Det her er en af den slags historier, som måske bliver en lille smule langhåret. Det er også muligt, at der er ord undervejs, som ikke helt giver mening.

Hvis det stadig ikke giver mening, når du har læst historien færdig om Syddjurs Kommunes investering af godt 250 millioner kroner i aktier og investeringer efter ESG-principperne fra 2019 med fravalg af såkaldte Emerging Market efter 2022, er det skribentens ansvar.

For afdelingsleder for økonomi, regnskab og indkøb siden 2017, Martin Vellerup Andersen og den relativt nytiltrådte stabschef Lars Budolfsen ved, hvad de laver. Og de har, sammen med gode kolleger og ikke mindst økonomiudvalgets syv medlemmer, styr på dine og vores 250 millioner kroner.

Bare rolig.

Men hvorfor har kommunen overhovedet 250 millioner kroner i kassen?

Det forenklede svar er, at der er brug for rigtig meget kapital for at drive dagligdagen i en kommune. Hver den første i måneden bliver der trukket cirka 150 millioner kroner på Syddjurs Kommunes konto til lønninger, men skatteindbetalingerne går først ind på kommunen konto den niende i måneden.

Derfor varierer indholdet i kommunekassen med meget store tal.

Det forklarer afdelingsleder Martin Vellerup Andersen og stabschef Lars Budolfsen, da SyddjursLIV spørger ind til kommunens umiddelbart enorme pengetank.

Og derfor er der brug for en meget stor likviditet - altså mange penge - for at sikre, at kassen ikke er tom, når der er regninger, der skal betales.

Pengene er lidt forenklet sagt en buffer, der sørger for, at kommunekassen altid kan svare enhver sit.

Det korte svar er, at det ikke er nogen god idé, at lade pengene stå på en konto i banken. Og det er der primært to grunde til.

For det første er der en indskudsgaranti på bare 750.000 kroner. Det betyder, at hvis den bank, som kommunen har sin kvarte milliard kroner stående i pludselig går konkurs, taber kommunen og dermed os alle sammen et meget stort beløb.

I realitetens verden er det ikke realistisk at en af de store banker, kommunen har sine penge stående, i går konkurs, men det var heller ikke realistisk, at Rusland ville angribe Ukraine eller at inflationen ville komme op over 10 procent.

Netop inflationen er den anden årsag til, at det ikke er en optimal idé, at have kommunens sparegris opbevaret i bankens pengeskab.

For inflation betyder, at ting bliver dyrere - eller sagt på en anden måde, så bliver pengene mindre værd.

- Hvis pengene ikke bliver forrentet, bliver beløbet langsomt men sikkert mindre på grund af inflationen, forklarer afdelingsleder Martin Vellerup Andersen.

Så pengene skal forrentes, og det betyder, at de skal investeres med henblik på at blive til flere penge.

Det er i udgangspunktet økonomiudvalget der bestemmer, hvordan den kommunale likviditet skal investeres, så det bliver til størst mulig gavn for borgerne.

Det er jo vores penge.

Det er her Michael, Claus, Heine, Tommy, Kirstine, Riber og Jesper kommer ind i billedet. For det er medlemmerne af økonomiudvalget. Og det er dem, der skal tage beslutningen om, hvordan vores kvarte milliard skal investeres/forrentes/risikeres/forøges.

Skal det være en sikker investering, hvor der er lav risiko, men hvor pengene måske taber værdi på grund af inflation? Skal det være husmandsfornuft, der spreder investeringen på flere heste, i håb om et lille plus og i værste fald kun et lille minus?

Eller skal det være investering med høj risiko, hvor der er mulighed for jackpot eller tab i en størrelse, der bliver svær at forklare borgerne?

Økonomiudvalget er enige om at være enige. Der er ingen, der har interesse i at pege fingre uanset, om det går op eller ned. Derfor er der også enighed om den finansielle strategi, som pengene investeres i overensstemmelse med.

Den finansielle strategi vender vi tilbage til.

Hvis ikke der investeres med henblik på et afkast, falder kommunens beholdning af penge stille og roligt. Groft oversat svarer det til at kaste penge ud ad vinduet, fordi inflationen vil æde sig ind i beholdningen som tidevandet i en strandbred.

Hvis inflationen er fem procent, går de første fem procents profit på investeringerne til at kommunen går i nul og ikke taber penge, og derfor er andelen af investeringer i aktier sat op i forhold til tidligere.

Som al handel med penge, spekulation og investering er det forbundet med risiko for at tabe. Det er ikke en menneske- eller kommuneret at tjene penge på investeringer.

Derfor skal politikerne i økonomiudvalget - med ekstern hjælp i form af hyrede eksperter - vurdere, hvad kommunens - vores allesammens - penge skal investeres i.

Og her er andelen af aktier sat op i forhold til antallet af obligationer.

Simpelthen for at forsøge at undgå, at inflationen æder for meget af beholdningen. Men dermed er risikoen for tab også øget.

Sådan er spillet.

Hvis du nu får et billede af, at der på rådhuset i Ebeltoft sidder en række aktiespecialister, hvis eneste formål er at købe og sælge, shorte eller cutte aktier, så er det ikke tilfældet.

Langt de fleste kommuner køber sig til hjælp til at investere deres overskydende likviditet hos såkaldte kapitalforvaltere. Også Syddjurs.

Kapitalforvalterne er tredje led i kæden efter borgerne og kommunekassen. Syddjurs Kommune overfører plus-minus 250 millioner kroner til kapitalforvalterne, og så er det op til dem at skabe det bedst mulige resultat.

For at sprede risikoen kan kommunen gøre brug af flere kapitalforvaltere, der hver især skal forsøge at opnå det bedst mulige resultat.

Forvalterne bliver honoreret med et fast beløb.

Hvert fjerde år skal kapitalforvaltningsopgaven sendes i udbud for at sikre, at kommunen får den mest fordelagtige pris.

Når forvalterne er valgt, kan de ikke investere i hvad som helst. For politikerne har vedtaget en finansiel strategi. Den fortæller kapitalforvalterne, hvad der må og skal investeres i, og hvad der ikke må og ikke skal investeres i.

Den nuværende strategi kan læses her og løber frem til 2026, hvor den skal fornyes igen.

Nogle ting er åbenlyse og almengyldige:

I 2023 investerer man som kommune ikke i tobak. Eller våben. Og det gør Syddjurs Kommune da heller ikke.

Men hvis man ikke er vågen, kan man let komme på den forkerte side af historien, som det er sket for flere danske kommune som for eksempel Skanderborg, der pludselig blev klar over, at man havde investeringer i Qatar op til VM i fodbold.

Der kan være en risiko, hvis man vælge at investere i for eksempel det såkaldte Emerging Market. Det kan oversættes til "fremspirende markeder”.

Før 2023var der faktisk kommunale investeringer i Emerging Market, og her var statsobligationer fra Qatar tidligere på listen. Krav fra kapitalforvalternes kunder herunder Syddjurs Kommune fik dog Qatar af den grønne liste efter fokus på arbejdsforhold i landet.

Martin Vellerup Andersen forklarer, at der for de enkelte områder er en rød og en grøn liste. Hvis et land står på den grønne liste, kan der investeres i statsobligationer. Står landet på den røde, kan der ikke.

Eksempelvis stod Rusland på den grønne liste indtil invasionen af Ukraine, som sendte Rusland over på den røde liste. Derefter afhændes alle statsobligationer og geninvesteres i lande, der fortsat står på den grønne liste.

I 2019 var Syddjurs Kommune blandt de første til at investere efter den såkaldte ESG. Det står for environmental, social og corporate governance. Altså bæredygtige investeringer.

- I kommunen har der i en årrække været stort fokus på FNs verdensmål, og det spreder sig ud i hele organisationen og også i den finansielle strategi, fortæller stabschef Lars Budolfsen.

Skiftet mod bæredygtighed skete med opdateringen af den finansielle strategi 2019 - udarbejdet i 2018. Syddjurs Kommune har indtil det netop gennemførte skifte af kapitalforvaltere også investeret i emerging markeds. Altså de lande, der var på den "grønne" liste, da de levede op til en række ESG kriterier.

Kommunen kan ikke investere i navngivne virksomheder som for eksempel Vestas. Det sikrer, at der ikke er mulighed for direkte økonomiske interesser mellem kommunen og virksomheden.

Men der kan investeres i vedvarende energi, og så er det kapitalforvalteren, der placerer pengene i forskellige investeringsforeninger, som derefter investerer direkte i navngivne virksomheder.

Investeringsforeningerne er fjerde led i kæden efter borgerne, kommunen og kapitalforvalterne.

I investeringsforeningerne sidder de mennesker, som rent faktisk køber og sælge aktier og værdipapirer for vores skattekroner.

Og det er dem, der ved hvilke helt konkrete virksomheder, kommunens penge er investeret i.

Syddjurs Kommune har ikke en liste over de konkrete virksomheder, der er investeret i, men den finansielle strategi og kontrakten med kapitalforvalterne sikrer, at de virksomheder, der investeres i overholder nogle skarpe etiske, moralske og bæredygtige standarder

I al handel med aktier, værdipapirer og obligationer går det op og ned. Kommunens investeringer skal forsøge at tjene penge til kommunekassen i de gode tider og forsøge at minimere tabet i de dårlige.

Der har fra 1. januar 2022 til 31. juli 2022 været et stort negativt afkast på Syddjurs Kommunes porteføljer. Samlet set er værdien af porteføljerne faldet med 13,44 millioner kroner. Det betyder, at værdien af kommunens beholdning er faldet.

Kommunen har netop gennemført et udbud af kapitalforvaltningsopgaven, og det vil fremover være tre andre kapitalforvaltere, der skal håndtere opgaven for kommunen.

Det skyldes ikke det negative afkast - det er sket for stort set alle i et turbulent 2022 - men alle det faktum, at andre kom med mere fordelagtige bud.

Da puljen af penge til investering gennem årene har varieret meget, er det mest retvisende i forhold til at vurderer udbyttet, at se på procentsatserne, forklarer Martin Vellerup Andersen.

Som det fremgår af tabellen har der været overskud fra 2017 til 2020 mens 2022 ikke har været noget godt år på alverdens børser og derfor også har resulteret i, at Syddjurs Kommunes beholdning er blevet mindre.

Næsten fra hun vågner om morgenen og til hun går i seng om aftenen, er Lene Fribo optaget af mennesker, oplevelser, fællesskaber, udvikling og det gode liv.

Som skoleleder for FOF på Djursland sørger Lene Fribo og hendes kolleger for, at der er mulighed for at deltage i flere end 300 forskellige forløb, kurser, foredrag og debatter i løbet af et år.

Og da hun læste om de tanker, Anne Agerbo gjorde sig i den seneste udgave af SyddjursLIV blev hun ganske begejstret.

- Jeg synes, at Anne taler om alt det, jeg og FOF er sat i verden for, og jeg kan næsten ikke vente med at tale med hende, siger Lene Fribo.

Hele tiden kredser skolelederens tanker om nye måde at få mennesker ind i fællesskaber, fordybelse og nye relationer.

- Vi har eksisteret siden Anden Verdenskrig og bygger på Grundtvigs tanker om, at almuen skal oplyses.

- Det er vores vigtigste formål, og hele fundamentet for det vi gør i de forskellige oplysningsforbund. Vi vil gerne gøre mennesker sundere, gladere og give dem mulighed for at deltage i samfundet omkring os, siger Lene Fribo.

Sidste gang, SyddjursLIV landede i din mailboks, var det med historien om Anne Agerbo der spurgte sig selv og os andre, hvordan har vi det egentlig på Djursland.

Anne Agerbo er uddannet psykolog og har siden slutningen af 1990'erne været optaget af vores mentale sundhed og den måde, vi taler, eller ikke taler, sammen om det på.

Lene Fribo deler Anne Agerbos betragtninger om, at præstationssamfundet på mange måder præger os i en retning, hvor vi tror, at problemer og udfordringer i vores liv skal løses udefra. Af en læge, en psykolog, medicin eller terapi.

- Det er som om, at samfundet er blevet sådan, at alting skal fikses for os. Sådan tror jeg ikke, at det er. Jeg tror, at vi alle sammen kan skabe bedre liv for os selv hver især og sammen.

- Men der sker ikke noget, før vi gør det selv, siger Lene Fribo.

Hun peger på, at der hver eneste dag skal træffes beslutninger, og at vi alle sammen går og bakser med et eller andet indeni.

- Der er mange veje at gå i livet. Men vi bestemmer selv, hvilken vej vi går. Jeg mener, at vi finder den rigtige vej ved at mærke efter, hvad vi har brug for og så opsøger mere af det, siger Lene Fribo.

Som billede på arbejdet i FOF og de andre folkeoplysende forbund, idrætsforeninger og alle andre medlemmer af Foreningsdanmark, forklarer Lene Fribo, at hun gerne vil stille en skål med frisk vand op på hvert eneste gadehjørne.

- Men så er det op til mennesket selv, om de ønsker at drikke, som hun siger.

Hos FOF Djursland er der et stigende fokus på det gode liv. Ikke som erstatning for de mange andre tilbud, for de er alle sammen en del af det gode liv. Det er mere et fokus på at sætte rammer og lave forbindelsen mellem de mange aktiviteter i FOF og det gode liv.

For Lene Fribo deler også Anne Agerbos oplevelse af, at det gode liv i høj grad skabes og formes i et samspil med andre mennesker.

Uanset om man går til madlavning eller yoga, babysvømning eller italiensk, så mødes man med andre om noget, man er fælles om.

- Det rigtig gode ved aftenskolerne er, at folk kommer af lyst. Det skaber en enormt god stemning.

- Det magiske opstår, når folk mødes på tværs. Det er det, der gør foreningslivet til det kit, der skaber sammenhæng i et lokalsamfund som vores, mener Lene Fribo.

FOFs store udfordring er at nå ud til alle med formidlingen af alle de mange tilbud, der rent faktisk er. Lige nu er der lagt godt 10.000 undervisningstimer i de næsten 350 forskellige muligheder for at blive en del af en fordybelse, et nærvær og et fællesskab på den ene, den anden eller den 310. måde i FOFs seneste program.

- En af de største styrker er, at vi tilbyder mennesker muligheden for fordybelse. Uanset hvem de er, hvad de arbejder med og hvad de interesserer sig for. Det er essentielt, at man uge efter uge efter uge får mulighed for at fordybe sig i et emne. Emnet er faktisk underordnet. Pointen er fordybelse i et sammenhængende forløb om noget, man interesserer sig for, siger Lene Fribo.

Aftenskolerne har et lidt støvet image. Selv om der er mellem 7.000 og 8.000 deltagere på FOF Djurslands tilbud i 2022, er der stadig lidt en fortælling om pileflet og pilates, langhårede foredrag og noget om Anden Verdenskrig.

Men fordommene har ifølge Lene Fribo ikke noget på sig i virkelighedens verden, hvor folk går til italiensk, fordi deres datter har fået en kæreste fra Milano eller fordi de har købt et sommerhus i Umbrien.

Hele tiden forsøger FOF og de andre folkeoplysende tilbud at udvikle sig og gøre sig relevante for folk.

- Derfor er det så dejligt, når et menneske som Anne Agerbo kommer på banen med noget, der i høj grad er aktuelt, og som hun gerne vil gøre noget for, siger Lene Fribo.

- Man kan godt henvende sig med gode ideer. Faktisk er vi helt vilde med det. Vi vil rigtig gerne lave mere af det, som borgerne i Syddjurs gerne vil have, siger Lene Fribo.

Der er også en hård konkurrence om menneskers tid. Der er fuldt hus, når Cris McDonald taler om kost midt i januar, hvor nytårsfortsætterne skal fortsættes, men det er svært at fylde madholdene bagefter.

Derfor er engagementet hos både undervisere og deltager så vigtigt for en god og meningsfuld oplevelse, når mennesker mødes om et eller andet for at være sammen, understreger Lene Fribo.

Og hun har allerede har gjort sig tanker om, hvordan Anne Agerbos tanker og ideer måske kan realiseres i noget helt konkret.

- Anne kommer som kaldet, for det er lige præcis det, hun efterspørger, jeg rigtig gerne vil lave mere i i forhold til samtalen om meningen med livet og spørgsmålet om, hvad det gode liv er, siger Lene Fribo.

Dagens overblik kommer både forbi nye og lidt opsigtsvækkende tal fra VisitAarhus, kampen for at beholde en dagligvareforretning i Pindstrup og historien om at Tøstrup Dyreværn- og Kattehjem ved Nimtofte er gået konkurs.