunden i 2001, og så har vi efterfølgende selv bygget huset, som vi bor i nu, fortæller Ladislav Binko.

- Dengang var der ikke problemer med vand, for vandet løb i kloakken. Men så blev der lukket for det for omkring 10 år siden, og siden har der været problemer, forklarer han.

I mange år var han en aktiv og bærende kraft i det pumpelaug, der har ansvaret for den pumpe, der pumper vand ud af Girafmosen, når vandstanden bliver for høj.

- Hvis ikke vi pumper lidt en gang imellem, er der problemer med vand på vejene, på græsset og i kælderen. Der er slet ikke noget alternativ til at pumpe vandet væk, for området er som et badekar med prop i udløbet mener Ladislav Binko.

Det kunne man blandt andet opleve, da TV2 Østjylland besøgte Girafmosen i 2015.

Ladislav Binko er uddannet civilingeniør, og han har det bedst, når tingene omkring ham er i orden.

- Jeg kan godt lide, når ting er korrekte, konstaterer Ladislav Binko, der også konstaterer, at tingene i og omkring Girafmosen ikke er korrekte. Heller ikke omkring den pumpe, som han har haft en del af ansvaret for i mange år.

- Pumpen er stadig ikke lovliggjort, konstaterer Ladislav Binko.

Men pumpen er altafgørende for, at der ikke løber vand ind i folks huse.

Ladislav Binko forklarer, at soklerne på husene i området ligger i kote cirka 4,5.

Det betyder, at soklerne er 4,5 meter over normal vandstand i havet. Vandstanden i mosen ligger i kote 3,5.

Når der kommer meget vand, normalt i perioden fra oktober til marts, stiger vandstanden i mosen. Når vandstanden i mosen er steget med 30 centimeter til kote 3,8, begynder de første problemer med vand, der truer med at løbe på vejene, på græsplænerne og ind i husene.

Og først der bliver der tændt for pumpen. Og først efter, at kommunen har givet tilladelse til det.

- Der er folk, der tror, at vi pumper hele tiden, og at vi ønsker at pumpe mosen tom for vand. Det er slet ikke tilfældet.

- Kommunen har accepteret, at vi pumper, når vandet i mosen er højere end kote 3,5. Vi pumper aldrig under kote 3,5. Det er det bedste for naturen og for os, der bor her. Og det er den aftale, vi har med kommunen, konstaterer Ladislav Binko.

Pumpen startes manuelt fra et lille elskab, som et par medlemmer af pumpelauget har nøgle til.

Der er ifølge Ladislav Binko tale om en lille pumpe på 1000 watt, der kun kører nogle uger om året, når der er mest vand.

Når pumpen tændes, pumpes vandet via en rørledning over i den nærliggende bæk, Vibækken, som løber ud i Ebeltoft Vig.

I området omkring mosen er der stor diskussion om, hvor længe der bliver pumpet, og hvor meget vand der bliver pumpet over i Vibækken. Den problematik vender vi tilbage til i en af de kommende historier.

Med sin erfaring som civilingeniør har Ladislav Binko forsøgt at finde ud af, hvorfor der er så store problemer med vand i området. Og han peger på den nedlagte jernbane, som i dag er natursti, og som skærer sig igennem landskabet lige syd for Girafmosen.

- Dengang man byggede jernbanen mellem Ebeltoft og Trustrup tilbage i slutningen af 1800-tallet, vidste man godt, at det ville give problemer med vandets forløb fra bakkerne og ned til vigen, forklarer Ladislav Binko, der har været på landsarkivet i Viborg og set på gamle kort over området.

For at gøre jernbanen så jævn som muligt, etablerede man dengang en vold, der kunne udjævne niveauforskelle i landskabet. Men det blev også en dæmning for alt det vand, der naturligt vil løbe ned gennem bakkerne og ud i vigen.

- Det vidste man godt, så man lavede en række stenkister, der kan føre vandet igennem volden, så det ikke hobede sig op, forklarer Ladislav Binko, igen med reference til de gamle kort.

Ladislav Binko mistænker, at de vigtige stenkister ikke er blevet vedligeholdt, siden banen blev nedlagt i 1968.

- Hvis de stenkister var blevet vedligeholdt ordentligt, ville vi slet ikke have de problemer, vi har nu. Så ville vandet bare have fortsat med at løbe den vej, Gud nu engang har bestemt, at det skal løbe, mener Ladislav Binko.

SyddjursLIV har spurgt Naturstyrelsen Kronjylland, der har ansvaret for den gamle jernbanestrækning. Her kender man ikke umiddelbart til stenkister på strækningen.

På de gamle kort, som Ladislav Binko har set på, kan han også se, at vandet, som i dag bliver stoppet af volden fra jernbanens tid, naturligt ville løbe ud i Vibækken på sin vej mod havet.

Og derfor ser han ikke noget galt i, at vandet fra Girafmosen pumpes over i Vibækken.

- Vandet ville naturligt løbe i Vibækken alligevel, mener Ladislav Binko.

Det er mange af beboerne langs Vibækken ikke enige med ham i. Derfor er tilladelsen til at pumpe vand over i Vibækken blev påklaget hele fire gange.

Tre gange er sagen blevet hjemvist til Syddjurs Kommune til fornyet behandling, mens den fjerde klage behandles i øjeblikket.

Som vi dykker ned i i en senere historie, er Vibækken i en forfærdelig forfatning. Store dele af bækken er rørlagt, og de rør er stoppede og i dårlig stand. Flere beboere langs bækken vil derfor overhovedet ikke have vand fra Girafmosen, fordi de mener, at det forværrer problemerne med oversvømmelser hos dem.

Noget af det, der frustrerer Ladislav Binko mest ved hele situationen er, at Girafmosen, pumpen og rørledningen over til Vibækken er blevet en fastkørt konflikt, der deler beboerne i området.

- Når det hele er bragt i orden en gang for alle, så kan freden sænke sig igen. Det er i virkeligheden det, alle ønsker, siger Ladislav Binko.

Dette er kapitel 3 i SyddjursLIVs undersøgelser af sagen om Girafmosen. Hvis du ikke fik læst det første kapitel, så kan du finde kapitel 1 her og kapitel 2 her.

I de kommende kapitler ser SyddjursLIV blandt andet nærmere på de udfordringer, der opstår, fordi vand fra Girafmosen pumpes over i Vibækken, der står foran en nødvendig renovering til flere millioner kroner.

Og så giver vi selvfølgelig også Syddjurs Kommune mulighed for at svare på alle de kritiske spørgsmål og forklare, hvordan situationen er, og hvilke mulige løsninger der er.

Hver uge samler vi nyhederne fra den seneste uge i vores kommune. På den måde kan du nemt og hurtigt få overblik over det, der er sket.