Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger SyddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Eva Christensen, Femmøller Strand

Tarmbakterier i drikkevandet

"Intestinale enterokokker er såkaldte indikatorbakterier, som stammer fra tarmen hos mennesker og dyr".

Beskrivelsen af de bakterier, der i løbet af de seneste to måneder har sendt gryder og elkedler på overarbejde hos mere end 1500 forbrugere i vores kommune, er ikke ligefrem appetitvækkende.

Tværtimod skaber det utryghed, når det rene drikkevand, som vi normalt drikker direkte fra hanen uden bekymring, lige pludselig viser sig ikke at være rent.

Bakterierne, der blev opdaget, er sjældent selv sygdomsfremkaldende, men når de findes i vandet, er det et tegn på forurening med afføring. Derfor var der risiko for, at andre bakterier som salmonella eller campylobacter, der kan give diarré, fandtes i vandet.

De uappetitlige fund blev gjort hos forbrugere i forbindelse med rutinemæssige drikkevandskontroller af vandet fra Fuglsø Strand Vandværk i august og Handrup Bakker Vandværk i september. Fundet udløste et påbud om, at vandværkerne skulle anbefale forbrugerne at koge alt vand til drikkevandsformål og madlavning.

En af dem, der i en periode skulle huske ikke at skylle tandbørsten med vand fra vandhanen, var Eva Christensen fra Femmøller Strand. Handrup Bakker Vandværk leverer nemlig vand til hendes hjem.

Beskeden om bakteriefundet bekymrer Eva Christensen. Hun føler ikke, at hun blev oplyst nok om arbejdet med at opspore og fjerne bakterier i de uger, hvor påbuddet stod på. Samtidig bekymrer hun sig om det manglende fokus på beskyttelsen af drikkevandet i vores kommune.

De tanker valgte hun at dele med os i kontaktformularen nederst i vores artikler, hvor vi opfordrer jer til at dele jeres undren med os.

Flere har allerede benyttet muligheden for at skrive til os. På baggrund af henvendelserne vil vi i den nærmeste fremtid forsøge at få svar på spørgsmål om blandt andet trafikale udfordringer i Ebeltoft og Rønde og Naturstyrelsens vedligeholdelse af de historiske bygninger, som de har ansvar for.

Men vi vil meget gerne tage flere af de emner op, som I læsere går og undrer jeg over. Derfor vil jeg meget gerne opfordre jer til at dele jeres undren med os.

I dette nyhedsbrev ser vi i første omgang nærmere på Eva Christensens henvendelse, de to forløb med påbud og det arbejde, der bliver gjort for at sikre os rent drikkevand.

Vi får også forklaringen på, hvorfor de over 1500 forbrugere, der blev berørt at de to påbud, skulle vente mere end to uger på at få deres rene drikkevand tilbage.

God læselyst.

Vi elsker at høre fra jer

Er der noget, du undrer dig over i Syddjurs Kommune? Noget der også kan interessere andre, og som vi kan undersøge journalistisk? Så skriv til os lige her. Vi elsker, når journalistikken bliver til i fællesskab med jer - og vi belønner månedens bedste spørgsmål med en kaffekop ☕

Billede af Søren Øhlers
Billede af skribentens underskrift Søren Øhlers Journalist
Eva Christensen er en af de borgere i Femmøller Strand, der måtte koge eller købe drikkevand. Foto: Søren Øhlers

Eva fra Femmøller Strand efter to uger uden rent drikkevand: - Hvorfor fortæller I ikke mere om, hvad I gør?

For anden gang i år blev der i september trukket i håndbremsen, da der blev konstateret et bakterieindhold over den tilladelige værdi ved en analyse af drikkevandet. Denne gang var vandet fra Handrup Bakker Vandværk.

Det er endnu uvist, hvordan bakterierne endte i drikkevandet.

En af de berørte forbrugere undrer sig over, at forbrugerne ikke løbende fik informationer om, hvad der blev gjort for at sikre rent drikkevand igen.

For anden gang i år blev der i september trukket i håndbremsen, da der blev konstateret et bakterieindhold over den tilladelige værdi ved en analyse af drikkevandet. Denne gang var vandet fra Handrup Bakker Vandværk. En af de berørte forbrugere undrer sig over, at forbrugerne ikke løbende fik informationer om, hvad der blev gjort for at sikre rent drikkevand igen.

Der har efterhånden samlet sig en sækfuld vandflasker i Eva Christensens skur i Femmøller Strand.

Som mange andre beboere i de 340 primært parcelhuse og sommerhuse modtog hendes mand i midten af september en sms om, at alt vand fra vandhanen, der skulle bruges til madlavning eller til at drikke, skulle koges. Der var nemlig fundet bakterier i drikkevandet.

- Det er selvfølgelig noget, man bliver bekymret over, siger Eva Christensen.

Derfor valgte Eva Christensen og hendes mand i de to uger, hvor anbefalingen blev opretholdt, at købe flasker med vand i stedet for at koge vandet fra vandhanen.

Der har efterhånden samlet sig en sækfuld vandflasker i Eva Christensens skur i Femmøller Strand. Foto: Søren Øhlers

- Selvom vi er blevet henvist til en kogeanvisning, blev jeg lidt i tvivl om nogle af instruktionerne. Hvor mange gange skal man lige koge vandet, når man skal lave kaffe? Ifølge anvisningen skal det koges op to gange, men hvor lang tid skal der så lige gå imellem kogningerne? Det er lidt svært at gennemskue, siger Eva Christensen, der er biolog og til daglig arbejder med naturbeskyttelse.

Påbuddet om en kogeanbefaling var det andet i år. Det første blev udstedt til Fællespumpestationen Skellerup Enge, der forsyner omkring 1270 forbrugere fordelt på otte distributionsvandværker. Her var der også primært tale om parcelhuse og sommerhuse, men også Fuglsøcentret og Søballegaard blev berørt.

Fælles for de to sager er, at det endnu ikke er opklaret, hvorfor vandprøverne viste, at der var bakterier i vandet.

Tarmbakterier fra mennesker eller dyr

Det var et for højt indhold af bakterierne intestinale enterokokker, der var årsag til, at kommunen i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed udstedte et påbud om kogeanbefaling til Fællespumpestationen Skellerup Enge og Handrup Bakker Vandværk henholdsvis 8. august og 13. september.

Det var på baggrund af en vandprøve fra Fuglsø Strand Vandforsyning, at der blev udstedt et påbud til Fællespumpestationen Skellerup Enge. Foto: Søren Øhlers

Påbuddet til Fællespumpestationen Skellerup Enge blev udstedt på baggrund af en vandprøve fra Fuglsø Strand Vandforsyning, som er et af de otte distributionsvandværker, Fællespumpestationen Skellerup Enge sælger vand til.

Bakterierne i vandet

Intestinale enterokokker er såkaldte indikatorbakterier, som stammer fra tarmen hos mennesker og dyr. Bakterierne er sjældent selv sygdomsfremkaldende, men når de findes i vandet, er det et tegn på forurening med afføring fra dyr eller mennesker. Det medfører en risiko for, at andre sygdomsfremkaldende bakterier eller vira som eksempelvis salmonella eller campylobacter, der kan give diarré, findes i vandet.

Et påbud betyder, at vandværkerne skal orientere forbrugerne om, at det anbefales, at alt vand til drikkevandsformål og madlavning skal koges.

Selvom et påbud er alvorligt, er to påbud på et år ikke noget, der får alarmklokkerne til at ringe hos kommunen, der er den myndighed, der skal sikre, at vandværkerne har styr på deres kontroller og beredskabsplan, når uheldet er ude.

- Et kogepåbud er et for meget, for det berør mange mennesker og kommer altid ubelejligt. Men når det så er sagt, så er det noget, alle kommuner oplever fra tid til anden. Desværre, siger Morten Hundahl, der er afdelingsleder for Miljø og Klima i Syddjurs Kommune.

Kontrolleres fire gange årligt

Bakterierne i vandet blev i begge tilfælde opdaget af et akkrediteret og uafhængigt prøvefirma i forbindelse med en rutinemæssig analyse af drikkevandet, der blev lavet hos en privat forbruger.

Hyppigheden af vandanalyserne afhænger af størrelserne på vandværkerne og er defineret i drikkevandsbekendtgørelsen. Hos Handrup Bakker Vandværk og Fuglsø Strand Vandforsyning, hvor sidstnævnte modtager vand fra Fællespumpestationen Skellerup Enge, bliver der taget vandprøver én gang i kvartalet, medmindre der opstår særlige omstændigheder.

- Vi får faktisk fra tid til anden – heldigvis meget sjældent - henvendelser fra de praktiserende læger i kommunen, der ringer til os og siger, at de har haft lidt for mange patienter med ondt i maverne. Er der flere fra samme område, er det en anledning til at teste vandet, siger Morten Hundahl.

Når der konstateres et for højt indhold af bakterier, træder en beredskabsplan i kraft.

- Vi tager kontakt til vandværker, når der sker noget. Ofte kommer de os i forkøbet, for vi får prøveresultaterne samme tid som dem. Så går vi i dialog om, hvad der skal ske.

- Vores reaktion starter altid med, at der skal tages en ny prøve for at sikre, at der ikke er sket en fejl på laboratoriet. Når vi får det resultat, og det også er overskredet, tager vi kontakt til embedslægen hos Styrelsen for Patientsikkerhed, siger Morten Hundahl.


Jeg respekterer deres forsigtighed. Alligevel er jeg overrasket over, at de lavede kogepåbud til os og ikke bare Fuglsø Strand Vandforsyning, der var det berørte vandværk.

I forbindelse med påbuddet til Fællespumpestationen Skellerup Enge var det dog kun i den første vandprøve, at der var et for højt indhold af de påbudsudløsende bakterier. Derfor undrer Thomas Bjørnbak, der er formand for Fællespumpestationen Skellerup Enge, sig over påbuddet om en kogeanbefaling.

- Jeg respekterer deres forsigtighed. Alligevel er jeg overrasket over, at de lavede kogepåbud til os og ikke bare Fuglsø Strand Vandforsyning, der var det berørte vandværk.

Thomas Bjørnbak er overrasket over, at kommunen i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed lavede kogepåbud til alle otte vandværker, som Pumpestationen Skellerup Enge forsyner. Foto: Søren Øhlers.

- Et sådant påbud påvirker jo alle otte vandværker, selvom det kun var ved et af vandværkerne, man havde én prøve med bakterier i. Alle vandværkerne får jo ikke vand fra den samme højdebeholder, så man kunne bare have lukket vandet fra den, siger Thomas Bjørnbak.

Selvom det var muligt blot at isolere vandet ved Fuglsø Strand Vandforsyning, fastholder Morten Hundahl, at man har fulgt beredskabsplanen.

Typiske årsager til bakterier i drikkevandet

Der er mange mulige årsager til, at bakterier kan sive ned i drikkevandet. Nogle af dem er:

  • At der i forbindelse med et skybrud siver vand ned i en højdebeholder, en beholder til opsamling af drikkevand, på grund af en utæthed.
  • En for gammel gummiring eller en fejlkobling på rørnettet i jorden, hvor der siver noget ind.
  • En trærod eller lignende, der gnaver en ledning over.
Morten Hundahl

Det er endnu ikke lykkedes at finde ud af, hvad årsagen til det for høje bakterieniveau var.

- Nogle gange kan man finde årsagen, og andre gange kan man ikke finde årsagen, og så forsvinder det lige pludseligt. Og så sidder man der og er ikke blevet ret meget klogere, konstaterer Morten Hundahl.

Der er blevet taget over 20 prøver forskellige steder af vandet fra Fællespumpestationen Skellerup Enge.

Fund af bakterier omgivet af mystik

Mens der kun blev opdaget bakterier i én vandprøve fra Fuglsø Strand Vandforsyning, blev der fundet bakterier ad flere omgange hos Handrup Bakker Vandværk. Fundene er også omgivet af mystik.

Syv dage efter påbuddet blev udstedt, kom resultaterne af den anden omgang vandprøver tilbage. Prøverne viste, at der fortsat var bakterier i vandet over de tilladelige værdier.

I september blev der opdage bakterier i vandet fra Handrup Bakker Vandværk. Foto: Søren Øhlers

Som konsekvens af det blev ingeniørfirmaet NIRAS bestilt til at hjælpe med at finde kilden til bakterierne. De har laboratorieudstyr til hurtigdyrkning af bakterier og kan dermed have et resultat af en vandprøve klar efter 24 timer, mens det ved normale vandprøver tager fire-fem dage inden et prøvesvar er klar.

Senere prøver indikerede, at en af vandværkets tre boringer var forurenet. Derfor blev den øjeblikkeligt taget ud af drift.

Det var i denne af Handrup Bakker Vandværks tre boringer, at der var bakterier i vandet. Foto: Søren Øhlers.

Men så opstod mystikken.

Vandprøver fra henholdsvis tirsdag 20. og torsdag d. 22. september af råvandet, der løber ind på vandværket, og af drikkevandet, der sendes ud fra vandværket, viste, at råvandet i den prøve, der blev udtaget 20. september viste "rent vand" ind på vandværket, mens prøven af råvandet fra 22. september viste, at der fortsat var et indhold af enterokokker i det vand, der kom ind på vandværket.

Artikel fortsætter under billederne, hvor vandets vej gennem vandværket også beskrives.

Størstedelen af alle Danmarks vandværker baserer deres drikkevand på rent grundvand. Grundvandet - også kaldet råvandet - bliver skiftevis pumpet fra tre boringer ved Handrup Bakker Vandværk ind på vandværket. Foto: Søren Øhlers.
Den eneste behandling, som vandet får på vandværket, er, at man filtrerer jern og mangan fra. Det gør man, fordi de to grundstoffer giver vandet en smag, vi ikke bryder os om, og belægninger på indersiden af rørene, som vores vand løber i. Foto: Søren Øhlers
Efter filtreringen går det behandlede vand over i nogle store rentvandstanke. Handrup Bakker Vandværk har to tanke på hver 100 kubikmeter, som er adskilt. Det giver muligheden for at tage den ene tank ud af drift, hvis den en dag viser sig at være forurenet. Fra rentvandstankene løber vandet over i nogle pumper, der sørger for, at det bliver pumpet ud til forbrugerne med et passende tryk. Foto: Søren Øhlers.
- Lige nu løber vandet igennem et UV-anlæg. Det udsender lys i en speciel bølgelængde, som slår bakterier ihjel. Det skader ikke vandet eller dets smag, men det sikrer, at vandet er bakteriefrit. Når det ikke kører hele tiden, skyldes det, at det er dyrt i drift. Desuden betyder behandlingen, at der vil være døde bakterier i vandet. Døde bakterier er mad for levende bakterier. Så hvis man ikke er meget sikker på, at vandet fra rentvandstanken er bakteriefrit, så føder man de bakterier, der kan være i tanken, siger Djurs Vands direktør, Tonny Frandsen. Foto: Søren Øhlers.

Det, at der ifølge analyserne kommer vand med et indhold af enterokokker ind på vandværket, men rent vand ud fra vandværket, er en situation, der ikke umiddelbart kan forklares.

Nu er en midlertidig teknisk løsning taget i brug, og den er årsag til, at påbuddet er ophævet.

Løsningen er et UV-anlæg. Det er en teknologi, der begrænser mikrobiologisk vækst i vand. Bakterierne bliver kort sagt slået ned af UV-lys på dets vej gennem vandværket.

Den midlertidige løsning er i brug, indtil prøver viser, at råvandet - altså det vand, der kommer fra boringerne og ind i vandværket, med sikkerhed er fri for bakterier.

Hvorfor fik vi ikke mere at vide?

Hos Eva Christensen i Femmøller Strand er vandet fra vandhanen taget i brug igen. Da Handrup Bakker Vandærks påbud blev ophævet, modtog hendes mand en sms om, at de nu kan drikke vandet fra vandhanen igen.

Mens påbuddet har stået på, har forbrugerne haft mulighed for at læse Djurs Vands opdateringer om arbejdet på deres hjemmeside. Alligevel undrer informationsniveauet Eva Christensen.

- Jeg undrer mig over, at vi kun hørte fra dem, da der blev udstedt påbud, og da påbuddet blev ophævet igen. De har lavet fine opdateringer om forløbet på deres hjemmeside, hvor jeg har fulgt med, men det undrer mig, at man ikke sender det ud til forbrugerne.

Eva Christensen håber, at Djurs Vand i tilfælde af et nyt bakteriefund vil gøre mere for at sikre, at oplysningerne om deres arbejde når frem til forbrugerne. Foto: Søren Øhlers.

- De kan ikke forvente, at alle selv opsøger informationerne på deres hjemmeside. Her tænker jeg særligt på de mange ældre, der bor i vores område. Det er ikke sikkert, at de orienterer sig på hjemmesiden og er en del af den SMS-liste, hvor man bliver informeret om, at der er noget galt med drikkevandet.

- Jeg savner informationer om handlingsforløbet. Hvad gør I for at løse problemet? Hvad er næste skridt? De informationer er på hjemmesiden, men man burde gøre sit ypperste for at sende det ud til så mange som muligt.

- Der har Djurs Vand været heldige, at der har været folk på Facebook, der har delt informationerne, men det burde blive nævnt i lokale nyheder hos P4 Østjylland, være i lokalaviserne og så videre. Og så vil jeg som forbruger jo gerne vide, hvor bakterierne kommer fra, og hvordan kommer det til at påvirke mit drikkevand fremover, siger Eva Christensen.

Eva Christensens forundring møder forståelse hos Djurs Vands direktør, Tonny Frandsen.

- Vi har købt et sms-system, hvor man går ind på et kort over det berørte område. Alle ejendommene inden for det område finder systemet mobiltelefonnumrene på. Dem sender systemet sms’er til.

Kommunikationen i forbindelse med påbuddet om kogeanbefaling til Handrup Bakker Vandværk skal ifølge direktør Tonny Frandsen evalueres. Foto: Søren Øhlers

- Derudover slår vi det op på vores hjemmeside, og så ved vi, at Syddjurs Kommune sender en pressemeddelelse ud.

- Desuden har vi særskilt givet besked til sommerhusbureauerne, campingpladsen, Molskroen og Molskroen Strandhotel.

- Vi ved godt, at vi ikke fanger alle. Omvendt er vi også bevidste om, at vi lever i en elektronisk verden, hvor langt de fleste på en eller anden måde vil opdage de nødvendige informationer. Men der er en gruppe af ældre mennesker, der også er dem, der har brug for rent vand, der ikke er elektroniske.

- Når vi er færdige med fjerne bakterier, tager vi en grundig evaluering af kommunikationen, siger Tonny Frandsen, der også kan fortælle, at et nyt system, der sender besked til e-Boks, også er på vej.

Hos Fællepumpestationen Skellerup Enge blev forbrugerne informeret om påbuddet via e-mail og sms. Vandforsyningerne havde kontaktoplysninger på de fleste. Flere af gæsterne i sommerhusene blev informeret via sedler i postkasserne.

Vandværkerne har ansvaret

Det er vandværkernes eget ansvar at sikre, at forbrugerne får besked. Det understreger Morten Hundahl.

- Det er ikke nok, at vandværkerne smider oplysningen ud på deres hjemmeside. Det skal faktisk være husstandsomdelt. Det er der nogle vandværker, der glemmer.

- Når vi hjælper med kommunikationen ved at sende en pressemeddelelse, er det faktisk bare en hjælpende hånd, som vi egentlig ikke er forpligtigede til, siger Morten Hundahl.

Som myndighed er det kommunen, der skal sanktionere vandværkerne, hvis kogeanbefalingen ikke husstandsomdeles. Det er dog ikke noget, Morten Hundahl umiddelbart har planer om i tilfældet med Handrup Bakker Vandværk.

- Den sag kører nu, og det er mit indtryk, at de har rimeligt godt tag på den situation der. De er i gang med en helt masse. De plejer at reagere, som de skal, siger Morten Hundahl.

29. september meddelte Djurs Vand, at kogepåbuddet er ophævet hos Handrup Bakker Vandværk.

- Noget af det, der frustrerede mig var især, at vi hele tiden skulle foretage hasteprøver og hasteanalyser, mens forvaltningen ikke ville sagsbehandle fra fredag klokken 13 til mandag kokken ni, siger Thomas Bjørnbak. Foto: Søren Øhlers.

Thomas undrer sig: Hvordan kan kommunen gå på weekend klokken 13, mens de forventer hasteindsats fra frivillige på vandværkerne?

Sagsbehandlingen i forbindelse med påbuddet til Fællespumptestation Skellerup Enge har vakt frustration. hos bestyrelsesformanden. Han er frustreret over, at de hele tiden skulle foretage hasteprøver og hasteanalyser, mens forvaltningen ikke ville sagsbehandle fra fredag klokken 13 til mandag kokken ni.

Når kommunen ikke har åbent i weekenden, er det blandt andet fordi, det ikke er politiske prioriteret. Det fortæller afdelingsleder.

Hvis kommunen havde haft en miljøvagt, der kunne tage imod prøveresultater fra vandværkerne, var de to påbud om kogeanbefalinger blevet ophævet tidligere. Det mener to af de ansvarlige for vores drikkevand, der har håndteret bakteriefundene hos to vandværker.

De seneste måneder har budt på travlhed for Thomas Bjørnbak og Tonny Frandsen.

Som bestyrelsesformand for Pumpestationen Skellerup Enge var Thomas Bjørnbak på overarbejde fra 8. til 22. august, hvor Syddjurs Kommune i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed udstedte et påbud om en kogeanbefaling. Det skyldtes en vandprøve af vand fra Fuglsø Strand Vandforsyning.

Det samme kom Tonny Frandsen, der som direktør for Djurs Vand skulle håndtere et tilsvarende påbud på grund af et for højt indhold af bakterier i en vandprøve fra Handrup Bakker Vandværk, som er et af Djurs Vands seks vandværker. Deres påbud varede fra 13. til 29. september.

Selvom der kun blev konstateret et for højt indhold af bakterier i en vandprøve, og påbuddet sidenhen er blevet ophævet, fylder en frustration dog også hos Thomas Bjørnbak.

Han mener nemlig, at påbudsperioden endte med at blive unødvendigt lang, hvilket har været til gene for både forbrugerne og steder som Fuglsøcentret og Sølballegaard, der stod midt i højsæsonen.

- Noget af det, der frustrerede mig, var især, at vi hele tiden skulle foretage hasteprøver og hasteanalyser, mens forvaltningen ikke ville sagsbehandle fra fredag klokken 13 til mandag kokken ni, siger Thomas Bjørnbak.

Påbudforløbet kunne have været forkortet, hvis kommunen var tilgængelig i weekenden. Det mener Thomas Bjørnbak, der er bestyrelsesformand for Pumpestationen Skellerup Enge. Foto: Søren Øhlers.

Når der opdages et for højt indhold af bakterier i en vandprøve, kræver kommunen typisk, at der laves en ny vandprøve for at være sikre på, at den første prøve viste et korrekt resultat. Fra en prøve bliver taget, tager det typisk fire-fem dage, inden prøvesvaret er klar. Den ventetid førte til mere ventetid.

- Den første fredag modtog kommunen svarene på de første vandprøver. Selvom kommunen ofte kræver nye vandprøver for at være sikre på, at vandet er okay, blev vi først bedt om at gøre det mandag eftermiddag.

- Da vi så nåede fredag igen, og vi denne gang havde de svar, der skulle føre til ophævelsen af påbuddet, var de igen gået på weekend.

- Havde de haft en vagtordning, var det her forløb blevet markant kortere. Det tænker jeg ærligt talt, at både forbrugerne og erhvervslivet – herunder Fuglsøcentret, campingpladsen og Søballegård med flere - havde sat pris på, siger Thomas Bjørnbak.

Forløb ved Handrup Bakker Vandværk kunne også være kortere

En form for miljøvagt kunne også have gjort påbudsvarigheden ved Handrup Bakker Vandværk kortere.

Det fortæller Tonny Frandsen, der er direktør i Djurs Vand, der dog understreger, at han er meget tilfreds med dialogen med kommunen og kommunens sagsbehandling i forbindelse med påbuddet.

- Jeg er enig med Thomas Bjørnbak i, at man godt kan efterlyse en eller anden form for miljøvagt, som man kunne tale med i weekenden og efter klokken 12 om fredagen. Det "åbne vindue", som kommunen har, er ikke ret stort i forhold til døgnets timer.

- Samtidig har jeg fuld forståelse for, at afdelingen mangler ressourcer, siger Tonny Frandsen, der selv var sagsbehandler i teknisk forvaltning i Ebeltoft Kommune, inden han i 2007 satte sig i stolen som direktør for det nyligt privatiserede Djurs Vand, der er en privatisering af Ebeltofts Kommunale Vandforsyning.

Tonny Frandsen ved siden af den boring ved Handrup Bakker Vandværk, hvor der blevet konstateret et for højt indhold af bakterier i vandet. Foto: Søren Øhlers.

Tonny Frandsen oplevede flaskehalsen i forbindelsen med ansøgningen om en tilladelse til at bruge et UV-anlæg, der dræber bakterier, og dermed gjorde det muligt at ophæve påbuddet.

- Vi var meget hurtigt klar med det her UV-anlæg. Vi ringede til dem og sagde, at nu kommer det op, og i får en ansøgning. Det er noget, man skal ansøge om og have tilladelse til at bruge.

Havde vi haft en miljøvagt, vi kunne kommunikere med, kunne vi i hvert fald have sparet et par dage, hvor forbrugerne ikke skulle koge vandet, siger Tonny Frandsen.

Han har forståelse for det, hvis Thomas Bjørnbaks og andre frivillige godt kunne bruge mere sparring i forbindelse med påbud.

- Nu er vi jo professionelle. Vi er det eneste vandværk i kommunen, der har personale ansat. Alle de andre vandværker drives af frivillige. Jeg kan godt forstå, hvis de føler, de er sat lidt til vægs i weekenderne og om aftenen, for de kommer hjem fra arbejde og skal så oven i købet tage sig af en kogeanbefaling. De har rigeligt at gøre og mangler måske noget sparring med kommunen. Men det er mest af alt et ønske og ikke en kritik, siger Tonny Frandsen.

- Det er ikke politiske prioriteret

Morten Hundahl, der er afdelingsleder hos miljø og klima i Syddjurs Kommune, kan godt forstå frustrationerne over, at kommunen er lukket i weekenden.

- Jeg kan bare konstatere, at vi ikke har et døgnberedskab i kommunen. Nogle gange sker der det, at folk er syge eller på ferie, så der kan godt gå nogle dage, inden vi reagerer.

- Det ændrer ikke på, at vandværkerne har ansvaret for at reagere – det er ikke kommunen. Det er et spørgsmål om mange ting – primært ressourcer, siger Morten Hundahl.

Han mener, at behandlingen af de to påbud er gået hurtigt.

- Man skal jo først finde ud af, hvad der er sket, så skal man have lukket af og rettet fejlen, og til sidste skal man have gennemskyllet hele systemet, inden man tager nye prøver.

- Nogle gange kan kogepåbud stå på i månedsvis, som de blandt andet oplevede på Trøjborg i Aarhus for nogle år siden, så jeg synes faktisk, at fjorten dage er helt okay, siger Morten Hundahl.

Vi ville gerne have spurgt Kim Lykke Jensen (SF), der er formand for natur-, teknik- og miljøudvalget, om de to påbudsforløb giver anledning til at prioritere en miljøvagt. Han er endnu ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

I dag faldt der dom i sagen om drabet på Britt Kaiser Palmgren. Hendes samlever blev idømt 12 års fængsel. Arkivfoto 

Dom i drabssag og varetægtsfængsling af falske "bankmænd"

Vi har samlet nogle af de vigtigste nyheder fra den seneste uge i vores kommune i et kort nyhedsoverblik. På den måde kan du nemt og hurtigt få overblik over det, der er sket.

12 års fængsel for drabet på Britt Kaiser Palmgren

I januar blev 50-årige Britt Palmgren fundet død ved sit hjem i Ebeltoft. Hendes tre år ældre samlever har tilstået drabet og er mandag blevet idømt 12 års fængsel. Arkivfoto

I dag faldt der dom i drabssagen fra Ebeltoft, hvor 50-årige Britt Palmgren i januar blev fundet død ved sit hjem. 

Der skriver Århus Stiftstidende. 

Hendes samlever, 53-årige Frank Brix Danielsen, har tilstået drabet. 

Han blev idømt 12 års fængsel ved retten i Randers og modtog dommen på stedet. 

Drabet skete 22. januar, hvor Britt Kaiser Palmgren blev overfaldet med to knive og dræbt. 

Allerede inden sagen kom for retten, stod det klart, at den 53-årige drabsmand ville tilstå. 

Du kan læse mere om drabssagen og livebloggen fra retssagen her.  

Borgere ledte til standsning af formodet spritbilist

To opmærksomme borgere var forrige søndag medvirkende til, at en formodet spritbilist i Nimtofte blev anholdt. 

Det oplyser Østjyllands Politi.

Klokken 18.46 kontaktede en 50-årig kvinde politiet og fortalte, at en personbil netop var kørt meget hurtigt igennem Nimtofte og havde påkørt en halvmur. 

Bilen var blevet godt smadret og manden, der kørte den, havde ifølge kvinden virket beruset eller narkopåvirket. Efter aftale med politiet holdt kvinden øje med bilens fører, som kort efter uheldet blev hentet af en anden bil og kørt væk fra stedet.

Kvinden nåede dog at oplyse politiet både registreringsnummeret på den forulykkede bil og på bilen, som samlede føreren op. 

Derefter tog en 28-årig mand over. 

Klokken 18.51 ringede han nemlig til politiet. Han havde også set uheldet og fulgte nu efter bilen og føreren af den forulykkede bil.

Den 28-årige fulgte over et længere stykke efter bilen og guidede undervejs politiet til dens færden.

Derfor kunne en patrulje en halv time senere standse bilen og anholde den 21-årige mandlige bilist, som havde påkørt halvmuren. 

Den 21-årige blev sigtet for spiritus- og narkokørsel.

Skifter slukningstaktik igen

Brandvæsenet ændrer igen slukningstaktik. Arkivfoto: Jens Thaysen.

Forsøget med at slukke branden på Studstrupværket med vand inde i siloen lykkedes ikke. Derfor har brandvæsnet i weekenden fortsat den oprindelige slukningstaktik med at køre træpillerne ud at siloen og kværne og slukke dem udenfor.

Det oplyser Østjyllands Politi.

- Det viste sig, at vandet simpelthen preller af på de brændte slagger af træpiller, der ligger i siloen, og at vi derfor ikke kan bruge vandkanoner i slukningsarbejdet som planlagt. 

- Det er fortsat vores vurdering, at vi er i en afsluttende fase, men vi må erkende, at arbejdet kommer til at tage længere tid, end vi troede i sidste uge. 

- På nuværende tidspunkt kan vi ikke give en tidshorisont, men vi arbejder på højtryk og kigger hele tiden på nye muligheder for at fremskynde processen, siger beredskabsdirektør i Østjyllands Brandvæsen, Kasper Sønderdahl.

De seneste dage har røgen bevæget sig skiftevis ud over bugten og ind over land. Mandag bevægede røgen sig igen ind over Studstrup, Havhusene og Gl. Løgten Strand, inden vinden sen aften, ifølge prognoserne, blæser røgen ud over havet igen.

Sundhedsmyndighedernes anbefaling er fortsat, at borgere med hjertekar- og lungesygdomme ikke opholder sig områderne så længe, der er kraftig røg.

Falske bankmænd varetægtsfængslet

Tre mænd på 20, 20 og 22 år blev fredag varetægtsfængslet i fire uger efter Østjyllands Politi fremstillede dem i grundlovsforhør i retten i Randers. Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

Tre mænd på 20, 20 og 22 år blev fredag varetægtsfængslet i fire uger efter Østjyllands Politi fremstillede dem i grundlovsforhør i Retten i Randers.

Det oplyser Østjyllands Politi.

De nægter alle tre sig skyldige. Den ene 20-årige kærede kendelsen.

De tre mænd er sigtet for flere tilfælde af bedrageri og forsøg på bedrageri ved at have udgivet sig for at være fra banken og på den måde have franarret flere ældre borgere deres dankort og koder for derefter at have hævet eller forsøgt at hæve penge på kortene. 

Mændene er sigtet for i alt for 11 forhold begået fra den 29. september frem til d. 6. oktober i Ebeltoft, Ryomgård, Rønde, Hornslet, Malling og Hammel.

Østjyllands Politi fik onsdag flere anmeldelser om ældre, der var blevet snydt af de falske bankmænd, og flere sager blev kædet sammen af Østjyllands Politis afdeling for Økonomisk Kriminalitet, der har stået for efterforskningen.

Torsdag var en patrulje i Ebeltoft i forbindelse med efterforskningen, og mens de kørte rundt i området, fik de øje på en bil med tre mænd, som de fik mistanke til.

Da betjentene bragte bilen til standsning og tog kontakt til mændene, fandt de et dankort, der lå ved bilen. Det viste sig at tilhøre en ældre kvinde, som havde haft besøg af de falske bankmænd.

Alle blev derfor anholdt, og de er altså p.t. sigtet for 11 tilfælde af bedrageri og forsøg på bedrageri.