Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger SyddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Landskabsarkitekt  Jens Linnet er en af de bærende kræfter bag det vinderforslag, der i fremtiden skal sikre Ebeltoft mod vandet. Foto: Asbjørn With

I forhold til havet er alle mennesker små

Som lille elskede jeg at bygge sandslotte. Helst af den slags med voldgrav rundt om. Og jeg blev aldrig træt af at se på, hvordan vandet i takt med bølgerne fyldte min voldgrav for så at trække sig tilbage igen.

Jeg kan også huske, at jeg fascineret holdt øje med, hvordan hver bølge tog en lille smule af voldgravens kanter med sig. Det er nok min første erfaring med, hvordan vand arbejder sig frem og tilbage.

Havet har helt ufattelige kræfter, og når der for alvor er drøn på bølgerne, bliver vi som mennesker ganske små og ude af stand til at stille noget op.

Havet og Ebeltoft har altid hørt sammen som hånd og handske. Ebeltoft blev købstad allerede i 1301 og var en betydelig søfartsby i det 16.- og 17. århundrede, hvor der blev udskibet enorme mængder træ fra de kongelige skove på Djursland fra havnen i Ebeltoft.

Siden er fiskeri og senere igen turisme blevet de nye forbindelser mellem menneskerne i Ebeltoft og havet.

Men med udsigten til stadig stigende havvand og stadig voldsommere vejr med mere nedbør og heraf følgende pres på kloaksystemerne er Ebeltoft efterhånden i farezonen.

Da Bodil ramte i 2013 var det kun med nød, næppe og få centimeter, at de helt store skader udeblev.

Landskabsarkitekt Jens Linnet og hans kolleger på tegnestuen BOGL har sammen med deres samarbejdspartnere skabt en vision for, hvordan Ebeltoft kan klimasikres, så bygninger og værdier kan holdes ude af bølgerne i fremtiden.

Planen, som vi dykker ned i dag, er både enkel og smuk. Og den vil tilføre Ebeltoft langt mere end blot beskyttelse med havets rasen, når borgerne i Ebeltoft har været med til at finpudse planens idéer og deltaljer over de kommende måneder.

Tak fordi, du læser med.

Og rigtig god læselyst.

P.s.

Hvis du ikke allerede er abonnent, vil vi gerne have dig med på holdet. Mange har allerede valgt at abonnere og blive en del af et fællesskab, der prioriterer overblik og dybde over nyhedsræs og breaking news. Som abonnent kan du forvente at modtage et til to nyhedsbreve om ugen, hvor vi går i dybden med de vigtigste historier, der har betydning for livet i Norddjurs.

Lyder det som noget for dig, kan du for 39 kroner om måneden blive fuldgyldig abonnent lige her.

Det er selvfølgelig også helt okay, hvis du hellere vil se os lidt mere an. Derfor vil du stadig modtage dette nyhedsbrev gratis, hvor vi hver gang giver vores bud på nogle udvalgte historier fra Norddjurs. Og skulle du få lyst til at få den fulde oplevelse med fri adgang til det hele, vil vi glæde os til at byde dig velkommen ombord.

Billede af Asbjørn With
Billede af skribentens underskrift Asbjørn With Journalist
Mens havvandet stiger og stiger, bliver Ebeltoft mere og mere udsat. Derfor skal byen klimasikres for de kommende årtier. Og det kan blive en stor gevinst for både byen og det visuelle indtryk fra campingpladsen i nord til strandengene i syd. Foto: Silas Bang

Kysten vil ændre sig markant! En smukkere og grønnere by skal beskytte Ebeltoft mod elementernes rasen, foreslår Jens Linnet

Det smukke landskab både nord og syd for Ebeltoft skal i fremtiden trækkes helt ind i byen. Dermed skal der skabes sammenhæng på strækningen fra campingpladsen i nord til strandengene syd for erhvervshavnen.

Der skal også skabes en meget mere direkte og intim forbindelse mellem handelsgaderne i centrum af byen og en ny promenade, der skal bugte sig langs vandet, så mennesker i Ebeltoft – både borgere og turister - kommer i endnu mere direkte kontakt med havet.

Sådan lyder nogle af elementerne i det forslag, som nu skal kvalificeres, udvikles og tilpasses sammen med borgere, kommunen, kulturinstitutioner og politikere de kommende måneder. Formålet med det hele er at sikre Ebeltoft mod fremtidens voldsomme vejr og ikke mindst de havstigninger, som med sikkerhed er på vej.

Der er flere nyskabelser på vej i det vinderforslag, som tegner de overordnede streger for, hvordan Ebeltoft i fremtiden kan sikres mod stigende havvand og voldsomt klima. Der er tale om forslag, understreger landskabsarkitekten bag, for nu skal byens borgere, aktører og Syddjurs Kommune i gang med at gøre forslaget konkret - sammen.

Ebeltoft ligger smukt helt ned til havet i bunden af Ebeltoft Vig.

Byen er skabt i symbiose med havet, og gennem historien, der bugter sig helt tilbage til det 14. århundrede, har forbindelsen mellem havet og byen været afgørende for de mennesker, der har boet og arbejdet i Ebeltoft.

Men man fornærmer nok ikke ret mange ved at sige, at der er plads til forbedringer på selve kyststrækningen mellem campingpladsen nord for byen og strandengene syd for byen.

Landskabet bliver trukket helt ind i byen, og at landskabet samtidig bruges som en blød klimaskærm, der kan holde vandet ude

Jens Linnet

Og det har inspireret landskabsarkitekt Jens Linnet.

- Jeg er selv kommet rigtig meget i Ebeltoft gennem de seneste 10-15 år som sommerhusgæst og turist. Og jeg har altid været fascineret af landskabet og naturen omkring byen, som er en af grundene til, at jeg vender tilbage igen og igen, fortæller Jens Linnet, der, udover at være landskabsarkitekt også er kreativ direktør og medejer af tegnestuen BOGL, der sammen med Norrøn og Rambøll, har lavet det vindende projekt til klimasikring og byudvikling af havneområdet i Ebeltoft.

Jens Linnet er landsskabsarkitekt, kreativ direktør og stiftende partner på tegnestuen BOGL. Og så er han projektleder på det vindende projekt til klimasikring af Ebeltoft, der nu skal udvikles og tilpasses i samarbejde med borgere, kulturinstitutioner, foreninger og politikere i Ebeltoft. Foto: Asbjørn With

- Når man ankommer til byen fra nord, er det som om landskabet bliver forvandlet til tomme græsplæner og store parkeringsarealer. Det er som, det ikke rigtigt harmonerer med det, man forbinder med Ebeltoft, som er storslået natur, en smuk by med mange kulturværdier.

- Derfor vil vi styrke oplevelsen af landskabet og naturen, når man ankommer til byen og den visuelle og fysiske kobling mellem by og vand, siger Jens Linnet.

Formålet med konkurrencen, som Syddjurs Kommune med økonomisk hjælp fra Realdania og Kystdirektoratet, udskrev tidligere på året er, at sikre Ebeltoft mod fremtidens havvandsstigninger og voldsomme vejr.

De færreste vil opleve det som et klimatiltag. De fleste vil forhåbentlig opleve, at deres by bliver smukkere, grønnere og mere attraktiv

Jens Linnet

Men Jens Linnet og hans kolleger og samarbejdspartnere er gået til udfordringen på en måde, der stiller den helt nødvendige skal-opgave, en klimasikring af Ebeltoft er, lidt i baggrunden. I hvert fald visuelt.

- De færreste vil opleve det som et klimatiltag. De fleste vil forhåbentlig opleve, at deres by bliver smukkere, grønnere, mere attraktiv og at der bliver en meget tættere forbindelse mellem handelsgaderne i centrum og kysten.

- Derfor er et af hovedgrebene i vores forslag, at landskabet bliver trukket helt ind i byen, og at landskabet samtidig bruges som en blød klimaskærm, der kan holde vandet ude, forklarer Jens Linnet.

Et andet hovedgreb er at skabe en langt tættere kobling mellem by og vand, så centrum og aktiviteterne omkring handelslivet i Adelgade, kobles sammen med en ny promenade, der skal løbe langs kysten.

Landskabsarkitekt og projektleder Jens Linnet og landskabsarkitekt Kamille Augustinus Hansson er kolleger på tegnestuen BOGL, der sammen med Norrøn og Rambøll står bag det vindende forslag til, hvordan Ebeltoft i fremtiden kan sikres mod klimaforandringer og stigende havvand. Foto: Asbjørn With

- På den måde vil vi gerne skabe en sammenhæng og et forløb, der glider fra bymidten til ned vandet og tilbage igen. Og samtidig kan promenaden flere steder tjene som klimaskærm mod vandet i tilfælde af stormflod, forklarer Jens Linnet.

- Og det meste af det her er her allerede, siger hans kollega, landskabsarkitekt Kamille Augustinus Hansson, der skal være med i det kommende arbejde med at konkretisere forslaget sammen med borgere og interessenter i Ebeltoft.

I opdraget i forbindelse med den konkurrence, Syddjurs Kommune udskrev i foråret, deles det kystnære by område op i forskellige delområder mellem campingpladsen nord for byen og strandengene syd for byen.

Til venstres ses en oversigt over Ebeltoft, hvor den stiplede linje er Ndr. Strandvejs forløb. Til højre ses samme oversigt inddelt i de forskellige zoner. Strandparken og den nordlige strandeng længst mod nord. Så følger Halvøen, Træskibshavnen, Fiskerihavnen og til sidst de sydlige strandenge. Den sorte streg, der løber sammenhængene illustrerer sammenhængen mellem Adelgade inde i Ebeltoft centrum og den nye promenade, der skal etableres langs med kysten. Illustration: BOGL

- I dag har hvert delområde sine egne særkender og hver sine brugere. Vi vil gerne udvikle og styrke de karakteristika, der allerede findes og binde dem sammen med en promenade, der skal være gennemgående på hele stykket.

- Det er vigtigt, at de løsninger, der skal klimasikre byen og de kystnære arealer, tilpasser sig de forskellige områder og miljøer undervejs fra nord til syd. Det bliver ikke en enkelt løsning, der så bliver trukket hele vejen, fortæller Kamille Augustinus Hansson.

En tur ad promenaden i fremtiden

Når promenaden i fremtiden vil være på plads, vil den sno sig langs kysten fra campingpladsen i nord og til strandengene i syd, hvor den vil koble sig på de allerede eksisterende stiforbindelser til Ahl og færgeterminalen.

Illustrationen her viser, hvordan forslaget ser ud oppefra. Illustration: BOGL

Overfor hotellet skal der etableres en nedsænkningssø, der kan være med til at opsamle en del af regnvandet fra byen, når det virkelig regner. Det er en del af opgaven, at projektet også kan håndtere regnvand, og derfor skal der etableres en række klimakorridorer, så regnvandet i fremtiden kan styres de rigtige steder hen, så man undgår oversvømmelser og ødelæggelser.

I dag er der mest kørebane og parkeringspladser på forløbet mellem Maltfabrikken og Det Gamle Posthus. I fremtiden skal der sprudle af aktiviteter. Foto: Asbjørn With

Området og aktiviteterne rundt om Maltfabrikken skal trækkes med over på den anden side af strandvejen og ned til Det Gamle Posthus. Der skal etableres basketballbaner, beachvolley, skaterfaciliteter og en ny platform til surfere og andre havsportsaktiviteter.

Og som afslutning op mod Fregatten Jylland etableres der en strandpark med sandstrand og mulighed for at bade.

Når man i fremtiden kigger fra nord mod Fregatten Jylland, vil der ligge en strandpark med sandstrand. Foto: Asbjørn With

Strandpromenaden, der kommer til at løbe igennem området, vil blive den klimasikring, som sørger for at holde vandet ude ved stormflod og kommende havvandsstigninger.

Måske et åbent Fregatmuseum?

Når strandpromenaden når til Fregatten Jylland, har Jens Linnet tænkt lidt modige tanker.

- Vi vil gerne have promenaden til at løbe på indersiden af museumsbygningen. Altså mellem bygningen og fregatten, forklarer Jens Linnet.

- På den måde bliver det muligt at åbne museet op og gøre det mere tilgængeligt, end det fremstår i dag.

- Det er klart, at det kræver en dialog med museet, men vi tror på, at det kan blive et endnu større aktiv, både for byen, museet og gæsterne. Vi ser også gerne, at man udvider aktiviteterne omkring museet med nogle af de helt specifikke, håndværksmæssige ting, museet er så dygtige til, og dermed skaber en endnu mere klar branding af museets helt særlige sjæl, forslår Jens Linnet.

Når promenaden fortsætter fra Fregatten Jylland og videre til Glasmuseet, forslår Jens Linnet, at der kan etableres en række boder, værksteder og forretninger for nogle af de dygtige kunsthåndværkere, Ebeltoft også er berømt for.

- Det kan etableres et miljø for kunsthåndværk som kan tiltrække mennesker, gæster og turister hele året, spår Jens Linnet.

Central og social folkepark

Centralt i Ebeltoft mellem Fregatten Jylland, Fiskerihavnen og Glasmuseet ligger halvøen og stråler. Det er her solen synges ned, men området virker også meget tilfældigt og ofte lidt øde.

Sådan kan dele af Halvøen komme til at se ud, når arkitekterne lukker øjnene og forestiller sig resultatet af den folkepark, der skal fylde halvøen. Taget på illustrationen er taget på den nuværende strandbar, der er arbejdet ind i landskabet. Illustration: BOGL

- Vi forestiller os en folkepark for alle. Voksne og børn, familier og turister. Med en smuk plads, hvor solen kan synges ned eller hvor sankt hans-bålet kan tændes. Der skal være strandbar og et havbad ud for Glasmuseet. Der skal være legeplads med maritime temaer, skibe og kanoner, beachvolley og et vandlaboratorium, hvor skoler og institutioner kan komme på besøg og dykke ned under havoverfladen, fortæller Jens Linnet.

Byens hjerte og sjæl

I Jens Linnets forslag til en klimasikring af byen og det kystnære miljø bliver der sikret til kote 2,3 med mulighed for at øge sikringen til kote 3,0 nogle steder.

Kote - kort

Ordet kote kommer af middellatin quota, forkortelse af latin quota pars 'hvor stor en del'.

Kote, er et tal, der angiver et punkts højde over et givet udgangsniveau. Dette er i Danmark oftest Dansk Normal Nul (DNN). På kort, der indeholder højdeinformation, angiver den (afrundede) kote højden over nulniveauet for et udvalgt punkt eller en niveaukurve.

Kote 0 betyder i niveau med havoverfladen og kote 2,3 er dermed 2,3 meter over havets normale havoverflade.

Lex.dk og SyddjursLIV

- Fiskerihavnen er byens hjerteblod og identitet, siger Jens Linnet.

Og derfor kom han og teamet virkelig på arbejde i bestræbelserne på at klimasikre fiskerihavnen helt op til kote 2,3.

Det er en super spændende opgave, som vi glæder os helt vildt til at komme i gang at arbejde videre med

Jens Linnet

Når det gælder Fiskerikajen som i dag flere steder ligger ned mod kote 1,1, foreslår Jens Linnet en lavere sikring af det yderste havneområde.

- Sikring til kote 2,3 ville betyde, at der skulle laves nogle enormt høje vægge rundt om havnebassinet. Det mener vi ikke er nødvendigt på nuværende tidspunkt. Vi har vurderet, at vi skal klimasikre op til kote 1,7  i første omgang. Så kan det altid øges i fremtiden. Lige nu mener vi, at det er den bedste balance i forhold til økonomi og nødvendighed.

- Det er vurderet i forhold til, at det kan gennemføres, uden at der skabes store visuelle og fysiske barrierer og samtidigt giver en sikring mod de aldre fleste stormflod hændelser i mange år fremover, siger Jens Linnet.

Landskabsarkitekterne Kamille Augustinus Hansson og Jens Linnet sidder på kajen i Ebeltoft i efterårstågen og forestiller sig visionen om en grøn, smuk og attraktiv klimasikring af byen. Foto: Asbjørn With

For at sætte tingene lidt i perspektiv, gav orkanen Bodil, der ramte i 2013, vandstigning op til kote 1,6.

Et stykke fra selve kajkanten etableres en hård klimasikring. Altså en afskærmning i beton og eller træ, som kan holde vandet ude. I det daglige vil klimasikringen tjene som bænke, arbejdsstationer og meget andet, og man vil fortsat have glæde af at kunne gå helt ud til kajkanten og til havet.

Men når der varsles stormflod, kan en række skydeelementer lukke, så vandet ikke kan trænge op på land. Enkelt og effektivt.

Til venstres ses situationen på en almindelig dag, hvor folk sidder og hygger sig eller går langs kajkanten. Til højre er der stormflod og skydeelementerne er lukket langs kajkanten, så havet ikke trænger op på land. Illustrationer/collage: BOGL/Asbjørn With

- Det er også lidt ærgerligt, at området på Fiskerihaven er en mere eller mindre tilfældig parkeringsplads. Vi vil gerne flytte bilerne over på den anden side, hvor der er god plads og så skabe et maritimt torv, der kan bruges til mange forskellige ting i løbet af ugen eller året, foreslår Jens Linnet.

En lille vold klarer opgaven

Inden promenaden kobler sig på stisystemet mod Ahl syd for havneområdet, løber den forbi de røde træhuse langs træskibshavnen.

Her løses klimasikringen med en jordvold mellem husene og kajkanten.

Langs de karakteristiske røde træhuse langs træskibshavnen skal der etableres en jordvold, der kan holde havet ude i tilfælde af stormflod. Foto: Asbjørn With

- Dels vil sådan en vold skabe lidt mere privatliv inde i husene uden at tage udsigten. Og dels vil volde kunne holde vandet ud ved en stormflod, forklarer Jens Linnet.

Nu er de overordnede ideer og principper skitseret, og nu skal byen, aktører og kommunen igen inddrages i arbejdet, så der skabes det tilhørsforhold og lokalt ejerskab, der skal sikre, at klimasikringen ikke bare bliver effektiv, men også skaber værdi og glæde for menneskerne i Ebeltoft.

- Det er en super spændende opgave, som vi glæder os helt vildt til at komme i gang at arbejde videre med, siger Jens Linnet.

Landskabsarkitekt og projektleder Jens Linnet og landskabsarkitekt Kamille Augustinus Hansson fra tegnestuen BOGL, glæder sig til det videre arbejde med at udvikle en smuk og grøn klimasikring af Ebeltoft. Foto: Asbjørn With


Leif Lahn Jensen får endnu fire år i Folketinget. Foto: Asbjørn With

Det lokale folketingsvalg, en ny stabschef og rejsegilde på et længe ventet byggeri

Velkommen til overflyvningen over nogle af de begivenheder, der er med til at holde dig orienteret om livets gang i Syddjurs.

Denne gang om folketingsvalg, personalenyt og rejsegilde.

Leif og Jens tager til Borgen

Leif Lahn (S) er igen blev valgt til Folketinget på Djursland. Denne gang får han følgeskab af Liberal Alliances Jens Mejlvang fra Auning. Foto: Asbjørn With

Folketingsvalget er slut, og mens kongerigets fremmeste partiledere kigger på kongelige undersøgere i jagten på en ny regering i Danmark, så kan Leif Lahn Jensen (S), der blev valgt til Folketinget første gang i 2007, se frem til endnu en periode som Djurslands stemme på Christiansborg.

I Syddjurs kvitterede vælgerne med 2.256 personlige stemme til den garvede politiker, mens Norddjurs satte 3.821 krydser ved Leif Lahn Jensen.

Dermed tager socialdemokraten 6.077 personlige stemmer med sig til København fra Djurskredsen.

Den store nyhed er, at han ikke bliver alene om at repræsentere Djursland.

For Liberal Alliances Jens Mejlvang skal også til at pakke flyttekasserne hjemme i Auning. Med 1.013 stemmer i Norddjurs, hvor Jens Meilvang er i gang med sin fjerde periode i kommunalbestyrelsen, og 187 stemmer i Syddjurs, blev han også valgt til Folketinget.

Her i Syddjurs blev stemmeprocenten i øvrigt på 85,64 procent. Det er højere end de 84,59 procent, der stemte ved folketingsvalget i 2019 og højere end landsgennemsnittet, der blev på 84,59 procent.

Hele dagen lå stemmeprocenten lavere i Syddjurs end ved valget i 2019, men da slutspurten blev sat ind i de to sidste timer, blev resultatet fra sidst slået.

Der blev afgivet 28.488 stemmer - heraf 2.934 brevstemmer.

I et kommende nyhedsbrev dykker vi lidt længere ned i de lokale valgresultater.

Ny stabschef i kommunen

Lars Budolfsen tiltræder 1. december som ny stabschef i Syddjurs Kommune. Foto: Syddjurs Kommune

Lars Budolfsen tiltræder som ny stabschef i Syddjurs Kommune fra 1. december 2022, oplyser Syddjurs Kommune i en pressemeddelelse.

Han kommer fra en stilling i Favrskov Kommune, hvor han har fungeret som sekretariatschef ved Børn og Kultur siden 2020. Her har han haft personaleledelse for cirka 20 medarbejdere, varetaget politisk betjening, styrket det tværgående samarbejde og udviklet styringsmodeller på området.

Lars Budolfsen har desuden erfaring fra Deloitte Consulting, hvor han fra 2016 til 2020 fungerede som projektleder, personaleleder og rådgiver.

Her arbejdede han blandt andet med økonomisk styring gennem projekter for en række kommuner. Tidligere har han også været chefkonsulent i Københavns Kommunes økonomiforvaltning i årene 2007 til 2016.

- Jeg er stolt over at kunne annoncere ansættelsen af Lars Budolfsen. Lars har et stærkt mix af ledelseserfaring kombineret med dyb faglig viden om kommunal økonomi og organisation. Han har vist resultater både som kommunalt ansat og fra den private rådgivningsbranche. Alle steder har han arbejdet med sikker økonomisk styring, brug af data og ledelse baseret på viden og gode relationer. Det er erfaringer, som vi vil drage god nytte af i de kommende år. Jeg ser frem til samarbejdet og byder Lars velkommen til Syddjurs Kommune, siger kommunaldirektør Rasmus Møller om ansættelsen.

Som stabschef vil Lars Budolfsen have reference til kommunaldirektøren og få ansvaret for blandt andet Løn, Indkøb, HR og budgetstyring.

Frugterne kan høstes næste sommer

Snart er der rejsegilde på Molsværket i Knebel. Illustration: Syddjurs Kommune

Der er stadig nogle måneder til overdragelsen af nøglerne til Molsværket i Knebel næste sommer.

Men tirsdag 8. november klokken 14 skal rejsegildet fejre, at den milepæl er nået.

I årevis har lokale kræfter på Mols kæmpet for at gøre Molsværket til virkelighed .

Molsværket skal være et levende mødested med børnehus, idrætsfaciliteter, fælleskøkken, multifunktionelle rum, kontorpladser, hyggekroge og udearealer, der binder det hele sammen.

Det er skabt i et partnerskab mellem Syddjurs Kommune, Mols i Udvikling og Ejendomsfonden Molsværket.

I det nye børnehus bliver der plads til 60 børnehavebørn, 15 vuggestuebørn og et dagplejehus.