Om to måneder risikerer Yve Post at være ude af stand til at komme nogen steder.

- Bevillingen til min handicapbil udløber. Og når den gør det, kan jeg ikke køre nogen steder. Med mine udfordringer betyder det, at jeg ikke kan komme udenfor min egen grund, siger Yve Post.

Det er snart et år siden, hun første gang henvendte sig til kommunen for at få sat gang i processen om en ny bil. Både fordi bevillingen på den bil, Yve Post har nu udløber, men også fordi bilen ikke længere passer til det handicap og de behov, Yve Post har.

- Der sker simpelthen ingenting. Og hver gang der så endelig lader til at være gang i noget, stopper det igen. Jeg bruger så mange kræfter på at komme i kontakt med kommunen og være opsøgende i forhold til, hvad jeg selv kan gøre. Men det hjælper ikke, konstaterer Yve Post.

Hun er dybt frustreret over situationen og ikke mindst over udsigten til, at hun om to måneder ikke længere kan komme uden for sit hus og leve det liv, hun i årevis har kæmpet for at blive i stand til at leve.

Tidligere arbejdede Yve Post hos Stark, hvor hun kørte truck på deres lager. Men i løbet af 2010 og 2011 blev hun først ramt af en hjerneblødning og senere en række blodpropper i hovedet.

Fra et aktivt liv kom Yve Post hjem som noget nær ude af stand til at gøre noget som helst.

Siden har hun stædigt kæmpet sig tilbage til livet og til evnen til at gå og tale. Det med at gå går lige indenfor, hvor Yve Post ved, hvor hun kan holde fast, hvis det er, men udenfor når hun ikke engang ned til sin egen postkasse uden rollatoren.

- Jeg er delvist lammet i venstre side, og det betyder, at der er rigtig mange ting, jeg ikke kan uden hjælp. Derfor har jeg en hjælper og en handicapbil, så jeg kan komme ud i verden og leve mit liv, fortæller Yve Post.

Da Yve Post fik bevilliget sin handicapbil i 2016 boede hun i Skanderborg Kommune. Da hun ville flytte til kæresten i Thorsager, aftalte Skanderborg og Syddjurs at fornyelsen af handicapbilen skulle vente, til Yve var på plads i Syddjurs Kommune.

- Jeg blev simpelthen taget så godt imod. Det hele kørte på skinner. Og efter 14 dage var alt på plads. Min hjælper fik jeg lov til at beholde, og der var sat nødkald op og alt det der, husker Yve Post.

Derfor troede hun også, at fornyelsen af hendes handicapbil ville gå gnidningsfrit. Men sådan blev det ikke.

For nu var kommunen, efter Yve Post opfattelse, helt uforstående overfor aftalen med Skanderborg Kommune.

- Det var som om, at hele ansøgningsproceduren begyndte fra nul. Som om det var min første handicapbil.

- Men jeg har jo allerede en bunke dokumentation fra Skanderborg, politiet, min læge, bilistcentret og alle mulige andre, som dokumenterer mit handicap, og at den bil, jeg har, ikke er svarende til mine udfordringer. Men det lod ikke til at gøre indtryk, fortæller Yve Post.

Og pludselig er kommunen i tvivl om, hvorvidt Yve Post overhovedet er berettiget til en bil.

- Jeg skal igennem det hele igen. Med gå-test, køretest og hele baljen, konstaterer hun.

Samtidig er kommunen langsommelig i sin behandling af sagen. Selv om Yve Post første gang henvendte sig til kommunen i marts sidste år, er der stadig ikke nogen afklaring på, hvad der skal ske, når den nuværende bevilling udløber til april.

- Jeg rykkede kommunen i maj. Min bostøtte skrev igen i juli. Der lød svaret, at de havde travlt, fortæller Yve Post.

I august kontaktede hun kommunens borgerrådgiver, og så sendte kommunen endnu flere papirer, der skulle udfyldes. Blandt andet et skema, der gjorde hende aldeles rasende.

- For at finde ud af, hvor meget jeg kører, krævede sagsbehandleren, at jeg skrev ned hver gang jeg kørte i bilen.  Hvor lang turen var, hvor jeg kørte hen, og hvorfor. Jeg var simpelthen ved at falde ned ad stolen.

- Det rager ikke kommunen, hvor jeg kører hen og med hvilket formål. Det er jo nærmest overvågning, og det er da i hvert fald krænkelse af mit privatliv. Det er så langt over stregen, konstaterer Yve Post.

- Det er da fint, at de vil se udviklingen på triptælleren, men så stopper vi også der.

Først efter at have talt med en chef, blev hun fritaget for at gå i detaljer med sin brug af bilen.

Sideløbende med en meget nølende sagsbehandling, oplever Yve Post at hun bliver mistænkeliggjort.

- Der bliver hele tiden stillet spørgsmålstegn ved de ting, jeg siger. Jeg får den mistanke, at de gerne helt vil undlade at give mig en ny bil, siger hun.

Men en ny bil er nødvendig, gentager Yve Post, for den nuværende er ikke stor nok til at kunne rumme de hjælpemidler, hun har brug for, når hun skal ud af sit hus.

- Jeg spiller dart på højt niveau. Det elsker jeg, og de mennesker, jeg møder og er sammen med imens, betyder rigtig meget for mig, fortæller Yve Post, og beskriver så, hvad det kræver at komme til dart og hjem igen.

Når hun har fået jakken på, skal hun ved hjælp af sin rollator hente kørestolen i garagen. Den skal så skilles ad i flere end ti dele, fordi den eller ikke kan komme ind i bilen. Med en lam venstre arm og en rollator, er det noget af en opgave, fortæller Yve Post.

- Jeg er flere gange faldet, imens jeg skiller kørestolen ad. Det er også sket, at et af hjulene er trillet fra mig.

- Når kørestolen er skilt ad, skal den så løftes op i bagagerummet. Også det er en udfordring med en rollator og en delvist lam venstre side, for åbningen til bagagerummet er nærmest i hoftehøjde. Så skal sæderne lægges ned, for at kørestolen kan komme helt ind, fortæller Yve Post.

Proceduren tage godt 20 minutter på en god dag, men når hun er fremme ved sin darttræning, skal hele proceduren gentages i modsatte rækkefølge og efter træning skal kørestolen igen skilles ad, bakses ind i bilen og så videre.

For Yve Post har hele processen været enormt frustrerende.

- Jeg har brugt helt enormt lang tid på at sætte mig ind i de regler, der gælder og den lovgivning, der er. Jeg har lang tid på at finde ud af, hvilke rettigheder jeg har.

- Jeg har været meget opsøgende i forhold til hvilke oplysninger, kommunen har brug for, og i forhold til, hvad jeg selv kunne gøre. Og alligevel sker der ikke noget, konstaterer Yve Post.

Hun havde forventet en relativt problemfri fornyelse af sin bil. Ved at benytte hurtighedsprincippet i sagsbehandlingen kunne kommunen, ifølge Yve Post, have bedt hende skrive under på en tro og love-erklæring om, at hendes forhold stadig er gældende og så have bevilliget hende en ny bil.

- Med alt det jeg ved og har gjort uden at der er sket noget, kan jeg ikke lade være med at tænke på andre handicappede, der sidder derude og måske ikke har de ressourcer, jeg har.

- Jeg frygter, at der sidder andre, der er lige så afhængige af deres handicapbil, som jeg er, der sidder i en situation, hvor de ikke kan komme nogen steder, fordi deres bevillinger er udløbet, siger Yve Post.

Hendes situation er ved alvorlig og kan snart blive kritisk. For det tager tid at købe en ny bil og derefter få den specialbygget til at Yve Post rent faktisk kan køre den forsvarligt med sin delvise lammelse.

Og hun kan ikke køre videre i den hun har, når bevillingen udløber.

- Det er så frustrerende, at jeg skal bruge så meget energi, jeg nærmest ikke har på noget, der burde være lige ud ad landevejen, siger Yve Post.

Leder af Visitationen til Sundhed og Omsorg i Syddjurs, Nina Særkjær Olsen, beklager, at Yve Post oplever sagsbehandlingen som træg.

Og hun erkender, at det kan og skal gøres bedre.

- Sagsbehandlingstiden har været for lang, og det er bestemt ikke tilfredsstillende. Det vil vi gerne beklage, siger Nina Særkjær Olsen.

Hun vil dog gerne præcisere, at hverken Yve Post eller andre med handicapbil skal frygte, at bevillingen udløber.

- Når en borger bevilges støtte til køb af handicapbil, udsteder Syddjurs Kommune ikke en bevilling til brug af bilen. Dermed er der heller ikke en bevilling, der kan udløbe. Det der bevilges, er et lån til støtte til køb af bil, forklarer Nina Særkjær Olsen.

En del af misforståelse kan i følge hende muligvis skyldes, at det efter en årrække kan genansøge om støtte til at købe en ny bil.

Efter ny lovgivningen kan der tidligst gives støtte til køb af en ny bil efter 8 år, medmindre der er tale om en helt særlig situation.

- Når en borger søger støtte til køb af ny handicapbil, måske fordi vedkommendes funktionsniveau eller behov er ændret, så skal ansøgningen sagsbehandles. I vurderingen er vi forpligtet til, ifølge loven at kigge på borgerens aktuelle funktionsniveau, sociale forhold og kørselsbehov.

Det gælder også, selvom det ikke er første gang, borgeren får støtte til køb af en handicapbil. Det er vigtigt, at vi kun indhenter den mængde dokumentation, der er nødvendig for at kunne lave vurderingen. Derfor vil vi nu være ekstra opmærksomme på hvilke forskellige måder, man kan undersøge et kørselsbehov på, forklarer Nina Særkjær Olsen.

Hun erkender, at forløbet har givet anledning til frustration og usikkerhed hos Yve Post.

- Vi tager nu kontakt til borgeren, så vi sammen kan finde ud af, hvad der er sket. Vi vil også forsøge at komme til bunds i, om der er opstået misforståelser. Vi ønsker at hjælpe hende godt videre, lover Nina Særkjær Olsen.

Storsmilende og præcis klokken 8.00 åbner Kasper Kolstrup Møller (K) rådhusets skydedøre og byder velkommen.

Han giver hånd og fører an til mødelokalet "Kongsgårde". Undervejs dukker en let morgenanretning op: Et rundstykke og frisk kaffe.

- Jeg er landet på den helt rigtige hylde. Jeg er blevet formand for et udvalg med visionære, erfarne og meget proaktive kolleger, som altid er forberedt til tænderne, når vi mødes, fortæller Kasper Kolstrup Møller.

Ved valget i 2021 blev Kasper Kolstrup valgt til byrådet for første gang. Og så sad han pludselig der for bordenden for et udvalg, hvor nogle af kommunalbestyrelsens mest garvede kræfter sad på resten af stolene.

- Det lykkedes at få formandsposten. Måske lidt frisk som nyvalgt, men det er fantastisk, for det er en kombination af min dybe respekt for erhvervslivet og så min lyst til at være med til at kunne ændre noget til det bedre, siger Kasper Kolstrup.

Det nye udvalg skulle lige bruge lidt tid på at finde sine ben. Med opgaver og overlap fra andre udvalg og med mange markante meninger og forskellige partifarver i rummet, skulle der lige markeres og diskuteres om retningen.

- Vi har det samme mål. Vi vil gerne styrke erhvervslivet i Syddjurs, fordi det er en helt afgørende brik i at tjene penge til resten af os, siger Kasper Kolstrup.

- Men der er forskel på hvilke midler, vi skal bruge til det. Det er nok en klassisk konflikt, hvor nogle gerne vil styrke velfærden, så det bliver attraktivt at flytte hertil i håb om, at virksomhederne følger med.

- Andre, herunder mig selv, vil gerne investere i at styrke erhvervslivet, så virksomhederne flytter hertil i håb om, at medarbejderne flytter med, forklarer Kasper Kolstrup, som glæder sig til hvert eneste udvalgsmøde.

- Der er så meget god energi, og der bliver virkelig flyttet noget, konstaterer Kasper Kolstrup Møller.

Hans tøj sidder ulasteligt, skægget ligeså. Han smiler og udstråler et enormt overskud. Kasper Kolstrup arbejder omkring fuldtid som udvalgsformand for det erhvervs- og planudvalg, der blev oprettet efter kommunalvalget i 2021. Og han arbejder fuldtid med salg og marketing i et lokalt bryggeri i Ebeltoft samtidig.

Nogle laver lidt sjov med, at den nyvalgte udvalgsformand er sælger med stort S. Det tager Kasper Kolstrup Møller næsten som et kompliment, for det beskriver nok meget godt den mentale ændring, der er ved at ske i kommunens tilgang til erhvervslivet med oprettelsen af det nye udvalg.

De seneste år har erhvervslivets begejstring med kommunens indsats været til at overse, og med placeringer i den tunge ende af Dansk Industris årlige liste over erhvervsvenlige kommuner, har der været plads til forbedringer.

- Vi skal have mere fokus på at servicere erhvervslivet. Med det her udvalg fokuserer vi helt automatisk på erhvervslivet. Det er det, vi er sat i verden for. Hvis vi gerne vil gøre det spændende for erhvervslivet, bliver vi nødt til at gøre noget for det. Det bliver ikke bare spændende af sig selv.

- Vi skal have en: Hvad skulle det være?-tankegang, hvor erhvervslivet føler sig velkomne, og hvor vi som kommune og myndighed lægger os i selen for at gøre det nemt og attraktivt at være virksomhed i Syddjurs, siger Kasper Kolstrup Møller.

Den helt tydelige spydspids i de ambitioner for Syddjurs, der lige nu arbejdes med i erhvervs- og planudvalget, hedder erhvervsenheden.

"Erhvervsenheden kan sikre dig en tværgående, helhedsorienteret opgaveløsning, hvor virksomhedernes behov varetages fra start til slut.

Erhvervsenheden består af cirka 10 medarbejdere, fra forskellige afdelinger i Syddjurs Kommunes administration, både udviklings- og myndighedsopgaver. Alle arbejder de med indsatser, der kredser om erhvervslivets behov på forskellig vis," står der i præsentationen af enhedens foreløbigt 10 medarbejdere på kommunens hjemmeside.

- Erhvervsenheden er en måde at gentænke vores service i forhold til erhvervslivet på. I enheden har vi samlet dygtige mennesker på tværs af vores forskellige forvaltninger, som sammen skal arbejde for at give virksomhederne en rigtig god oplevelse.

Målet er at gøre op med en kommunal silotænkning, hvor virksomhederne skal henvende sig i forskellige dele af forvaltningen, alt efter hvad de skal have hjælp til, tilladelse til eller hvad det nu er.

- Et telefonnummer, der svarer alle ugens syv dage. Én mail, én samlet indgang til kommunen, hvor du som virksomhed kan henvende dig, og så klarer vi resten, siger Kasper Kolstrup Møller.

Enheden er på udkig efter nye lokaler, så den kan løsrive sig en smule fra det kommunale udtryk og blive mere, som virksomhederne selv er. Og gerne i et miljø, hvor iværksættere og mindre virksomheder også kan holde til.

Der er selvfølgelig ting og opgaver i den kommunale myndighed, der adskiller sig fra arbejdsgangene i en moderne virksomhed.

- Men vi vil gerne tænke mere ligesom de virksomheder, vi er sat i verden for at servicere, konstaterer udvalgsformanden.

I løbet af de kommende uger og måneder skal der sættes rammer op for de mål, enheden vurderes efter, så det bliver muligt at evaluere på indsatsen.

- Virksomhederne har taget rigtig godt imod erhvervsenheden, og der var langt over 100 virksomheder til nytårskuren for nyligt.

- Men det er klart, at det også er et stort sats det her. Vi skal gerne kunne se, at det har gjort en forskel for virksomhederne, at vi har nedsat et nyt udvalg, som i langt højere grad, skal servicere, siger Kasper Kolstrup Møller, men hverken han eller udvalget sætter det berømte lys under en skæppe.

Tværtimod.

- Vi har lagt rigtig meget arbejde, energi og ressourcer i erhvervsenheden. Og NÅR vi lykkes med det, vil der stå 97 andre kommuner og kradse på vores dør, fordi de er blevet inspireret af det, vi gør i Syddjurs, siger Kasper Kolstrup Møller, der ligner en mand, der tror på det han siger.

At tro på det selv er en anden vigtig ting, der skal bringe erhvervsudviklingen i Syddjurs ind i den fremtid, der begynder nu.

Mange store projekter er i den såkaldte pipeline - altså i gang på forskellige stadier.

Fremtidsparken mellem Følle og motorvejen er et rigtig godt eksempel.

- Hvis alt går efter planen, går de første byggerier i gang efter sommerferien, siger Kasper Kolstrup Møller.

Som en af sine første handlinger som udvalgsformand, satte han og resten af udvalget turbo på den ellers attraktive byggegrund, der i årevis har stået tom med et næsten tragisk skilt som symbol på den manglende udvikling.

- Hvis virksomhederne skal tro på det, skal vi også selv tro på det. Vi har lavet en visionær og spændende lokalplan med grønne kiler og regnvandsbassinet, så der er noget pænt at kigge ud på. Det er Danmarks smukkeste erhvervsudstykning, der oser af Syddjurs, praler Kasper Kolstrup Møller.

Nu er der faktisk grunde at købe og en lokalplan at forholde sig til, så nu kan de virksomheder, der længe har luret på den attraktive grund tæt på Aarhus, motorvej og natur endelig komme i gang.

- Der bliver rift om de gode grunde, siger udvalgsformanden.

I dagens nyhedsoverblik kommer vi forbi kommunens plejehjem, for her er 29 medarbejdere blevet afskediget som følge af budgetoverskridelser.

På den mere glædelige bane får Djurs Sommerland mulighed for at udvide og lave camping- og hotelområde.

Og så kan du se, hvor mange penge, det kostede Syddjurs Kommune at implementere MitID sidste år.