Jens Meilvang foreslår, at vi mødes på det tidligere rådhus i Allingåbro.

Det er en form for hjemmebane, for det er her, Norddjurs Kommunes miljø- og teknikforvaltning holder til. Og de første tre medarbejdere, der går forbi, inden vi overhovedet finder mødelokalet, er naturligt på fornavn med deres nye mand på tinge, og ønsker Jens tillykke med valget.

- Tak, tak, takker Jens Meilvang på sin sædvanlige og lidt ydmyge facon.

Han er ikke genert, men han rykker heller ikke tapetet ned ad væggen uden grund eller brager ind i et lokale som en orkan sådan en dag i november, hvor sneen har lagt sig udenfor.

Jens Meilvang blev valgt til kommunalbestyrelsen i 2005 og har været med lige så længe Norddjurs Kommune har eksisteret. Siden 2009 har han haft sin faste plads for enden af udvalgsbordet i teknik- og miljøudvalget og haft sin daglige gang i administrationsbygningen i Allingåbro.

Efter et par minutters lykønskninger fra forbipasserende, bliver der tid til at trække en kop kaffe i automaten og finde hen til det mødelokale, Jens Meilvang har booket.

- Jeg er blevet transportordfører. Det er simpelthen mit drømmeordførerskab, fortæller Jens Mejlvang som det første med tydelig glæde og stolthed i stemmen.

- Og jeg er også ordfører for landdistrikter og øer, så jeg føler, at jeg har et lille forspring og er rimelig godt inde i sagerne på forhånd, konstaterer han.

De seneste dage og uger siden valget har været spændende, overvældende og hektiske. For et par dage siden skrev Jens Meilvang, sammen med de andre nyvalgte folketingsmedlemmer, under på grundloven, og for første gang gik han op ad de ikoniske trapper og gennem vandrehallen på Christiansborg som fuldgyldigt medlem på linje med alle de 178 andre.

- Det er en meget stor oplevelse. Der går lidt tid, inden det helt går op for mig, at det er mig, der oplever det her. Det er stort at blive præsenteret som nyt medlem for vagterne, og bagefter at skulle finde min egen plads inde i folketingssalen. Det er altså stort. Det er det, konstaterer Jens Meilvang, der ellers ikke sådan er til at slå ud af kurs.

Med ordførerskaberne for transport samt landdistrikter og øer, har Jens Meilvang det som blommen i et æg. Det er som om, at han både repræsenterer sig selv og alle andre på Djursland og Anholt, der lever med landdistriktsproblematikkerne og logistikudfordringer hver eneste dag.

- Jeg er sikker på, at jeg kan bruge mine egne erfaringer fra livet på Djursland til at skabe forbedringer. Både på Djursland men også i andre landsdele, der har mange af de samme udfordringer, som vi har, siger Jens Meilvang.

For Jens Meilvang handler opgaven på Christiansborg om at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne og om at udligne udfordringerne ved at bo udenfor de store byer. Det giver rigtig god mening for ham, fordi han både som privatperson og lokalpolitiker oplever de udfordringer, der er forbundet med det at leve i det, man kalder et landdistrikt.

- Jeg bor i Auning, og det er mig, der holder i kø sammen med alle de andre, når jeg skal ind til Aarhus. Det er også mig, der får skæld ud af min kone, når hun skal sidde i kø, siger Jens Meilvang med et smil.

Hjemme i Auning er basen. Det sted, hvor Jens Meilvang samler energi til arbejdsopgaverne. At blive valgt til Folketinget er nødt til at være noget, som hele familien bakker op om, konstaterer Jens Meilvang, for det kræver mange dage i København, hvor resten af familien skal fungere alligevel.

- Der har altid været 110 procent opbakning hjemmefra, og det er jeg meget taknemmelig for. Min hustru har altid bakket mig op, og mine to børn har også været med i processen og bakker mig op, fortæller Jens Meilvang.

Jens Meilvangs hustru vidste også udmærket, hvad hun gik ind til, da hun sagde ja til drengen fra Randers, der allerede i skolen gjorde sig bemærket på den politiske scene.

- Jeg har været politisk aktiv, siden jeg var 15 år. Jeg husker en samfundsfagslærer, som opfordrede mig til at opsøge et ungdomsparti og melde mig ind. Jeg har altid været optaget af, hvad der sker omkring mig, og jeg fulgte hans opfordring, fortæller Jens Meilvang.

Dengang i Randers og omegn, var det Venstre man søgte imod, hvis man som Jens Meilvang var liberalt tænkende.

Her blev han hurtigt involveret i kommunalpolitiske kampagner og valgkampe, og det var særligt det lokalpolitiske, der vækkede den unge Jens.

Men efterhånden som idolerne blev valgt til Folketinget, blev interessen for landspolitik også vakt til live.

- Så allerede som 16-årig var jeg optaget af Folketinget. Og allerede dengang trak det, erkender Jens Meilvang.

Men Jens Meilvang tager tingene i den rette rækkefølge. Og vejen gik over kommunalpolitik som det første.

- Jeg ville gerne prøve mig selv af i lokalpolitik, og jeg blev valgt til sammenlægningsudvalget for Venstre forud for kommunalreformen, fortæller Jens Meilvang.

Alliancen med Venstre holdt til 2012, hvor Jens Meilvang til TV2 Østjylland meddelte, at Venstre ikke længere var det liberale parti, han havde meldt sig ind i.

Så han meldte sig ud og meldte sig i stedet ind i Liberal Alliance.

Lokalt i Auning og nærmeste forstæder er Jens Meilvang blevet mere og mere populær med årene. Folk står nærmeste i kø for at stemme på ham til kommunalvalgene.

Mange stemmer på mennesket Jens Meilvang, som de kender fra bybilledet, uden at skæve ret meget til partibogstaverne.

Auning er i hvert fald det sted i landet, hvor Liberal Alliance fik det højeste antal stemmer

- Jeg ved godt, at 33 procent af vælgerne i Auning ikke stemmer på Liberal Alliance, siger et ydmygt folketingsmedlem, der med endnu et brag af et valg i og omkring Auning med 1.642 personlige stemmer fik Liberal Alliances mandat nummer to i Østjylland efter partiformand Alex Vanopslagh.

Da Jens Meilvang forsøgte at komme i Folketinget første gang, brændte partiet nærmest ned om ørerne på daværende udenrigsminister og partiformand Anders Samuelsen i 2019.

- Det var en meget lidt sjov valgkamp, konstaterer Jens Meilvang.

Før han blev udvalgsformand i Norddjurs i 2009, var Jens Meilvang ejendomsmægler, men det lagde han på hylden for at kunne bruge alle sine kræfter på formandshvervet og på lokalpolitik.

Den formandspost, han har elsket, har han nu givet afkald på i erkendelse af, at det ikke er foreneligt med at sidde i Folketinget.

- Men jeg bliver siddende i kommunalbestyrelsen og jeg beholder min plads i miljø-teknikudvalget, lover Jens Meilvang.

Han har også lovet sin familie, at det ikke skal handle om København hele tiden.

- Jeg gik til valg på, at det var vigtigt for mig at bevare kontakten til Auning og til Djursland. Planen er, at jeg skal være i København tirsdag, onsdag og torsdag som udgangspunkt. Det bliver et meget anderledes familieliv, hvor jeg er væk i hverdagene, men hvor jeg også håber, at jeg så kan være rigtig meget til stede i weekenden.

- Det må du gerne hænge mig op på om et år, siger Jens Meilvang.

Som ordfører for et parti i Folketinget vælter det ind med invitationer til det ene og det andet. Allerede nu står lobbyister og interesseorganisationer på tæerne af hinanden for at gøre deres hoser grønne overfor Jens Meilvang.

- Men jeg vil insistere på, at jeg også skal hjem til mit liv på Djursland og møde og tale med de mennesker, jeg repræsenterer. Det er også dem al den lovgivning, jeg skal være med til at lave, får betydning for, siger Jens Meilvang.

Der er selvfølgelig undtagelser fra et hvert valgløfte, men udgangspunktet skal og må være, at arbejdet er i København, mens resten af livet, familien og venner er på Djursland.

Det er også hjemme på Djursland hans familie er. Og grisene, som Jens Meilvang fodrer på hvert forår for så at slagte dem og stille dem på spisebordet.

- Jeg går meget op i mad, og derfor går jeg også meget op i kød. Hvis jeg havde mere tid, kunne det være spændende at leve på en måde, hvor jeg kun spiste det kød, jeg selv havde skudt, siger Jens Meilvang, der er glad jæger, når han for alvor skal være egoistisk og forkæle sig selv.

- Fællesjagt med ligesindene er rigtig hyggeligt, men det er også fantastisk bare at være sig selv og sidde i et jagttårn og vente, mens naturen og dagen vågner. Der kan jeg godt lide at sidde og meditere, fortæller Jens Meilvang, inden han vender tilbage til grisene.

- Vi har tre grise, som jeg går og feder op sammen med mine børn. Det kan jeg også godt lide. Jeg kan godt lide tanken om, at jeg ved, hvordan det kød jeg spiser, har haft det, da grisene var i live, og hvad de har spist. Jeg har plantet frugttræer og buske, så de rigtigt kan mæske sig, fortæller Jens Meilvang, som også lægger vægt på, at børnene er med i processen.

- Det er vigtigt, at både min datter og min søn er med til at fodre og passe grisene, så de også får indsigt i, hvordan tingene foregår. Og så får de lov til at give dem navne.

- Jeg kan rigtig godt lide tanken om friheden til at være selvforsynende. Og det måtte faktisk godt være lettere, end det er lige nu. Jeg har et helt ringbind med bureaukrati og myndigheder bare for de tre grise, konstaterer Jens Meilvang.

Når han en gang i mellem sidder helt stille, er det gerne med en god bog i hånden, men Jens Meilvang er også pinligt klar over, at et job som stillesiddende folketingsmedlem kræver disciplin i træningslokalerne, hvis madglæden og kontorstolen skal kunne sammen i længden.

- Jeg skal have lagt noget fast træning ind om morgenen. Ellers drukner det hele bare i møder, lyder ambitionen fra Jens Mejlvang.

Egentligt havde Leif Lahn aldrig tænkt, at han skulle være politiker.

- Jeg havde sådan en idé om, at politik var for kedelige mennesker, siger han.

Alligevel blev han lige så langsomt lullet ind i rollen som politiker.

Det startede ganske stille og roligt med en post som tillidsmand og senere en post som bestyrelsesmedlem i datterens børnehave.

- Jeg har nok altid haft lidt svært ved ikke at blande mig, hvis der er noget, jeg er utilfreds med, siger Leif Lahn.

I 2000 meldte han sig ind i Socialdemokratiet i Grenaa.

- Jeg havde ingen ambitioner om at blive politiker, men jeg ville gerne præge de andre medlemmer i partiet internt, siger Leif Lahn.

Kort efter blev han spurgt, om han ville stille op til kommunalbestyrelsen.

- Jeg startede faktisk med at sige nej. Men så tænkte jeg lidt over det. De politikere der sad i kommunalbestyrelsen gjorde, i min optik, ikke meget for børnefamilierne. Så på det punkt var jeg meget uenig med dem. Derfor endte jeg med at stille op, da der var valg, siger Leif Lahn med et grin.

Alligevel gjorde han det mest ud fra en tanke om, at han da så kunne være med til at trække stemmer til partiet.

- Det gik jo hverken værre eller bedre, end at jeg blev valgt ind. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt, siger han.

Siden er det gået slag i slag, og politik har fyldt sådan cirka hele hans liv, som Leif Lahn selv ville sige det. Syv år blev det til i rådhussalen i Grenaa, og cirka samtidig med kommunesammenlægningerne blev han så spurgt, om ikke han kunne tænke sig at stille op til Folketinget.

- Den daværende borgmester i Grenaa, Gert Skov, sagde, at når man først er inde i politikkens verden, så kommer man aldrig ud igen. Og den del har han haft ret i. Det går simpelthen i blodet, siger Leif Lahn, der har siddet i Folketinget siden 2007.

Sammen med sin hustru har Leif Lahn to døtre, og siden er der kommet to børnebørn til. Selvom politik har fyldt meget, har Leif Lahn aldrig været i tvivl om, hvad der er vigtigst.

Familien.

- Min familie kommer altid først. Jeg prioriterer min familie benhårdt. I mange år har det været sådan, at jeg var i København tirsdag, onsdag og torsdag, og hjemme i Grenaa de andre dage. Det er vigtigt for mig at have tid til min familie, siger han.

At være politiker på Christiansborg kræver også, at du har dit hjemlige bagland med dig.

- Min kone og mine børn har altid støttet op om mig, men der er ingen tvivl om, at havde det ikke passet med mit familieliv, så var jeg stoppet for længst, siger Leif Lahn.

30 år har han været sammen med sin hustru, som han for nylig kunne fejre sølvbryllup med.

- Min hustru er noget af det vigtigste i mit liv, og det er altafgørende, at hun har det godt, siger Leif Lahn.

Som politiker er Leif Lahn vant til, at folk har en holdning til ham. Og at de ikke er blege for at give den til kende.

- Man må i princippet gerne svine mig til, og jeg får da af og til også nogle hug. Sådan er det at være politiker, og det er fair nok. Men det skal ikke gå udover min familie. Har de det ikke godt, kan det blive et problem, siger Leif Lahn.

Et problem har det nu heldigvis aldrig været for ham.

- Der er nogle politikere - ikke alle - der vil tøve lidt, hvis du spurgte, om det vigtigste var deres familie eller det politiske liv. Der kan jeg uden at tøve sige, at det er min familie. Og skulle det nogensinde blive et problem at kombinere de to ting, så ville jeg smide det politiske liv væk og komme hjem til min familie, siger han.

I dag er døtrene blevet voksne, men der er to børnebørn, der er glade for deres morfar.

- Når jeg har haft nogle travle dage, så ringer jeg tit til min datter og siger, at nu har jeg brug for en dag med dem, griner Leif Lahn.

Så bliver telefonen slukket og mailen sat på pause.

- Selvfølgelig er der ting, jeg ikke kan ignorere, som folketingspolitiker og gruppeformand. Men jeg prøver at holde det på et absolut minimum og kun tage telefonen ved akutte opkald, siger Leif Lahn.

I øvrigt er det med at lægge telefonen væk og acceptere, at man ikke altid straks kan svare alle, noget Leif Lahn har skulle lære sig selv.

- Det har krævet tilvænning for mig, at det er okay at holde fri, selvom man ikke er i bund med sin indbakke. For så kunne jeg aldrig holde fri, siger Leif Lahn og fortsætter:

- Når folk tager sig tid til at skrive til mig på eksempelvis Facebook, så skal de også have et svar. Men det kan godt komme lidt forsinket det svar, og det er jeg simpelthen nødt til at sige til mig selv, at det er okay. Ellers kan man aldrig holde fri med god samvittighed.

Med tre dage i København og fire dage hjemme på Djursland er det klart, at der er forskel på "fritiden" i København og den derhjemme.

- Når jeg er i København, så er det fra morgen til aften. Jeg står op og læser mails, mens jeg spiser morgenmad, og når jeg kommer hjem, så læser jeg dagsordener og besvarer mails igen. Det er simpelthen arbejdstid hele tiden, siger Leif Lahn og fortsætter:

- Men det gør jo også, at når jeg kommer hjem til min familie, så har jeg mere tid til dem. Jeg har også opgaver herhjemme, det kan være en reception, jeg skal deltage i, eller et virksomhedsbesøg, men jeg øver mig i at være bedre til at lægge telefonen væk.

Fritid er der ikke nødvendigvis meget af, for den smelter nemt sammen med ens arbejde, når man er politiker. Men det betyder ikke, at Leif Lahn ikke har hobbyer.

- Jeg kan enormt godt lide at spille billard, og særligt i mine yngre dage var jeg ret god til det, griner Leif Lahn.

Han kommer stadig i billardklubben i Grenaa, men ikke helt så ofte, som han gerne ville.

- Det er klart, at fik jeg mere fritid, ville jeg spille mere billard. Men når jeg kommer i klubben, kan jeg stadig godt slå nogle af de bedste dernede, så det er jo meget rart, griner han.

Golf ville han også ønske, at han havde mere tid til, men så er vi tilbage ved den manglende tid.

- Jeg spiller af og til med mine venner, men som min kone siger: Jeg skal nok have mere fritid, hvis jeg skal blive god til golf, og det har hun sgu nok ret i, griner han.

Selvom tiden som politiker kan være knap til både golf og billard, er Leif Lahn ikke ked af det.

- Man skal huske på, at som politiker lever man af sin hobby. Jeg elsker at blande mig og have indflydelse, og jeg elsker at være ude at snakke med folk. Jeg føler virkelig, at jeg lever af min hobby, og det er enormt privilegeret at have det sådan, siger han.

Som politiker føler han sig som folkets ombudsmand.

- Du er en slags tillidsmand for hele Danmark. Er der nogle, der bliver behandlet skidt, eller noget i vores samfund, der skal laves om, så er det op til os at gøre det. Det er jo også det, jeg gik ind i politik for. For at forbedre forholdene for danskerne. At sikre, de har det godt.

Det bedste ved at være politiker er ifølge Leif Lahn også mødet med menneskerne.

- Jeg elsker at komme ud at møde folk og tale med dem. Det gør mig klogere, men det gør også, at borgerne møder mig som deres politiker, og det er vigtigt, siger han.

Da Leif Lahn efter seneste Folketingsvalg trådte ind på Borgen, var han ikke længere Djurslands eneste repræsentant.

Liberal Alliance fik nemlig et kanongodt valg, og det sendte Jens Meilvang, der også sidder i kommunalbestyrelsen, direkte ind.

- Da jeg hørte, at Jens kom ind, blev jeg glad. Det er kun godt for et område, at vi er to, og derfor glæder det mig, at vi nu er en mere. Folketinget kan sagtens bære, at vi er to fra Djursland. Faktisk kunne det sagtens bære, at vi var tre, siger Leif Lahn.

Han har flere gange tidligere haft en kollega fra Djursland, og understreger, at det er godt for Djursland, at man er to.

- Det er superfedt, at vi er to, der kæmper for Djursland, siger han og fortsætter:

- Selvom vi på mange punkter er langt fra hinanden, er Jens og jeg enige om det vigtigste: At vi skal udvikle Djursland i en positiv retning.

Leif Lahn glæder sig til samarbejdet med Jens Melvang, og han tror på, at det er en fordel, at de kan udfordre hinanden.

- Det er også godt med to kandidater fra hver sin fløj, for det betyder, at Jens kan påvirke nogle ting indefra og jeg kan påvirke dem udefra - eller omvendt, alt efter hvem der ender med regeringsmagten, siger Leif Lahn.

Siden 2000 er Leif Lahns politiske karriere nærmest gået slag i slag.

Fra medlem af Socialdemokratiet, til medlem af kommunalbestyrelsen, så som folketingsmedlem og nu gruppeformand.

- Jeg stod ikke for 22 år siden og drømte om at blive gruppeformand, men jeg kan sige i dag, at det er mit drømmejob. Jeg drømte nok heller ikke om at blive folketingsmedlem, men jeg er glad for, at det er faldet sådan ud.

Generelt er Leif Lahn ikke meget for at spå om næste skridt i den politiske karriere.

- Jeg er holdt op med at spå om fremtiden. Jeg tager meget tingene, som de kommer. Lige nu er jeg rigtig glad for der, hvor jeg er, og jeg har ikke drømme eller planer om at komme tilbage til Norddjurs, siger han og fortsætter:

- Men jeg kan ikke sige, at jeg aldrig vender tilbage til lokalpolitik, for det ved jeg ganske enkelt ikke. Jeg sagde jo i starten nej til at blive folketingspolitiker, og se, hvor jeg er i dag.

Posten som gruppeformand beskriver han som en "drømmepost", han er rigtig glad for.

- Jeg er tæt på Mette Frederiksen og jeg har ansvaret for, at alle vores medarbejdere har det godt. På den måde er det som en udvidet HR- og tillidsmandspost, og jeg har det som en fisk i vandet. Jeg er meget bevidst om det ansvar, jeg har, og at jeg skal tage det seriøst, siger Leif Lahn.

Som tingene ser ud nu, drømmer Leif Lahn heller ikke om en ministerpost, skulle det ende med en regering, hvor Mette Frederiksen bestemmer den slags.

- Men det er klart, at hvis Mette ringer, siger man ikke nej, griner han.

Han har drømme for fremtiden, men det handler mere om en tilværelse som pensionist, hvor der er god tid til hustru, børnebørn og billard.

- Lige nu ønsker jeg sådan set bare at blive ved med at være politiker - i den tid, jeg har lyst, og den tid, vælgerne forhåbentligt har lyst til, at jeg er det. At blive ved med at have mulighed for at kæmpe for det, jeg tror på, siger han.

Ugens nyhedsoverblik giver dig tre korte nyheder: Der er faldet første dom i drabssagen fra Djursland, hvor den 40-årige Frank Jørgensen tidligere på året blev dræbt, konfirmander og Nationalpark Mols Bjerge har lavet en julepodcast sammen, og så skal der spares penge i kommunen ved at lade apoteket stå for at dosere medicin i stedet for kommunens eget plejepersonale.