Årets mest læste historie handler om Anja og Søren Christensen fra Rønde.

Ved juletid sidste år fortalte de, hvordan de blev svigtet af kommunen og især af familierådgivningen. Hvordan deres søn Emil, der er alt for tidligt født, ikke fik den hjælp, han i familiens øjne havde brug for. De fortalte, hvordan de havde brugt deres opsparing, så Anja kunne gå hjemme med Emil.

Siden blev der sat et møde op med familierne og kommunen, og Anja og Søren var optimistiske efter det møde. De glædede sig til at se, hvad de så ville ske.

Men svaret var ingenting.

I november besøgte vi igen familien. Emil er begyndt i børnehave, og Anja og Søren Christensens liv ligger i ruiner. Både socialt og økonomisk.

- Helt overordnet er mig og Søren blevet økonomisk blevet presset derud, hvor vi har brugt hele vores opsparing og solgt vores campingvogn. Der er ikke mere. Derfor har vi siden 1. april været nødt til at sende Emil i børnehave, fordi jeg simpelthen er nødt til at tjene nogle penge. Vi er nu presset derud, hvor vi er tvunget til at gøre Emil fortræd, sagde Anja Christensen i forbindelse med det besøg.

Familien håber stadig, at de kan få Emil udredt, så han kan komme i en specialbørnehave. Men der er desværre ingen udsigt til, at det sker lige foreløbigt.

Læs eller genlæs historien her.

På andenpladsen finder vi en dugfrisk historie.

Det er nemlig historien om socialrådgiveren Daniel Maagaard Larsen, der arbejder som familiebehandler i Syddjurs Kommune, som vi bragte i midten af december.

Daniel har en helt særlig egenskab, som ikke mange andre socialrådgivere eller familiebehandlere har. Han er nemlig gamer. Og han har fundet ud af, at gaming kan bruges som et socialpædagogisk redskab til at komme ind på livet af unge mennesker, der har det svært.

- Der var ingen af mine kollegaer, der vidste noget om gaming. Nogle vidste måske lidt, men de havde slet ikke den dybe forståelse, der ligger bag gaming i dag, fortalte Daniel Maagaard Larsen i den forbindelse til SyddjursLIV.

Særligt i forbindelse med sager om skolefravær kan Daniel bruge sin erfaring indenfor gamingens verden.

For mange børn, der ikke går i skole, kan gaming være deres livline til et socialt liv med vennerne, og for Daniel Maagaard Larsen gælder det i første omgang om at skabe et fælles sprog, så forældrene kan begynde at tale med deres børn.

Læs eller genlæs historien ved at klikke her.

Ebeltoft skal både klimasikres og udvikles - især omkring havnen. For mens havvandet stiger og stiger, bliver Ebeltoft mere og mere udsat.

Det fik tidligere på året Syddjurs Kommune med økonomisk hjælp fra Realdania og Kystdirektoratet til at udskrive en konkurrence, hvor vinderforslaget netop har til formål at komme med et bud på, hvordan man kan sikre Ebeltoft mod fremtidens havvandsstigninger og voldsomme vejr.

Vinderen blev et projekt lavet af tegnestuen BOGL sammen med Norrøn og Rambøll.

- Når man ankommer til byen fra nord, er det som om, landskabet bliver forvandlet til tomme græsplæner og store parkeringsarealer. Det er som, det ikke rigtigt harmonerer med det, man forbinder med Ebeltoft, som er storslået natur, en smuk by med mange kulturværdier. Derfor vil vi styrke oplevelsen af landskabet og naturen, når man ankommer til byen og den visuelle og fysiske kobling mellem by og vand, sagde Jens Linnet, landskabsarkitekt, kreativ direktør og medejer af BOGL, i den forbindelse til SyddjursLIV.

Artiklen hvor forslaget blev præsenteret blev årets tredjemest læste.

Du kan læse den ved at klikke her.

I midten af året introducerede vi en ny formular, der skulle gøre det nemmere for dig at stille spørgsmål til os.

Det har flere benyttet sig af - og tak for det! Især fik vi mange spørgsmål til trafikale udfordringer, som I borgere oplever i Syddjurs.

Det fik os til at rette henvendelse til teknik- og miljøchef Sanne Attermann, der gjorde os klogere på de mange gode spørgsmål, I havde.

Vi spurgte hende blandt andet, hvordan der kan blive rettet op på manglen på cykelstier og stier i det hele taget omkring Ebeltoft og til Tirstrup og Feldballe, og hvordan den asfalterede plads ved Glasmuseet skal bruges fremover?

Du finder artiklen og de mange gode svar ved at klikke her.

Tidligere på året blev det besluttet, at der skal være en naturnationalpark i Syddjurs - hvor den nuværende Nationalpark Mols Bjerge er i dag.

Det har givet anledning til både meget glæde og meget bekymring, og det er et emne, vi har skrevet en del om her på SyddjursLIV.

En af artiklerne er havnet på femtepladsen over årets mest læste historier.

Det er artiklen om Søren Ibsen, der har en række kasketter på i arbejdet med at skabe sammenhold. Både i Mols i Udvikling og i Borgerforeningen Mols og senest som repræsentant i den lokale arbejdsgruppe, der er nedsat af Naturstyrelsen i forbindelse med den kommende naturnationalpark.

Han var med til at arrangere et borgermøde 16. november, og her var opgaven klar. For beslutningen om en naturnationalpark var truffet, og ifølge Søren Ibsen ville der højst sandsynligt ikke blive lavet om på den beslutning.

- Vores arbejde består i, at vi skal have det bedste ud af det, mener Søren Ibsen.

Med informationsmødet ville han og de andre arrangører gøre folk klogere på, hvad naturnationalparken konkret ville betyde.

- Der er rigtig mange, der reelt ikke ved noget om naturnationalparken eller om, hvad den kommer til at betyde. Og mange ved nok kun det, de har set i medierne eller læst i et kommentarspor på Facebook, sagde han.

Mødet endte i øvrigt med at blive aflyst, fordi der på daværende tidspunkt ikke var nogen siddende regering, og Naturstyrelsen kunne derfor ikke sige endeligt, om naturnationalparken ville blive til noget eller ej.

For nuværende er der heller ikke meldt noget ud om naturnationalparkens fremtid.

Men Søren Ibsen havde alligevel mange gode tanker om den eventuelt kommende naturnationalpark, som du kan læse ved at klikke her.

Siden november 2021 har SyddjursLIV beskrevet og dokumenteret de store udfordringer, der er i Syddjurs Kommunes sagsbehandling på det specialiserede socialområde.

Det begyndte med historien om en familierådgivning, der var i knæ, med mange og lange sygemeldinger. Der kom ny ledelse, og tingene så en kort overgang ud til at gå bedre.

Med ansættelsen af Claus Friis Lange som familiechef var der også lagt op til, at han skulle få afdelingen på ret køl.

Men sådan gik det ikke. For efter kun et halvt år måtte han fratræde sin post igen.

I analysen, som er landet på en sjetteplads over årets mest læste artikler, giver vi et kvalificeret bud på, hvad der skete. Og vi spørger, om fyringen måske var et spørgsmål om rettidig omhu?

Læs eller genlæs analysen ved at klikke her.

I overblikket her kan for øvrigt læse alle de tidligere historier i SyddjursLIVs dækning af kommunens problemer på det specialiserede socialområde.

På syvendepladsen finder vi et kapitel i sagen om Girafmosen. En sag, vi her på SyddjursLIV har skrevet indgående om i 2022.

I begyndelsen af 2021 lægger Trine Guld mærke til, at der foregår noget besynderligt i Girafmosen.

Trine Guld bor selv i området, og hun nyder at gå ture, også ned til Girafmosen, der ligger idyllisk som en lille oase mellem grusveje, sommerhuse, hække og haver i et af sommerhuskvartererne i oplandet til Ebeltoft.

Hun undrer sig over, at der pludselig ikke er så meget vand i mosen. Og sammen med Michael Langkow, der også er nabo til Girafmosen, undrer hun sig over, at man kan give byggetilladelse, når man ikke er sikker på, at der er en grund at bygge på.

I artiklen, som du kan læse ved at klikke her, påpeger Trine Guld og Michael Langkow blandt andet, at kommunen bør få styr på tingene, inden der skal bygges flere huse.

Vil du læse (eller genlæse) alt det, vi har skrevet om Girafmosen, kan du klikke her.

Heldagsudflugter, kortere proces fra idé til handling og spontanitet fik i august Simone Dybro og Mette Madsen til at åbne deres egen minibørnehave uden for Rønde.

Makkerparret mødte hinanden hos Børnegården Hegnsholt - tidligere Den Grønne Gårdvuggestue. Her startede Simone Dybro en børnehavegruppe op i november 2020, som i løbet af et halvt år voksede sig så stor, at der blev brug for pædagogmedhjælperen Mette Madsen.

- Vi fik et rigtig godt samarbejde, men følte os begge begrænsede af, at der for ofte var langt fra idé til handling, når vi fandt på noget, vi gerne ville, fordi der var for mange andre, der skulle ind over beslutningerne, sagde Mette Madsen i juni til SyddjursLIV.

Det var blandt andet det, der fik dem til at åbne minibørnehaven, der hører til på gården Granlys, hvor Simone er opvokset.

Historien endte som årets ottendemest læste. Du kan (gen)læse den ved at klikke her.

På niendepladsen finder vi en god historie. Tilbage i oktober viste en undersøgelse fra BUPL, der er en fagforening og a-kasse for pædagoger i Danmark, at syv ud af ti pædagoger i de syddjurske daginstituioner oplever, at de har et godt arbejdsmiljø.

Kun én ud af ti mener, at arbejdsmiljøet ikke er godt nok.

Kim Ager, der er fællestillidsrepræsentant i BUPL, mener, at det gode arbejdsmiljø og udsigten til bedre rammer for pædagogernes arbejde kan tiltrække de nødvendige pædagoger inden loven om minimumsnormeringer træder i kraft i 2024.

- Det er fantastisk. Hvis jeg går fem år tilbage, havde vi institutioner med pædagoger, der med tårer i øjnene ringede, fordi de ikke vidste, hvad de skulle gøre. Der er ikke sådan nogle, der ringer mere, sagde han i oktober til SyddjursLIV.

Men Kim Ager er også bekymret for, at kommende besparelser for 30 millioner kroner kan sende daginstitutionerne tilbage til start.

Du kan læse mere om både Kim Agers bekymringer men også det, han er glad for, i artiklen som du finder ved at klikke her.

På tiendepladsen finder vi endnu et kapitel i sagen om Girafmosen.

Det var den historie, der åbnede SyddjursLIVs undersøgelse af sagen om Girafmosen.

I begyndelsen af 2021 lægger Trine Guld på en gåtur mærke til, at der foregår noget besynderligt i Girafmosen. Mosen er helt tom for vand, og det får hende blandt andet til at skrive til formanden for udvalget for natur, teknik og miljø, Kim Lykke Jensen (SF). Han havde ikke lige svar på rede hånd, men skriver til den daværende teknik og miljøchef Rune Asmussen.

Trine får et svar, men svaret undrer hende, og derfor skriver hun til SyddjursLIV.

Det blev som skrevet starten på en længere føljeton om problemerne i Girafmosen.

Den første artikel, som du kan læse eller genlæse her, ender også på en tiendeplads over årets mest læste artikler.

Vil du læse (eller genlæse) alt det, vi har skrevet om Girafmosen, kan du klikke her og komme til et overblik.