Hvor skal pengene, der begrænser besparelserne og nedlæggelserne af stillinger for de varme hænder på familie-, børne- og læringsområdet, findes?

Det er et af de helt centrale spørgsmål, som byrådet skal nå til enighed om under forhandlingerne af budgettet for 2023, der netop er gået i gang.

Helt konkret foreslår kommunens direktion, der har lavet det oplæg til en budgetaftale, som byrådsmedlemmerne forhandler med udgangspunkt i, at der skal nedlægges to fuldtidsstillinger på dagtilbudsområdet, fire fuldtidsstillinger på skoleområdet og en fuldtidsstilling på familieområdet.

Derudover foreslås det blandt andet at skrue ned for antallet af vikarer både i daginstitutionerne og på skolerne.

Forslagene falder dog ikke i god jord blandt alle partierne forud for forhandlingerne. De vil først og fremmest gerne undgå, at stillingerne nedlægges.

Flere af partierne vender derimod fingeren tilbage mod rådhuset på Lundbergsvej i Ebeltoft.

Her har direktionen allerede lagt op til, at der skal nedlægges seks stillinger i administrationen. Når partierne til enighed, kan det hurtigt vise sig at blive flere stillinger.

Når besparelser overhovedet er nødvendige, skyldes det blandt andet den store tilflytning til vores kommune.

I år er indbyggertallet omkring 44.000. En markant stigning i forhold til de 42.000, der var i 2017.

Det er en positiv udvikling for de mange lokalsamfund, men betyder samtidig, at vi får flere ældre, der har behov for pleje, og flere børn, der skal i skole eller daginstitution, ligesom behovet for sociale tilbud stiger.

Da børn og ældre af gode grunde ikke er de grupper, der bidrager med flest skattekroner, følger indtægterne for udviklingen kort sagt ikke med udviklingen i udgifterne til flere unge og ældre, som tilmed også er de grupper, der vokser mest i kommunen.

Derfor skal der findes flere penge til de områder. Det gælder både til medarbejdere, der skal passe, undervise og pleje borgerne, men også til de offentlige bygninger, den gruppe kræver.

I det oplæg, som partierne forhandler med udgangspunkt i, er der afsat mere end 30 millioner kroner til de udfordringer, som den ellers glædelige nyhed om flere tilflyttere indebærer, hvoraf mere end 16 millioner kroner går til dagtilbudsområdet.

60 af de næsten 140 millioner kroner i anlægsplanen går ligeledes til skole og dagtilbudsområderne.

Udsigten til at skulle nedlægge stillinger og finde besparelser til de udgifter, kan for nogle vække mindelser om genåbningen af budgettet i 2020, hvor administrationen også blev ramt af fyringer.

Selvom der bliver tale om et stramt budget, hvor de folkevalgte byrådsmedlemmer reelt ikke har mange millioner at flytte rundt med til gode ideer, er det dog værd at fastslå, at vi ikke ser ind i en gentagelse af 2020 og udsigten til en tom kommunekasse.

Kassebeholdningen er dog blevet udfordret mere end, hvad partierne ønsker sig.

I foråret vedtog byrådet nemlig en økonomisk politik, hvor et af de syv pejlemærker var en gennemsnitlig kassebeholdning på 280 millioner kroner.

Med et forventet kassetræk i år i størrelsesorden 80 millioner kroner, der skyldes de stigende priser og store anlægsinvesteringer, er det dog ikke realistisk at holde den gennemsnitlige likviditet på 280 millioner kroner i alle de kommende år.

Det kommer vi til at kunne mærke både i budgetforslaget for 2023, men også i de efterfølgende år.

Ifølge direktionens oplæg forventes kassebeholdningen mod udgangen af 2026 igen at kunne være omkring de 280 millioner kroner.

Det er dog ikke kun den nuværende og fremtidige kassebeholdning, der sætter den største begrænsning for det budget, som politikerne er i gang med at forhandle.

Derimod er økonomiaftalen, som regeringen har indgået med Kommunernes Landsforening, KL, en stor begrænsning. Aftalen er en overordnet økonomisk ramme, som kommunerne samlet set skal holde sig indenfor.

Den bærer også præg af, at den nationale økonomi er berørt af krigen i Ukraine, der har medført stigende priser, manglende vareleverancer og behov for ekstra midler til Danmarks forsvar.

For at nå målet om at få kassebeholdningen tilbage på det ønskede niveau og sikre en stabil økonomi i Syddjurs, er det ifølge direktionens oplæg nødvendigt at videreføre effektiviseringer, der blev vedtaget i budgettet for 2022, i de fremtidige budgetter.

Men det er ikke nok. I kommunens budgetforslaget indgår det også, at byrådet i processen frem mod budgetlægningen for 2024, skal finde yderligere besparelser for 20 millioner kroner i et omstillings- og reduktionskatalog, som udarbejdes på tværs af alle udvalg.

Den opgave ser partierne selvsagt ikke frem mod.

Alligevel er flere af dem glade for, at man giver dem muligheden for at finde besparelser blandt forslag for omkring 30 millioner kroner i stedet for at bruge en "grønthøstermodel", hvor der lægges lige store procentvise besparelser ned over områderne.

Arbejdet med at undgå for store besparelser på varme hænder bliver en af de største opgaver for byrådet. Et andet forslag kan dog også gå hen og blive en udfordring.

Under valgkampen forud for det seneste kommunalvalg var Konservative i Syddjurs meget opsatte på, at der efter valget blev dannet et selvstændigt erhvervsudvalg i Syddjurs. Det er nu en realitet med Kasper Kolstrup Møller fra Konservative i spidsen.

Næste fase er den kommunale erhvervsindsats. Her har Kasper Kolstrup Møller (C) præsenteret erhvervs- og planudvalget for en plan, som udvalget har bearbejdet og sendt videre til embedsværket.

Planen for ’Syddjurs Erhverv 2.0’ er kort fortalt at samle hele erhvervsdelen under ét tag, hvor medarbejderne udelukkende har fokus på servicering af erhvervslivet. Én indgang og ét telefonnummer uanset hvilket problem, som erhvervslivet skal bruge kommunens hjælp til.

Da det er et samlet erhvervs- og planudvalg, der har lavet forslaget, burde der umiddelbart være opbakning til projektet. Det er dog ikke alle, der er lige store tilhængere af at prioritere de 2,3 millioner kroner, som "Syddjurs Erhverv 2.0" koster.

Derfor kan det blive et område, hvor der skal hugges en hæl og klippes en tå under forhandlingerne. De 2,3 millioner kroner er nemlig ikke regnet med i direktionens oplæg til et budget, der mere eller mindre går i nul.

Derfor bliver den prioritering samt afvejningen af, hvor mange af besparelserne fra familie-, børne- og læringsområdet, der kan føres over på administrationen uden for store konsekvenser for administrationens arbejde, nogle af de mest centrale temaer for forhandlingen om et stramt budget for 2023.

Onsdag er der første behandling af hele budgettet. Vi følger naturligvis op på, hvordan budgettet i sidste ende kommer til at se ud.

Betyder "-" foran tallene, at det er en indtægt eller en udgift? Er effektiviseringer det samme som besparelser? Og hvorfor er alle besparelserne ikke samlet samme sted?

Det kan være svært for ganske almindelige borgere at forstå - og dermed have en holdning til - indholdet af de 30 filer fordelt på 13 kategorier, som du lige nu kan finde på kommunens side om budgetforhandlingerne.

Det mener flere af de politikere, der lige nu forhandler om kommunens økonomi for 2023.

- I forhold til, hvordan budgetforslaget for administrationen bliver lagt frem, hvordan det er formuleret og hvor nemt er det at gennemskue, så er det meget svært for ikke at sige umuligt for et ganske almindeligt intelligent menneske at sætte sig ind i det, siger Jesper Yde Knudsen (Ø).

- Jeg kan godt tænke, at for almindelige mennesker er det et stort og ret kompliceret budget, som er svært at forstå. For mig er det også kompliceret at finde ud af, hvordan det hele hænger sammen, siger Heine Skovbak Iversen fra Radikale Venstre.

- Når det er svært for os at forstå, må det også være svært for borgerne at forstå. Det kræver, at man sætter sig ned og sætter sig ind i det år efter år, hvis man virkelig vil forstå det, siger Laila Sortland fra Nye Borgerlige.

På trods af det er der bred enighed blandt partierne om, at budgetprocessen er blevet mere inddragende.

Blandt andet på grund af placeringen af borgermødet før budgetseminaret, hvor forhandlingerne af budgettet går i gang.

- Budgetprocessen har været bedre i år end tidligere. Blandt andet fordi borgermødet har været placeret før budgetseminaret. Det har givet borgerne mulighed for at komme med deres holdninger inden forhandlingerne gik i gang, siger Kirstine Bille (SF)

- Fremlæggelsen af budgettet er den bedste, vi har haft hidtil. Blandt andet fordi, man har præsenteret det tidligere i år end tidligere år. Tidligere har budgettet mere eller mindre været forhandlet på plads, når indvendingerne fra borgerne kom, siger Tommy Bøgehøj.

Selvom materialet er svært at forstå, skal det ifølge byrådsmedlemmerne ikke nødvendigvis være et mål, at budgetmaterialet skal være forståeligt for alle.

- En ambition om at præsentere budgetoplægget på en mere pædagogisk måde, er fin, men det er ikke let. Der er meget teknik, der er svært at udlægge pædagogisk, og det ville fylde flere hundrede sider. Så ville det være et kritikpunkt efter næste budgetforhandling, siger Tommy Bøgehøj (K).

- Jeg synes, at forvaltningen gør et stort stykke arbejde for at gøre det forståeligt. Selvom det ville være godt, så er det for meget at forvente, at de kan lave et budgetoplæg, som alle kan forstå første gang de læser det, siger Laila Sortland.

Heine Skovbak Iversen fra Det Radikale Venstre har heller ikke planer om at forlange mere pædagogiske udlægninger af budgettet, selvom han selv synes, at meget af materialet er svært at forstå.

-Som med meget andet kommunikation kan man altid gøre noget bedre, men det her handler også om en prioritering af medarbejdernes tid. Det er en svær balance, men jeg tror og håber på, at den balancegang der er lige nu, er den rigtige, siger Heine Skovbak Iversen.

Ifølge Kirstine Bille er der en mulighed for at gøre materialet mere overskueligt. Det handler dog ikke nødvendigvis om, at gøre det hele mere forståeligt.

- Det er værd at overveje, om man skal prioritere, at alle skal have adgang til alle oplysningerne. Vi skal selvfølgelig kunne gennemskue besparelserne, men teknikaliteter behøver de ikke være mere pædagogiske omkring i deres udlægning, siger Kirstine Bille (SF).

Kommunaldirektør Rasmus Møller medgiver, at budgetmaterialet er svært at forstå.

- Det er meget komplekst materiale. Både byrådet og vi i administrationen vil gerne være inddragende og gør det så godt, vi kan, men vi står over for en meget kompleks udfordring. Det skyldes, at teksterne både skal leve op til nogle tekniske krav med korrekte fremskrivninger, men også skal være til at forstå for borgerne og politikerne. Det er en meget svær balancegang.

- Af samme årsag forsøger jeg at præsentere budgetoplægget så åbent og ærligt som muligt ved borgermødet, siger Rasmus Møller.

Han understreger, at administrationen hele tiden forsøger at forbedre kommunikationen, ligesom han også opfordrer alle, der har spørgsmål, til at skrive til kommunen, hvis der er dele af budgettet, der er svært at forstå.

Ifølge Tommy Bøgehøj fra Konservative er det ikke en løsning, at der skal bruges en masse kræfter på at gøre materialet mere forståeligt.

- Borgere må i højere grad selv søge indflydelse ved at tage fat i os politikere. Jeg har været ude ved grupper, hvor jeg har forklaret det, de havde svært ved at forstå. Vi går også budgettet igennem med vores vælgerforening. Så hvis man vil nå helt ud, er borgerne nødt til selv at engagere sig i nogle fællesskaber omkring det, siger Tommy Bøgehøj.

Alle borgere har mulighed for at afgive høringssvar til budgettet for 2023 frem til den endelige vedtagelse 12. oktober.

Administrationen understreger, at jo tidligere høringssvarene indkommer, jo nemmere kan de tages i betragtning af byrådet.

Hver uge samler vi nyhederne fra den seneste uge i vores kommune. På den måde kan du nemt og hurtigt få overblik over det, der er sket.