Uanset hvem vi er. Uanset, hvor vi bor, eller hvad vi laver, går vi alle sammen og bakser med noget indeni. Måske ikke hele tiden. Og det er meget forskelligt, hvor meget det begrænser os. Men vi går alle sammen og bakser med noget.

- Men hvordan taler vi om det? Taler vi overhovedet om det på en måde, hvor vi oplever, at vi ikke er alene om at gå og bakse med noget indeni, spørger Anne Agerbo.

Hun er uddannet psykolog og har siden 1999 arbejdet med terapi og supervision i et bredt felt.

- Og så har jeg alle erfaringerne fra mit eget levede liv, hvor det går op og ned hele tiden, konstaterer Anne Agerbo.

Samtidig har hun hele tiden været særligt optaget af vores mentale sundhed. Hvordan har vi det? Og hvordan håndtere vi de kriser og udfordringer, livet byder os på.

- Som mennesker oplever vi alle sammen forskellige følelser. Afmagt, ensomhed, selvkritik, skam og alle mulige andre helt almenmenneskelige følelser. Men vi bliver fanget i en sygdomsforståelse, som får os til at tro, at hvis vi har et problem, så skal det fikses med behandling, terapi eller medicin.

- Jeg kunne godt tænke mig at begynde en samtale om, hvordan vi har det, som ikke fokuserer på at fjerne symptomerne men i stedet for handler om at tale om de liv, vi lever og gerne vil leve. Og ikke mindst om, hvordan vi forbedrer vores mentale sundhed, så vi bliver gladere og bedre rustet til at håndtere de udfordringer, som også er en del af livet, siger Anne Agerbo.

I den seneste nationale sundhedsprofil er antallet af danskere, der svarer, at de har en dårlig mental sundhed nærmest eksploderet og er fordoblet siden 2010.

Nok er den lavet under coronapandemien i 2021, men den viser, at hver sjette dansker selv vurderer sit mentale helbred til at være dårligt.

Samtidig er næsten 500.000 dansker på antidepressiv medicin. Antallet af henvisninger til psykologer og psykiatere er eksploderet. Presset på PPR og psykiatri er enormt.

- Det siger noget om, at der sker noget indeni os. Er det også sådan her i Syddjurs? Kan vi genkende det? Hvad gør vi ved det? Hvor går vi hen med det? Hvordan taler vi om det? Taler vi overhovedet om det, og tænker vi over konsekvenserne af den måde, vi taler om det på, spørger Anne Agerbo.

- Rigtig mange går med det selv, og mange andre betragter et dårligt mentalt helbred som noget, der skal fikses. Noget, der skal kureres. Enten med medicin eller hos en terapeut. Jeg underkender ikke terapi, eller gavn af medicin, men jeg mener, at der er flere perspektiver på, hvad vi stiller op, og hvor vi går hen, når vi har det svært. Jeg vil gerne tale om, hvordan vi måske kan løfte samtalen om vores mentale sundhed ud af en sygdomskontekst, fortsætter hun og kommer med et eksempel.

Anne Agerbos pointe er, at der ikke er noget galt med at have det svært. Det er en del af livet. Men vi skal blive bedre til at forholde os til det svære i stedet for bare at forsøge at få symptomerne til at gå væk.

- Hvis jeg for eksempel fortæller dig, at jeg har mange selvkritiske tanker, så er der meget stor forskel på, om du er nysgerrig på at finde ud af, hvad det handler om og måske kommer mig i møde med oplevelser, du selv har haft. Eller, om du siger: Det skal du da have gjort noget ved, konstaterer Anne Agerbo, som pointerer, at den første tilgang er med til at åbne for en samtale, hvor to mennesker kan spejle sig i hinanden.

På den måde kan man mødes et fælles sted, uanset, hvad man går og bakser med. Det kan tales om på en måde, hvor det bliver tydeligt, at vi alle sammen i et eller andet omfang går med noget, men hvor det også bliver tydeligt, at vi kan hjælpes ad med at acceptere, at livet ikke altid er en dans på roser.

- Det er faktisk helt almindeligt, at livet går op og ned, siger Anne Agerbo.

Så langt så godt, men hvad gør vi så ved det? Og hvordan indleder vi en åben og fordomsfri samtale om det svære i livet?

For Anne Agerbo kan svaret ligger nærmest lige udenfor døren. I de lokale fællesskaber og relationerne mellem os som mennesker.

- Der findes et hav af fællesskaber, hvor det måske ikke direkte handler om trivsel og mentalt helbred, men hvor trivsel og mentalt helbred styrkes. I sangforeninger, bogklubber, idrætsforeninger og alle mulige andre steder, hvor mennesker laver noget sammen.

- Vi er sociale væsner, og derfor er det godt og sundt for os at være sammen med andre. Hvorfor ikke mødes og tale om vores liv. Tænk, hvis man kunne gå til liv hver torsdag aften. Så kunne vi inspirere hinanden og dele vores oplevelser om det, vi bakser med og hvad, der gør os godt, foreslår Anne Agerbo.

Hun mener, at det selvfølgelig er en individuel livsopgave at leve livet med alt, hvad det indeholder. Men hun mener også, at vi har et kollektivt ansvar for, at vi har det godt.

Ligesom klimakrisen kan det for nogle virke uoverskueligt at gå i gang med at tale om trivsel og mentalt helbred. Men ligesom klimakrisen er spørgsmålet om, hvordan vi har det som mennesker både relevant globalt og lokalt, mener Anne Agerbo.

Og ligesom med Klimakrisen, kan vi gøre noget for vores mentale sundhed helt lokalt.

- Jeg vil gerne opleve mennesker, jeg kan spejle mig i og genkende mig selv i. Mennesker jeg kan lære noget af, og som jeg har noget til fælles med. Det nære giver mig mulighed for at handle. Og det opløser følelsen af afmagt, at jeg kan gøre noget lokalt, forklarer Anne Agerbo.

I stedet for at tale om, hvordan Anne Agerbo får sine selvkritiske tanker til at gå væk, vil hun hellere tale om, hvordan hun bliver i stand til at leve med dem og have det godt.

- Livet er bøvlet og kompliceret, og oveni kommer alt det, jeg oplever og føler. Hvis det at have det godt betyder, at mine selvkritiske tanker skal være væk, får jeg det aldrig godt. Men det at have det godt kan betyde mange ting, og jeg er nysgerrig efter, hvad andre tænker, at det gode liv er.

- Hvad er det for nogle fællesskaber, de kommer i? Hvad gør dem glade? Hvad er vigtigt og hvorfor? Den slags historier, vil jeg gerne høre nogle flere af, fordi jeg tror, at det vil give inspiration til, hvad vi har brug for hver især og til, hvor det findes lokalt, siger Anne Agerbo.

I Holbergs berømte komedie Jeppe på bjerget er ingen i tvivl om, at Jeppe drikker. Faktisk drikker han så meget, at hans problemer til sidst bliver næsten uløselige.

Mange af os bruger en eller anden form for stimulans til at dulme vores psykologiske ubehag. Alkohol, overspisning, sukker, computerspil, porno, shopping eller hvad det nu er.

Der er muligvis forskel på, hvad vi bruger, men formålet er det samme.

- Kan vi tale om de behov, savn, længsler og drømme, vi ikke får dækket i stedet for at overfokusere på diagnoser og symptomer?

- Spørgsmålet er ikke," hvad der er galt med mig". Spørgsmålet er mere, "hvad er det jeg oplever et udtryk for. Hvad siger mit ubehag om, hvad jeg har brug for, hvordan jeg får mere af det?" Tænk hvis vi kunne begynde en dialog om det. Det tror jeg kunne skabe lidt mere plads til at være menneske. Det er det, det handler om.

Nyhedsoverblikket fortæller mere om et generationsmøde på Mols, hvor børn og ældre skal arbejde sammen om livshistorier og kunst. Vi kommer også til Nimtofte, som både er central i forbindelse med helårsturisme på det centrale Djursland men også er vrede over, at de fremover ikke længere modtager ugeavisen for Syddjurs. Til sidst får du planen for borgmesterens besøg i 11 byer i løbet af året.