I de seneste år er der blevet gjort en kæmpe indsats for at gøre det attraktivt at bo og leve på Mols og Helgenæs med opførelsen af Knudepunktet i Knebel, som en af de tydeligste fysiske manifestationer af indsatsen og det lokale samarbejde.

- Vi har brugt rigtig mange år på at samle borgere på Mols og Helgenæs og skabe mulighed for, at vi kan være sammen om tingene, fortæller Søren Ibsen.

Han har en række kasketter på i arbejdet med at skabe sammenhold. Både i Mols i Udvikling og i Borgerforeningen Mols og senest som repræsentant i den lokale arbejdsgruppe, der er nedsat af Naturstyrelsen i forbindelse med den kommende naturnationalpark.

Og netop den nye nationalpark har snoet sig ind i de små lokalsamfund som en slange i paradis. Regeringens beslutning om at placere en naturnationalpark på Mols deler vandene, og er igen og igen og igen anledning til heftige debatter og uenighed.

Derfor indkaldes der til borgermøde onsdag 16. november. Mødet holdes i Molsskolens Festsal i Knebel fra klokken 18.30 til klokken 21.

- Både i Mols i Udvikling og i Borgerforeningen er vi internt uenige om vores holdning til naturnationalparken, fortæller Søren Ibsen åbent og ærligt.

- Der er nogen, som glæder sig, mens andre slet ikke er med på idéen. Sådan er det. Men vi har en stor opgave i at tale sammen om det på en ordentlig måde. For når naturnationalparken bliver en realitet, skal vi have det bedste ud af det. Vi skal kunne være her alle sammen - sammen, slår Søren Ibsen fast.

Han siger helt bevidst, når naturnationalparken kommer.

For det gør den.

- Der er truffet en beslutning om, at der skal være en naturnationalpark på Mols. Den beslutning kan vi ikke ændre på, og den bliver nok heller ikke lavet om på Christiansborg efter valget på tirsdag. Vores arbejde består i, at vi skal have det bedste ud af det, mener Søren Ibsen.

Det er Naturstyrelsen, der har ansvaret for de kommende naturnationalparker, der overordnet set kan deles op i fire lag.

Politikerne i Folketinget har det sidste ord, og bestemmer i sidste ende, men der er også lovet lokalinddragelse i det forberedende arbejde. Det er så det, Naturstyrelsen har sat på skinner med nedsættelsen af en lokal arbejdsgruppe, hvor en række interessenter sidder med ved bordet.

Der har også været en række arrangementer og såkaldte naturvandringer, hvor nysgerrige borgere har haft mulighed for at stille spørgsmål, men der er brug for endnu mere, mener en række lokale foreninger og aktører.

- Der er rigtig mange, der reelt ikke ved noget om naturnationalparken eller om, hvad den kommer til at betyde. Og mange ved nok kun det, de har set i medierne eller læst i et kommentarspor på Facebook.

- Det skal vi gøre noget ved, og derfor inviterer vi til informationsmøde 16. november, hvor alle er velkomne. Og hvor man har mulighed for at få oplysninger, stille spørgsmål, komme med gode ideer eller give udtryk for sine bekymringer, fortæller Søren Ibsen.

For at naturnationalparken skal lykkes, kræver det lokalt medejerskab. Det kræver viden, indsigt og forståelse, eller i hvert fald muligheden for at opnå viden, indsigt og forståelse.

Ordet informationsmøde er også helt bevist.

- Det er ikke meningen, at vi skal råbe op i salen. Det er ikke et debatmøde, for der er ikke ret meget at debattere, siger Søren Ibsen.

Det ligger fast, at der skal indhegnes 775 hektar plus/minus 20 hektar. Hegnet kommer til at gå hele vejen rundt, mens hegnene, der findes i dag, fjernes.

- Det er præmisserne og de fysiske rammer, og det kommer vi ikke til at flytte meget på, konstaterer Søren Ibsen.

Der bliver heller ikke ændret på, at der skal gå store græssere inden for hegnet.

- Det er skrevet ind i beslutningen om naturnationalparken på Mols, at der skal være lysåbne arealer, og det kræver intensiv græsning. Det er simpelthen en præmis.

- Det er de bærende piller i projektet, fortsætter Søren Ibsen.

Man kan godt være uenige om præmisserne for naturnationalparken, selvom de ligger fast. Søren Ibsens pointe er, at det ikke nytter noget, at præmisserne splitter lokalbefolkningen på Mols og Helgenæs.

- Det vi skal gøre lokalt, er at hjælpe med at finde de bedste løsninger indenfor rammerne, siger Søren Ibsen og åbner døren ind til arbejdet i den lokale arbejdsgruppes forsøg på at gøre netop det.

- Et kompromis kunne være, at man giver køb på, at dyrene inden for hegnet skal være reproducerende. En ko vil forsvare sin kalv, mens en stud er ligeglad med både mennesker og hunde.

- Et andet kunne være, at man udsætter mindre heste, for eksempel islændere, der ikke er så store i deres kropsbygning, siger Søren Ibsen som eksempler på, hvordan man i arbejdsgruppen forsøger at finde løsninger.

Der arbejdes også med at flytte hegnet en lille smule, så mennesker, der går på ydersiden af hegnet, ikke går på nabolodsejerne jord men stadig på naturnationalparkens areal.

Arbejdsgruppen har holdt to af tre planlagte møder. Men selvom Naturstyrelsen mener, at der er lokal borgerinddragelse i sammensætningen af gruppen, tilfredsstiller det ikke de helt lokale aktører, som arbejder med langt mere direkte inddragelse end Naturstyrelsen.

Som SyddjursLIV tidligere har beskrevet undrer en gruppe børnefamilier sig over, at de ikke er blevet inddraget i arbejdet med naturnationalparken, når de nu er nogle af dem, der bor på Mols og skal leve med konsekvenserne af den hver dag.

Karen Heydorn og Sigurd Toftdahl Terkelsen frygter, at der ikke bliver plads til naturbørnehaven i naturnationalparken, og at det bliver umuligt for børnehaver og skoler at bevæge sig ind i indhegningen, fordi risikoen for børnenes sikkerhed er for stor med så store dyr og så få voksne til at tage ansvaret.

Og derfor undrede de to forældre sig over, hvorfor hverken Molsskolen eller naturbørnehaven er repræsenteret i den lokale arbejdsgruppe.

- Det undrede også mig, da jeg så sammensætningen af gruppen. Og derfor gjorde jeg også opmærksom på det på vores første møde, siger Søren Ibsen og spørger:

- Hvem kommer til at bruge naturnationalparken? Turister naturligvis, men det er vores hood. Både skolen og især naturbørnehaven bruger området hele tiden, og derfor undrede det os både i Mols i Udvikling og i borgerforeningen, at de ikke var med i arbejdsgruppen.

Hvis forældrene havde siddet i arbejdsgruppen, ville de vide, at der er stor imødekommenhed overfor naturbørnehaven.

BUPL, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund i Østjylland var repræsenteret i gruppen, men afgav efter første møde pladsen til lederen af naturbørnehaven.

Selvom hun repræsenterer alle børn, er det dog et stort skridt tættere på, og det er en god ting, mener Søren Ibsen, som også oplyser, at der er stort politisk fokus på netop naturbørnehaven.

- Der er rigtig god dialog nu mellem skolen, børnehaven, naturbørnehaven, Naturstyrelsen og Syddjurs Kommune.

- De store partier i byrådet har skrevet til baglandet på Christiansborg og gjort dem opmærksom på det helt unikke i de danske naturbørnehaver. På den måde undgår vi, at Folketinget ender med at træffe en beslutning, der tager livet af naturbørnehaverne uden at være klar over det, fortæller Søren Ibsen.

Som det ser ud nu, skal naturbørnehaven bruge fire pladser udenfor hegnet, og der tages hensyn til at flytte hegnet en smule de steder, det er nødvendigt. Men præmissen om græssende dyr, er der ikke ændret på.

- Børnehaven får gode pladser, men det er klart, at hvis de vil ind i naturnationalparken med børnene, så er der græssende dyr, slår Søren Ibsen fast.

Den frygt for konsekvenserne, som forældrene oplever, er et godt eksempel på, hvorfor der skal være endnu mere oplysning og information til lokalområdet.

- Der er for eksempel heller ikke ret mange, der ved, at det snart er slut med at køre i bil i området, når naturnationalparken kommer. Det bliver en overraskelse for mange.

- Der er et stort behov for information, og derfor har vi insisteret på, at der holdes et borgermøde 16. november, hvor alle er velkomne. Og vi er en stribe lokale foreninger og aktører, der går sammen om at arrangere mødet. Så ved vi, at vi har givet alle muligheden, og at vi har gjort alt, hvad vi kunne, inden det sidste møde i arbejdsgruppen, siger Søren Ibsen.

Mødet bliver planlagt sådan, at flest muligt kan få mest mulig viden. Og sådan at alle, der ønsker det, kan give deres mening til kende.

Når skovridder Peter Brostrøm, som er Naturstyrelsens ansvarlige for naturnationalparken på Mols, er færdig med at give en status i processen med naturnationalparken, forlader han mødet igen. Det er som nævnt ikke et debatmøde, og der bliver derfor heller ikke mulighed for at at stille spørgsmål direkte til Naturstyrelsen.

Herefter vil fem forskellige interessenter komme med personlige indlæg af fem minutters varighed.

De vil repræsentere de forskellige holdninger til naturnationalparken belyst af henholdsvis modstandere, skeptikere og tilhængere.

Og så bliver der mulighed for at besøge forskellige stande hvor man kan møde forskellige lokale interessenter og foreninger.

- Her vil de private lodsejere have en stand. Nationalpark Mols Bjerge og Borgerforeningen vil have en stand. Mols i Udvikling og mange andre som Molsskolen og naturbørnehaven vil have en stand.

- Så har man mulighed for at komme med sine ideer, sine bekymringer eller sin frygt. Hver stand skriver ned, og efter mødet samler vi det hele i en samlet skrivelse til Naturstyrelsen inden vores næste møde, forklarer Søren Ibsen.

- På den måde sikrer vi, at alle, der har noget de gerne vil sige, får chancen. Men det er også vigtigt, at vi alle sammen forstår, at de idéer og tanker vi har, ikke nødvendigvis bliver til noget. For grundpiller og grundpræmisserne er støbt, og de står fast, konkluderer Søren Ibsen.

En hektisk folketingsvalgkamp nærmer sig sin afslutning. Tirsdag får vi svar på, hvordan stemmerne fordeler sig. Spørgsmålet er, om vi også til den tid ved, hvilke partier der danner regering og hvem, der skal være statsminister.

Dette valg skiller sig på mange måder ud. Der er ikke kun to, men hele tre statsministerkandidater, et helt nyt parti ser ud til at løbe med en stor andel af stemmerne, mens mere etablerede partier befinder sig nervepirrende tæt på spærregrænsen.

Mens udfaldet af tirsdagens valg lige nu virker svært at forudsige, er den nærtforestående valgdag en god anledning til at se tage et nærmere kig på, hvad vi stemte ved det seneste valg.

Vi har blandt andet set på, hvordan I under ét ville fordele magten i Folketinget, hvis Syddjurs alene havde magten til at fordele mandaterne ved en demokratisk valghandling.

Vi er også dykket ned i det seneste valgresultat for at stille skarpt på de lokale valgresultater fra de otte valgsteder fra 2019.

Hvordan ville balancen mellem rød og blå blok have set ud i 2019, hvis vælgerne i Kolind alene bestemte? Hvad vælgerne i Hornslet bestemte?

Når jeg netop fremhæver de to valgkredse i mit eksempel, skyldes det, at den ene af de to valgkredse var den mest røde valgkreds, mens den anden var den mest blå.

Hvis du ikke allerede har gættet, hvem der var mest blå og rød, får du svaret lidt længere nede i artiklen, hvor du også finder stemmefordelingen ved dit lokale valgsted.

Lad os lægge ud med det samlede resultat i Syddjurs, og lad det være sagt med det samme: Det havde ikke gjort regeringsforhandlingerne lettere, hvis vores kommunes stemmer alene havde magten til at fordele mandaterne.

Det isolerede resultat for Syddjurs adskiller sig ikke voldsomt for landsresultatet, men løbet mellem er rød blok og blå blok er dog markant tættere.

Rød blok fik 50,7 procent af stemmerne, mens blå blok fik 49,2 procent af stemmerne.

På landsplan var fordelingen af stemmer 52,1 procent til rød blok og 47,8 procent til blå blok.

Selvom der næsten var dødt løb mellem blå blok og rød blok ved valget i 2019, var der forskelle at spore mellem de otte valgsteder.

Fem ud af otte valgsteder gav den største andel af stemmerne til partier, der pegede på Mette Frederiksen (S) som statsminister, mens tre valgsteders resultater pegede på Lars Løkke Rasmussen, der dengang var Venstres spidskandidat.

Det skal dog understreges, at diagrammet udelukkende er udtryk for stemmefordelingen på valgdagen i 2019 og ikke har noget at gøre med mandaternes fordeling. Derfor er stemmer fra partier, der ikke kom over spærregrænsen, også talt med.

Det drejede sig om Kristendemokraterne, Stram Kurs og Klaus Riskær Pedersen, der alle pegede på Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister.

Og så tilbage til den lille gåde om, hvilken kommune der var henholdsvis mest blå og rød.

Som du kan se her, stemte 53,1 procent af vælgerne i Hornslet på en kandidat, der pegede på Mette Frederiksen (S) som statsminister, mens 52,2 procent i Kolind stemte på et parti, der pegede på Lars Løkke Rasmussen (V).

I Tirstrup, Ryomgård, Mols og Rønde var der også et flertal hos de partier, der pegede på Mette Frederiksen (A), mens der var et blåt flertal i Mørke og Ebeltoft.

Men forskellene på rød og blå blok er ikke specielt store i vores kommune.

Der er dog relativt store forskelle på nogle af partiernes popularitet rundt omkring ved valgstederne.

Socialdemokratiet løb eksempelvis med mere end 30 procent af stemmerne i Ryomgård, mens det blev til knap 24 procent af stemmerne på Mols.

Venstre fik 27,7 procent af stemmerne i Ebeltoft, men måtte tage til takke med 23,7 i Tirstrup.

I Kolind vendte vælgerne tomlen ned til Radikale Venstre, der kun fik fire procent af stemmerne, mens 8,4 i Rønde pegede på partiet, der sidenhen har valgt at vælte regeringen.

Vi har samlet nogle af de vigtigste nyheder fra den seneste uge i vores kommune i et kort nyhedsoverblik. På den måde kan du nemt og hurtigt få overblik over det, der er sket.