Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger SyddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Torben Eiffert Bach i indkørslen til huset i Hornslet, som lige nu er omringet af et omfattende gravearbejde. Foto: Asbjørn With

- Vi har forsøgt at gøre alting rigtigt

Når man skal købe hus, er der rigtig mange ting at forholde sig til.

Ud over pris og beliggenhed, som nok er det første og mest åbenlyse, er der også husets stand, de elektriske installationer, tilstandsrapport, energimærkning, renoveringsbehov og mængden af arbejde og knofedt, der skal til, før et hus er den drøm, man som huskøber drømmer om.

Derfor er det som regel også en lidt bekostelig affære at købe et hus, fordi de fleste huskøbere gerne vil sikre sig mod uforudsete problemer og udgifter.

Det gælder også for Inger og Torben Eiffert Bach, der i 2017 købte hus på Tendrup Hovvej i Hornslet og flyttede ind med deres dengang to små børn.

- Vi har forsøgt at gøre alting rigtigt, siger Torben Eiffert Bach til SyddjursLIV, mens han kigger ud i sin have og indkørsel, der mest minder om de indledende stadier af en grusgrav.

Problemet er kloakken. En ofte undervurderet del af et huskøb.

Med en køberadvokat og en ejerskifteforsikring havde familien forsøgt at gardere sig, men i den vådeste januar nogensinde gik det galt.

Syddjurs Spildevand havde fyldt beton i en kloakbrønd, og så væltede vandet ind i familiens ombyggede garage. Skaderne og omlægning af kloakken kan løbe op i en kvart million kroner - og dem skal familien umiddelbart selv betale.

Det finder de dybt frustrerende, for de har ikke haft en chance for at kende til problemet, som skulle have været løst for næsten 25 år siden i 1999.

Syddjurs Spildevand har også hovedrollen i dagens anden historie. De har nemlig udgravet et regnvandsbassin i Kolind, som siden efteråret har stået uberørt hen.

Det skaber bekymring hos en lokal beboer, som ofte ser børn lege i vandkanten, og mener man burde hegne udgravningen det ind. Der er ikke noget hegn på vej - men dog andre gode nyheder.

Tak, fordi du læser med.

Billede af Asbjørn With
Billede af skribentens underskrift Asbjørn With Journalist
En morgen i januar opdagede Torben Eiffert Bach, at der var gået noget galt, da han via en app ville se til sine papegøjer. Foto: Asbjørn With

At en kloak i Hornslet blev fyldt med beton, betyder nu sekscifrede udgifter for Inger og Torben: - Vi har forsøgt at gøre alt rigtigt

Inden Inger og torben Eiffert Bach i 2017 skrev under på slutsedlen og dermed blev ejere af deres gule murstensvilla i Jornslet, havde de gjort alt, hvad de kunne for at sikre sig mod ubehagelige overraskelser.

Årene gik uden problemer, men så en dag i den vådeste januar nogensinde begyndte vandet at vælte op fra klokken og ind i familiens ombyggede garage.

Syddjurs Spildevand havde fyldt en gammel kloakbrønd med beton, men den var Inger og Torbens hus stadig koblet på. Nu er de tvunget til at betale for en dyt og besværlig omlægning af garagen og for istandsættelsen af garagen. Samlet pris næsten 250.000.

Tilbage står en frustreret familie, som ikke har haft en chance for at vide, at der under deres havefliser var et problem, der skulle have været løst i 1999.

Som huskøber kan man gøre meget for at sikre sig mod uventede problemer. Men det er meget svært at gardere sig mod noget, som skulle have været afsluttet næsten 20 år før man køber sit hus. Alligevel er det nu den situation, Inger og Torben i Hornslet ser ind i, for da Syddjurs Spildevand for nyligt plomberede en kloak med beton, resulterede det i store vandskader, som parret nu selv skal betale for.

2022 var næsten lige blevet til 2023. Det var en tilsyneladende helt almindelig dag hjemme hos Inger og Torben Eiffert Bach i Hornslet.

Torben var ved at gøre sig klar til at tage på arbejde.

Han er, med egne ord, lidt nørdet med papegøjer, og derfor tjekkede han også den morgen sin app, inden han tog afsted, for at sikre sig, at jako'erne havde det godt.

- Jeg har to brunhalede, grå jako'er, som bor i den ene ende af vores ombyggede garage, fortæller Torben Eiffert Bach.

Efter oversvømmelsen i deres tidligere hjem, frister papegøjerne Paulie og Donya nu en tilværelse i en noget mindre bolig inden i stuen. Foto: Asbjørn With

Han har selv kontor i den ombyggede garage på den anden side af et speciallavet glas, som adskiller papegøjernes til tider højlydte udbrud fra hans hjemmekontor, samtidig med at der er frit udsyn mellem papegøjerne og Torben Eiffert Bach.

- I app'en kan jeg se video fra deres bur, og så kan jeg se om temperatur, luftfugtighed og den slags er, som det skal være, forklarer Torben Eiffert Bach.

Denne morgen var luftfugtigheden en lille smule forhøjet, og Torben kunne se, at der løb lidt vand på gulvet inde hos de to papegøjer, men han tog afsted.

Papegøjernes habitat i den ene ende af garagen er udstyret med kamera og måleudstyr, så Torben via en app kan følge med i livets gang hos sine brunhalede grå jako'er. Foto: Asbjørn With

- Da jeg kom på arbejde en halv time senere, var der slet ingen forbindelse til appen. Hverken til kameraet eller til måleinstrumenterne, fortæller Torben Eiffert Bach, som måtte lade arbejdet ligge og tage direkte tilbage til Hornslet igen.

Ville gerne gøre alting rigtigt

Da Inger og Torben Eiffert Bach i 2017 besluttede sig for at købe det gule murstenshus på den stille og rolige villavej i Hornslet, gjorde de alt det, man som huskøber skal.

- Da vi købte huset i 2017, ville vi gerne være grundige og gøre alting rigtigt. Vi havde en køberadvokat på, og vi fandt selv ud af, at der på et tidspunkt skulle separat-kloakeres. Vi tegnede en husforsikring, så vi ikke ville blive overraskede over noget, og så flyttede vi ind, fortæller Torben Eiffert Bach.

Torben og Inger Eiffert Bach sammen med David på 13 år og Selma på 10 år og papegøjerne Paulie og Donya som lige nu må dele stue. Privatfoto 

Årene gik. Der blev etableret hjemmekontor i den ombyggede garage, og papegøjerne fik et paradisisk habitat med udsigt til Torben, når han arbejder hjemme og med adgang til en stor voliere i forbindelse med garagen.

Der er ikke meget tilbage af papegøjernes lækre voliere efter oversvømmelsen og den efterfølgende oprydning og nedbrydning af ødelagte materialer. Foto: Asbjørn With

Alt var godt, indtil den januardag i 2023 hvor Torben Eiffert Bach ikke længere kunne få kontakt til sine papegøjer i sin app.

-  Da jeg kom hjem, fandt jeg næsten 30 centimeter vand i garagen. At jeg har den app, kan have reddet papegøjernes liv, for deres mad stod på gulvet, og de kan ikke svømme. Så hvis de var landet for at spise, kunne de meget nemt være druknet, fortæller Torben Eiffert Bach.

Forsikringen dækker ikke

Det hele var ødelagt i den ombyggede garage. Torben Eiffert Bach ringede til skadeservice, som kom og stillede en affugter op.

- De havde meget travlt, men de sagde, at vi skulle få vandet ud og rive alt inventar ud, fortæller Torben Eiffert Bach.

Sammen med sin hustru, Inger, skovlede han så ellers vand ud af garagen med spande hele weekenden, indtil de kunne komme til at fjerne gulvet.

Alt skulle væk. Også gulvet. Foto: Asbjørn With

Parret kontaktede også deres forsikringsselskab, men de kunne konstatere, at den ombyggede garage ikke var omfattet af husforsikringen, da den i forsikringsmæssig forstand ikke er registreret som hus.

- De ville ikke engang betale for skadeservice, husker Torben Eiffert Bach.

Så var gode råd dyre for Inger og Torben Eiffert Bach. Ejerskifteforsikringen udløb måneden før, vandet invaderede papegøjernes hjem og Torben Eiffert Bachs hjemmekontor, husforsikringen dækkede ikke, og ingen kunne rigtig finde ud af, hvad der er sket.

- Vi stod i en meget vanskelig situation. Der var store skader på vores udhus, og der var store problemer med vand på vores grund. Vi kunne ikke vælge at gøre ingenting, så vi måtte hyre et kloakfirma til at hjælpe os med at finde ud af, hvad der foregik, fortæller Torben Eiffert Bach.

Kort tid efter lignede Inger og Torben Eiffert Bach hyggelige, gamle villahave forarbejdet til en grusgrav.

Kloakken skal nu omlægges, så den ikke længere ledes ud i den stoppede kloakledning, men i stedet løber ned gennem indkørslen og ud i skelbrønden, sådan som det skulle have været gjort for snart 25 år siden. Foto: Asbjørn With

Der var fjernet belægningssten utallige steder, og en lille gravemaskine åbnede den ene del af haven efter den anden.

Mens kloakfolkene arbejdede ude i haven, forsøgte Inger og Torben Eiffert Bach at finde ud af, hvad der var sket.

Skulle have været løst i 1999

- Vi finder ud af, at Syddjurs Spildevand uden varsel har fyldt en brønd ude ved vejen op med beton, fortæller Torben Eiffert Bach.

Ved at søge om aktindsigt fandt Torben Eiffert Bach ud af, at den tidligere Rosenholm Kommune i 1999 pålagde den daværende ejer af huset at lægge fælleskloakledningen om.

Den fællesledning, Syddjurs Spildevand har fyldt med beton, løber fra Inger og Torbens hus bagved campingvognen i baggrunden og ned langs naboens grund til kloakken ved Tendrup Hovvej. Foto: Asbjørn With

Den daværende ejer klagede over det pålæg. Kommunen svarede, at sådan skulle det være og fastholdt sit pålæg, og så er der tilsyneladende ikke sket mere.

Ingen hørte mere til sagen om omlægningen af fællesledningen på villavejen i Hornslet. Ikke før Syddjurs Spildevand i januar 2023, næsten 25 år senere og uden varsel, plomberede brønden til dén fællesledning med beton.

- Huset har i mellemtiden været på tvangsauktion, og det er slet ikke sikkert, at dem, vi købte huset af, vidste noget som helst. Vi har ikke haft en chance for at vide, at der lå sådan et påbud, da vi købte huset.

- Alligevel lader det til, at det nu er os, der står med udgiften, konstaterer Torben Eiffert Bach.

Inde fra køkkenet kan Inger og Torben Eiffert Bach lige nu se ud på en forhave, der mildest talt ser forfærdelig ud.

Adgange til Inger og Torbens hus går lige nu gennem naboens have og over nogle arbejdsplader ind i haven. Foto: Asbjørn With

- Kloakfirmaet har gravet i flere uger nu for at finde ud af, hvordan kloakken løber under huset og få det hele koblet om, så der ikke bliver flere oversvømmelser i fremtiden, siger Torben Eiffert Bach.

Mange små fejl komplicerer sagen

Samlet ser parret ind i udgift på omkring en kvart million, inden kloakkerne er bragt i orden og Torbens hjemmekontor og papegøjernes hus og bur er genetableret.

- Det er dybt, dybt frustrerende. Der er så mange små fejl, der er lavet i den her sag, og hvis skyld er det, at vi står her nu?

- Kloakken skulle have været ordnet helt tilbage i 1999. Kommunen burde have fulgt op på, at det skete. Ellers skulle der have været en klar påtegning, da huset blev solgt til os, men det har været på tvang i mellemtiden, og derfor står det der nok ikke.

Torben Eiffert Bach er frustreret over, at han nu står med konsekvenserne af et problem, der skulle have været løst i 1999. Foto: Asbjørn With

- Så burde Syddjurs Spildevand have undersøgt, om tingene var, som de skulle være, inden de fyldte beton i brønden. Men ingen vil tilsyneladende påtage sig ansvaret, og så lander aben hos os, konstaterer Torben Eiffert Bach.

En virkelig træls situation

Bjørn Drøgemüller er ingeniør ved Syddjurs Spildevand, og han forstår til fulde den virkelig trælse situation, Ingen og Torben Eiffert Bach er havnet i.

Han fortæller, at Rosenholm Kommune i 1999 separat-kloakerede de huse, der ligger umiddelbart ud til Tendrup Hovvej, hvor Ingen og Torbens hus ligger. Og at Rosenholm Kommune samtidig gjorde klar til, at resten af husene i området kunne følge efter senere.

Et af de huse, der fik besked på at lægge deres kloak om, var det, Inger og Torben nu bor i.

- De tidligere ejere klagede. De ville gerne fastholde det eksisterende kloakering, men det fik de afslag på af kommunen, fortæller Bjørn Drøgemüller.

Et bud kunne være, at de tidligere ejere ikke ønskede udgiften til at flytte kloakken ned gennem deres indkørsel og ned til den nye skelbrønd, men uanset motivet skete det ikke.

Det er den enkelte grundejers ansvar at kende til kloakkerne på sin egen grund

Bjørn Drøgemüller, ingeniør ved Syddjurs Spildevand

Det har fået konsekvenser nu, næsten 25 år senere.

- Da jeg skal til at projektere næste runde af separat-kloakering i området er en del af opgaven at sløjfe de tidligere fællesledninger, der ikke længere er brug for, fordi de sidste bliver koblet af. Derfor er det nødvendigt at fylde den eksisterende fællesledning med beton for at undgå rotter og kollaps af ledninger.

- Ud fra de oplysninger, Syddjurs Spildevand ligger inde med, forventes det at ejendommen er koblet på skelbrøndene, der blev etableret i 1999. Entreprenøren fik derfor til opgave at fylde eksisterende fællesledning, da den efter separeringsprojektet ikke længere var i brug, fortæller Bjørn Drøgemüller.

Der er altså beton i hele ledningen, og oversvømmelserne hos Inger og Torben Eiffert Bach skyldes, at de stadig var koblet på den ledning, Bjørn Drøgemüller lige havde fyldt med beton.

Kunne du ikke have undersøgt, om der var nogen, der stadig var koblet på ledningen, inden du fyldte den med beton. Eventuelt med en videoinspektion?

- Jo, men ud fra de oplysninger Syddjurs Spildevand ligger inde med, forventes det jo, at ejendommen er koblet på de skelbrønde der er etableret til matriklen i 1999. Det er den enkelte grundejers ansvar at kende til kloakkerne på sin egen grund, og blive koblet op på matriklens skelbrønde.

Burde der ikke ligge en attest fra en kloakmester, hvis Inger og Torbens hus var blevet separat-kloakeret?

- Helt sikkert. Syddjurs Kommune har stort fokus på, at der indsendes de nødvendige kloakmestererklæringer. Men i gamle dage, altså i 1999, var der rigtig mange attester, der ikke blev lavet.

- Mange gange ved vi ikke, hvordan folks kloakker løber, fordi det ikke er lavet. Det er heller ikke vores opgave og heller ikke kommunens. Det er den enkelte grundejers ansvar at kende til kloakkerne på sin egen grund, siger Bjørn Drøgemüller.

Erik Steffensen undrer sig over, hvorfor man ikke laver et hegn rundt om den udgravningen ved nybyggerkvarteret i Kolind, så små børn ikke kan falde i. Foto: Maria Neergaard Lorentsen

Kommer der en ny sø i Kolind? Eller hvad skal der ske med hullet ved Søndermarken, spørger Erik Steffensen

Et stort og potentielt farligt hul er dukket op i Kolind. Mellem nybyggerkvarteret Enggårdsbakken og det gamle Søndermarken blev der i efteråret udgravet et bassin til regnvand, men som siden har stået uberørt hen.

Det bekymrer den lokale beboer Erik Steffensen, som ofte ser børn lege i vandkanten. For er hullet ikke både dybt og mudret? Burde man ikke hegne det ind?

Men skulle uheldet være ude, er bassinnet lavet, så man kan komme op igen - og så er der i øvrigt beplantning på vej, oplyser Syddjurs Spildevand.

En ny udgravning i Kolind gør det farligt for børn at lege frit, mener en beboer. Men der er beplantning på vej, oplyser Syddjurs Spildevand.

Børn kender ikke altid grænserne for, hvornår leg bliver farligt. De leger i vandkanten af mudrede, bundløse huller, uden frygt for, hvad der kan ske, hvis de falder i.

Derfor er Erik Steffensen fra Kolind bekymret over det bassin, der er gravet mellem Søndermarken og de nye huse på Enggårdsbakken.

- Jeg ser ofte børn, der løber rundt hernede i vandkanten. Det er altså dybt og mudret og sommetider, står vandet endnu højere. Det er dødsensfarligt, hvis de falder i, siger Erik Steffensen, der selv har boet i området siden 1986.

- Jeg synes, det er uforsvarligt. Jeg troede, man ville lave siv omkring eller i det mindste sætte et hegn op. Men nu har det været sådan her længe, og jeg ved simpelthen ikke, hvad der er meningen med den her udgravning eller hvad man vil gøre ved det.

Her er det, det hele handler om - hullet i Kolind. Foto: Maria Neergaard Lorentsen.

Beplantning er på vej

- Undskyld, jeg afbryder, men ved i, om der kommer en sø her? Spørger den forbipasserende beboer fra området, der slår sig til samtalen.

Han bor selv på Vagtelvej og går dagligt ture om søen, der ligger ved Mårup Å nede bag det gamle maskincenter, hvor der er siv omkring og som bruges som rekreativt område.

- Det kunne være fantastisk med endnu en sø, siger han.

Når først beplantningen vokser op, vil den nye udgravning i højere grad ligne denne sø, som ligger i den anden ende af byen.

Om det kan kaldes en sø, er måske en vurderingssag, men der er gode nyheder til beboerne. For udgravningen er kommet for at blive, og derfor er der også beplantning på vej.

"Hullet" er et regnvandsbassin og formålet er at forsinke og rense regnvandet inden det ledes videre, oplyser Ole Bjarke Nielsen, pressechef for Syddjurs Kommune, med henvisning til Syddjurs Spildevand.

Syddjurs Spildevand er blevet pålagt at lave et regnvandsbassin i forbindelse med den nærliggende byggemodning og regnvandsbassinet er derfor udgravet i efteråret 2022.

- Når vejret tillader det, skal der sås græs. Læhegnet er etableret. Over tid vil der af sig selv komme beplantning så som siv, der hvor dybden er mindre end 0,80 m, fortæller Ole Bjarke Nielsen.

Det er ligeledes Syddjurs Spildevand, der har ansvaret for vedligeholdelse af området.

Ingen yderligere indhegning

Men der bliver ikke yderligere indhegning af området, sådan som Erik Steffensen håbede på.

- Der er ingen planer om at hegne regnvandsbassinet ind. Bassinet er designet med en meget svag hældning, så det altid er muligt at gå op, hvis dyr eller mennesker falder i regnvandsbassinet, oplyser Ole Bjarke Nielsen.

Erik Steffensen har boet i Søndermarken siden 1986. Foto: Maria Neergaard Lorentsen

Erik Steffensen glæder sig over, at beplantningen er på vej, men mener stadig, man burde have lavet flere foranstaltninger, indtil vejret vil lade beplantningen vokse op.

- Vi må håbe, at der ikke er nogen der falder i - for måske kan sivet gøre det endnu sjovere for børnene at lege i kanten. Jeg kan sagtens huske, hvordan jeg selv legede som knægt. Jeg tænkte slet ikke over konsekvenserne, fortæller Erik Steffensen.

Hestene ved Mols Bjerge spiser ikke gyvel af nød, men af lyst, viser ny forskning. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Et presset familieområde, træfældning i Kaløskovene og gode nyheder for biodiversiteten

Her får du ugens nyhedsoverblik fra Syddjurs.

ㅤㅤㅤㅤㅤ

Familieafdelingen er så presset, at medarbejdere ikke kan overholde loven

Foto: Asbjørn With

Der har i årevis været problemer på familieområdet i Syddjurs Kommune, som vi her på SyddjursLIV har undersøgt og beskrevet ad flere omgange.

Da Claus Friis Lange i begyndelsen af sidste år blev ansat som den tredje familiechef på tre år, var det i en enormt presset afdeling med sygemeldinger på stribe. Men det så ud til at vende, da der blev skabt struktur og medarbejderne vendte tilbage på arbejde, der var dialogmøde, politisk opmærksomhed, og  forældrene var positive og håbefulde. Efter bare et halvt år på posten, måtte familiechefen dog sige farvel og tak på baggrund af en fyring.

Det tyder ikke på, at arbejdsmiljøet sidenhen er blevet meget bedre. For nu har medarbejderne på familieområdet så travlt, at tidsfristerne ikke kan overholdes, mens nødvendige undersøgelser og opfølgninger ikke finder sted. 

Det viser en tilsynsrapport fra Arbejdstilsynet, som TV2 Østjylland har fået indsigt i.

I specialrådgiverteamet har man overskredet tidsfristen i 17-18 af 25 aktive børnefaglige undersøgelser, og i nogle tilfælde bliver børn anbragt udenfor hjemmet, selvom man ikke har nået at lave en lovpligtig børnefaglig undersøgelse i sagen. Det fortæller de ansatte i undersøgelsen. 

Det er ifølge Caroline Adolphsen, ekspert i socialret og lektor på Juridisk Institut på Aarhus Universitet, alvorlige brud på lovgivningen.

- Vi ser med stor alvor på den rapport og de konklusioner, der er i den. Vi er i et tæt samarbejde med medarbejdere, ledelse og politikere om de forhold, der er i den, siger konstitueret familiechef Mette Schou Thomsen til TV2 Østjylland.

Afføring fra Mols vilde dyr hjælper biodiversiteten - blandt andet ved at spise gyvel

Afføring fra dyrene i Mols Bjerge er en vigtig fødekilde for en meget divers insekt-fauna, skriver Videnskab.dk. Foto: Asbjørn With

Måske har du også vandret rundt i Mols Bjerge og først da det var for sent opdaget, at du har trådt i en kokasse? Så står man der og prøver med nogle blade eller dyrebare dråber fra vanddunken at få det af, før du sætter dine beskidte støvler ind i bilen. Øv, hvor irriterende.

Men måske skulle man i stedet kigge på lorten og simpelthen være taknemmelig. For et nyt videnskabeligt studie viser, at afføring er blevet altafgørende føde for en meget divers insekt-fauna, skriver Videnskab.dk.

Forskerne har hentet 10 kokasse-prøver og 10 hestepære-prøver fra Molslaboratoriet hver måned i 2020, hvorigennem de kunne følge dyrenes diæt. Og udover at vise at især hestene spiser en meget alsidig kost - urter, græs, buske og træer - hele året rundt, belyser resultaterne også en anden debat.

Det hyppige diskussion af rewilding-projektet går på, om hestene får nok at spise, og modstandere af projektet mener, at hestene kun spiser gyvel, fordi der ikke er andet. Men det tyder ikke på, at dyrene spiser det af nød, for studiet afslører, at både kvæg og heste spiser gyvel hele året - ligeledes om sommeren, hvor der er meget andet at vælge imellem. Det er altså blevet en del af deres naturlige diætsammensætning.

Desuden har man været bekymrede for, om gyvel kan være giftigt for dyrene. Men forskerne følger dyrenes tilstand, og der har ikke været tegn på forgiftning. For så længe det er i små mængder og som en del af en varieret kost, er det ikke farligt.

Der fældes træer i Kaløskovene for at lave urørt skov

Kaløskovene skal være urørt skov. Og det forbereder man ved at. .. Fælde en masse træer?

Det lyder måske modsatrettet, men ifølge Naturstyrelsen giver det mening.

Man vil nemlig rydde ud i skovens sitka-træer, en træsort som oprindeligt ikke fandtes i de danske skove, så der kan skabes mere variation i skovene. En proces der ellers ville have taget 50 år af sig selv. 

I alt vil man fælde et område på størrelse med 35 fodboldbaner, hvilket vil give en del store, lyse områder, som indbyder til mere dyrediversitet. 

Noget af træet ville blive solgt som tømmer til savværk og andet vil man lade ligge til de dyr, der spiser det, skriver TV2 Østjylland.

Har du en god idé til, hvor kommunen kan spare?

Gode spareforslag er velkomne. Foto: Asbjørn With

De seneste år har der været besparelser i det kommunale budget. Sådan har det været i det meste af Danmark, og skal man tro prognosen, er der flere besparelser i sigte - også i Syddjurs. For med et stigende antal småbørn, ældre og ikke mindst inflation, bliver det kun dyrere at drive en kommune.

I Syddjurs vil man gerne hylde demokratiet ved at åbne op for processen. I stedet for at træffe beslutningerne bag lukkede døre i byrådssalen, vil man nemlig gerne høre, hvad borgerne mener. Derfor inviterer kommunen til borgermøde mandag 6. marts 2023 i Kolind kl. 17.00 - 19.35, hvor man kan blive klogere på kommunens økonomi og komme med forslag til, hvor der kan spares.

- Vi ser frem mod en rigtig vanskelig budgetlægning for 2024, og det gælder om at være forberedt bedst muligt. Derfor har vi i byrådet besluttet at afholde en åben proces her i foråret, hvor både medarbejdere og borgere kan aflevere deres forslag til, hvordan vi kan reducere vores udgifter på en måde, hvor vores mest sårbare borgere påvirkes mindst muligt, siger borgmester Michael Stegger (S) i denne pressemeddelelse.

Til borgermødet vil der være workshops indenfor dagtilbud og skoler, sundhed og ældre, social- og familie, natur, teknik og miljø, kultur, fritid og foreninger samt administration, erhverv og beskæftigelse.

Er du interesseret, skal du tilmelde dig på https://www.syddjurs.dk/omstilling inden 27. februar.