Mandag aften kunne Ole S. Hansen (S), Kirstine Bille (SF), Claus Wistoft (V) Tommy Bøgehøj (K), Laila Sortland (NB) og Heine Skovbak Iversen (RV) på vegne af deres partier sætte deres underskrift på en aftale om budgettet for 2023 og budgetoverslagsårene 2024-2026.

Arbejdet har været præget af de forandringer, vi har haft i verden siden vedtagelsen af de forrige budget. Det begrænsede råderum, som skyldes inflation og stramme rammer for kommunernes økonomi,  har været en begrænsning for de investeringer, der er nødvendige for, at kommunen kan fastholde det nuværende serviceniveau.

Ifølge forligsteksten fastholes serviceniveauet for velfærd og anlæg alligevel generelt.

Vi har lavet et overblik over de væsentligste punkter i det nye budget.

Det er velkendt, at vores kommune oplever et stigende indbyggertal. En større andel af dem er ældre borgere og børn. Det kræver større investeringer i skoler, dagtilbud og plejeboliger samt det personale, der blandt andet skal passe dem, undervise dem og pleje dem.

Med aftalen har forligspartierne valgt at investere i drift og anlæg, så kommunens serviceniveauer generelt kan fastholdes.

I 2023 afsættes der 30 millioner kroner til at fastholde områdernes serviceniveau, og det samlede beløb stiger til 100 millioner kroner i 2026 på baggrund af befolkningsudviklingen.

En stor andel af de penge, der er afsat til at bygge, ender i Hornslet.

Der er afsat 135 millioner kroner til en ny skole i Hornslet og 30 millioner kroner til en ny daginstitution i Hornslet vest.

Desuden er der afsat 17 millioner kroner til modernisering af plejehjemmet Rosengården.

Det er dog ikke kun Hornslet, der nyder godt af anlægsinvesteringerne.

I Rønde er der nemlig afsat 47 millioner kroner til at øge dagtilbudskapaciteten. Omfanget af udbygning og institutionsstørrelser er ikke besluttet endnu.

Derudover er der afsat 120 millioner kroner til udbygning af plejeboliger. Et arbejde, der dog først begynder i 2026. (Rettelse: Vi har i en tidligere version af denne artikel skrevet, at de 120 millioner kroner var afsat til plejeboliger i Ryomgård. Det er ikke korrekt. Ryomgård står ikke længere eksplicit nævnt i budgettet i forbindelse med plejeboligbyggeri).

I Pindstrup skal Pindstrupskolen udvides, mens Pindstrup Børnehus skal moderniseres. Det er dog også tiltag, der ligger lidt ude i fremtiden. I budgettet er der afsat otte millioner til udvidelsen af Pindstrupskolen, der begynder i 2024, mens der er afsat 2,4 millioner kroner i 2026 til moderniseringen af Pindstrup Børnehus.

I Kolind er der afsat 20 millioner kroner til udearealer og renovering af Kolind Skole, mens der er afsat ti millioner kroner til Ådalsskolen til faglokaler og mødested.

I forbindelse med konstitueringen efter kommunalvalget i november blev partierne enige om at oprette et erhvervs- og planudvalg.

Beslutningen skyldtes en ambition om at styrke det lokale erhvervsklima. Et klima, som tidligere har mødt kritik.

Udfordringerne er blandt andet kommet til udtryk i brancheorganisationen Dansk Industris rapport om, hvordan kommunernes virksomheder oplever erhvervsvenligheden. I 2021 lå vi nummer 80, mens vi i 2022 indtog 70. pladsen.

Nu skal en ny taskforce forbedre erhvervsklimaet yderligere.

Der er afsat to millioner kroner i budgettet for 2023 og 2,25 millioner kroner i overslagsårene til den nye taskforce, der skal styrke og udvikle kommunens service til erhvervslivet.

Trivslen blandt de børn og unge skal forbedres. Derfor er forligspartierne blandt andet blevet enige om årligt at afsætte 625.000 kroner til at etablere et "styrket" klubtilbud med en udvidet åbningstid i sommersæsonen.

Udformningen af det skal ske i dialog med brugerne af de eksisterende ungdomsklubber og Demorådet.

I forlængelse af indsatsen for at sikre børn og unges udvikling, trivsel og inklusion afsættes der 400.000 kroner årligt til styrkelsen af pædagogisk psykologisk rådgivnings (PPR) arbejde med den tværfaglige og tidlige forebyggende indsats.

Desuden afsætter forligspartierne 500.000 kroner næste år til udvikling og afprøvning af en ordning, der tilbyder skolebørnene frokost.

Ordningen skal afprøves på en eller to skoler og skal evalueres i slutningen af 2024.

I budgetforliget afsættes der også penge til kulturen.

Det største beløb, der er afsat, ender i Hornslet. Der afsættes knap 22 millioner kroner frem mod 2028 til at udvikle et kulturelt samlingssted i Hornslet.

Kulturpuljen, som foreninger, organisationer og kommunale institutioner kan søge til støtte af kulturelle aktiviteter forøges med 200.000 kroner årligt. Formålet er blandt andet at øge støttemuligheder for events og festivaler.

Desuden afsættes der 0,5% af de budgetlagte indtægter fra grundsalg til at øge kunsten i det offentlige rum i byer og landdistrikter fra 2024. Det svarer til omkring 350.000 kroner årligt, men er afhængigt af indtægterne fra grundsalget.

Forligspartierne er også enige om, at Glasmuseet Ebeltoft er et museum "med internationalt niveau, som har potentiale til at udvikle både sit tilbud og sit program". Derfor har de prioriteret at øge tilskuddet til museet med 200.000 kroner i 2023 stigende til 500.000 kroner årligt i de efterfølgende år.

Maltfabrikken kan også se frem til yderligere støtte. Der afsættes et driftstilskud i 2023 på 400.000 kroner ekstra til den oprindelige bevilling og samlet på 1,9 millioner kroner fra 2024.

Det er ikke så overraskende, at budgettet for 2023 også indeholder en række besparelser. De værste venter dog umiddelbart i 2024.

Det skyldes, at et af målene i vores kommunes økonomiske politik, der blev vedtaget i foråret, er en gennemsnitlig kassebeholdning på 280 millioner kroner.

Med et forventet kassetræk i 2022 i størrelsesorden 80 millioner kroner, er det ikke realistisk med det budgetforlig, som forligspartierne er blevet enige om.

Det var det heller ikke med direktionens oplæg til budgettet, som dannede grundlaget for forhandlingerne.

Derfor var der i direktionens budgetoplæg lagt op til, at byrådet i processen frem mod budgetlægningen for 2024 skulle finde yderligere besparelser for 20 millioner kroner i et omstillings- og reduktionskatalog, som udarbejdes på tværs af alle udvalg.

Selvom det er en svær opgave, har partierne bag budgetforliget valgt, at man i stedet for at skulle finde besparelser for 20 millioner kroner skal finde besparelser for 30 millioner kroner.

I budgetforliget er partierne enige om, at der allerede nu skal udarbejdes et omstillings- og reduktionskatalog, så der er god tid til at inddrage fagudvalgene, medarbejderrepræsentanter, råd, erhvervsliv, foreninger og borgere i arbejdet.

Til gengæld fjernes et årligt såkaldt "rammefordelt effektiviseringskrav" i 2024, hvor der lægges en procentvis besparelse på 0,5 procent ned over alle områderne. Et krav, der årligt medfører en besparelse på ni millioner kroner.

Kravet blev vedtaget i forbindelse med budgettet for 2021 og er et krav, som skolerne blandt andet har udtrykt utilfredshed med, fordi de har svært ved at finde de nødvendige besparelser.

Effektiviseringskravet fastholdes dog i 2023.

Udvalgene skal orienteres om, hvor besparelserne findes i november, og de skal ifølge forligsteksten i videst muligt omfang findes uden serviceforringelser eller personaleafskedigelser.

Der skal dog også findes besparelser nu og her.

Det rammer blandt andet byrådet selv. Forligspartierne er nemlig blevet enige om, at budgettet for byrådets arbejde reduceres med to procent.

Desuden findes der besparelser på administration på 3,5 millioner kroner i 2023 stigende til 6,5 millioner kroner i 2025 og frem.

Det drejer sig om beskæftigelsesområdet, hvor der skal spares 1,5 millioner kroner årligt og familieområdet, hvor der skal spares en halv million kroner i 2023 stigende til 1,5 millioner kroner fra 2024.

Desuden fordeles en besparelse bredt på administrationen på 1,5 millioner kroner i 2023 og stigende til 3,5 millioner kroner i 2026.

De eksterne konsulenter står også for skud. Forligspartierne er blevet enige om, at der årligt skal spares en halv million kroner på brugen af eksterne konsulenter.

Forligsteksten anerkender partierne, at besparelserne hos administrationen kan betyde generelt længere sagsbehandlingstider i de administrative opgaver.

Budget 2023 vedtages endeligt, når byrådet har 2. behandling af budgettet onsdag den 12. oktober.

Hver uge samler vi nyhederne fra den seneste uge i vores kommune. På den måde kan du nemt og hurtigt få overblik over det, der er sket.

I de seneste godt 10 år har Lars Dyhrberg Bruun og Steen Ravn Christensen på forskellige måder forsøgt at løse den gordiske knude, som siden 1970'erne er blevet stadig sværere at løse i Girafmosen.

- Det har været en meget spændende proces, for der var virkelig mange løse ender, da jeg overtog sagen tilbage i 2014. Jeg tænkte, at der var behov for forståelse, og det var vigtigt, at få styr på fakta, siger biolog i Syddjurs Kommune, Lars Dyhrberg Bruun.

Det viste sig hurtigt, at det var langt sværere end forventet. Primært fordi forhistorien allerede havde skabt nogle fastlåste konflikter blandt borgerne i området omkring Girafmosen.

Da biolog Steen Ravn Christensen overtog sagen, valgte han en ny tilgang i håb om at kunne løsne den gordiske knude.

Han forsøgte at slå den i stykker med et enkelt slag og begynde forfra.

- Jeg troede, at det var nemmere at se bort fra historikken. I stedet forsøgte jeg at begynde på en frisk ud fra den situation, der var på det tidspunkt, fortæller Steen Ravn Christensen.

Men også han har måtte sande, at historikken, oversvømmelserne, klagesagerne, naturbeskyttelsesregler, myndighedsbeslutninger, uenighederne, ulovlige vandpumper og alt det andet, der er viklet godt og grundigt ind i Girafmosen, ikke kan fjernes.

Hverken med noble intentioner, et enkelt pennestrøg eller et sværdslag. Dertil er forhistorien for kompliceret.

SyddjursLIV har gennem de seneste uger besøgt Girafmosen utallige gange for at tale med nogle af de mennesker, der bor i og omkring mosen.

Næsten lige meget, hvor vi har banket på, har der været en ny oplevelse af, hvad problemerne består i, hvem der har ansvaret for problemerne, og hvad løsningerne er.

Det har resulteret i indtil videre fire kapitler, der handler om de overordnede problemstillinger: Naturbeskyttelse, nødvendigheden af at pumpe vand ud af mosen, en endnu ikke lovlig pumpe og det faktum, at vandet fra mosen pumpes over i den nærliggende bæk, Vibækken, som er i meget dårlig forfatning.

For Lars Dyhrberg Bruun og Steen Ravn Christensen er det intet nyt i det, SyddjursLIV gennem de seneste uger har fortalt.

- Vi har hver især og sammen drukket utrolig mange kopper kaffe hos folk i området, og jeg tror, at vi kender alle argumenter, siger Steen Ravn Christensen, som erkender, at det ikke er lykkedes for hverken ham eller kommunen at formidle situationen og den mulige løsning på en måde, så der er skabt den fornødne lydhørhed.

Tilbage i 1970'erne blev der udstykket et hav af primært sommerhusgrunde. Også i Ebeltoft, og byrådet godkendte lokalplan 141 - Nye boligområder ved Vibæk og "Nøset" samt Egsmarklund.

Der blev udstykket grunde, som reelt lå under vand i mosen. En driftig entreprenør opkøbte flere af grundene og gik i gang med at tømme mosen for vand og fylde den op, så der kunne bygges på grundene.

Det blev der klaget over, fordi mosen i 1979 blev omfattet af naturfredningsloven. Amtet krævede arbejdet standset øjeblikkeligt.

Mens amtet behandlede sagen, gik grundejeren konkurs, og vandet i mosen steg igen.

Da amtet i 1981 traf beslutning i sagen, kom den beslutning til at afgøre mosens status i al fremtid.

- Amtet gav dispensation til den opfyldning af mosen, der allerede havde fundet sted, fortæller Lars Dyhrberg Bruun.

Fordi grundene blev solgt før naturbeskyttelsen trådte i kraft, faldt afgørelsen ud til grundejerens fordel.

- Man mente, at ejeren havde købt grundene og var gået i gang med at fylde mosen op, inden naturfredningsloven trådte i kraft. Derfor havde han en berettiget forventning om, at han måtte bygge på de byggegrunde, han havde købt, forklarer Lars Dyhrberg Bruun.

Dermed blev mosen i 1981 reelt opgivet som mose. Amtet slog fast, at den berettigede forventning om at måtte bygge på grundene skulle overtrumfe hensynet til naturen.

Og sådan har det været siden.

I årene fra begyndelsen af 1980'erne og op til midten af 00'erne har der været tovtrækning mellem naturinteresser og myndighederne om mosens status i forhold til naturbeskyttelse.

Da mosen stadig er en §3-beskyttet område er det ikke mærkeligt, at flere af de nærmeste naboer til mosen undrede sig, da store maskiner pludselig var i gang med at fylde mosen op i vinteren 2021.

Den undren blev udgangspunktet for SyddjursLIVs undersøgelse af sagen.

Men selv om mosen både er blevet omfattet af den nye naturbeskyttelseslov og EUs direktiver til naturbeskyttelse, ændrer det ikke ved, at "forventningen om at måtte bygge på grundene" overtrumfer naturen.

Og sådan har Lars Dyhrberg Bruun derfor ageret i de sager, hvor en bygherre har anmodet om dispensation fra områdets §3-naturbeskyttelse.

- Området er stadig omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven. Men det er allerede slået fast, at det er den berettigede forventning om at kunne, der vejer tungest. Derfor bliver dispensationerne givet, da der blev søgt til de seneste huse i mosen. Det er i overensstemmelse med amtets beslutning fra 1981, der stadig står til troende, forklarer Lars Dyhrberg Bruun.

Så selv om Girafmosen - formelt - siden slutningen af 1970'erne har været omfattet af forskellige former for naturbeskyttelse er mosen - reelt - opgivet til byggeri.

Dog er det et krav, at der skal genetableres en ny lavvandssø, hvor de truede dyrearter kan leve, når Girafmosen drænes.

Den sø er etableret.

Næste problem handler om vand. Rigtig meget vand. For hvis der skal være huse i og omkring Girafmosen, skal der pumpes vand ud af mosen.

Men den pumpe, der pumper vand ud af mosen, er ikke lovliggjort. Hvis den ikke bliver det, kan konsekvensen være, at den skal slukkes. Det vil få vandet i mosen til at stige, og ejerne af de nybyggede huse og flere af de omkringliggende vil få våde fødder i deres stuer.

Derfor undrer Michael Langkow sig over, at kommunen overhovedet har givet tilladelse til nye huse i mosen.

- Hvordan kan man give byggetilladelse, når man ikke er sikker på, at der er en grund at bygge på, spurgte han i kapitel to af SyddjursLIVs undersøgelse af sagen om Girafmosen.

Ifølge kommunens biolog Steen Ravn Christensen er det en naturlig konsekvens af den beslutning, der er taget om, at den berettigede forventning om at kunne bygge vejer tungere end naturbeskyttelsen.

- Hvis ejerne af grundene har en berettiget forventning om, at de må bygge på deres grunde, må de også have en berettiget forventning om at kunne komme af med vandet, argumenterer Steen Ravn Christensen.

Som Ladislav Binko fortalte i kapitel tre i SyddjursLIVs undersøgelse er det helt afgørende, at der pumpes vand ud af mosen, når vandet truer med at stige.

Det er pumpelauget, der ansøger kommunen om tilladelse til at holde vandstanden på en bestemt maksimal vandhøjde (kote 3,5), men i realiteten kunne pumpelauget søge om - og få tilladelse til - helt at tømme mosen for vand.

Igen med baggrund i amtets afgørelse fra 1981, hvor mosen reelt opgives som mose og overdrages til grundejernes berettigede forventning om at kunne bygge på deres grunde.

Men ingen af dem, der bor i eller omkring mosen, ønsker at tømme den helt. Bare vandstanden ikke bliver højere end kote 3,5.

- Det er det bedste for naturen og for os, der bor her. Og det er den aftale, vi har med kommunen, konstaterede Ladislav Binko overfor SyddjursLIV.

Og derfor er der stadig vand i dele af mosen.

Men det er rigtigt, at den pumpe, der holder vandstanden ned i Girafmosen, ikke er lovlig.

Hvornår pumpen blev etableret, fortoner sig i en sløret dis i kommunens arkiver.

- Jeg kan kun se, at det er nævnt, som en tinglyst servitut, at man skal være medlem af et pumpelaug. Men vi har ingen dokumentation for, hvornår pumpen er etableret, hvordan den er etableret og af hvem, konstaterer Steen Ravn Christensen, der ellers flere gange har været på jagt efter dokumenter om pumpen i kommunens flere tusinde sider om sagen.

- På et luftfoto fra 1974 kan man se en rende, der er gravet fra mosen og over til Vibækken.

- Om det er en rørledning, som er en del af et pumpesystem, kan vi ikke simpelthen ikke afgøre, siger biolog Lars Dyhrberg Bruun.

- Og hvis det er, så er det en indirekte godkendelse, fordi der på det tidspunkt ikke var noget problem. Vandet blev bare pumpet over i Vibækken.

I begyndelsen var det slet ikke et problem, at vandet fra mosen blev pumpet over i den nærliggende bæk, Vibækken, og via bækken tog turen ud i Ebeltoft Vig.

For frem til 1995 var der slet ikke bygget fra det sted, hvor vandet fra mosen løb i Vibækken og hele vej ned til havet.

- Derfor generede vandet fra mosen jo ikke nogen, og det er nok også en af grundene til, at det ikke rigtigt er dokumenteret. Pumpen blev bare sat op og pumpede vand væk, uden at nogen blev generet af det, gætter Steen Ravn Christensen.

I mange år løb overskudsvandet fra mosen også uforstyrret ned i de kommunale kloaker. Så når der kom rigtig meget regn, løb vandet ned i kloakken og væk.

Desværre er området kun spildevandkloakeret, og de store vandmængder skabte problemer på det kommunale rensningsanlæg.

- Når vandet fra mosen løb ned i spildevandskloakken, blev systemets pumper presset så meget, at de ikke kunne følge med. Og samtidig kom der alt for meget vand i rensningsanlægget, konstaterer Steen Ravn Christensen.

Derfor besluttede kommunen af plombere kloakken, så regnvand og mosevand ikke længere kan løbe i spildevandskloakken.

- Hvis der havde været seperatkloakeret, så der både var en kloak til spildevand og en til regnvand og mosevand, ville der slet ikke være et vandproblem i Girafmosen. Men det er der ikke, for det var der ikke praksis for dengang, konstaterer Steen Ravn Christensen.

I 1995 blev der sat gang i byggeriet syd for den gamle jernbane. I området er der tidligere blevet gravet tørv. Derfor ligger det lavt, og derfor har det område næsten tigget og bedt om, at der skal opstå problemer med vand.

Sven Arne Vallentin var en af de første til at bygge hus i det nye område, Bækholmen, syd for jernbanen. Derfor har han kunnet følge med i forværringen af Vibækken og konsekvenserne af den ekstra vandmængde.

Han er mildest talt utilfreds med, at der, ud over problemerne med Vibækken, også bliver hældt ekstra vand i bækken fra mosen, som han fortalte til SyddjursLIV i fjerde kapitel af undersøgelsen af problemerne i Girafmosen.

Vibækken løber fra St. Bilsø længere oppe i bakkerne og ned igennem området og ud i Ebeltoft Vig.

Helt fast ligger det imidlertid, at der er tale om forbundne mellem vandet i Girafmosen, Vibækken, St. Bilsø og grundvandet.

Siden dræningen for mange årtier siden, er hele området blevet bebygget. Det har blandt andet den konsekvens, at vandet ikke i samme grad som tidligere kan sive ned i jorden på grund af tage, veje og terrasser. Derfor løber der mere og mere vand i bækken.

Samtidig stiger nedbørsmængden, og alt det ekstra vand er Vibækkens rørlægning slet ikke dimensioneret til.

Det er Sven Arne Vallentin og hans naboer helt og aldeles klar over.

- Vibækken er i rigtig dårlig forfatning. Mange af de rør, som åen løber i flere steder, er dårligt vedligeholdt, og det skaber problemer med oversvømmelser langs åen. Det er helt klart Syddjurs Kommunes ansvar at vedligeholde bækken, fortalte han SyddjursLIV  på vegne af sig selv og mange af naboerne langs bækken.

Sammen med flere af sine naboer har Sven Arne Vallentin hele fire gange klaget over kommunens tilladelse til pumpen.

Selve pumpeprojektet er ikke kommunens ansvar. Det er pumpelauget, der søger kommunen om tilladelse til at pumpe vand ud af mosen.

Men det er kommunens opgave at sørge for, at tilladelsen lever op til landets lovgivning.

Tre gange er kommunens tilladelse blev ophævet af Miljø- og Fødevareklagenævnet, og den fjerde klage er lige nu under behandling.

Som ophavsmand til de første fire tilladelser, hvoraf de tre er blevet ophævet igen, erkender Steen Ravn Christensen, at situationen virker parodisk.

- Jeg kan godt forstå, at det, udefra set, ser mærkeligt ud, at vi fire gange i træk giver næsten den samme tilladelse, og at tilladelsen nu tre gange er blevet ophævet og sendt hjem til kommunen igen, siger han.

Steen Ravn Christensen erkender, at den første tilladelse, slet ikke var grundigt nok formuleret, og rimeligt nok blev ophævet på det grundlag.

Men med ophævelsen af tilladelse to og tre mener Steen Ravn Christensen, at Miljø- og Fødevarenævnet, der er øverste myndighed i sagen, ikke forholder sig til klagens substans.

- Når man læser begrundelserne for at ophæve tilladelsen til pumpen, bliver man klar over, at nævnet ser helt bort fra at behandle de egentlige klager. I stedet bliver tilladelserne ophævet, fordi de ikke lever op til formalia i forhold til at beskrive situationen omkring §3-naturbeskyttelsen af mosen, fortæller Steen Ravn Christensen.

- De forholder sig overhovedet ikke til selve pumpen. Det er endnu en indikation af, at der ikke er problemer med at godkende pumpen men alene er problemer med formalia, siger Steen Ravn Christensen, der er helt sikker på, at tilladelsen står ved magt, når Miljø- og Fødevareklagenævnet på et tidspunkt mener, at tilladelsen er beskrevet korrekt.

- Lige nu er det en åndsvag situation, hvor vi giver akuttilladelser til at pumpe vand ud af mosen, når der er kapacitet til det i Vibækken, konstaterer Steen Ravn Christensen.

Korrekt er det under alle omstændigheder, at det er kommunens opgave at vedligeholde Vibækken.

Men det er et offentligt vandløb, og derfor er det ifølge vandløbsloven, de lodsejere, der har nytte af afvanding til vandløbet, der skal betale for at renoverer vandløbet, når den tid kommer.

Og den tid er kommet nu.

- Faktisk er der allerede lavet nødforanstaltninger helt nede ved Ndr. Strandvej, hvor vandet var blevet et så stort problem, at der skulle handles. Det betalte Vejdirektoratet, men resten af renoveringen skal betales af de lodsejere, der har nytte af Vibækken, forklarer Steen Ravn Christensen.

Kommunen har fået udarbejdet et projekt for renovering og klimasikring af Vibækken som sætter prisen til mellem fem og seks millioner kroner.

Inden historien fortsætter, og sætter fokus på de mulige løsninger, vender vi lige et øjeblik tilbage til begyndelsen.

Fra 1974 til omkring 2011 har beboere, grundejere, naboer, naturbeskyttelsesforeninger, det tidligere amt og forskellige andre instanser bekæmpet hinanden i den ene sag efter den anden.

Faktisk var udfordringerne med grundene i mosen så store, at forvaltningen i 2011 foreslog kommunalbestyrelsen lave en ny lokalplan, så de grunde, der ikke allerede var bygget på, blev tilbageført til naturgrunde.

Et stort flertal i kommunalbestyrelsen afviste at lave en ny lokalplan, og så kunne tovtrækkerierne fortsætte.

- Det er først, da Lars (Dyhrberg Bruun red.) kommer ind i sagen i 2014, at der overhovedet bliver gjort et forsøg på at få parterne til at tale sammen. Lars forsøger at få lavet et projekt, som kan løse problemerne, og som beboerne i området selv kan betale, fortæller Steen Ravn Christensen.

Nu er det ham, der har den næsten umulige opgave at få enderne til at mødes i et sagskompleks, der har varet i næsten 50 år og i større eller mindre grad involverer flere end 600 lodsejere, som ikke just har de samme interesser alle sammen.

- Vandløbsloven siger, at dem, der har fordel af en renovering af en bæk, der skal være med til at betale. Hvem der har fordel af en renovering afgøres ud fra nytteværdi. Altså hvem der har nytte af bækken, forklarer Steen Ravn Christensen.

Her står det hurtigt klart, at vandløbsloven er forældet i forhold til virkeligheden anno 2022.

For hvad betyder nytteværdi? Tidligere kunne man tjene penge på at dræne for eksempel landbrugsjord, fordi jorden dermed gav bedre udbytte.

- Men folk står altså ikke i kø for at betale i dag, for hvilken nytte får de ud af det, spørger Steen Ravn Christensen.

Kommunen kunne i realiteten bare kunne være ligeglad med vandsituationen langs Vibækken, det er jo i følge lovens lodsejernes eget problem.

- Vi kunne godt trække os helt fra processen, og lade beboerne klare det selv. Men det vil resulterer i en næsten uendelig proces, hvor meget få mennesker vil komme til at betale rigtig meget, spår Steen Ravn Christensen.

Men politikerne i Syddjurs Kommune har besluttet, at kommunen skal hjælpe med at løse den fastlåste situation. Derfor vil man hjælpe med at facilitere og koordinere projektet.

- Vi vil meget gerne være med til at løse problemerne og skabe en løsning, der virker for alle.

Kommunen har fået det nødvendige projekt beskrevet og påtager sig selv en udgift på 500.000 skattekroner.

Og så har Steen Ravn Christensen påtaget sig at lave et forslag til, hvordan de resterende penge skal fordeles på de enkelte lodsejere, der kan siges at have nytte af Vibækken.

I Danmark er der meget grundige kort over, hvordan vand bevæger sig gennem landskabet. Derfor har Steen Ravn Christensen haft adgang til oplysninger om, hvilke matrikler, der reelt afleder vand til Vibækken.

Da man i sin tid lavede lokalplaner for området, var der ingen der tog højde for den problematik, at en høj bebyggelsesprocent i oplandet, ville medføre en markant øget vandmængde i Vibækken.

- Vandet skal væk fra alle grunde, og det skal folk være med til at betale på den ene eller den anden måde. Derfor har vi forsøgt at lave en model, der graduerer nytteværdien, altså det beløb de enkelte grundejere skal betale, men også sikrer, at alle dem, der faktisk afleder vand til bækken hjælper med at betale, forklarer Steen Ravn Christensen.

Modellerne viser, at det er et stort opland, der skal være med til at betale. I alt bliver flere end 600 lodsejere inddelt i forskellige kategorier, hvor der skal betales mellem et par tusinde kroner og op til omkring 50.000 kroner, for dem der vurderes at have den alle største nytteværdi.

En af dem er Sven Arne Vallentin, der har klaget over pumpen fra Girafmosen hele fire gange. Da han har to grunde i den tunge kategori kan han se frem til en regning på omkring 100.000 kroner.

Men også i Girafmosen vil flere lodsejere skulle til de dybe lommer. For da pumpen og rørledningen forbinder Girafmosen med Vibækken, får hele oplandet til Girafmosen pludselig nytte af Vibækken og skal derfor være med til at betale.

Især dem, der kun har tørre fødder, fordi vandet fra mosen pumpes over i Vibækken.

- Nu gælder det om at få alle parter til at sameksistere, og jeg mener helt klart, at alle parter kan få gavn af hinanden, siger Steen Ravn Christensen.

Han ser løsningen på den gordiske knude omkring Girafmosen og renoveringen af Vibækken som en og samme sag.

- Hvis parterne kan blive enige om i fællesskab at renovere Vibækken, vil der ikke længere være problemer med oversvømmelser fra bækken.

- Der vil heller ikke være problemer med at klare det ekstra vand fra Girafmosen, og så er der ingen problemer med pumpen, og det bliver muligt at bygge og bo tørskoet i Girafmosen uden problemer, siger Steen Ravn Christensen.

Det lyder umiddelbart enkelt, men det er det ikke.

For samtlige flere end 600 lodsejere skal være enige i, hvordan regningen skal deles.

Natur- teknik og miljøudvalget har netop godkendt Steen Ravn Christensen oplæg til en partsfordeling.

Nu er spørgsmålet, hvordan lodsejerne ser på sagen. For hvis bare en klager, så stopper hele projektet indtil klagen er afgjort.

Og så kan der klages igen, igen og igen.

Dermed kan sagen om Girafmosen risikere at fortsætte rigtig mange år endnu.

- Men det er også muligt, at få det hele sluttet nu, hvis hver enkelt lodsejer holder fokus på det gode naboskab og på at få løst problemerne i fællesskab, mener Steen Ravn Christensen.

Du har netop læst kapitel 5 i SyddjursLIVs undersøgelser af sagen om Girafmosen.

Hvis du ikke fik læst de første fire kapitler kan du læse dem her.