Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger SyddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Mette og Ulf Vang Ørum, Karlby, Hornslet

Støtter vi kinesisk undertrykkelse i Syddjurs?

- Kære politikere - er få dyrs velfærd virkelig vigtigere end en million kinesiske tvangsarbejderes?

Jeg skal ikke være for stolt til at indrømme, at jeg med jævne mellemrum læser debatindlæggene hos konkollegaerne hos Adresseavisen.

Her havde jeg i august fornøjelsen af at læse debatindlægget med den ovenstående overskrift. 

Bag debatindlægget og en række knivskarpe ubesvarede spørgsmål står Mette og Ulf Vang Ørum fra Karlby ved Hornslet.

De har kæmpet en indædt kamp for, at deres idylliske landssted ikke skulle blive naboer til et stort solcelleanlæg. En kamp de som bekendt vandt.

Men interessen for udfordringerne med solcelleanlæggene har de ikke sluppet, og som så mange andre blev de også forargede, da det undersøgende medie Danwatch og Operation X tidligere på sommeren kunne afsløre, at solcellerne i store danske solcelleanlæg er produceret af kinesiske selskaber, der benytter sig af tvangsarbejde i den kinesiske Xinjiang-provins.

Her er over en million uighur-muslimer i fangelejre, hvor de blandt andet er tvunget til at arbejde.

Afsløringen kom omtrent samme tid med, at seks tyre hos Molslaboratoriet måtte adskilles fra to køer i brunst, fordi deres adfærd under parringsjagten var for voldsom.

Billederne fra Molslaboratoriet fik flere politikere til tasterne. De kommende naturnationalparker kom igen på dagsordenen, mens solcelleafsløringen gik ubemærket hen.

Det fik Mette og Ulf Vang Ørum til tasterne.

- Hvis der bruges bare en brøkdel af den energi og tid, som der bruges på at skrive læserbreve om naturnationalparker, så vil solenergiens negative aspekter kunne blive gransket. Men i første omgang må I politikere tage stilling til, om I vil lukke øjnene og krydse fingre, bare være ligeglade eller rent faktisk få øjnene op for, at solenergi ikke er et rosenrødt eventyr uden konsekvenser for både dyr og mennesker, skrev parret fra Karlby.

Mens det stadig er relevant at diskutere det paradoksale i, at politikerne tilsyneladende er mere optagede af voldsomme parringsjagter end de konsekvenser, som produktionen af solcelleanlæg til vores kommune muligvis har for en million kinesere, der udsættes for tvangsarbejde, mangler vi stadig svar på et centralt spørgsmål:

Kommer vi til at have seks store solcelleanlæg, der både bliver et symbol på vores ambitioner om den grønne energi og Kinas succes med undertrykkelsen af en million uighur-muslimer?

I denne uges nyhedsbrev gør vi dig lidt klogere på, hvad kommunen kan gøre for at undgå, at vi hverken lægger jord til symboler for undertrykkelse eller på andre måder støtter problematiske regimer.

Du kan også læse fjerde kapitel i vores føljeton om Girafmosen.

Vi elsker at høre fra jer

Er der noget, du undrer dig over i Syddjurs Kommune? Noget der også kan interessere andre, og som vi kan undersøge journalistisk? Så skriv til os lige her. Vi elsker, når journalistikken bliver til i fællesskab med jer - og vi belønner månedens bedste spørgsmål med en kaffekop ☕

Billede af Søren Øhlers
Billede af skribentens underskrift Søren Øhlers Journalist
Mette og Ulf Vang Ørum undrer sig over, at politikerne i sommers var mere optagede af parringsjagten i Molslaboratoriet og de kommende naturnationalparker end det faktum, at der kan være solceller produceret ved tvangsarbejde på vej til Djursland. Foto: Søren Øhlers.

- Vi kan ikke stille krav, der forhindrer solceller produceret ved tvangsarbejde

Denne sommer afslørede Operation X og mediet Danwatch, at solceller i store danske solcelleanlæg er produceret af kinesiske selskaber, der benytter sig af tvangsarbejde i den kinesiske Xinjiang-provins.

Afsløringen fik par, der har kæmpet mod solcelleanlæg i deres område, til at efterlyse, at politikerne gjorde noget for at undgå, at de kommende solcelleanlæg på Djursland er produceret ved tvangsarbejde.

Kommunen fastslår dog, at den ikke har mulighed for at stille krav til projektudviklerne bag de seks nye solenergianlæg i Syddjurs, der forhindrer solceller produceret under kritisable vilkår.

Kommunen kan ikke stille krav til opstillerne om, at de kommende solenergianlæg i Syddjurs ikke må være produceret ved tvangsarbejde. Projektudviklerne bestræber sig på at undgå, at solcellerne er produceret under de kritisable forhold, der blev afsløret af Danwatch og TV 2 denne sommer, men har svært ved at give en garanti.

- Har man (politikerne på Djursland red.) tænkt sig at stille konkrete krav om, at solcellerne skal være produceret uden tvangsarbejde? Eller lukker man bare øjnene og krydser fingre?

Sådan lyder Mette og Ulf Vang Ørums skarpe spørgsmål til politikerne både i vores kommune og på Christiansborg.

Anledningen til spørgsmålet er Operation X-dokumentaren og en række artikler hos mediet Danwatch. Medierne har i samarbejde afsløret, at solceller i store danske solcelleanlæg er produceret af kinesiske selskaber, der benytter sig af tvangsarbejde i den kinesiske Xinjiang-provins.

Tvangsarbejdet udføres af det muslimske folkeslag uighurerne, der bliver flyttet fra deres hjem til store industrizoner, hvor de bliver en del af arbejdsprogrammerne i Xinjiang-provinsen, der blandt andet arbejder med produktionen af råmaterialer til solceller.

Det anslås, at der er over en million uighurer i fangelejrene i Xinjiang-provinsen.


Der er noget galt med proportionerne, når flere politikere engagerer sig heftigt i historien om de seks tyres parringsjagt hos Molslaboratoriet, mens det næsten går ubemærket hen, at vores kommune risikerer at komme til at lægge jord til solcelleanlæg, der er lavet af tvangsarbejdere

Resultatet af tvangsarbejde er kan opleves flere steder i Danmark. Danwatch og Operation X har nemlig afsløret, at solcellerne i store danske solcelleanlæg er produceret af kinesiske selskaber, der benytter sig af tvangsarbejde i den kinesiske Xinjiang-provins.

I vores kommune er der fundet projektudviklere til seks solcelleanlæg. Det drejer sig om solenergianlæggene ved Sophie-Amaliegård, Dalsgaard, Margrethelund, Mesballe, Høegholm og Kolind og Nødager.

Mette og Ulf Vang Ørum fra Karlby ved Hornslet har været igennem en længere kamp for at undgå, at de blev naboer til solcelleanlæg. Nu undrer de sig over, at der ikke er flere politikere, der er optaget af, om de kommende solcelleanlæg er produceret ved tvangsarbejde. Foto: Søren Øhlers

Udsigten til solcelleanlæggene og reaktionen på afsløringen - eller manglen på samme - undrer Mette og Ulf Vang Ørum fra Karlby ved Hornslet, der selv har kæmpet en kamp for at undgå at blive naboer til et solcelleanlæg. En kamp, som de vel at mærke vandt.

- Der er noget galt med proportionerne, når flere politikere engagerer sig heftigt i historien om de seks tyres parringsjagt hos Molslaboratoriet, mens det næsten går ubemærket hen, at vores kommune risikerer at komme til at lægge jord til solcelleanlæg, der er lavet af tvangsarbejdere, siger Mette Vang Ørum.

Aben sendes videre

Politikernes fraværende interesse for afsløringerne er en ting. Noget andet er, hvad kommunen og politikerne reelt kan stille op. Her kommer både kommunen og kommunalbestyrelsen til kort.

Det fremgår af et svar fra teknik og miljøchef Sanne Attermann.

- Der er tale om private projekter, drevet af kommercielle aktører. Kommunen er alene planmyndighed og er derfor ikke involveret i hverken køb, anlæg eller drift af solcelleparkerne, siger Sanne Attermann.

Sanne Attermann er teknik og miljøchef i Syddjurs Kommune. Foto: Syddjurs Kommune

Det er kommunalbestyrelsen, som vedtager lokalplan og miljøvurdering.

Som planmyndighed har de ansvar for at udpege og fastlægge bestemmelser for, hvordan områder i kommune- og lokalplaner anvendes.

Det drejer sig blandt andet om at fastlægge, om et areal må bruges til opførelse af boliger, offentlige formål, detailhandel eller erhverv og lignende.

Lokalplanerne fastsætter blandt andet også bestemmelser for byggeriets omfang og udformning. Derfor kan kommunen godt have indflydelse på, hvor højt et byggeri eksempelvis må være.

Når lokalplanerne er vedtaget, kan administrationen give de fornødne tilladelser, når en projektudvikler indsender en ansøgning.

Men kommunen har ikke lovhjemmel til at stille selvstændige krav til en privat udviklers indkøb. Derfor kan de ikke stille krav om dokumentation for, at solceller er produceret under ordentlige forhold.

Sanne Attermann tilføjer, at administrationen ikke har kendskab til hvilke leverandører, projektudviklerne forventer at benytte sig af.

Den ene forsikrer - den anden kan ikke stille garanti

Det er især de to store danske energiselskaber Better Energy og European Energy, som får deres solceller fra kinesiske virksomheder, hvis underleverandører bruger kontroversielle kinesiske arbejdsprogrammer i Xinjiang.

Det viser Danwatchs og TV 2’s undersøgelse.

Det er dog ikke de to energiselskaber, der står bag solcelleanlæggene i Syddjurs. Det oplyser kommunen.

NRGi, der er ejet af 225.000 andelshavere, står bag de tre solenergianlæg ved Dalsgaard, Margrethelund og Kolind og Nødager.

Deres leverandører skal leve op til en række krav, der blandt andet skal være med til at sikre, at deres solceller ikke produceres ved tvangsarbejde.

- Der forestår et grundigt analysearbejde forud for valg af leverandør. I NRGi-koncernen efterlever vi principperne i FN’s Global Compact, som blandt andet omfatter en række rettigheder for arbejdstager, herunder udryddelsen af alle former for tvangsarbejde.

FN’s Global Compact

Over 14.000 virksomheder og 4.000 organisationer i flere end 160 lande er tilsluttet FN’s Global Compact. Alle har det til fælles, at de arbejder med Global Compacts Ti Principper og opnåelsen af de 17 Verdensmål.

De ti principper er:

1: Virksomheder bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder inden for virksomhedens indflydelsesområde; og 

2: sikre at de ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne. 

3: Virksomheder bør opretholde frihed til organisering og anerkende arbejdstageres ret til kollektive forhandlinger; 

4: støtte udryddelse af alle former for tvangsarbejde; 

5: støtte afskaffelse af børnearbejde; og 

6: eliminere diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold. 

7: Virksomheder bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer; 

8: tage initiativer til at fremme større miljømæssig ansvarlighed; og 

9: tilskynde til udvikling og udbredelse af miljøvenlige teknologier. 

10: Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

Global Compact Network Denmark (GCDK)

Princippet, som NRGi efterlever, er, at de støtter udryddelse af alle former for tvangsarbejde.

- Den eller de leverandører, som eventuelt skal levere paneler til de tre projekter, vil skulle sikre, at de og deres underleverandører overholder NRGi-koncernens Code of Conduct, siger koncernkommunikationschef Tommy Jakobsen, der også understreger, at NRGi holder øje med, om Code of Conduct overholdes.

Tommy Jakobsen oplyser også, at NRGi endnu ikke har besluttet, hvem der eventuelt skal levere panelerne til de tre projekter.

Copenhagen Green Energy, der er projektudvikleren bag de kommende solenergianlæg ved Sophie-Amaliegård og Høegholm, er ikke formelt tilsluttet Global Compact Network Denmark, men ifølge miljøingeniør Thomas Wiene er der ikke noget i principperne, som de ikke er enige i.

- Som virksomhed ønsker vi grøn energi, men ikke på bekostning af slavearbejde. Derfor er det heller ikke de underleverandører, der afsløres i dokumentaren, der leverer til os. Det er en anden aktør i Kina. Men jeg kan ikke garantere, at deres solceller ikke også produceres under lignende forhold.

- Vi savner en ordning som eksempelvis FSC-certificeringen, der sikrer, at produktionsforholdene er i orden. Vi ville hilse det meget velkomment, hvis EU tog initiativ til det. Vi har ikke mulighed for selv at opstille en masse strenge krav, for vi ville ikke vide, hvad det var for en dokumentation, vi skulle kræve. Derfor ville det bare svække os, når de andre projektudviklere ikke stiller lignende krav, siger miljøingeniør Thomas Wiene fra Copenhagen Green Energy.

FSC

FSC er en global certificering til ansvarlig skovdrift.

Gennem skovcertificering er FSC med til at sikre gode forhold for biodiversitet, vandmiljø, oprindelige folk og skovarbejdere over hele verden samt at udbrede demokrati og uddannelse lokalt. 

Samtidig sikrer FSC, at skovarealet er det samme generation efter generation og forhindrer afskovning.

Det er svært for projektudviklerne at komme uden om solceller fra Kina. Ifølge Danwatch var fire ud af fem solceller i 2019 produceret i Kina.

Mens NRGi endnu ikke ved, hvor meget strøm deres anlæg kan producere, oplyser Copenhagen Green Energy, at solenergianlægget i Høegholm kommer til at producere el svarende til 19.000 hustandes årlige forbrug, mens anlægget ved Sophie-Amaliegård kommer til at producere el svarende til omkring 30.000 hustandes årlige forbrug. Der er dog fortsat stor usikkerhed omkring den præcise produktion ved Sophie-Amaliegård.

Orange - Green Solutions, der står bag solenergianlægget ved Mesballe, er endnu ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Bådsmanden ved, hvordan man skælder ud, men han fortæller også røverhistorier fra de syv verdenshave. Foto: Asbjørn With

- Hold din kæft! Og få så slagtet det svin, sagde jeg!

I løbet af de kommende uger risikerer du både at blive råbt efter men også at blive klogere, hvis du møder skuespiller Uffe Kristensen og ikke mindst hans seks karakterer på Fregatten Jylland.

I en sammenhængende fortælling bevæger han sig rundt på skibet som nogle af de personager, der kunne have været ombord engang.

I løbet af de kommende uger risikerer du både at blive råbt efter men også at blive klogere, hvis du møder skuespiller Uffe Kristensen og ikke mindst hans seks karakterer, der ånder og lever på det stolte skib, Fregatten Jylland.

- Hold din kæft! Og få så slagtet det svin, sagde jeg!

Ordene bliver råbt af fuld kraft og skærer sig igennem den pæne og næsten andægtige stemning i køkkenet på Fregatten Jylland.

Et par turister stopper målløse op, forsøger at afkode, hvad der foregår. Den ene tager sin mobiltelefon op ad tasken og går i gang med at filme.

Kokken Flæske forsætter med at bande og svovle. Der skal laves suppe til den fine konsul, og det har Flæske ikke meget respekt for. Og han hader at blive forstyrret, når han fortæller historier.

Kokken Flæske styrer køkkenet med hård hånd og på klingende fynsk. Han giver ikke meget for de fine herrer på de øvre dæk, men viser omsorg for skibets nederste. Og så var han svær at tage billeder af i den mørke køkken, for han står ikke stille ret længe ad gangen. Foto: Asbjørn With

- Få så det svin til at holde kæft, brøler Flæske igen ud over det hele på klingende fynsk.

Rasende over, at der tilsyneladende ikke er nogen, der makker ret, går Flæske selv over bag ved komfuret, hvor det lyder som om, at han med de bare næver selv slår grisen ihjel.

Jeg har været på fregatten næsten hver dag i august for at øve, og der er virkelig mange, der kigger på mig som om, jeg er sindssyg

Uffe Kristensen

Selvtilfreds og med blodet dryppende fra hænderne, kommer Flæske tilbage og fortsætter sin fortælling.

Uffe Kristensen virker upåvirket af, at de besøgende på fregatten reagerer med forskrækkelse og lidt mistro i de første sekunder efter hans udbrud.

- Det har faktisk været noget af det sværeste, at det vrimler med turister. Jeg har været på fregatten næsten hver dag i august for at øve, og der er virkelig mange, der kigger på mig som om, jeg er sindssyg.

- Så det er faktisk dejligt, at du er her, så folk kan se, at jeg ikke bare taler og råber ud i luften, fortæller Uffe Kristensen, alias Flæske, der er freelance skuespiller.

Præsten er en meget forsigtig og gudfrygtig mand, der lidt naivt er taget afsted mod De Dansk Vestindiske Øer. Foto: Asbjørn With

I de kommende weekender kan han opleves på Fregatten Jylland, hvor han selv spiller i alt seks forskellige roller, som i en sammenhængende fortælling kommer rundt på skibet med nogle af de personager, der kunne have været ombord en gang.

Kaptajnen, kokken Flæske, Søren Krudtabe, konsulen, bådsmanden og præsten.

- Det bliver lidt som at spille kabaret på et værtshus. Folk står i vejen, siger ting, falder fra eller støder til undervejs. Jeg har kun mig selv og publikum samtidig med, at resten af de besøgende gør, som de nu gør, så det er ret udfordrerne, fortæller Uffe Kristensen.

Der er sket en ulykke ombord på skibet. Søren Krudtabe forsøger at skrive et brev hjem, uden at familien skal blive urolige. Foto: Asbjørn With

Han har fået frie hænder af Syddjurs Egnsteater.

- En fed tillidserklæring.

Stykket har han skrevet på en sejltur hjem fra Sydfrankrig, og så har han øvet og øvet og øvet for at få fortællingen til at passe med de muligheder og begrænsninger, der følger med, når han også gerne vil bevæge sig rundt på et museumsskib.

- Jeg elsker selv at gå på museum. Og jeg ønsker altid, at jeg for et øjeblik kan få lov til at være der rigtigt. Bare et øjeblik glemme verden omkring mig og bare være til stede.

- Det er den følelse, jeg har forsøgt at skabe. Nogle meget forskelligartede figurer fra skibets nederste til skibets øverste. Nogle er stille, andre nogle brallerrøve og andre igen er socialt indignerede, forklarer Uffe Kristensen.

Bådsmanden er stærk som en okse og ved nok en ting eller to om livet på søen. Foto: Asbjørn With

En af de helt store udfordringer er at balancere mellem det at være skuespiller, der trækker publikum med rundt på skibet i en fortælling, og risikoen for, at der bliver stillet spørgsmål, der ikke har noget med stykket at gøre. Eller at der simpelthen sker noget helt uventet.

- Jeg er jo ikke guide, men folk stiller alligevel spørgsmål på turen rundt, og der skal hver karakter have sin egen måde at håndtere det på. Derfor er jeg også nødt til at kende mine figurer rigtig godt, for de kan hvornår som helst blive revet ud af deres komfortzone, og det skal de kunne håndtere, forklarer Uffe Kristensen.

Oppe i kaptajnens kahyt huserer den bralrende og arrogante konsul, der er på vej til sit nye embede på de Dansk Vestindiske Øer. Præsten ombord er mere bekymret for de rygter, der går om hans forgænger i embedet i Vestindien, Bådsmanden fortæller røverhistorier og Søren Krudtabe forsøger at få skrevet et brev hjem til sin familie, men han vil ikke gøre dem urolige.

Kaptajnen elsker sit skib. Det har han gjort siden han selv påmønstrede ved kanon nummer 9. Foto: Asbjørn With

Kaptajnen mindes dengang han selv påmønstrede fregatten ved kanon nummer ni i slaget mod preusserne i 1864.

- Det, karaktererne fortæller, skal selvfølgelig være korrekt. Det er jo et museum. Men sproget har jeg arbejdet meget med, for det skal balancere, så alle kan forstå det. Også børn og unge, siger Uffe Kristensen.

Uffe Kristensen og hans figurer kan opleves i denne weekend og i weekenden 17. og 18. september.

Uffe Kristensen er freelance skuespiller. Han har selv skrevet forestillingen og spiller selv alle rollerne. Foto: Asbjørn With
Sven Arne Vallentin bor et stenkast fra Girafmosen. Sammen med flere af sine naboer oplever han problemer med det vand, der bliver pumpet fra Girafmosen og over i Vibækken. Foto: Asbjørn With

Fire gange i træk har Sven Arne Vallentin og hans naboer klaget over den samme pumpe og de samme rør: - Vi tager os til hovedet

Et stenkast fra Girafmosen bor en mand, der igen og igen må tage sig til hovedet og undre sig. Sven Arne Vallentin og flere af hans naboer oplever nemlig enorme problemer med det vand, som beboere i Girafmosen pumper over i Vibækken.

Mange har oplevet oversvømmelser i årenes løb. Oversvømmelser, der efter Sven Arne Vallentin og naboernes vurdering, er blevet voldsomt forværret af det ekstra vand fra Girafmosen.

Som vejformand har Sven Arne Vallentin brugt oceaner af timer på sagen. Og på at skrive klager over kommunens tilladelse til pumperiet. Hver gang får han ret, men vandet bliver stadig pumpet fra mosen og over i bækken.

Sven Arne Vallentin og hans naboer har efterhånden svært ved at finde en grimasse, der kan passe. Lige meget hvor mange gange de klager over den pumpe og de rør, der sender vand og problemer fra Girafmosen og over i hans have - og lige meget, hvor mange gange, han får ret - bliver pumpen ved med at pumpe.

- Det her har jeg simpelthen brugt så utrolig lang tid på. Både i forhold til forvaltningen og politikerne.

Det Sven Arne Vallentin har brugt så utrolig lang tid på er Girafmosen. Eller rettere, det vand, der bliver pumpet fra Girafmosen og over i Vibækken, som løber i gennem naboområdet Bækholmen og Bækhøjen.

Ifølge Sven Arne Vallentin og flere andre, skaber det vand, der bliver pumpet over i Vibækken for at holde vandstanden i Girafmosen nede, store.

- Vibækken er i rigtig dårlig forfatning. Mange af de rør, som åen løber i flere steder er dårligt vedligeholdt, og det skaber problemer med oversvømmelser lang åen. Det er helt klart Syddjurs Kommunes ansvar at vedligeholde bækken, fortæller han.

Og det ekstra vand, der kommer fra Girafmosen, gør bestemt ikke sagen bedre, forklarer Sven Arne Vallentin, der ikke vil have en dråbe vand fra Girafmosen, før Vibækken fungerer, som den skal igen.

-Vi er jo ved at drukne i vand i forvejen.

SyddjursLIVs dækning af Girafmosen - kort

I de seneste uger har SyddjursLIV forsøgt at finde ud af, hvad der er op og ned i Girafmosen.

Girafmosen ligger idyllisk mellem huse, sommerhuse, haver og grusveje i bakkerne i Ebeltofts nordlige udkant.

Området har været omdiskuteret siden udstykningen af grunde tilbage i 1970'erne, hvor naturinteresser, nabointeresser og grundejerinteresser har stået overfor hinanden.

Dækningen i SyddjursLIV begyndte, da Trine Guld var ude at gå en tur. Hun undrede sig over, at der var aktivitet i mosen. Hun lagde mærke til, at vandstanden faldt, og store entreprenørmaskiner begyndte at fylde mosen op. Da ingen af naboerne vidste, hvad der foregik, kontaktede hun kommunen.

Der var givet tilladelse til at fylde mosen op, så der kunne bygges sommerhuse. Det undrede Trine Guld, der holder meget af naturen og ved, at Girafmosen er omfattet af Naturbeskyttelsesloven og EUs direktiver til bevarelse af truede arter.

En anden beboer i området, Michael Langkow, undrede sig også. For den pumpe, der pumpe vand ud af Girafmosen og over i den nærliggende bæk, Vibækken, er ikke lovlig. Hele fire gange har Syddjurs Kommune givet tilladelse til pumpen, og ligeså mange gange er der blevet klaget. Tre gange er sagen sendt tilbage til kommunen til fornyet behandling, og den fjerde klage behandles i øjeblikket.

Michael Langkow spørger sig selv, hvordan man kan give byggetilladelser til at bygge sommerhuse et sted, hvor man ikke ved, om grundene om lidt står under vand, fordi pumpen skal slukkes.

Ladislav Binko, som selv bor i Girafmosen, fortæller, at det er nødvendigt at pumpe en gang imellem for at undgå oversvømmelser i området. 

- Jeg forstår slet ikke, at de får lov til at pumpe vand herover til os. Pumpen er ikke lovlig, og de rør der leder vandet over til os og Vibækken, er ikke lovlige, konstaterer Sven Arne Vallentin.

Som SyddjursLIV tidligere har fortalt, er den omtalte pumpe central i historien om Girafmosen. Pumpen sørger for at vandet ikke stiger i Girafmosen, og er på den måde med til at undgå oversvømmelser i områdets haver, huse og sommerhuse, mener de i Girafmosen.

Det svarer jo til, at man bare tager vand fra sin egen have, og hælder det over hækken til naboen, som så står med alle problemerne

Sven Arne Vallentin

Men som SyddjursLIV også har fortalt, er pumpen stadig ikke lovliggjort. Og det har Sven Arne Vallentin og flere af hans naboer en stor del af ansvaret for.

- Det er simpelthen urimeligt, og på ingen måde i orden. Det svarer jo til, at man bare tager vand fra sin egen have, og hælder det over hækken til naboen, som så står med alle problemerne. Det ligner ikke noget.

Efterhånden er det blevet til store mængder papir om problemerne i Girafmosen. Foto: Asbjørn With

Tilmed forsøger kommunen, efter Sven Arne Vallentins mening, oven i købet at give tilladelse til, at nogle der har for meget vand i haven bare kan pumpe vandet ind i andre menneskers haver.

Og her sætter Sven Arne Vallentin grænsen.

For mange af hans naboer har oplevet oversvømmelser i årenes løb. Oversvømmelser, der efter Sven Arne Vallentin og naboernes vurdering, er blevet voldsomt forværret af det ekstra vand fra Girafmosen.

- Der er jo blevet pumpet længe uden tilladelse. Men da kommunen så gav en tilladelse, så gjorde vi indsigelser. Der er mange haver, der sejler i vand, og jeg gik ind i det som vejformand, fortæller Sven Arne Vallentin.

Klagen endte hos Miljø- og Fødevareklagenævnet, der har til huse i Nævnenes hus i Viborg, som behandler sagen. Og i mens fortsatte pumpen i Girafmosen.

For klagerne havde ikke opsættende virkning, og dermed stod kommunens tilladelse ved magt, indtil en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet eventuelt sagde noget andet.

- Der gik lang tid, men efter godt et år, blev kommunens tilladelse til pumpen ophævet af klagenævnet, konstaterer Sven Arne Vallentin.

En lille sejr, men uden nævneværdi effekt, måtte de i alt fem klagere erkende.

For kommunen gav akuttilladelser til at pumpe vand ud af mosen, og efter godt et halvt år, gav kommunen en ny tilladelse til pumpen.

- Igen klagede vi. Denne gang er der fire klagere. Og igen fik vi ret, konstaterer Sven Arne Vallentin.

Men kommunen havde ikke i sinde at give op. Historien gentog sig selv en tredje gang. En tilladelse til pumpen blev givet. Der blev klaget, nu af hele ni klagere, og Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede for tredje gang kommunens afgørelse.

Det tragiske er, at nogen ender med Sorteper til sidst

Sven Arne Vallentin

Lige nu Sven Arne Vallentin og naboernes klage over kommunens fjerde tilladelse til pumpen under behandling i Viborg, og ingen ved, hvornår den afgørelse falder.

- Men vi tager os til hovedet her, siger Sven Arne Vallentin.

- Normalt kan man kun appellere en sag to gange. Jeg har spurgt Syddjurs Kommune, hvor man gange, de vil fortsætte med at give tilladelser. Svaret var, at det ville de blive ved med, fortsætter han.

- Jeg er ærgerlig og ked af det på de menneskers vegne, som lige nu bygger sommerhuse i mosen. De ender med at få våde fødder, siger Sven Arne Vallentin, der vil blive ved med at bekæmpe det, han mener er en ulovlig pumpe og en ulovlig rørledning, så længe det er nødvendigt.

- Det tragiske er, at nogen ender med Sorteper til sidst. Enten får de våde fødder i Girafmosen, eller også vinder kommunen, og tilladelsen får lov til at stå. Men så er der bare en masse andre mennesker, der står med problemet herovre hos os, konstaterer Sven Arne Vallentin.

Girafmosen ligger idyllisk mellem haver og grusveje i udkanten af Ebeltoft. Foto: Asbjørn With

Dette er kapitel 4 i SyddjursLIVs undersøgelser af sagen om Girafmosen.

Hvis du ikke fik læst det første kapitel, så kan du finde kapitel 1 her og kapitel 2 her.

Kapitel 3 kan du finde her.

Forhistorien fra 1974 til nu

1974: Girafmosen lokalplanlægges og udstykkes til sommerhusgrunde.

1977-79/80: En del af grundende opfyldes, og lodsejeren pumper vandet væk og installerer el og vand på en del af grundene.

Januar 1979: Naturfredningslovens § 43 omfatter søer og mosen over 5000 kvadratmeter.

Juli 1979: Opfyldningen af moses anmeldes til amtet.

Februar 1980: Amtet meddeler, at arbejdet skal standses straks. Herefter bortpumpes vandet tilsyneladende ikke længere fra området, som derved gror til og bliver vådt, indtil arbejdet genoptages i 2000.

Januar 1981: Amtet lovliggør opfyldningen af mosen. Det begrundes med, at opfyldningen var sket i god tro, da søer og moser først i 1979 blev omfattet af Naturfredningslovens § 43. Derfor havde parcellernes købere en berettiget forventning om, at de kunne bebygges deres grunde, ligesom at det ville være for kostbart at reetablere området.

Med lovliggørelsen kom Girafmosens areal ned under 5000 kvadratmeter, og den blev derfor ikke længere beskyttet. Det ændres der ikke på, for Naturbeskyttelsesloven træder i kraft i 1992.

1981: Afgørelsen påklages, men klagen frafaldes senere.

1986: Arealet overgår til byzone, da kommunalbestyrelsen i Ebeltoft Kommune vedtager lokalplan 141.

1992: naturbeskyttelsesloven træder i kraft. Girafmosen er 4000 kvadratmeter og beskyttes.

April 1995: Hedeselskabet søger på vegne af Ebeltoft kommune om § 3-dispensation til at forny vandløbet "afvanding af Lille Bilsø" i nærheden af Girafmosen. Projektet vil afvandet Girafmosen. To af syv lodsejer stemmer imod.

September 1995: Kommunen fastholder planen trods den spredte modstand.

16. april 1996: Århus Amt dispenserer til afvanding af Girafmosen med begrundelse i, at mosen ved dispensationen i 1981 blev omtalt som opgivet, og ejerne derved har haft en berettiget forventning om at kunne bygge på grundene.

Juni 1996: Danmarks Naturfredningsforening påklager afgørelsen med henvisning til, at der næppe kan være tale om en rimelig forventning om at bebygge et område, der står under vand det meste af året.

Januar 1997: Skov- og Naturstyrelsen stadfæster amtets afgørelse med samme begrundelse som amtet.

24. januar 2000: Dispensationen udløber.

Februar 2000: Der anmeldes jordarbejde i mosen Ved besigtigelse vurderer amtet, at arbejdet er begyndt, inden dispensationen udløb.

11. april 2000: Ebeltoft Kommune genansøger om dispensation til afvandingsprojektet, der teknisk set er uændret.

21. september 2001: Amtet dispenserer til projektet, der sænker vandstanden i Girafmosen.

oktober 2001: Dispensationen påklages af Grundejerforeningen Ebeltoft Nord og Danmarks Naturfredningsforening.

8. februar 2002: Naturklagenævnet stadfæster dispensationen, med den begrundelse, at der ikke er sket nævneværdige ændringer i projektet.

Marts 2002: Danmarks Naturfredningsforening anmelder opfyldning i Girafmosen.

2. april 2002: Amtet vurderer, at opfyldningen ikke er i strid med dispensationen, selvom denne kun er givet til afvanding af mosen.

18. oktober 2011: Syddjurs kommune meddeler efterfølgende dispensation til opfyldningen og den rydning, der skete i 2005.

30. juni 2014: Miljø- og Fødevareklagenævnet hjemviser sagen til fornyet behandling. Man ønsker yderligere vurderinger af betydningen for blandt andet truede dyrearter. Dog kan omstændighederne kunne begrunde en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.

2016 til 2022: Syddjurs Kommune giver tre gange dispensation til pumpen i Girafmosen. Alle tre gange bliver afgørelsen påklaget og alle tre gange ophæver Miljø- og Fødevareklagenævnet kommunes beslutning.

Første gang var der fem klagere. Anden gang var der fire, der klagede og hele ni klagede tredje gang.

19. januar 2021: Kommunen giver igen dispensation til at stabilisere vandstanden i Girafmosen. Det betyder tilladelse til at pumpe vandet ud af mosen, så der kan bygges.

Igen bliver afgørelsen påklaget. Afgørelsen er endnu ikke kommet.

Foråret 2021: Der blive kørt grus og andet til mosen med henblik på at hæve terrænet og opførelsen af sommerhuse går i gang.

Syddjurs Kommune, Natur- og Miljøklagenævnet & SyddjursLIV

I de næste kapitler får Syddjurs Kommune mulighed for at svare på alle de kritiske spørgsmål og forklare, hvordan situationen i Girafmosen ser ud fra deres synsvinkel. Og så ser SyddjursLIV nærmere på, hvordan den gordiske knude i og omkring mosen måske kan løses, og hvilke mulige løsninger, der er.

Det nye børnehus i Hornslet skal hedde Børnehuset Jordbærmarken. Arkivfoto: Asbjørn With

Navngivning af børnehus, efterlysning af 12-årig pige og ni millioner kroner til flere pædagoger

Hver uge samler vi nyhederne fra den seneste uge i vores kommune. På den måde kan du nemt og hurtigt få overblik over det, der er sket.

Ny daginstitution er blevet navngivet

Det nye børnehus i Hornslet skal hedde Børnehuset Jordbærmarken. Arkivfoto: Asbjørn With

Den nye daginstitution i Hornslet Syd er blevet navngivet. 

Det skete på tirsdagens møde i Familie-, børne- og læringsudvalget.

Den nye institution får navnet Børnehuset Jordbærmarken.

Institutionen ligger ved siden af en mark, der for år tilbage blev anvendt til dyrkning af jordbær. Desuden går institutionsbyggeriet allerede i folkemunde under navnet ”Jordbærmarken”. 

Derfor var det Administrationens forslag, at det nye børnehus enten skulle hede Børnehuset Jordbærmarken eller Børnehuset Jordbærgården. 

Ifølge indstillingen fra administrationen går de to muligheder godt i spænd med de øvrige daginstitutioner i Hornslet, der ligeledes bærer naturnavne; Børnehuset Mosegården, Børnehuset Naturhaven og Børnehuset Bækdalen.

Valget faldt altså på Børnehuset Jordbærmarken, der forventes klar til brug i første halvdel af 2023.

Højeste antal passagerer nogensinde i Aarhus Airport

Denne sommer bød på rekordmange passagerer hos Aarhus Airport. Foto: Søren Øhlers.

I juni, juli og august rejste 255 procent flere gæster gennem Aarhus Airport end i samme periode i 2021.

Det oplyser Aarhus Airport i en pressemeddelelse. 

De 132.002 rejsende i sommerperioden er det højeste antal passagerer i Aarhus Airport nogensinde.

Det er især destinationer som Malaga, Milano, Mallorca, Zadar og Korfu, som har trukket passagertallene op i juni, juli og august måned.

Over ni millioner kroner til flere pædagoger

Syddjurs Kommune har modtaget lidt over ni millioner kroner til at ansætte knap tyve pædagoger. Foto: Søren Øhlers.

9.608.000 af de 208 millioner, der er afsat til at ansætte flere pædagoger i de østjyske daginstitutioner i 2023, ender i kommunekassen i vores kommune. 

Det viser en opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.

De 9,6 millioner kroner er en del af den aftale, som regeringen og støttepartierne i 2020 indgik om minimumsnormeringer i landets daginstitutioner.

Målet med aftalen er, at der fra 2024 minimum er en pædagogisk medarbejder til tre børn i vuggestuerne, mens der skal være minimum en pædagogisk medarbejder for hvert sjette barn i børnehaverne.

De 9,6 millioner kroner svarer ifølge Børne- og Undervisningsministeriet til 19,4 årsværk. Det vil sige 19,4 pædagoger. 

Flere sene letbaneafgange aflyst

På grund af arbejde på strækningen L1 mellem Aarhus og Grenaa er flere letbaneafgange aflyst. 

Det oplyser Midttrafik.

Arbejdet er i gang og kommer i første omgang til at påvirke trafikken frem til og med i dag og igen fra 11.-15 september.

Det betyder, at sidste letbane fra Grenå afgår klokken 20.11, mens den sidste afgang fra Aarhus afgår 20.48.

Fra 18. september til 22. september er der også ændringer. Her kører sidste afgang fra Grenaa klokken 22.11.

Du kan læse mere om ændringerne på strækningen på Rejseplanen.

Syddjurs Kommune er blevet mere erhvervsvenlig

Dansk Industri har netop udgivet deres årlige måling af danske kommuners erhvervsvenlighed. Her er Syddjurs Kommune sprunget fra 80. pladsen i 2021 til 70. pladsen i 2022.

En af årsagerne til det store spring skal findes i, at kommunen springer fra en 81. plads til en 9. plads indenfor kategorien grøn udvikling. 

Dette skyldes blandt andet energimærkning af kommunens bygning, bæredygtige indkøb og en stigende andel grønne biler i kommunens bilflåde.

Sidste år var Dansk Industris måling anledning til en diskussion om, hvorvidt der var for lidt fokus på erhvervslivet i Syddjurs. Det kan du læse mere om her.  

Dansk Industris måling er dels baseret på virksomhedernes vurdering og på data fra kommunerne. 

I Syddjurs Kommune har 71 virksomheder svaret, svarende til 1.916 arbejdspladser. Der er i alt godt 2000 virksomheder i kommunen, svarende til over 10.000 arbejdspladser.

Borgmesterkontoret rykker til Ryomgård

På tirsdag rykkes borgmesterkontoret til Ryomgård. Foto: Søren Øhlers

Tirsdag flytter borgmester Michael Stegger (S) sit kontor til Ryomgård. 

Det oplyser kommunen på deres hjemmeside.

Her byder dagen på besøg hos SCANPAN A/S, dialog med lokale rollespillere, åbent kontor og walk and talk.

Borgere, der ikke møder borgmesteren i forbindelse med virksomhedsbesøgene og dialogmøderne kan møde ham til åbent kontor på Ryomgård Kultur- og Fritidscenter fra 10 til 12 og 15 til 17.

Vanen tro afsluttes dagen med en walk and talk med afgang fra Ryomgård Kultur- og Fritidscenter på Marienhoffvej 13 c.

Østjyllands Politi efterlyser 12-årig pige

Østjyllands Politi efterlyser 12-årige Isabella Hope Knudsen. Foto: Østjyllands Politi

Østjyllands Politi efterlyser 12-årige Isabella Hope Knudsen, som sidst blev set ved rådhuset i Hornslet mandag omkring kl. 12.00.

Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Isabella har ifølge Østjyllands Politi haft telefonisk kontakt med et familiemedlem og fortalt, at hun har det godt, men hun ønskede ikke at fortælle, hvor hun er.

Østjyllands Politi har søgt efter pigen, men det er ikke lykkedes at finde frem til hende.

Har du oplysninger om, hvor Isabella opholder sig, så kontakt politiet på telefon 114.

Isabella har langt, brunt og krøllet hår. Hun var iført en grøn jakke, mørke jeans og en brun bæltetaske.