En gruppe forældre på Mols undrer sig over, at der slet ikke er nogle, der inddrager de lokale børnefamilier og institutioner i arbejdet med den nye naturnationalpark.

- Det oplever jeg, at vi er mange forældre, der undrer os over. Vi er nervøse for, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Både for os som familier men også for skolen og især naturbørnehaven. Og vi er selvfølgelig nervøse for, at det hele bare bliver afgjort før vi får mulighed for at sige noget. Og så er det for sent, konstaterer Karen Heydorn.

Hun sidder i bestyrelsen for naturbørnehaven og i fællesbestyrelsen for børnehaven og Molsskolen.

- Der er ikke nogen, der har meldt noget ud til os om, at der kommer en naturnationalpark. Og der er ingen, der har rakt hånden ud og sagt, at de gerne vil arbejde sammen med os i børnehaven om, hvordan børnehaven kan integreres i projektet, eller hvordan der stadig bliver muligt for Molsskolen at bruge naturen, siger Karen Heydorn, der er født og opvokset i naturen på Mols.

- Min mor kendte bakkerne og naturen her som sin egen bukselomme. Hun vidste, hvor man kunne finde de største og bedste kantareller, når vi var på svampejagt, og hun viste os, hvordan man finder fossiler på stranden, fortæller Karen Heydorn.

Det magiske landskab og oplevelsen af at kunne gå på eventyr i en helt særlig verden, fik Karen Heydorn ind med modermælken. Og hun har aldrig været i tvivl om, at hendes børn skulle have den samme mulighed for at opleve den glæde og ro, der følger med at bevæge sig i naturen på Mols.

- Det forhold, jeg fik til naturen som barn er årsagen til, at vi flyttede hertil, da vi fik børn, og så hurtigt som overhovedet muligt. Naturen på Mols er en følelse inde i mig. Det er smukt, roligt og uspoleret, og det er den følelse, der sænker sig i mig, når jeg selv bevæger mig rundt i naturen. Det skal mine børn også opleve.

- Men vi frygter, at hegn og store dyr vil gøre naturen svært tilgængelig, så man bliver tvunget til at gå de samme ture, følge stierne og kigge på naturen i stedet for at være i den, mærke den og opleve den med alle sine sanser, siger Karen Heydorn.

Samme frygt deler hun med rigtig mange andre, der bor og lever på Mols.

Blandt andre Sigurd Toftdahl Terkelsen, der bor i udkanten af landbyen Viderup med naturen og den kommende naturnationalpark i baghaven. Bogstaveligt talt.

- Det er simpelthen helt vildt, at vi bor sådan her. Vi kigger lige ud i naturen med udsigt til to af bjergene. Vi kan stadig ikke helt fatte vores held, fortæller Sigurd Toftdahl Terkelsen.

Selv er han aarhusianer, men hans kæreste, Astrid, er fra Feldballe, og de var aldrig i tvivl om, at naturen skulle omkranse deres familieliv sammen.

Netop naturen på Mols og muligheden for at sende Trygve og Vilde i naturbørnehave blev afgørende for, at parret flyttede til Vistoft.

- Vi undrer os virkelig over, at børn ikke er tænkt ind i naturnationalparken fra begyndelsen. Det gælder også naturbørnehaven og skolen. Naturbørnehaven er i det område, der skal være naturnationalpark og skolen bruger det hele tiden. Men der er hverken repræsentanter fra børnehaven, naturbørnehaven eller skolen i arbejdsgruppen, konstaterer Sigurd Toftdahl Terkelsen.

Hverken Karen Heydorn eller Sigurd Toftdahl Terkelsen har noget imod naturnationalparken. Tvært i mod.

- Jeg støtter alle projekter, der vil noget for naturen og biodiversiteten. For os som familie handler det om tilgængelighed, forklarer Karen Heydorn.

- Men jeg er bange for at tilgængeligheden bliver reduceret til at gå på stierne og kigge ind på eventyret. Og jeg er meget bekymret for, hvilken plads der er til skolen og især naturbørnehaven i fremtiden, siger Karen Heydorn.

Samme bekymring deler Sigurd Toftdahl Terkelsen. Som far og forældre kan han godt tage ansvaret for sine egne to børn, når han og familien skal på opdagelse i naturen. Med med de store reproducerende dyr, der bliver en del af naturnationalparken, bliver det så godt som umuligt for pædagoger og lærere at tage andre menneskers børn med og tage ansvaret for deres sikkerhed, mener Sigurd Toftdahl Terkelsen.

- Det kan man simpelthen ikke pålægge lærere og pædagoger, konstaterer han.

Og med den begrænsede tilgængelighed, som både Karen heydorn og Sigurd Toftdahl Terkelsen frygter, begynder hele pointen med en naturnationalpark lige så stille at smuldre for dem begge to.

- Du kan lave nok så meget fin natur, du vil. Men hvis der ikke er nogle mennesker, der har et forhold til den natur, så opstår der en distance mellem mennesker og natur. Det mener jeg er et skridt tilbage og ikke frem, siger Sigurd Toftdahl Terkelsen.

Også her er de to forældre enige.

- Det gode liv, og det gode børneliv handler om fantasi, frisk luft, glæde, nysgerrighed og fascination. Det er lige præcis det, naturbørnehaven arbejder med, og og de laver små biodiversitetsnørder, som bliver fortalere for naturen, siger Karen Heydorn.

Både Karen Heydorn, Sigurd Toftdahl Terkelsen og rigtige mange andre børnefamilier i området har en fornemmelse af, at der er ved at blive taget en hel masse afgørende beslutninger omkring naturnationalparken i et forum, hvor de mennesker, der bor og lever deres liv i området, ikke er med.

- Jeg kunne godt tænke mig, at Naturstyrelsen og alle dem, der har indflydelse på, hvordan hegnene skal være og hvilke dyr, der skal være og hvor, går i dialog med naturbørnehavens ledelse, om hvad der skal til, så vi som forældre kan mærke, at der er en selvfølgelig og naturlig plads til børnehaven og vores børn, siger Karen Heydorn.

- Og det skal samtidig også være muligt for andre institutioner at komme og opleve den fantastiske natur, vi har. Der skal efter min mening tænkes børn ind i projektet bredt, for det er så vigtigt, at naturen er tilgængelig for børn, så de får et forhold til den, konstaterer Sigurd Toftdahl Terkelsen.

Han har selv oplevet, hvordan hans yngste, der ellers ikke var ret begejstret for at få jord på hænderne, efter få uger i naturbørnehaven blomstrede totalt op, og nu betragter naturen som sin ven og legekammerat.

Der er rigtig mange meninger om naturnationalparken og især på sociale medier kan bølgerne gå ekstremt højt med hårde angreb og slagudvekslinger af ord mellem fortalere og modstandere.

Både Karen Heydorn og Sigurd Toftdahl Terkelsen understreger, at de ikke søger en konflikt, og er tilhængere af arbejdet med at fremme natur og biodiversitet.

- Jeg drømmer om, at alle vores bekymringer er en storm i et glas vand. Og at der hele tiden har været tænkt på en plads til børn og til naturbørnehave som en selvfølge. Men hvis det er sådan, er der gået noget galt i kommunikationen, konstaterer Karen Heydorn.

SyddjursLIV har forelagt forældrenes bekymringer for Peter Brostrøm, der som skovrider i Naturstyrelsen Kronjylland er ansvarlig for naturnationalparken.

Af princip udtaler han sig generelt ikke, når der er valgkamp i Danmark. Det er der lige nu, og derfor henviser Peter Brostrøm til oplysningerne på nationalparkens hjemmeside.

Når Danmark har været til folketingsvalg, vender SyddjursLIV tilbage til Peter Brostrøm og beder ham forholde sig til forældrenes bekymringer vedrørende naturbørnehavens fremtid og tilgængeligheden i den kommende naturnationalpark.

- Det er første gang i ni år, vi hæver prisen.

Det er med en vis ærgrelse i stemmen, at driftsleder Niklas Ringbøl Bitsch forklarer prisstigningen på næsten 50 procent, som de omkring 2000 fjernvarmekunderne hos Ebeltoft Fjernvarmeværk kan se frem til.

- Vores brændsel, flis, er steget i pris. Samtidig har vores leverandører højere udgifter til diesel til flishugning og transporten med lastbiler hertil. Men hovedårsagen er, at skovejerne vil have mere for deres træ, siger Niklas Ringbøl Bitsch, der har været driftsleder hos Ebeltoft Fjernvarme i syv år.

- Derfor er vi nu i gang med at se på, om vi kan blive mere fleksible i forhold til elforbruget til vores kedler, så vi forbruger mest el, når det er billigst og på den måde kan gøre vores produktion billigere, siger Niklas Ringbøl Bitsch.

Antallet af samtaler om fjernvarme over middagsbordet i de forgangne år kan nok tælles på en hånd.

Men som det efterhånden er gået op for os alle sammen, er omstændighederne lige nu alt andet end normale.

Alting bliver dyrere. Mange har en app i telefonen, der kan holde øje med elpriserne, så der kan vaskes tøj på det rigtige tidspunkt, og nogen opdager, at den fjernvarme, de bruger til at varme huset op med, pludselig også bliver berørt af de alt andet end normale omstændigheder.

I Syddjurs er der dog grund til at ånde relativt lettet op i mange hjem, når det kommer til fjernvarme. For der bliver ikke tale om eksplosive stigninger i prisen, som det er sket flere steder i landet.

Men der er prisstigninger på vej flere steder. Det viser en rundspørge, som SyddjursLIV har lavet.

Selvom prisstigninger sjældent kommer belejligt, er det værd at se dem, der er udsigt til i Syddjurs, i en større sammenhæng.

Naturgaskunder vil eksempelvis se på prisstigningerne med misundelse. Ifølge tal fra Dansk Industri er naturgaskunders årsgennemsnitspris i 2022 steget til 312 kroner per megawatttime, hvilket er en stigning på 181 procent sammenlignet med 2021, hvor den årlige gennemsnitspris var 111 kroner.

Desuden viser vores rundspørge, at Ebeltoft Fjernvarmeværk lige nu leverer kommunens billigste opvarmning.

Mens prisen for at opvarme et standardhus på 130 kvm med et årligt varmeforbrug på 18,1 megawatttimer er 10.534,88 kroner inklusiv moms hos Ebeltoft Fjernvarmeværk, er prisen 20.054 kroner inklusiv moms hos Nimtofte og Omegns Fjernvarmeforsyning, der er kommunens dyreste.

Hovedårsagen til, at vi ikke kommer til at opleve de eksplosive stigninger i prisen for fjernvarme i Syddjurs - og heller ikke i Norddjurs for den sags skyld - er, at ingen af fjernvarmeværkerne fyrer med gas. Det fortæller Michael Meldgaard Christensen, der er direktør i Trustrup-Lyngby Varmeværk.

Trustrup og Lyngby ligger som bekendt i Norddjurs, men værket har for et par år siden overtaget driften af en lang rækker værker i Syddjurs.

- Der er slet ikke nogen, der laver fjernvarme med gas på Djursland. Langt de fleste brænder træflis og kombinerer med sol, varmepumper eller andet, siger Michael Meldgaard Christensen.

Fjernvarme er på mange måder en god, klassisk og dansk andelstanke, der sikrer billig varme til en gruppe mennesker, der er gået sammen om at lave et fjernvarmeværk.

Repræsentanter fra lokalbefolkningen sidder i bestyrelserne, men det er professionelle fagfolk, der driver værkerne.

- Som fjernvarmeværk er vi ejet af kunderne, og derfor er der ikke nogen, der skal tjene penge på fjernvarme. Vores opgave er at producere varme så godt og billigt som muligt til vores kunder, siger Michael Meldgaard Christensen.

Fjernvarmeværkerne skal gå i nul på bundlinjen. Det vil sige, at de ikke må tjene penge. Men de må heller ikke tabe penge.

- Når vi gør vores arbejde rigtig godt, sætter vi prisen på varmen ned. Omvendt er vi også nødt til at sætte prisen op, når vores forudsætninger for at producere varme ændrer sig, konstaterer direktøren i Trustrup.

Fjernvarme regnes i megawatttimer - MWh. Dertil skal lægges en række omkostninger til anlæg, ledninger, målere og alt det andet, der skal til for at kunne fragte og afregne varmen korrekt.

Flere værker arbejder også med en strafpris, hvis man som forbruger ikke udnytter varmen godt nok.

Fjernvarme kommer ind i huset i form af varmt vand, og når det forlader huset igen, skal det helst være så koldt som muligt. For det betyder, at varmen er afgivet korrekt inde i huset.

Prisen på tilslutninger, målere og de andre ting kan variere fra værk til værk.

Det afhænger blandt andet af, hvad værket koster at etablere og vedligeholde, hvor mange kunder, der er koblet til som kan hjælpe med at dele regningen, hvor langt de kunder bor fra hinanden og dermed, hvor mange meter rør, der skal lægges per kunde og mange andre forhold.

Og så afhænger den samlede pris af, hvor meget gæld, der er i et givet anlæg, som dermed skal afdrages over regningen.

Det betyder for eksempel, at kunderne hos Michael Meldgaard Christensen og Trustrup-Lyngby Varmeværk betaler 385 kroner per MWh, mens kunderne i for eksempel Mørke betaler 715 kroner per megawatttime.

Trustrup-Lyngby Varmeværk, overtog i 2019 en række varmeværker fra NRGI Lokalvarme, og derfor nu leverer varme til 13 byer på Djursland fra ni fjernvarmeværker.

- Vi sætter prisen på en MWh op med 125 kroner for alle kunder. Det svarer næsten 1-1 til prisstigningen på træflis, konstaterer direktør Michael Meldgaard Christensen.

Selvom prisen stiger på fjernvarme, er det intet i forhold til de fleste alternativer. Prisstigningerne på gas, olie og el får rigtig mange til at henvende sig for at blive koblet til det lokale fjernvarmeværk. En tendens, der gør sig gældende ved flere af fjernvarmeværkerne.

- Der står stumper og rør alle steder lige nu, for der er simpelthen så meget at lave. På et normalt år kommer der måske to nye kunder til, men det seneste år er der over 100 nye, der er koblet på eller er på vej, siger Michael Meldgaard Christensen.

Som fjernvarmekunde får man altid besked, når priserne ændrer sig. Stiger prisen med mere end 10 procent, skal stigningen varsles tre måneder i forvejen.

Og det er netop den fremtidige pris, der fylder mest hos de kunder, der kontakter driftsleder Niklas Ringbøl Bitsch fra Ebeltoft Fjernvarme.

- Vi oplever en stor forståelse for den kommende prisstigning hos vores kunder. De henvendelser, vi får, handler mest om hjælp til at gennemskue, hvad de kommer til at betale efter prisstigningerne, siger Niklas Ringbøl Bitsch.

.

🍎 Efterårsferien står for døren. Mangler du en god familieaktivitet, skydes en uge med Ebelfestival i gang i lørdag klokken ti. Ugen byder på alt fra Tyroleraften til trafikskole, kagekonkurrence og en masse telte og boder på torvene rundt omkring i Ebeltofts hyggelige og historiske miljøer. Du kan læse mere om Ebelfestival her.

🖥️ Midt i en historietime på Grenaa Gymnasium  i december 1993 blev 17-årige Thomas Huulbæk Titanium bedt om at følge med gymnasiets sekretær. Det var hverken pjækkerier eller snyd med en opgave, der var anledningen til Thomas' tur på kontoret. Fra teenageværelset i Ebeltoft var det nemlig lykkedes Thomas at hacke sig ind topmålet af det, der burde være umuligt - det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon. Du kan se DRs fascinerende dokumentar om hackeren fra Ebeltoft her.

🎃 Er du til halloween og uhygge, åbner Djurs Sommerland igen i efterårsferien. Her er hele parken pyntet op til den fejringen af alle de helgener, der ikke har deres egen særskilte fejringsdag. Parken er pyntet med intet mindre end 30.000 græskar, farvestrålende efterårsblomster, raslende skeletter og kæmpeedderkopper, mens der er god mulighed for at teste nerverne i to såkaldte "haunted houses".