Kysten vil ændre sig markant! En smukkere og grønnere by skal beskytte Ebeltoft mod elementernes rasen, foreslår Jens Linnet
Det smukke landskab både nord og syd for Ebeltoft skal i fremtiden trækkes helt ind i byen. Dermed skal der skabes sammenhæng på strækningen fra campingpladsen i nord til strandengene syd for erhvervshavnen.
Der skal også skabes en meget mere direkte og intim forbindelse mellem handelsgaderne i centrum af byen og en ny promenade, der skal bugte sig langs vandet, så mennesker i Ebeltoft – både borgere og turister - kommer i endnu mere direkte kontakt med havet.
Sådan lyder nogle af elementerne i det forslag, som nu skal kvalificeres, udvikles og tilpasses sammen med borgere, kommunen, kulturinstitutioner og politikere de kommende måneder. Formålet med det hele er at sikre Ebeltoft mod fremtidens voldsomme vejr og ikke mindst de havstigninger, som med sikkerhed er på vej.
Ebeltoft ligger smukt helt ned til havet i bunden af Ebeltoft Vig.
Byen er skabt i symbiose med havet, og gennem historien, der bugter sig helt tilbage til det 14. århundrede, har forbindelsen mellem havet og byen været afgørende for de mennesker, der har boet og arbejdet i Ebeltoft.
Men man fornærmer nok ikke ret mange ved at sige, at der er plads til forbedringer på selve kyststrækningen mellem campingpladsen nord for byen og strandengene syd for byen.
Jens LinnetLandskabet bliver trukket helt ind i byen, og at landskabet samtidig bruges som en blød klimaskærm, der kan holde vandet ude
Og det har inspireret landskabsarkitekt Jens Linnet.
- Jeg er selv kommet rigtig meget i Ebeltoft gennem de seneste 10-15 år som sommerhusgæst og turist. Og jeg har altid været fascineret af landskabet og naturen omkring byen, som er en af grundene til, at jeg vender tilbage igen og igen, fortæller Jens Linnet, der, udover at være landskabsarkitekt også er kreativ direktør og medejer af tegnestuen BOGL, der sammen med Norrøn og Rambøll, har lavet det vindende projekt til klimasikring og byudvikling af havneområdet i Ebeltoft.
- Når man ankommer til byen fra nord, er det som om landskabet bliver forvandlet til tomme græsplæner og store parkeringsarealer. Det er som, det ikke rigtigt harmonerer med det, man forbinder med Ebeltoft, som er storslået natur, en smuk by med mange kulturværdier.
- Derfor vil vi styrke oplevelsen af landskabet og naturen, når man ankommer til byen og den visuelle og fysiske kobling mellem by og vand, siger Jens Linnet.
Formålet med konkurrencen, som Syddjurs Kommune med økonomisk hjælp fra Realdania og Kystdirektoratet, udskrev tidligere på året er, at sikre Ebeltoft mod fremtidens havvandsstigninger og voldsomme vejr.
Jens LinnetDe færreste vil opleve det som et klimatiltag. De fleste vil forhåbentlig opleve, at deres by bliver smukkere, grønnere og mere attraktiv
Men Jens Linnet og hans kolleger og samarbejdspartnere er gået til udfordringen på en måde, der stiller den helt nødvendige skal-opgave, en klimasikring af Ebeltoft er, lidt i baggrunden. I hvert fald visuelt.
- De færreste vil opleve det som et klimatiltag. De fleste vil forhåbentlig opleve, at deres by bliver smukkere, grønnere, mere attraktiv og at der bliver en meget tættere forbindelse mellem handelsgaderne i centrum og kysten.
- Derfor er et af hovedgrebene i vores forslag, at landskabet bliver trukket helt ind i byen, og at landskabet samtidig bruges som en blød klimaskærm, der kan holde vandet ude, forklarer Jens Linnet.
Et andet hovedgreb er at skabe en langt tættere kobling mellem by og vand, så centrum og aktiviteterne omkring handelslivet i Adelgade, kobles sammen med en ny promenade, der skal løbe langs kysten.
- På den måde vil vi gerne skabe en sammenhæng og et forløb, der glider fra bymidten til ned vandet og tilbage igen. Og samtidig kan promenaden flere steder tjene som klimaskærm mod vandet i tilfælde af stormflod, forklarer Jens Linnet.
- Og det meste af det her er her allerede, siger hans kollega, landskabsarkitekt Kamille Augustinus Hansson, der skal være med i det kommende arbejde med at konkretisere forslaget sammen med borgere og interessenter i Ebeltoft.
I opdraget i forbindelse med den konkurrence, Syddjurs Kommune udskrev i foråret, deles det kystnære by område op i forskellige delområder mellem campingpladsen nord for byen og strandengene syd for byen.
- I dag har hvert delområde sine egne særkender og hver sine brugere. Vi vil gerne udvikle og styrke de karakteristika, der allerede findes og binde dem sammen med en promenade, der skal være gennemgående på hele stykket.
- Det er vigtigt, at de løsninger, der skal klimasikre byen og de kystnære arealer, tilpasser sig de forskellige områder og miljøer undervejs fra nord til syd. Det bliver ikke en enkelt løsning, der så bliver trukket hele vejen, fortæller Kamille Augustinus Hansson.
En tur ad promenaden i fremtiden
Når promenaden i fremtiden vil være på plads, vil den sno sig langs kysten fra campingpladsen i nord og til strandengene i syd, hvor den vil koble sig på de allerede eksisterende stiforbindelser til Ahl og færgeterminalen.
Overfor hotellet skal der etableres en nedsænkningssø, der kan være med til at opsamle en del af regnvandet fra byen, når det virkelig regner. Det er en del af opgaven, at projektet også kan håndtere regnvand, og derfor skal der etableres en række klimakorridorer, så regnvandet i fremtiden kan styres de rigtige steder hen, så man undgår oversvømmelser og ødelæggelser.
Området og aktiviteterne rundt om Maltfabrikken skal trækkes med over på den anden side af strandvejen og ned til Det Gamle Posthus. Der skal etableres basketballbaner, beachvolley, skaterfaciliteter og en ny platform til surfere og andre havsportsaktiviteter.
Og som afslutning op mod Fregatten Jylland etableres der en strandpark med sandstrand og mulighed for at bade.
Strandpromenaden, der kommer til at løbe igennem området, vil blive den klimasikring, som sørger for at holde vandet ude ved stormflod og kommende havvandsstigninger.
Måske et åbent Fregatmuseum?
Når strandpromenaden når til Fregatten Jylland, har Jens Linnet tænkt lidt modige tanker.
- Vi vil gerne have promenaden til at løbe på indersiden af museumsbygningen. Altså mellem bygningen og fregatten, forklarer Jens Linnet.
- På den måde bliver det muligt at åbne museet op og gøre det mere tilgængeligt, end det fremstår i dag.
- Det er klart, at det kræver en dialog med museet, men vi tror på, at det kan blive et endnu større aktiv, både for byen, museet og gæsterne. Vi ser også gerne, at man udvider aktiviteterne omkring museet med nogle af de helt specifikke, håndværksmæssige ting, museet er så dygtige til, og dermed skaber en endnu mere klar branding af museets helt særlige sjæl, forslår Jens Linnet.
Når promenaden fortsætter fra Fregatten Jylland og videre til Glasmuseet, forslår Jens Linnet, at der kan etableres en række boder, værksteder og forretninger for nogle af de dygtige kunsthåndværkere, Ebeltoft også er berømt for.
- Det kan etableres et miljø for kunsthåndværk som kan tiltrække mennesker, gæster og turister hele året, spår Jens Linnet.
Central og social folkepark
Centralt i Ebeltoft mellem Fregatten Jylland, Fiskerihavnen og Glasmuseet ligger halvøen og stråler. Det er her solen synges ned, men området virker også meget tilfældigt og ofte lidt øde.
- Vi forestiller os en folkepark for alle. Voksne og børn, familier og turister. Med en smuk plads, hvor solen kan synges ned eller hvor sankt hans-bålet kan tændes. Der skal være strandbar og et havbad ud for Glasmuseet. Der skal være legeplads med maritime temaer, skibe og kanoner, beachvolley og et vandlaboratorium, hvor skoler og institutioner kan komme på besøg og dykke ned under havoverfladen, fortæller Jens Linnet.
Byens hjerte og sjæl
I Jens Linnets forslag til en klimasikring af byen og det kystnære miljø bliver der sikret til kote 2,3 med mulighed for at øge sikringen til kote 3,0 nogle steder.
Kote - kort
Ordet kote kommer af middellatin quota, forkortelse af latin quota pars 'hvor stor en del'.
Kote, er et tal, der angiver et punkts højde over et givet udgangsniveau. Dette er i Danmark oftest Dansk Normal Nul (DNN). På kort, der indeholder højdeinformation, angiver den (afrundede) kote højden over nulniveauet for et udvalgt punkt eller en niveaukurve.
Kote 0 betyder i niveau med havoverfladen og kote 2,3 er dermed 2,3 meter over havets normale havoverflade.
- Fiskerihavnen er byens hjerteblod og identitet, siger Jens Linnet.
Og derfor kom han og teamet virkelig på arbejde i bestræbelserne på at klimasikre fiskerihavnen helt op til kote 2,3.
Jens LinnetDet er en super spændende opgave, som vi glæder os helt vildt til at komme i gang at arbejde videre med
Når det gælder Fiskerikajen som i dag flere steder ligger ned mod kote 1,1, foreslår Jens Linnet en lavere sikring af det yderste havneområde.
- Sikring til kote 2,3 ville betyde, at der skulle laves nogle enormt høje vægge rundt om havnebassinet. Det mener vi ikke er nødvendigt på nuværende tidspunkt. Vi har vurderet, at vi skal klimasikre op til kote 1,7 i første omgang. Så kan det altid øges i fremtiden. Lige nu mener vi, at det er den bedste balance i forhold til økonomi og nødvendighed.
- Det er vurderet i forhold til, at det kan gennemføres, uden at der skabes store visuelle og fysiske barrierer og samtidigt giver en sikring mod de aldre fleste stormflod hændelser i mange år fremover, siger Jens Linnet.
For at sætte tingene lidt i perspektiv, gav orkanen Bodil, der ramte i 2013, vandstigning op til kote 1,6.
Et stykke fra selve kajkanten etableres en hård klimasikring. Altså en afskærmning i beton og eller træ, som kan holde vandet ude. I det daglige vil klimasikringen tjene som bænke, arbejdsstationer og meget andet, og man vil fortsat have glæde af at kunne gå helt ud til kajkanten og til havet.
Men når der varsles stormflod, kan en række skydeelementer lukke, så vandet ikke kan trænge op på land. Enkelt og effektivt.
- Det er også lidt ærgerligt, at området på Fiskerihaven er en mere eller mindre tilfældig parkeringsplads. Vi vil gerne flytte bilerne over på den anden side, hvor der er god plads og så skabe et maritimt torv, der kan bruges til mange forskellige ting i løbet af ugen eller året, foreslår Jens Linnet.
En lille vold klarer opgaven
Inden promenaden kobler sig på stisystemet mod Ahl syd for havneområdet, løber den forbi de røde træhuse langs træskibshavnen.
Her løses klimasikringen med en jordvold mellem husene og kajkanten.
- Dels vil sådan en vold skabe lidt mere privatliv inde i husene uden at tage udsigten. Og dels vil volde kunne holde vandet ud ved en stormflod, forklarer Jens Linnet.
Nu er de overordnede ideer og principper skitseret, og nu skal byen, aktører og kommunen igen inddrages i arbejdet, så der skabes det tilhørsforhold og lokalt ejerskab, der skal sikre, at klimasikringen ikke bare bliver effektiv, men også skaber værdi og glæde for menneskerne i Ebeltoft.
- Det er en super spændende opgave, som vi glæder os helt vildt til at komme i gang at arbejde videre med, siger Jens Linnet.