"Uacceptabelt", "ubehageligt" og "et stort dilemma".

Det er nogle af de ord, politikerne i byrådet knytter til afsløringen af, at solceller i Danmark produceres ved tvangsarbejde i Kina.

Det er medierne Danwatch og TV 2, der i en række artikler har afsløret, at solceller i store danske solcelleanlæg er produceret af kinesiske selskaber, der benytter sig af tvangsarbejde i den kinesiske Xinjiang-provins.

I vores kommune er der fundet projektudviklere til seks solcelleanlæg, der skal være med til at sikre, at alt energi i Syddjurs i 2035 er grøn energi.

Det drejer sig om solenergianlæggene ved Sophie-Amaliegård, Dalsgaard, Margrethelund, Mesballe, Høegholm og Kolind og Nødager.

I afsløringerne var det især de to store danske energiselskaber Better Energy og European Energy, der fik deres solceller fra kinesiske virksomheder, hvis underleverandører bruger kontroversielle kinesiske arbejdsprogrammer i Xinjiang.

Det er dog ikke de to energiselskaber, der står bag solcelleanlæggene i Syddjurs.

NRGi, der er ejet af 225.000 andelshavere, står bag de tre solenergianlæg ved Dalsgaard, Margrethelund og Kolind og Nødager.

I september kunne de fortælle, at deres leverandører skal leve op til en række krav, der blandt andet skal være med til at sikre, at deres solceller ikke produceres ved tvangsarbejde.

- Der forestår et grundigt analysearbejde forud for valg af leverandør. I NRGi-koncernen efterlever vi principperne i FN’s Global Compact, som blandt andet omfatter en række rettigheder for arbejdstager, herunder udryddelsen af alle former for tvangsarbejde, sagde koncernkommunikationschef Tommy Jakobsen.

Copenhagen Green Energy, der er projektudvikleren bag de kommende solenergianlæg ved Sophie-Amaliegård og Høegholm, er ikke formelt tilsluttet Global Compact Network Denmark, men ifølge miljøingeniør Thomas Wiene er der ikke noget i principperne, som de ikke er enige i.

- Som virksomhed ønsker vi grøn energi, men ikke på bekostning af slavearbejde. Derfor er det heller ikke de underleverandører, der afsløres i dokumentaren, der leverer til os. Det er en anden aktør i Kina. Men jeg kan ikke garantere, at deres solceller ikke også produceres under lignende forhold.

- Vi savner en ordning som eksempelvis FSC-certificeringen, der sikrer, at produktionsforholdene er i orden, sagde Thomas Wiene.

Det er byrådet, som vedtager de lokalplaner og miljøvurderinger, som opstillerne af solcelleanlæggene skal leve op til.

Lokalplanerne fastsætter blandt andet bestemmelser for byggeriets omfang og udformning, men kommunen har ikke lovhjemmel til at stille selvstændige krav om, at solcelleanlæg eksempelvis ikke må være produceret ved tvangsarbejde.

- Byrådet kan ikke modsætte sig planlægning begrundet i arbejdsforholdene for solcelleproducenter. De kan heller ikke betinge udmøntningen af en lokalplan af konkrete arbejdsforhold, siger Henrik Bernberg, der er afdelingsleder i Planlægning og Udvikling.

Den udlægning af Planloven bakker Jørgen Primdahl, der er professor i landskabsarkitektur og planlægning ved Københavns Universitet, op om.

- Det er jo et elendigt dilemma for kommunen, der så enten kan godkende en lokalplan for solcelleanlæg, som jo er meget fornuftig i klimapolitisk sammenhæng, eller helt skal afstå fra at godkende en lokaleplan. Man vil kunne stille krav til projektets detailudformning, men ikke til hvor solcellerne er produceret, siger Jørgen Primdahl.

Byrådet kan dog vælge at sige nej til at udarbejde en lokalplan, hvis afvisningen bunder i planlovens hjemmel.

- Et eksempel fra tidligere er vindmøller, hvor byrådet sagde nej til et konkret projekt på baggrund af støjgener for naboerne med hjemmel i planlovens bestemmelser, siger Henrik Bernberg.

Byrådsmedlemmerne skal altså afsøge krogene af Planloven, hvis de - på trods af opstillernes eget arbejde for at undgå solceller produceret ved tvangsarbejde - ønsker at trække i håndbremsen for opstillingen af solcelleanlæg, indtil de kan være 100 procent sikre på, at anlæggene eller dele af solcellerne ikke er produceret ved tvangsarbejde.

Men det kræver samtidig også, at der er politisk vilje til at bremse den grønne omstilling, som solcelleanlæggene er et led i.

Det har vi spurgt partierne om.

- Vi kan på ingen måde acceptere uhyrlige og slavelignende arbejdsforhold og vil ud fra dansk lovgivning gøre, hvad vi kan for at undgå dette.

- Det er vores ønske og klare forventning, at de forskellige udviklere forholder sig til, hvordan de forskellige typer solcellepaneler er produceret og, om arbejdsforholdene i forhold til produktionen af solcellepanelerne er i orden. Her gælder der også et kædeansvar.

- Vi ønsker at stille disse krav til udviklere af solcelleprojekter i kommunen og har en klar forventning om, at disse bliver efterlevet. Men vi mener ikke, at det på dette tidspunkt skal have den konsekvens, at den grundige planlægning der nu pågår, skal stilles i bero eller på pause.

- Hvis vi kan, så skal vi sige stop for opstillingen af solceller, for vi skal ikke støtte tvangsarbejde. Vi kan også komme med politiske henstillinger om, at opstillerne må købe deres solceller et andet sted end Kina, hvis det er det, der skal til for at undgå solceller, der er produceret ved tvangsarbejde.

- Vi ønsker ikke,  at der opstilles solceller produceret ved tvangsarbejde, og vi vil gøre, hvad vi kan for at forhindre det

- Det er grundlæggende en meget ubehagelig tanke, som vi for enhver pris skal prøve at undgå. Men solcellerne er ikke noget, kommunen bygger. Kommunen laver kun lokalplaner og skaber mulighed for, at de kan opstilles. Men vi skal selvfølgelig tage debatten og appellere til dem, der skal etablere anlæggene, at de har styr på det.

- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at tale med de mennesker, der opstiller dem, og spørge, om de har tænkt over problemstillingen og få dem til at dokumentere, hvad de har gjort for at undgå det. Men vi kan ikke bare bremse den grønne omstilling. Det har vi ikke klode nok til.

- Jeg går også ud fra, at opstillerne heller ikke ønsker, at deres solceller er produceret ved tvangsarbejde.

- Det er en alvorlig viden, vi har fået der. Det er et dilemma og et paradoks. Ingen af løsningerne er gode. Jeg synes, vi skal undersøge, om der er mulighed for at stille krav. Men samtidig er det også enormt vigtigt, at vi får lavet en grøn omstilling. Det skal vi også gøre.

- Som udgangspunkt er jeg imod solceller, der bliver plastret til over det hele. Men vi kan ikke både sige, at vi vil have grøn omstilling og bedre klima og så ikke vil have solceller og vindmøller for den sags skyld.

- Jeg står ved de planer om solcelleanlæg, som jeg har været med til at godkende, men kommer det frem, at man kan gøre noget for at sikre, at det ikke er produceret ved tvangsarbejde, mener jeg, man bør gøre det.

Claus Wistoft fra Venstre er ikke vendt tilbage på vores henvendelse. 

Næsten hver anden daginstitutionspædagog i vores kommune var alene med store børnegrupper sidst, de var på job.

Det har pædagogerne svaret i en undersøgelse, som pædagogernes fagforening BUPL har lavet.

Dermed placerer Syddjurs sig i det gode selskab i undersøgelsen. Der er nemlig kun fire kommuner, hvor færre pædagoger har oplevet det.

Årsagen til placeringen skal blandt andet findes i aftalen om minimumsnormeringer. Det mener Kim Ager, der er pædagogernes fællestillidsrepræsentant.

- Vi nærmer os den gamle konstellation med tre voksne på en børnehavestue med tyve børn. Vi begynder at have en dækning, hvor vi rent faktisk kan følge med i forhold til det antal børn, vi har. Det har vi ikke mærket i nogle år, siger Kim Ager.

Som vi kunne fortælle i oktober, har det betydning for pædagogernes arbejdsglæde. 

- Medarbejderne føler et større overskud og en større trivsel. De føler rent faktisk, at de kan løse den pædagogiske opgave, fordi de er medarbejdere nok. Men det er kun et minimum, hvor vi kommer tilbage til en normering, vi havde engang, siger Kim Ager, der også understreger, at det ikke er tilfredsstillende, at så mange pædagoger oplever at stå alene med en større børnegruppe.

Når der er fokus på den tid, hvor mange børn er alene med én pædagog, skyldes det ifølge BUPL, at alenetiden skader både børnenes udvikling og pædagogernes arbejdsmiljø.

BUPL's vilkårsundersøgelse viser, at alenetid er en af de faktorer ved pædagogernes arbejdsliv, som har størst negativ effekt på deres arbejdsmiljø, fordi det er ødelæggende for pædagogernes psyke og medfører langtidssygemeldinger, når de ikke kan give de nødvendige omsorg.

Derfor må vores naboer i Norddjurs blandt andet se med bekymring på BUPL's undersøgelse.

Mens 49 procent af pædagogerne fra Syddjurs i undersøgelsen svarer, at de har stået alene med store børnegrupper sidst, de var på job, ligger Norddjurs i den stik modsatte ende af spektret.

Her var 78 procent af pædagogerne alene med henholdsvis ti vuggestuebørn eller 20 børnehavebørn sidst, de var på job.

Dermed er der kun tre kommuner, hvor en større andel af pædagogerne har oplevet det samme. Det drejer sig om Solrød Kommune, Albertslund Kommune og Sorø Kommune.

Mere end 12.000 pædagoger på landsplan har besvaret spørgsmål om normeringer og alenetid i BUPL’s vilkårsundersøgelse fra september 2022.

Her er, hvad du skal vide siden sidst.