Den smukke natur, det hyggelige lokalområde og ikke mindst muligheden for at købe et billigt hus, der kunne sættes i stand, var blandt årsagerne til, at Kristina Falkenberg Milvertz og Henrik Rasmussen i 2005 købte deres hus i Glatved.

Men fra sommeren 2023 kan der komme et væsentligt skår i glæden.

Busrute 351, der transporterer parrets fire børn til henholdsvis Rosmus Skole og erhvervsuddannelsen EUX i Grenaa, har nemlig mistet sit tilskud fra Region Midtjylland.

Det besluttede regionsrådet i juni.

Dermed skal Norddjurs og Syddjurs Kommuner selv til lommerne, hvis busruten ikke skal nedlægges.

- Jeg ved ikke, hvordan vi skal få hverdagen til hænge sammen, hvis busruten lukker, siger Kristina Falkenberg Milvertz.

Hun arbejder som uddannelsessekretær hos Steno Diabetes Center i Aarhus, mens Henrik Rasmussen er bygningskonstruktør på en tegnestue i Grenaa.

- Vi bruger i forvejen meget tid på at transportere vores børn til og fra aktiviteter. Hvis vi også skal til at køre dem til og fra undervisning, ser jeg ikke nogen anden udvej end, at jeg går ned i tid.

- Det har jeg ikke lyst til, men vi ønsker heller ikke at flytte fra Glatved, siger Kristina Falkenberg Milvertz.

Glatved er blot en af flere mindre byer mellem Ebeltoft og Grenaa, der bliver berørt. Også byer som Ålsø, Ålsrode og Østerballe kommer i klemme.

Det har fået flere borgere til at forsøge at råbe politikerne op. Onsdag mødte en borger fra Norddjurs blandt andet op med 774 indsamlede underskrifter for, at busrute 351 skal bevares.

Når der overhovedet er en bus, der kører igennem området, skyldes det en beslutning i regionsrådet i 2018.

Dengang vedtog regionsrådet et tilskud til den fortsatte drift af syv uddannelsessøgende ruter - heriblandt busrute 351.

Tilskuddet var et plaster på såret efter Region Midtjylland samtidig helt eller delvist ophørte med at finansiere mere end 30 busruter.

Kravet til kommunerne, der modtog støtten, var at fortsætte de uddannelsessøgende ruter. Blandt de syv ruter var bus 351, der på ruten mellem Ebeltoft og Grenaa blandt andet transporterer skoleelever til Rosmus Skole og studerende til ungdomsuddannelserne og social- og sundhedsskolen.

Siden vedtagelsen af tilskuddene er den kollektive trafik blevet hårdt ramt af faldende passagertal og stigende brændstofpriser.

Derfor ser Region Midtjylland sig nødsaget til at se nærmere på udgifterne til den kollektive trafik.

Det har de allerede gjort ved at stoppe tilskuddet til de syv busruter, der ikke har passagerer nok.

I et notat fremgår det eksempelvis, at der fra Norddjurs til Syddjurs dagligt er cirka 47 kunder, der benytter bussen, fordelt på fire afgange, mens 58 kunder tager turen den modsatte vej. Det er altså ikke nok til, at regionsrådet vil forlænge tilskuddet.

Det betyder, at Norddjurs og Syddjurs Kommune selv må til lommerne, hvis ruterne ikke skal nedlægges.

Det årlige tilskud, som Norddjurs Kommune hidtil har modtaget til ruten, er 795.434 kroner, mens tilskuddet til Syddjurs Kommune på 504.295 kroner fra sommeren 2023 også skal findes i det kommunale budget, hvis ruten skal fortsætte.

Det er ikke kun de unge og deres forældre, der er bekymrede ved udsigten til, at kommunerne mister tilskuddet til busrute 351. Det samme gælder rektorerne på de uddannelsesinstitutioner, hvor eleverne har deres daglige gang.

Derfor er Grenaa Gymnasium, VidenDjurs og social- og sundhedsskolen i Grenaa gået sammen om et høringssvar i forbindelse med budgetforhandlingerne.

Her fremgår det, at Grenaa Gymnasium lige nu har syv elever, der bruger bussen dagligt, mens VidenDjurs har 11 og social- og sundhedsskolen har 21 elever.

Omfanget af elever, der kan blive nødt til at finde andre løsninger end dem, der er i Grenaa, bekymrer.

- Det er kritisk for et lille gymnasium som vores, hvis vi mister syv elever nu og fremtidige elever, der ikke kan vælge vores gymnasium, fordi ruten nedlægges, siger Helene Bendorff Kristensen, der er rektor på Grenaa Gymnasium.

På borgmesterkontorerne i både Grenaa og Ebeltoft er der stor enighed om vigtigheden af rute 351.

Begge borgmestre er også enige om, at det er nødvendigt at bevare ruten, men den dertilhørende regning er en stor udfordring.

- Det er en "skal-opgave", men den kan få konsekvenser. Hvis vi skal finde pengene til at opretholde ruten, er der en risiko for, at de skal fjernes fra andre ruter. Men vi skal finde en løsning, for det er vigtigt, at unge har mulighed for at tage bussen til uddannelsesinstitutionerne, siger Kasper Bjerregaard (V), der er borgmester i Norddjurs Kommune.

Mens viljen til at finde en løsning er stor i Norddjurs, er Kasper Bjerregaards borgmesterkollega i syd lidt mere forbeholden over for muligheden for at redde ruten uden hjælp fra Region Midtjylland.

- Jeg er enig med Kasper Bjerregaard i, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at bevare ruten, men i Syddjurs står vi midt i nogle svære budgetforhandlinger og med en udsigt til, at vi skal finde yderligere besparelser for 20 millioner kroner i 2024. Derfor kan jeg ikke give nogen garantier.

- I de nuværende budgetforhandlinger er en opretholdelse af busruten i hele 2023 en del af oplægget. Derfor er der partier, der skal pille det ud, hvis den ikke skal fortsætte i 2023. Men jeg håber virkelig, at Region Midtjylland fra 2024 igen vil give tilskud til at betjene ruten, siger Michael Stegger (S).

Syddjurs Kommune har allerede taget initiativ til et møde med Region Midtjylland om rutens fremtid. Et møde er endnu ikke kommet i stand.

Til Lokalavisen Norddjurs åbnede formanden for udvalget for regional udvikling i Region Midtjylland, Bent B. Graversen (V), forleden en dør på klem for, at beslutningen om at fjerne støtten, var forkert.

- Vi går så ind på værkstedet og ser, om vi kan få den endelige køreplan designet. Der, tror jeg, at busrute 351 kommer på bordet igen, fordi den krydser kommunegrænser, og fordi den kører til uddannelsesinstitutioner, og det er noget af det, vi har nævnt til Midttrafik, at de skal prioritere, siger Bent B. Graversen (V) til Lokalavisen Norddjurs.

Det er ikke kun busruter i Syddjurs og Norddjurs, der er hårdt ramt af manglende billetindtægter i kølvandet på corona og stigende brændstofpriser. Derfor mødtes Kommunernes Landsforening, regionerne og transportminister Trine Bramsen (S) tirsdag morgen for at drøfte de økonomiske udfordringer.

Udfaldet af mødet blev en bevilling på 125 millioner kroner for kommunernes og regionernes manglende billetindtægter i kølvandet på corona. Hvordan de bliver fordelt mellem kommunerne, er endnu ikke fastlagt, men da kommunerne og regionerne har meldt ud, at de mangler 303 millioner kroner for manglende billetindtægter, kommer de 125 millioner kroner ifølge Kommunernes Landsforening ikke til at gøre nogen stor forskel.

- Det betyder, at de store efterregninger, som trafikselskaberne lige om lidt sender til kommuner og regioner bliver en lille smule mindre, men det er ikke noget, der flytter noget, siger formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V), til DR.

Ifølge regionerne får den manglende økonomiske støtte alvorlige konsekvenser. Vurderingen lyder, at de stigende brændstofpriser kan koste op mod hver syvende bus livet.

- Hvis der ikke kommer mere end de 125 millioner, som der er kommet i dag, så vil man se, at vi i både kommuner og regioner kommer til at lukke busruter, siger formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), til DR.

I Glatved er Kristina Falkenberg Milvertz glad for, at borgmestrene på Djursland vil strække sig langt for at sikre fremtiden for rute 351.

Skulle bevarelsen af rute 351 være betinget af færre afgange, vil det også møde forståelse.

- Hvis jeg ser helt egoistisk på det, så kan vi godt leve med, at der kommer færre afgange, så længe bussen kan køre børn til og fra skole. Men jeg ved, at det vil ramme andre passagerer, så det vil være bedst, hvis vi kan undgå det.

- Skolens ringetider er allerede tilpasset bussens ankomst og afgang, så jeg er sikker på, at vi kan tilpasse os de ændringer, der måtte blive nødvendige, så længe bussen stadig kører, siger Kristina Falkenberg Milvertz.

Det nuværende tilskud til rute 351 løber frem til sommeren 2023.

Der blev skrevet historie på onsdagens byrådsmøde. Det første borgerforslag var nemlig på dagsordenen.

Ordningen betyder nemlig, at et forslag med mindst 500 stemmer inden for seks måneder skal behandles af byrådet.

Derfor var der ifølge flere byrådsmedlemmer tale om en demokratisk festdag.

- Jeg synes, det er en fremragende dag for demokratiet, at vi som supplement til alt det andet, vi gør for at styrke demokratiet her i Syddjurs Kommune, også i dag kan præsentere det første borgerforslag, indledte borgmester Michael Stegger (S).

En holdning, som flere partier benyttede muligheden for at erklære sig enige i.

Forslaget, der opnåede 500 stemmer den 12. september, handler om ønsket om at få en svømmehal i Rønde. Helt konkret foreslås det, at kommunalbestyrelsen i Syddjurs skal undersøge pris og muligheder for at etablere en moderne, tidssvarende svømmehal i Rønde.

- Vi mener, at Syddjurs har brug for en stor svømmehal beliggende i Rønde, som har plads til tilskuere, store konkurrencer, cafeteria mm. Den vil kunne benyttes af almindelige motionister, sportsfolk, turister, skoler, institutioner og lignende, lyder begrundelsen for forslaget, som Thøger Trold Pauli har taget initiativ til.

Blandt partierne var der bred enighed om, at muligheden for en svømmehal i Rønde skal undersøges nærmere.

Derfor blev det besluttet, at det skal undersøges i forbindelse med en analyse af behov, muligheder og begrænsninger for opførelse af en svømmehal i Syddjurs Kommune, der var med i Budget 2022, hvor der blev afsat 250.000 kroner til en analyse, der skal laves i 2023.

Både Jesper Yde fra Enhedslisten, Christoffer Pedersen fra Venstre, Kirstine Bille fra SF og Ole S. Hansen gav udtryk for, at de mener, der er et behov for en svømmehal. Hvor de tre førstnævnte mener, der er behov for en svømmehal i Rønde, fastholder Ole S. Hansen (S), at man skal være åben over for en placering centralt i kommunen.

- Det må være en del af den undersøgelse, at finde ud af, hvor det er mest hensigtsmæssigt at placere en svømmehal. Hvis det viser sig, at Rønde er det bedste sted at placere en svømmehal, gør vi selvfølgelig det, men vi skal da lige høre, hvad der kommer ud af undersøgelsen, sagde Ole S. Hansen (S).

Det er ikke kun forslaget om at undersøge muligheden for en svømmehal i Rønde, som byrådsmedlemmerne er enige om.

Flere partier understreger, at det ikke er realistisk, at kommunen selv finansierer svømmehalsprojektet. Derfor skal der eksempelvis private investorer eller fonde på banen.

- Det er rigtig mange penge, vi skal finde. Nu har jeg siddet med til budgetforhandlinger de sidste dage, og der er i hvert fald ikke noget, der ligger lige for. Så jeg vil godt sige, at det er fint, at vi undersøger muligheden for det, men jeg synes også vi skal være meget mere skarpe på at sige, at vi har en svømmehal i Ebeltoft, en i Hornslet, friluftsbadet i Kolind og rigtig meget kystlinje i vores kommune.

- Vi kan lave bedre faciliteter til dem, der vil vinterbade og havsvømme, for en brøkdel af det, vi kan bygge en svømmehal for, siger Heine Skovbak Iversen fra Radikale Venstre.

Han bakkes op af Kirstine Bille fra SF.

- Hvis det her udelukkende skal bygge for kommunale penge, så kan vi lige så godt sende Thøger (borgerforslagsstilleren red.) hjem med beskeden: Forget it. Det er ikke noget, der vil kunne lade sig gøre de næste 20-25 år, siger Kirstine Bille (SF).

Borgerforslagsordningen, der trådte i kræft i juni, er en toårig forsøgsordning, der blev vedtaget af byrådet sidste år.

Der er i øjeblikket to andre borgerforslag, der er ved at indsamle stemmer nok til at komme på dagsordenen.

Det ene handler om en fodgængerovergang fra Vagtelvej til Rema 1000 på Hovedgaden i Rønde.

Det andet er en kombineret gang og cykelsti mellem Mørke og Thorsager.

Du kan læse mere om forslagene og stille dit eget på kommunens hjemmeside.

Hver uge samler vi nyhederne fra den seneste uge i vores kommune. På den måde kan du nemt og hurtigt få overblik over det, der er sket.