For mange børn til for få pladser. Og for mange jobopslag til for få pædagoger. Opstilling af pavilloner og jurter, slidte lokaler og en stigende mistrivsel blandt børnene.

Når man betragter rammerne og vilkårene for daginstitutionerne på afstand, kan der hurtigt tegnes et dystert billede af pædagogernes hverdag og rammerne for at skabe et godt arbejdsmiljø. Men billedet stemmer - heldigvis - ikke overens med det arbejdsmiljø, pædagogerne oplever.

Det viser en ny undersøgelse fra BUPL, der er fagforening og a-kasse for pædagoger i Danmark.

Undersøgelsen, der er gennemført i 2022, viser blandt andet, at syv ud af 10 pædagoger oplever, at de har et godt arbejdsmiljø, mens det kun er en ud af ti, der ikke mener, at arbejdsmiljøet er godt nok.

Det glæder Kim Ager, der som fællestillidsrepræsentant for kommunens pædagoger har en tæt kontakt med pædagogernes tillidsrepræsentanter.

- Det er fantastisk. Hvis jeg går fem år tilbage, havde vi institutioner med pædagoger, der med tårer i øjnene ringede, fordi de ikke vidste, hvad de skulle gøre. Der er ikke sådan nogle, der ringer mere.

Ifølge Kim Ager er der flere årsager til fremgangen. En af dem er ledelsen af daginstitutionerne.

- God ledelse gøre en verden til forskel. Der bliver taget hånd om problemerne, når hverdagen ikke fungerer, eller der er udfordringer med sygefravær. Kort sagt er der et rigtig godt samarbejde i daginstitutionerne mellem lederne og medarbejderne, og det bærer frugt, siger Kim Ager.

Desuden er dygtige pædagoger og ledernes fokus på at ansætte uddannede pædagoger en vigtig faktor for det gode arbejdsmiljø.

- Lederne forsøger, så vidt det er muligt, at have en så høj andel af uddannede pædagoger som muligt. Flere steder lykkes det, så der er to uddannede pædagoger på én stue. Al forskning viser, at det gør en stor forskel.

- Hvis der kun er én pædagog på en stue, skal vedkommende løfte de professionelle og faglige pædagogopgaver selv. Det kan være at finde pædagogiske løsninger for børnegruppen, hvis der er udfordringer, forældresamarbejde, samarbejde med det specialpædagogiske team, hvis man har børn med særlige behov, hvor der måske skal laves indberetninger, evaluering af pædagogisk praksis og alle de her ting, hvor der er fagligt professionelle overvejelser og krav om dokumentation, som skal udføres.

- Det er en af de udfordringer, som bliver bragt op af tillidsrepræsentanter, når jeg taler med dem, men udfordringen er mindre end tidligere, siger Kim Ager.

En anden årsag til fremgangen for arbejdsmiljøet er, at der er kommet flere hænder i daginstitutionerne.

I BUPLs undersøgelse svarer pædagogerne, at der er flere faste pædagoger på stuen, hvilket vidner om gode vilkår på niveau med før i tiden.

Undersøgelsen viser også, at den ene halvdel af de 110, der har svaret, oplever, at normeringen er blevet "lidt bedre", mens den anden halvdel mener, at den er "uændret".

- Aftalen om minimumsnormeringer kan mærkes. Vi nærmer os den gamle konstellation med tre voksne på en børnehavestue med tyve børn. Det gør, at vi kan have to medarbejdere for morgenstunden, tre midt på dagen og så igen færre sidst på dagen.

- Kort sagt oplever pædagogerne, at de rent faktisk kan følge med i forhold til det antal børn, de har. Og det har de ikke kunne mærke i nogle år. Det betyder større overskud og en større trivsel, siger Kim Ager.

Ifølge Kim Ager er Syddjurs godt med i forhold til at få udmøntet minimumsnormeringer.

- Hvis vi ser bort fra 2020, der var et ekstraordinært år på grund af kommunens dårlige økonomi og genåbningen af budgettet, er midlerne til minimumnormeringerne blevet udmøntet i 2021 og 2022, mens jeg selvfølgelig også regner med, at de bliver det i 2023 og 2024, siger Kim Ager.

Syddjurs har modtaget cirka 2,5 millioner hvert år til at finansiere minimumsnormeringerne.

Den høje trivsel er til trods for, at det har været nødvendigt at finde på alternative løsninger i flere daginstitutioner for at få plads til de mange tilflytterfamiliers børn.

Flere steder er der opført pavilloner, mens børnehaven Mosegården i september fik to jurter, der er konstruktioner, der minder om konstruktionen på et cirkustelt, hvor taget er mindre stejlt.

Kim Ager vil ikke udpege institutioner, hvor midlertidige løsninger har haft større konsekvenser end andre, men han ved, at de midlertidige løsninger har givet usikkerhed og frustrationer flere steder.

- Jeg ved, at de har revet sig i håret hos Mosegården, på Mols og at de river sig selv i håret i Ådalen, der er slidt og svært at holde rent. Bækdalen i Hornslet har også haft for mange børn i forhold til indretningen, siger Kim Ager.

Alligevel finder han ikke grund til at pege fingre af kommunens arbejde med at sikre nok pladser.

- Jeg vil ikke undskylde på vegne af kommunen, men jeg kan godt forstå, at de trods befolkningsprognoserne har haft svært ved at forudse, hvor travlt de havde med at renovere og bygge nye daginstitutioner.

- Et børnetal, der overstiger kapaciteten, er et problem, vi har oplevet før. Vi så det også i starten af nullerne, da man lukkede Solgården i Hornslet, fordi børnetallet faldt. Inden for et år kom der lige pludselig rigtig mange børn i Hornslet, og der kan jeg huske, at vi alle sammen talte om, at det var en forkert beslutning at lukke Solgården, fordi den kunne have været fyldt helt op, siger Kim Ager.

- Men med den bosætnings- og vækstkommunestrategi, man har lagt for dagen, er man nok generelt for sent ude med at renovere og bygge.

Derfor glæder Kim Ager sig over udsigten til nye daginstitutioner i Knebel og Hornslet samt renoveringen af en række andre daginstitutioner, der er en del af budgettet for 2023 og overslagsårene frem til 2026.

- Jeg vil sige, at kommunen har prioriteret børneområderne højt. Man kunne sagtens gøre mere ud af infrastruktur, cykelstier og veje, men man har jo projekteret i overslagsårene i forhold til de steder, hvor man kan se, at her er der behov for andet og mere end det, vi har i dag.

Han understreger dog, at behovet også er der.

- I Ryomgård er Børnehuset Ringvejen og Poppelvejens Børnehave ikke helt nye længere. Ådalens Børnehus er nedslidt og svært at holde moderne. Så der skal en større renovering til.

- Jeg synes, noget af det, hvor der er brug for det, er projekteret, men det er også projekter, hvor der ikke må gå for længe, inden man gør noget ved det.

På trods af de slidte rammer viser undersøgelsen, at det ikke har ødelagt arbejdsmiljøet. Ifølge Kim Ager er det i høj grad pædagogernes fortjeneste.

- Pædagoger har altid været gode til at klare sig. Derfor vil jeg ikke sige, at de lider under midlertidigheden og de her rammer.

- Og så er der tillid til, at der kommer permanente løsninger, hvilket er vigtigt for at vinde kampen om pædagogerne i fremtiden.

Når kommunen og daginstitutionerne i fremtiden skal kæmpe for at tiltrække de pædagoger, der sikrer, at vi overholder den nye lov om minimumsnormeringer, bør de ifølge Kim Ager særligt lægge vægt på tre ting.

- Vi skal italesætte, at vi har gode arbejdspladser, og at vores medarbejdere selv karakteriserer arbejdsmiljøet som godt. Det er vigtigt, at vi taler os selv op. Nu har vi noget "at stå på". Det havde vi ikke for et stykke tid siden. Når jeg ser på de andre østjyske kommuners vilkårsundersøgelser, har jeg svært ved at se, at der er nogen, der samlet set har gjort det bedre end os. Det skal vi fremhæve.

Vilkårsundersøgelsen forholder sig også til mistrivslen blandt de børn, som pædagogerne passer. Her er en anden mulighed for at tilbyde pædagogerne noget, de ikke kan få i andre kommuner.

I undersøgelsen angiver halvdelen af pædagogerne, at de oplever, at andelen af børn, der mistrives, er stigende.

I pædagogernes uddybende svar fremgår det, at børn med særlige behov ikke kan mødes tilstrækkeligt, og at tiden går fra den øvrige børnegruppe.

Desuden er timerne, der kan søges hos Specialpædagogisk Team, der kan rykke ud og hjælpe pædagogerne, blevet halveret gennem de sidste år i Syddjurs Kommune i takt med, at behovet for støttetimer er vokset.

Derfor mener Kim Ager, at viljen til at klæde pædagogerne på til at kunne håndtere børn, der mistrives, bør være noget at det, som nye pædagoger tilbydes.

- Børns mistrivsel stiller store krav til pædagogerne, men der er ikke tale om en udfordring, der ikke eksisterer i de omkringliggende kommuner, som vi skal konkurrere med om at tiltrække gode pædagoger.

- Flere af vores pædagoger peger på, at de gerne vil have mere efteruddannelse inden for de socioemotionelle diagnoser, som mange af de børn, der mistrives, har.

- Derfor skulle det gerne være sådan, at vi viser jobsøgende pædagoger, at vi i vores daginstitutioner tilbyder muligheder for opkvalificering og efter- og videreuddannelse, der giver dem redskaber til at håndtere børn med socioemotionelle diagnoser, siger Kim Ager.

Det sidste tiltag, hvor kommunen kan gøre sig mere attraktiv, er på lønnen.

- I vores kommune ligger vi lidt under landsgennemsnittet. Derfor kan vi godt konkurrere med de omkringliggende, men Norddjurs Kommune tilbyder mere i løn, ligesom der vil være pædagoger, der vil sige, at de kan få mere i løn i Aarhus, siger Kim Ager, der også medgiver, at der er grænser for, hvor meget kommunen kan hæve lønnen, fordi en stor del af lønnen er fastsat i overenskomster.

- Men jeg vil også tilføje, at jeg som midlertidig tillidsrepræsentant ved nogle daginstitutioner lige nu ser, at der bliver givet mere i løn end tidligere. Så udviklingen går i den rigtige retning.

Hvis den positive udvikling for pædagogerne skal fortsætte, kræver det ifølge Kim Ager, at det bliver politiske prioriteret. Det blev det blandt andet ved de netop overståede budgetforhandlinger.

- Jeg er nødt til at rose det byråd, der er kommet, for Budget 2023, hvor de har fjernet en besparelse på en halv million kroner på vores område, ligesom de valgte at støtte PPR med 400.000 til den tidlige indsats, siger Kim Ager.

En del af det nye budget kan dog også vise sig at få konsekvenser for daginstitutionerne. En del af aftalen er nemlig et omstillings- og reduktionskatalog til Budget 2024.

Her skal findes besparelser for 50 millioner kroner, hvoraf det aktuelt forventes, at der skal gennemføres besparelser for 30 millioner kroner.

Der er særligt tre måder at spare på, som Kim Ager gruer for.

- I 2009 lavede man en beslutning om at sænke grænsen for, hvornår man skal i børnehave, til to år og ni måneder. Mange af de børn, der skulle tidligere i børnehave, var slet ikke klar til at komme i børnehave. I den alder er det ikke alle, der er frie af ble og særligt selvhjulpne. Hvis de ikke er det, er det enormt ressourcekrævende. Det kan godt være, det virker på regnearkene, men for dem, der står med det i hænderne, betyder det meget.

- I dag er der rettet op på den fejl, da grænsen hedder tre år og en måned. Jeg håber ikke, de vælger at ændre grænsen igen.

Desuden kan besparelserne komme til at få betydning for muligheden for at konkurrere med omkringliggende kommuner på løn.

- Får det den konsekvens, kan vi have svært ved at konkurrere med omkringliggende kommuner. Men andre kommuner er stillet ringe på grund af den situation, verden er i nu, så spørgsmålet er, om de ikke også kommer til at gennemføre lignende besparelser.

Sidst, men ikke mindst, kan besparelser ramme minimumsnormeringerne.

- Jeg har en klar forventning om, at de vil overholde loven om minimumsnormeringer, men jeg ved også, at andre kommuner ikke bruger alle de penge, de har fået til det. Jeg håber bare ikke, at man i vores kommune vil forbryde sig på det. Det er min største bekymring for trivslen i fremtiden, om besparelser får betydning for, om vi har hænder og uddannede pædagoger nok, siger Kim Ager.

Vi har samlet nogle af de vigtigste nyheder fra den seneste uge i vores kommune i et kort nyhedsoverblik. På den måde kan du nemt og hurtigt få overblik over det, der er sket.