- Hvis der ikke snart sker noget, bliver jeg fanget i mit eget hus: Yve Post frygter at mistet sin bil på grund af sløv sagsbehandling
I snart et år har Yve Post forsøgt at få en afklaring på, hvad der skal ske, når bevillingen til hendes handicapbil udløber. For udløber bevillingen, må Yve Post ikke køre i bilen.
Det vil betyde, at hun på grund af sit handicap reelt ikke kan komme udenfor en dør. For selv om der egentlig var lavet en aftale, om at bilen skulle fornys, og selvom der allerede er fuld dokumentation for Yve Posts handicap, og de krav, sygdommen stiller til hendes nye bil, er kommunen ifølge Yve Post nærmest gået i gang med at sagsbehandle sagen helt forfra.
Det går langsomt, og frustrationen vokser hos Yve Post. Hun frygter, at andre handicappede i kommunen allerede nu sidder uden mulighed for at komme uden for deres hus, fordi kommunen ikke har nået at forny bevillingen til deres handicapbil.
Om to måneder risikerer Yve Post at være ude af stand til at komme nogen steder.
- Bevillingen til min handicapbil udløber. Og når den gør det, kan jeg ikke køre nogen steder. Med mine udfordringer betyder det, at jeg ikke kan komme udenfor min egen grund, siger Yve Post.
Det er snart et år siden, hun første gang henvendte sig til kommunen for at få sat gang i processen om en ny bil. Både fordi bevillingen på den bil, Yve Post har nu udløber, men også fordi bilen ikke længere passer til det handicap og de behov, Yve Post har.
- Der sker simpelthen ingenting. Og hver gang der så endelig lader til at være gang i noget, stopper det igen. Jeg bruger så mange kræfter på at komme i kontakt med kommunen og være opsøgende i forhold til, hvad jeg selv kan gøre. Men det hjælper ikke, konstaterer Yve Post.
Hun er dybt frustreret over situationen og ikke mindst over udsigten til, at hun om to måneder ikke længere kan komme uden for sit hus og leve det liv, hun i årevis har kæmpet for at blive i stand til at leve.
Livet ændrede sig totalt
Tidligere arbejdede Yve Post hos Stark, hvor hun kørte truck på deres lager. Men i løbet af 2010 og 2011 blev hun først ramt af en hjerneblødning og senere en række blodpropper i hovedet.
Fra et aktivt liv kom Yve Post hjem som noget nær ude af stand til at gøre noget som helst.
Siden har hun stædigt kæmpet sig tilbage til livet og til evnen til at gå og tale. Det med at gå går lige indenfor, hvor Yve Post ved, hvor hun kan holde fast, hvis det er, men udenfor når hun ikke engang ned til sin egen postkasse uden rollatoren.
- Jeg er delvist lammet i venstre side, og det betyder, at der er rigtig mange ting, jeg ikke kan uden hjælp. Derfor har jeg en hjælper og en handicapbil, så jeg kan komme ud i verden og leve mit liv, fortæller Yve Post.
Alt var godt - men
Da Yve Post fik bevilliget sin handicapbil i 2016 boede hun i Skanderborg Kommune. Da hun ville flytte til kæresten i Thorsager, aftalte Skanderborg og Syddjurs at fornyelsen af handicapbilen skulle vente, til Yve var på plads i Syddjurs Kommune.
- Jeg blev simpelthen taget så godt imod. Det hele kørte på skinner. Og efter 14 dage var alt på plads. Min hjælper fik jeg lov til at beholde, og der var sat nødkald op og alt det der, husker Yve Post.
Derfor troede hun også, at fornyelsen af hendes handicapbil ville gå gnidningsfrit. Men sådan blev det ikke.
For nu var kommunen, efter Yve Post opfattelse, helt uforstående overfor aftalen med Skanderborg Kommune.
- Det var som om, at hele ansøgningsproceduren begyndte fra nul. Som om det var min første handicapbil.
- Men jeg har jo allerede en bunke dokumentation fra Skanderborg, politiet, min læge, bilistcentret og alle mulige andre, som dokumenterer mit handicap, og at den bil, jeg har, ikke er svarende til mine udfordringer. Men det lod ikke til at gøre indtryk, fortæller Yve Post.
Krav bragte blodet i kog
Og pludselig er kommunen i tvivl om, hvorvidt Yve Post overhovedet er berettiget til en bil.
- Jeg skal igennem det hele igen. Med gå-test, køretest og hele baljen, konstaterer hun.
Samtidig er kommunen langsommelig i sin behandling af sagen. Selv om Yve Post første gang henvendte sig til kommunen i marts sidste år, er der stadig ikke nogen afklaring på, hvad der skal ske, når den nuværende bevilling udløber til april.
- Jeg rykkede kommunen i maj. Min bostøtte skrev igen i juli. Der lød svaret, at de havde travlt, fortæller Yve Post.
I august kontaktede hun kommunens borgerrådgiver, og så sendte kommunen endnu flere papirer, der skulle udfyldes. Blandt andet et skema, der gjorde hende aldeles rasende.
- For at finde ud af, hvor meget jeg kører, krævede sagsbehandleren, at jeg skrev ned hver gang jeg kørte i bilen. Hvor lang turen var, hvor jeg kørte hen, og hvorfor. Jeg var simpelthen ved at falde ned ad stolen.
- Det rager ikke kommunen, hvor jeg kører hen og med hvilket formål. Det er jo nærmest overvågning, og det er da i hvert fald krænkelse af mit privatliv. Det er så langt over stregen, konstaterer Yve Post.
- Det er da fint, at de vil se udviklingen på triptælleren, men så stopper vi også der.
Først efter at have talt med en chef, blev hun fritaget for at gå i detaljer med sin brug af bilen.
Stiller spørgsmålstegn igen
Sideløbende med en meget nølende sagsbehandling, oplever Yve Post at hun bliver mistænkeliggjort.
- Der bliver hele tiden stillet spørgsmålstegn ved de ting, jeg siger. Jeg får den mistanke, at de gerne helt vil undlade at give mig en ny bil, siger hun.
Men en ny bil er nødvendig, gentager Yve Post, for den nuværende er ikke stor nok til at kunne rumme de hjælpemidler, hun har brug for, når hun skal ud af sit hus.
- Jeg spiller dart på højt niveau. Det elsker jeg, og de mennesker, jeg møder og er sammen med imens, betyder rigtig meget for mig, fortæller Yve Post, og beskriver så, hvad det kræver at komme til dart og hjem igen.
Når hun har fået jakken på, skal hun ved hjælp af sin rollator hente kørestolen i garagen. Den skal så skilles ad i flere end ti dele, fordi den eller ikke kan komme ind i bilen. Med en lam venstre arm og en rollator, er det noget af en opgave, fortæller Yve Post.
- Jeg er flere gange faldet, imens jeg skiller kørestolen ad. Det er også sket, at et af hjulene er trillet fra mig.
- Når kørestolen er skilt ad, skal den så løftes op i bagagerummet. Også det er en udfordring med en rollator og en delvist lam venstre side, for åbningen til bagagerummet er nærmest i hoftehøjde. Så skal sæderne lægges ned, for at kørestolen kan komme helt ind, fortæller Yve Post.
Proceduren tage godt 20 minutter på en god dag, men når hun er fremme ved sin darttræning, skal hele proceduren gentages i modsatte rækkefølge og efter træning skal kørestolen igen skilles ad, bakses ind i bilen og så videre.
Enormt frustrerende
For Yve Post har hele processen været enormt frustrerende.
- Jeg har brugt helt enormt lang tid på at sætte mig ind i de regler, der gælder og den lovgivning, der er. Jeg har lang tid på at finde ud af, hvilke rettigheder jeg har.
- Jeg har været meget opsøgende i forhold til hvilke oplysninger, kommunen har brug for, og i forhold til, hvad jeg selv kunne gøre. Og alligevel sker der ikke noget, konstaterer Yve Post.
Hun havde forventet en relativt problemfri fornyelse af sin bil. Ved at benytte hurtighedsprincippet i sagsbehandlingen kunne kommunen, ifølge Yve Post, have bedt hende skrive under på en tro og love-erklæring om, at hendes forhold stadig er gældende og så have bevilliget hende en ny bil.
- Med alt det jeg ved og har gjort uden at der er sket noget, kan jeg ikke lade være med at tænke på andre handicappede, der sidder derude og måske ikke har de ressourcer, jeg har.
- Jeg frygter, at der sidder andre, der er lige så afhængige af deres handicapbil, som jeg er, der sidder i en situation, hvor de ikke kan komme nogen steder, fordi deres bevillinger er udløbet, siger Yve Post.
Situationen bliver snart kritisk
Hendes situation er ved alvorlig og kan snart blive kritisk. For det tager tid at købe en ny bil og derefter få den specialbygget til at Yve Post rent faktisk kan køre den forsvarligt med sin delvise lammelse.
Og hun kan ikke køre videre i den hun har, når bevillingen udløber.
- Det er så frustrerende, at jeg skal bruge så meget energi, jeg nærmest ikke har på noget, der burde være lige ud ad landevejen, siger Yve Post.
Kommunen beklager usikkerheden
Leder af Visitationen til Sundhed og Omsorg i Syddjurs, Nina Særkjær Olsen, beklager, at Yve Post oplever sagsbehandlingen som træg.
Og hun erkender, at det kan og skal gøres bedre.
- Sagsbehandlingstiden har været for lang, og det er bestemt ikke tilfredsstillende. Det vil vi gerne beklage, siger Nina Særkjær Olsen.
Hun vil dog gerne præcisere, at hverken Yve Post eller andre med handicapbil skal frygte, at bevillingen udløber.
- Når en borger bevilges støtte til køb af handicapbil, udsteder Syddjurs Kommune ikke en bevilling til brug af bilen. Dermed er der heller ikke en bevilling, der kan udløbe. Det der bevilges, er et lån til støtte til køb af bil, forklarer Nina Særkjær Olsen.
En del af misforståelse kan i følge hende muligvis skyldes, at det efter en årrække kan genansøge om støtte til at købe en ny bil.
Nina Særkjær OlsenVi tager nu kontakt til borgeren, så vi sammen kan finde ud af, hvad der er sket. Vi vil også forsøge at komme til bunds i, om der er opstået misforståelser. Vi ønsker at hjælpe hende godt videre
Efter ny lovgivningen kan der tidligst gives støtte til køb af en ny bil efter 8 år, medmindre der er tale om en helt særlig situation.
- Når en borger søger støtte til køb af ny handicapbil, måske fordi vedkommendes funktionsniveau eller behov er ændret, så skal ansøgningen sagsbehandles. I vurderingen er vi forpligtet til, ifølge loven at kigge på borgerens aktuelle funktionsniveau, sociale forhold og kørselsbehov.
Det gælder også, selvom det ikke er første gang, borgeren får støtte til køb af en handicapbil. Det er vigtigt, at vi kun indhenter den mængde dokumentation, der er nødvendig for at kunne lave vurderingen. Derfor vil vi nu være ekstra opmærksomme på hvilke forskellige måder, man kan undersøge et kørselsbehov på, forklarer Nina Særkjær Olsen.
Hun erkender, at forløbet har givet anledning til frustration og usikkerhed hos Yve Post.
- Vi tager nu kontakt til borgeren, så vi sammen kan finde ud af, hvad der er sket. Vi vil også forsøge at komme til bunds i, om der er opstået misforståelser. Vi ønsker at hjælpe hende godt videre, lover Nina Særkjær Olsen.