Vinden suser kraftigt om ørene på havnen i Ebeltoft. Klokken er knap 14, men det er allerede så småt ved at blive mørkt igen.

I det gamle posthus helt nede ved vandet har SyddjursLIV sat fem mennesker stævne. De har alle det tilfældes, at de gennem de senere år har været med til at tænke konstruktive tanker om, hvordan Ebeltoft skal udvikle sig i fremtiden.

De har været aktive i byudviklingsprojektet Ebeltoft i Udvikling, som kan tilskrives en stor del af æren for udviklingsarbejdet i byen og på havnen siden 2018.

- Det var modigt og fremsynet af kommunen at sætte det her arbejde i gang, konstaterer Hans Kiib, der har været med i den gruppe, der har arbejdet med området omkring Fiskerihavnen.

Modigt fordi arbejdet med borgerdrevet udvikling var en relativ ny ting i Syddjurs Kommune. Og med Ebeltoft i Udvikling blev det tydeligt, at rigtig mange borgere havde alt muligt, de gerne ville på vegne af deres by.

Resultaterne har været mange, og det har udfordringerne også.

- Der blev sat noget i gang, som kommunen ikke helt var forberedt på. Der var så mange, der gerne ville byde ind og arbejde med udvikling af byen, at der ikke var mandskab eller resurser til at følge med i forvaltningen, siger Anne Marie Poulsen, der primært har arbejdet med udfordringer omkring Jernbanegade.

De fem repræsentanter for Ebeltoft i Udvikling, der har sagt ja til at mødes med SyddjursLIV, har stor ros til overs for kommunen.

Det er et ambitiøst projekt, hvor politikerne både vil bruge arbejdsgruppernes ønsker og samtidig har sat penge af til at gennemføre såkaldte prøvehandlinger, som kan være med til at vise, hvordan en fremtidig havnefront kunne udvikles.

Men de deler også en frustration over, at der nu i snart et år ikke er blevet kommunikeret tilbage til borgerne, og frygten for at det hele ender i en skrivebordsskuffe et sted i forvaltningen er så småt begyndt at lure i baghovedet.

- Det er længe siden, der er sket noget. Man kunne godt fra kommunens side kommunikerer om, hvordan situationen er i kystsikringsprojektet, og om hvornår der er udsigt til at der sker noget, siger Kurt Sørensen, der primært har lagt sine frivillige arbejdstimer sammen med Anne Marie Poulsen i Jernbanegadegruppen.

Udgangspunktet for arbejdet i Ebeltoft i Udvikling udspringer for snart 10 år siden, hvor kommunen satte gang i en proces, der for alvor skulle bringe Ebeltoft ind i nutiden og skabe bedre sammenhængskraft indadtil og større tiltrækningskraft udadtil.

I samarbejde med Realdania og virksomheden Dansk Bygningsarv fik kommunen i løbet af 2014 og 2015 udarbejdet en visions- og udviklingsplan for Ebeltoft by & havn.

Her blev der sat ord på nogle af byens mest presserende udfordringer, og der blev givet inspiration og anbefalinger til, hvordan byen kunne bindes bedre sammen, og så blev visionen om Ebeltoft som en moderne søkøbstad i verdensklasse født.

Mottoet i Syddjurs Kommune er "at gøre det sammen", og i 2017 kom et politisk udvalg, der havde arbejdet med borgerinddragelse med deres anbefalinger til byrådet.

I slutningen af 2018 kastede kommune sig ud i det, og der blev inviteret til borgermøde om udviklingen i Ebeltoft.

Interessen var stor for at være med til at udvikle byen.

- Der kom omkring 100 mennesker, der organiserede sig i forskellige arbejdsgrupper i relation til forskellige områder i byen. Der blev virkelig arbejdet, fortæller Hans Kiib.

Fra kommunens side har arbejdsgrupperne høstet stor ros, fordi deres faglige kvalifikationer, engagement og grundighed har resulteret i nogle særdeles kompetente forslag og idéer.

- Der blev nedsat en Koordineringsgruppe med repræsentanter fra arbejdsgrupperne og fra forvaltningerne, og der blev ansat en projektleder. Men arbejdsevnen i de mange arbejdsgrupper var meget stort hvilket betød, at forvaltningerne havde svært ved at afsætte de nødvendige ressourcer til at servicere grupperne og til at samle op på processen, fortæller Hans Kiib

I stedet overtog borgerne i Ebeltoft i Udvikling stort set processen selv. Der blev tegnet kort og lavede gennemarbejdede forslag til, hvordan udviklingen af byen kunne realiseres.

Maja Juul-Olsen, der er uddannet socialrådgiver og har arbejdet i kommunale forvaltninger, hvor hun også har også undervist i borgerinddragelse.

Hun roser kommunen for at udvise borgerne tillid og for at skabe give frihedsgrader til visionsarbejdet uden et behov for at kontrollere alting hele tiden.

- Ting tager tid i en stor kommunal organisation. Det skal man som borger være klar over. Men der har et lagt stykke han ad vejen været udvist stor tillid til det arbejde, vi som borgere har lavet, og det skal kommunen have ros for, siger Maja Juul-Olsen.

I 2020 kulminerede arbejdet i Ebeltoft i Udvikling foreløbigt med rapporten "Ebeltoft i Udvikling - sammenfatning og anbefalinger 2020," som på næsten 100 gennemarbejdede sider præsenterer borgernes ideer og anbefalinger.

- På det tidspunkt var vi bange for, at rapporten ville ende i "en kommunal skrivebordsskuffe," og at der ikke ville komme politisk handling på vores anbefalinger, fortæller Hans Kiib.

Borgerne i Ebeltoft i Udvikling ville videre, og ønskede, at de mange ideer skulle omsættes til en helhedsplan for havnefronten og for forbindelsen mellem by og havn.

- For at bringe anbefalingerne tættere på en sådan helhedsplan ønskede vi at gennemføre en arkitektkonkurrence for områderne. Vi fandt en mulighed hos Realdania, der var i gang med projektet Byerne og det stigende havvand, siger Hans Kiib.

Realdanias projekt handler om at udvikle nye svar på, hvordan de kystnære byer i Danmark skal håndtere en fremtid med stigende havvand og voldsommere stormfloder, og her så Ebeltoft i Udvikling en mulighed for at presse yderligere på de kommunale politikere.

- Kommunen nølede en smule, husker Thorkild Hansen, der arbejder med udvikling af Fiskerihavnsområdet.

Men der blev udarbejdet en ansøgning til Realdania, som var med på ideen, og derfor stillede med pengene til en arkitektkonkurrence.

- Pengene fra Realdania hjalp med at presse kommunen og politikerne fremad, fortæller Maja Juul-Olsen, og dermed blev der mulighed for at kombinere en vigtig opgave med at forberede Ebeltoft på fremtidens klimaforandringer OG bringe nogle af forslagene fra arbejdet i Ebeltoft i Udvikling på bordet som en del af løsningen.

I årene til udskrivelsen af konkurrencen om en klimatilpasning af Ebeltoft tilbage i maj, har Ebeltoft i Udvikling på forskellige måder afprøvet forskellige muligheder, lavet skitseforslag og såkaldte prøvehandlinger, som har været udgangspunktet for det opdrag til konkurrencen, de deltagende arkitektteams har skullet forholde sig til.

- Vi har igennem processen fået lavet nogle markante gennemslag, som også har fået opmærksomhed og skabt debat. Og kommunen skal roses for, at der har været penge til de gennemslag, siger Hans Kiib, der også har siddet i Ebeltoft i Udviklings koordinationsgruppe og senere i bedømmelsesudvalget, da vinderforslaget skulle udpeges.

- Kommunikationen til byens borgere om, hvad vi har opnået indtil nu, har især det seneste års tid været helt utilstrækkelig, siger Thorkild Hansen-

- Det er rigtig ærgerligt, for indsigten i hvad der sker i projekt Ebeltoft i Udvikling betyder rigtig meget for at fastholde borgernes engagement. Og det er paradoksalt, for vi borgere har meget at være stolte af, fortsætter Thorkild Hansen og opsummere en lang række af resultater, som er opnået indtil nu.

Mens kommunen gjorde konkurrencen klar, gik luften ud af arbejdsgrupperne i Ebeltoft i Udvikling. Efter at have knoklet og knoklet og knoklet gav det pludselig ikke mening mere. For nu var det næste skridt lagt i hænderne på kommunen og de tegnestuer, der skulle deltage i konkurrencen.

Da SyddjursLIV møder de fem i det gamle posthus er det længe siden, de har set hinanden og endnu længere tid siden, der var gang i udviklingen af noget som helst i Ebeltoft i Udvikling.

- Arbejdsgrupperne har vel reelt ikke arbejdet med noget i et års tid, konstaterer Anne Marie Poulsen.

Det skuffer de fem om bordet, at der ikke er blevet fulgt bedre op fra kommunens side.

- Jeg er da meget nysgerrig efter, hvad der skal ske nu. Men der mangler simpelthen noget kommunikation. Det er rigtig fint med tillid til borgerne, men den tillid lider skade, når man helt holder op med at kommunikere fra kommunens side, siger Maja Juul-Olsen og fortsætter:

- Det kræver synlighed både før, under og efter processen. Det kræver tydelig kommunikation, så vi som borgere ved, hvem der beslutter hvad. Hvornår det bliver besluttet? Og ikke mindst, hvem der beslutter, hvad der vil blive vægtet blandt de ideer, som borgerne bringer frem.

Thorkild Hansen nikker.

- Det mangler i den grad. I næsten et år har byen stået lidt afventende, siger han.

På vegne af de mange borgere i Ebeltoft, som i de seneste år har brugt tid og kræfter på at spille en aktiv rolle i udviklingen af Ebeltoft, forstår de fem rundt om bordet ikke, hvorfor kommunen ikke kommunikerer noget mere.

Hans Kiib og Thorkild Hansen indgår i koordinationsgruppen og repræsenterer borgerne i forbindelse med projektet Klimarobust kystkultur, hvor de begge to har siddet i bedømmelsesudvalget, da det vindende forslag skulle findes.

Dermed er de to, som de eneste i Ebeltoft i Udvikling blevet præsenteret for vinderprojektet.

- Og siden er byens borgere ikke blevet informeret om noget, konstaterer Thorkild Hansen.

Hverken Maja Juul-Olsen, Anne Marie Poulsen, Kurt Sørensen, Hans Kiib eller Thorkild Hansen brokker sig i virkeligheden.

De vil bare så gerne holde dampen oppe blandt borgerne og fortsætte udviklingen af Ebeltoft med stærk borgerinddragelse.

- Der skal meget snart til at ske noget. Ellers risikerer vi, at det hele smuldrer og bliver til ingenting, siger Kurt Sørensen.

Helt sikkert er det, at der skal tages nogle beslutninger snart. For ultimo marts skal kommunalbestyrelsen godkende et samlet projekt og en plan for, hvordan den skal realiseres.

Siden SyddjursLIV var på besøg i det gamle posthus, fortæller de fem aktive borgere, at de nu har hørt fra kommunen og modtaget invitation til første skridt i det videre forløb.

Hos kommunen forstår projektkoordinator Sofie Bjerre Nielsen godt, at forventningerne er høje til de næste etaper af projektet.

- En meget stor og helt afgørende del af projektet involverer en klar plan for borgerinddragelse. Og borgerinddragelse er en del af vinderprojektet. Når det ikke er meldt offentligt ud endnu, skyldes det, at der har manglet en underskrift fra arkitekten, forklarer Sofie Bjerre Nielsen.

Hun kan også fortælle, at der nu er skub i processen, der skal til politisk godkendelse ultimo marts 2023.

- Jeg kan heldigvis sige, at vi nu har sendt de første invitationer ud til to workshops 5. og 6. december. Det er ikke en workshop for alle, fordi det handler om meget praktiske ting i forbindelse med aktiviteterne på havnen.

- Derfor har vi inviteret aktører og erhvervsdrivende for at give os og vinderteamet indblik i nogle helt praktiske aspekter, så vi undgår, at der bliver tegnet for eksempel en mur det forkerte sted, forklarer Sofie Bjerre Nielsen.

De to workshops i december er blot første skridt i den borgerinddragelse, der skal finde sted i løbet af vinteren, og kommunen vil løbende melde ud om processen, lover Sofie Bjerre Nielsen.

- Det er lykkedes at styrke ungeindsatsen og forhindre serviceforringelser.

Sådan lød en af de mange positive udmeldinger i forbindelse med vedtagelsen af kommunens budget for 2023.

Blot en måned efter vedtagelsen viser situationen sig dog at være en anden.

En budgetoverskridelse på familieområdet på 12,5 millioner kroner i år og udsigten til en overskridelse på omkring 18,3 millioner kroner i 2023, hvis der ikke skrides ind nu, betyder nemlig, at Center for Børn, Unge og Familie står over for en stor fyringsrunde, hvis budgettet skal reddes.

10-12 medarbejdere - svarende til cirka en femtedel af medarbejderne -  har nu udsigt til at miste deres job.

Det blev medarbejderne orienteret om 16. november.

- Baggrunden for overskridelsen af budgettet i 2022 skal samlet set findes i en øget aktivitet på området, særligt på anbringelsesområdet og de forebyggende foranstaltninger, siger Katrine Axél, der er direktør for Job og Velfærd.

Når det er Center for Børn, Unge og Familie, der bliver ramt af en fyringsrunde, skyldes det ifølge Katrine Axél de høje udgifter til forebyggelse i afdelingen.

- Udgifterne til forebyggelse i Syddjurs Kommune er højere end i sammenlignelige kommuner. Arbejdet med forebyggelse er stort set alene knyttet op på medarbejderressourcer. Det giver begrundet anledning til at omlægge og gentænke metoder og tilgang til familiearbejdet i Syddjurs Kommune.

- Vi har på den baggrund peget på Center for Børn, Unge og Familie, som et sted, hvor der kan foretages de nødvendige reduktioner inden for området. Men det vil i den sidste ende afhænge af en kommende politisk behandling af reduktionerne, siger Katrine Axél.

Nyheden om at cirka en femtedel af medarbejderne i Center for Børn, Unge og Familie har udsigt til at blive fyret, vækker stor bekymring blandt medarbejderne.

Det oplyser kilder tæt på Center for Børn, Unge og Familie til SyddjursLIV.

De beskriver en i forvejen travl hverdag, hvor der ikke kan løbes hurtigere, end hvad der allerede bliver gjort. Bliver 10-12 medarbejdere fyret, vil det gå ud over fagligheden, ligesom øget travlhed frygtes at føre til en medarbejderflugt mod andre kommuner og stillinger, hvor der kan tilbydes bedre arbejdsvilkår.

Én ting er medarbejdernes trivsel. Noget andet er de konsekvenser, som borgerne kommer til at møde.

Blandt medarbejdernes bekymringer er, at der opstår store flaskehalse. De har eksempelvis svært ved at se, hvordan de skal kunne leve op til kravet om, at de skal tage kontakt til familier, der bliver henvist fra Familieafdelingen, inden for de fire uger, der lige nu er krav om.

Samtidig vil en stor fyringsrunde få betydning for det, der kan karakteriseres som de "varme" opkald, der både kan være opfølgende samtaler med borgere, der har brug for det, men i høj grad også borgernes mulighed for selv at kunne række ud til kommunen for at få hjælp - eksempelvis via døgntelefonen.

Frygten blandt medarbejderne er, at det kan få store konsekvenser for tilliden mellem de unge og kommunen, hvis de oplever ikke at blive fulgt op på eller at kunne komme i kontakt med kommunen, når de har brug for det.

Og der er unge, der har brug for hjælp. Den seneste trivselsmåling blandt unge viser en mistrivsel på 40 procent af målgruppen.

Der er endnu ikke lagt en endelig plan for, hvilke dele af afdelingen, der bliver berørt. Derfor kan Katrine Axel på nuværende tidspunkt heller ikke konkretisere, hvilke konsekvenser reduktionerne kan få for den hjælp, som borgerne i vores kommune modtager fra Center for Børn, Unge og Familie.

Planen er klar 6. december. Her bliver familie-, børne- og læringsudvalget, der skal tage stilling til håndteringen af den dårlige økonomi, præsenteret for planen og dens betydning for Center for Børn, Unge og Familie.

Her er tre andre historier om, hvad der er sket i Syddjurs siden sidst.