Er naturnationalparken et elitært projekt?: - Hvorfor er der ikke nogen, der spørger os, som bor her?
En gruppe forældre på Mols undrer sig over, hvorfor de ikke er blevet inddraget i planlægningen af den nye naturnationalpark.
De er i udgangspunktet meget positive overfor parkens ambition om at sikre mangfoldig biodiversitet og naturbeskyttelse, men som lokale, der både bor i området og har børn i naturbørnehave og skole finder de det mærkeligt, at der ikke er plads til dem i naturnationalparkens arbejdsgruppe.
På børn og familiers vegne åbner de nu munden for at sikre, at de lokale børnefamilier bliver hørt, inden det hele er besluttet, og det er for sent.
En gruppe forældre på Mols undrer sig over, at der slet ikke er nogle, der inddrager de lokale børnefamilier og institutioner i arbejdet med den nye naturnationalpark.
- Det oplever jeg, at vi er mange forældre, der undrer os over. Vi er nervøse for, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Både for os som familier men også for skolen og især naturbørnehaven. Og vi er selvfølgelig nervøse for, at det hele bare bliver afgjort før vi får mulighed for at sige noget. Og så er det for sent, konstaterer Karen Heydorn.
Hun sidder i bestyrelsen for naturbørnehaven og i fællesbestyrelsen for børnehaven og Molsskolen.
- Der er ikke nogen, der har meldt noget ud til os om, at der kommer en naturnationalpark. Og der er ingen, der har rakt hånden ud og sagt, at de gerne vil arbejde sammen med os i børnehaven om, hvordan børnehaven kan integreres i projektet, eller hvordan der stadig bliver muligt for Molsskolen at bruge naturen, siger Karen Heydorn, der er født og opvokset i naturen på Mols.
- Min mor kendte bakkerne og naturen her som sin egen bukselomme. Hun vidste, hvor man kunne finde de største og bedste kantareller, når vi var på svampejagt, og hun viste os, hvordan man finder fossiler på stranden, fortæller Karen Heydorn.
I samklang med naturen
Det magiske landskab og oplevelsen af at kunne gå på eventyr i en helt særlig verden, fik Karen Heydorn ind med modermælken. Og hun har aldrig været i tvivl om, at hendes børn skulle have den samme mulighed for at opleve den glæde og ro, der følger med at bevæge sig i naturen på Mols.
- Det forhold, jeg fik til naturen som barn er årsagen til, at vi flyttede hertil, da vi fik børn, og så hurtigt som overhovedet muligt. Naturen på Mols er en følelse inde i mig. Det er smukt, roligt og uspoleret, og det er den følelse, der sænker sig i mig, når jeg selv bevæger mig rundt i naturen. Det skal mine børn også opleve.
- Men vi frygter, at hegn og store dyr vil gøre naturen svært tilgængelig, så man bliver tvunget til at gå de samme ture, følge stierne og kigge på naturen i stedet for at være i den, mærke den og opleve den med alle sine sanser, siger Karen Heydorn.
Samme frygt deler hun med rigtig mange andre, der bor og lever på Mols.
Blandt andre Sigurd Toftdahl Terkelsen, der bor i udkanten af landbyen Viderup med naturen og den kommende naturnationalpark i baghaven. Bogstaveligt talt.
- Det er simpelthen helt vildt, at vi bor sådan her. Vi kigger lige ud i naturen med udsigt til to af bjergene. Vi kan stadig ikke helt fatte vores held, fortæller Sigurd Toftdahl Terkelsen.
Selv er han aarhusianer, men hans kæreste, Astrid, er fra Feldballe, og de var aldrig i tvivl om, at naturen skulle omkranse deres familieliv sammen.
Netop naturen på Mols og muligheden for at sende Trygve og Vilde i naturbørnehave blev afgørende for, at parret flyttede til Vistoft.
- Vi undrer os virkelig over, at børn ikke er tænkt ind i naturnationalparken fra begyndelsen. Det gælder også naturbørnehaven og skolen. Naturbørnehaven er i det område, der skal være naturnationalpark og skolen bruger det hele tiden. Men der er hverken repræsentanter fra børnehaven, naturbørnehaven eller skolen i arbejdsgruppen, konstaterer Sigurd Toftdahl Terkelsen.
Stor opbakning til naturnationalparken
Hverken Karen Heydorn eller Sigurd Toftdahl Terkelsen har noget imod naturnationalparken. Tvært i mod.
- Jeg støtter alle projekter, der vil noget for naturen og biodiversiteten. For os som familie handler det om tilgængelighed, forklarer Karen Heydorn.
- Men jeg er bange for at tilgængeligheden bliver reduceret til at gå på stierne og kigge ind på eventyret. Og jeg er meget bekymret for, hvilken plads der er til skolen og især naturbørnehaven i fremtiden, siger Karen Heydorn.
Samme bekymring deler Sigurd Toftdahl Terkelsen. Som far og forældre kan han godt tage ansvaret for sine egne to børn, når han og familien skal på opdagelse i naturen. Med med de store reproducerende dyr, der bliver en del af naturnationalparken, bliver det så godt som umuligt for pædagoger og lærere at tage andre menneskers børn med og tage ansvaret for deres sikkerhed, mener Sigurd Toftdahl Terkelsen.
- Det kan man simpelthen ikke pålægge lærere og pædagoger, konstaterer han.
Og med den begrænsede tilgængelighed, som både Karen heydorn og Sigurd Toftdahl Terkelsen frygter, begynder hele pointen med en naturnationalpark lige så stille at smuldre for dem begge to.
- Du kan lave nok så meget fin natur, du vil. Men hvis der ikke er nogle mennesker, der har et forhold til den natur, så opstår der en distance mellem mennesker og natur. Det mener jeg er et skridt tilbage og ikke frem, siger Sigurd Toftdahl Terkelsen.
Også her er de to forældre enige.
Forældre håber på en dialog
- Det gode liv, og det gode børneliv handler om fantasi, frisk luft, glæde, nysgerrighed og fascination. Det er lige præcis det, naturbørnehaven arbejder med, og og de laver små biodiversitetsnørder, som bliver fortalere for naturen, siger Karen Heydorn.
Både Karen Heydorn, Sigurd Toftdahl Terkelsen og rigtige mange andre børnefamilier i området har en fornemmelse af, at der er ved at blive taget en hel masse afgørende beslutninger omkring naturnationalparken i et forum, hvor de mennesker, der bor og lever deres liv i området, ikke er med.
- Jeg kunne godt tænke mig, at Naturstyrelsen og alle dem, der har indflydelse på, hvordan hegnene skal være og hvilke dyr, der skal være og hvor, går i dialog med naturbørnehavens ledelse, om hvad der skal til, så vi som forældre kan mærke, at der er en selvfølgelig og naturlig plads til børnehaven og vores børn, siger Karen Heydorn.
- Og det skal samtidig også være muligt for andre institutioner at komme og opleve den fantastiske natur, vi har. Der skal efter min mening tænkes børn ind i projektet bredt, for det er så vigtigt, at naturen er tilgængelig for børn, så de får et forhold til den, konstaterer Sigurd Toftdahl Terkelsen.
Han har selv oplevet, hvordan hans yngste, der ellers ikke var ret begejstret for at få jord på hænderne, efter få uger i naturbørnehaven blomstrede totalt op, og nu betragter naturen som sin ven og legekammerat.
Der er rigtig mange meninger om naturnationalparken og især på sociale medier kan bølgerne gå ekstremt højt med hårde angreb og slagudvekslinger af ord mellem fortalere og modstandere.
Ingen svar før efter valget
Både Karen Heydorn og Sigurd Toftdahl Terkelsen understreger, at de ikke søger en konflikt, og er tilhængere af arbejdet med at fremme natur og biodiversitet.
- Jeg drømmer om, at alle vores bekymringer er en storm i et glas vand. Og at der hele tiden har været tænkt på en plads til børn og til naturbørnehave som en selvfølge. Men hvis det er sådan, er der gået noget galt i kommunikationen, konstaterer Karen Heydorn.
SyddjursLIV har forelagt forældrenes bekymringer for Peter Brostrøm, der som skovrider i Naturstyrelsen Kronjylland er ansvarlig for naturnationalparken.
Af princip udtaler han sig generelt ikke, når der er valgkamp i Danmark. Det er der lige nu, og derfor henviser Peter Brostrøm til oplysningerne på nationalparkens hjemmeside.
Når Danmark har været til folketingsvalg, vender SyddjursLIV tilbage til Peter Brostrøm og beder ham forholde sig til forældrenes bekymringer vedrørende naturbørnehavens fremtid og tilgængeligheden i den kommende naturnationalpark.