Optimistisk udvalgsformand trods ny kritik af familierådgivningens sagsbehandling: - Vi er et bedre sted, end vi nogensinde har været før
Ny kritik er på det seneste regnet ned over sagsbehandlingen i Familierådgivningscentret, hvor 35 rådgivere arbejder med godt 1.200 sager om udsatte børn, unge og deres familier.
SyddjursLIV har flere gange beskrevet problemerne, men her mange måneder senere tyder tal fra blandt andre Arbejdstilsynet og Ankestyrelsen på, at problemerne langt fra er overstået.
Kritikken er berigtiget erkender båder ledere og politikere, men de understreger også alle sammen, at det ikke er en overraskelse, at situationen er, som den er.
For hele Familierådgivningscentret er i gang med en omfattende og gennemgribende proces, som forhåbentlig én gang for alle kan rette op på problemerne og sikre borgerne korrekt sagsbehandling til tiden.
Der er ingen tvivl om, at der endnu ikke er styr på sagsbehandlingen i Familierådgivningscentret. Slet ikke.
Med nye tal fra Børnesagsbarometret og med hård kritik fra både Arbejdstilsynet og Ankestyrelsen, som TV2 Østjylland har fået indsigt i, står problemerne igen malet sot på hvidt.
- Børnesagsbarometret viser en lang række fejl og mangler i sagsbehandlingen, konstaterer Jesper Yde Knudsen (EL), der er medlem af familie-, børne- og læringsudvalget.
- Det mest deprimerende er, at sådan har det været længe. Jeg har været med i godt ni år nu, og så længe kan jeg huske, at de tal, vi ser nu, har været stort set de samme.
- Så forsikrer forvaltningen, at der er ting i gang, og at de arbejder med problemerne. Desværre har der ikke været de forbedringer endnu, som vi hele tiden håber på, siger Jesper Yde Knudsen.
Børnesagsbarometret - KORT
Ankestyrelsen foretager hvert år stikprøver for at vise, i hvilken udstrækning kommunerne overholder centrale krav i serviceloven, når de behandler sager om udsatte børn og unge.
Undersøgelsen kaldes Børnesagsbarometret og gennemføres en gang om året. Undersøgelsen handler om sager, hvor kommunerne har truffet afgørelse om foranstaltning efter servicelovens § 52. Fokus er på kommunernes sagsbehandling inden for fire områder, det svarer til Social- og Ældreministeriets pejlemærker for god kvalitet i sagsbehandlingen:
- Faglig udredning
- Inddragelse
- Valg af relevant indsats
- Opfølgning
Derudover handler årets undersøgelse også om kommunernes håndtering af underretninger.
Børnesagsbarometret er bestilt af forligskredsen bag satspuljeaftalen for 2019-2022. Undersøgelsen er årligt tilbagevendende og omfatter hvert år sager fra en tredjedel af landets kommuner. Det betyder, at alle kommuner indgår i undersøgelsen hvert tredje år.
Børnesagsbarometret 2022, hvor Syddjurs er med i undersøgelsen, er baseret på i alt 697 sager fra 31 kommuner.
Kritikken af Syddjurs kommer på baggrund af tallene i Børnesagsbarometret, som viser store problemer med at få lavet både de lovpligtige børnesamtaler og de afgørende børnefaglige undersøgelser samt problemer med at overholde de tidsfrister, der er i lovgivningen.
Både bistandsadvokat Martin Olsgaard, der har ført flere sager for forældre i Syddjurs, og Caroline Adolphsen, som er ekspert i socialret og lektor på Juridisk Institut på Aarhus Universitet kritiserer i TV2 Østjyllands dækning kommunens fejlbehæftede sagsbehandling i sager om udsatte børn, unge og familier.
Det siger tallene - blandt andet
Ifølge TV2 Østjylland fortæller medarbejderne i Familierådgivningscentret i tilsynsrapporten, at de overskrider en lang række lovpligtige tidsfrister.
De ansatte i specialrådgiverteamet har ud af 25 aktive børnefaglige undersøgelser (§ 50), overskridelser på den lovmæssige frist på 17-18 af dem. Man må kun anbringe børn udenfor hjemmet hvis der er foretaget en børnefaglig undersøgelse, men ved flere anbringelsessager har de ikke lavet denne undersøgelse.
De ansatte i børneteamet har 36 overskridelser på den lovmæssige frist på børnefaglige undersøgelser (§ 50).
De ansatte i børneteamet har 51 overskredne opfølgninger (§ 70).
De ansatte i ungeteamet har ud af 32 aktive børnefaglige undersøgelser 18 overskredne lovmæssige frister. Derudover er der et mørketal, idet nogle børnefaglige undersøgelser ikke er oprettet.
De ansatte i ungeteamet har 52 overskredne opfølgninger (§ 70). De ansatte anslår, at halvdelen er overholdt indenfor den lovmæssige frist, men ikke administrativt behandlet og journaliseret.
De ansatte oplever psykisk vold fra vrede forældre grundet lang ventetid og gentagne fejl på grund af travlhed (fx bliver de råbt af eller kaldt skældsord).
Blandt alle fem medlemmer af familie-, børne-, og læringsudvalget er der frustration over tingenes tilstand. Men ligesom tallene bliver taget meget alvorligt, er der også en klar udmelding fra udvalgsmedlemmer om, at tallene nok er nye for offentligheden, men ikke for udvalget, som følger genrejsningen af Familierådgivningscentret tæt og har gjort det længe.
- Det er ikke gode tal. Vi har en forpligtigelse overfor vores borgere, som skal have tillid til det arbejde, vi laver. Men det er også tydeligt, at det har været en afdeling under meget stort pres, siger Venstres udvalgsmedlem Riber Hog Anthonsen.
-Jeg er rystet over tallene. Men vi må også erkende, at vi er mange kommuner, der har problemer med det her område, så jeg er desværre ikke overrasket. Og vi ved jo også i udvalget, at de her tal ikke er nye. Det bliver det ikke i orden af, men der er tegn på fremskridt, siger Kirstine Kahr Kvorning (K).
Socialdemokraternes Casper Grud Nielsen deler sine udvalgskollegers frustrationer.
- Jeg ser, som mine udvalgskolleger, alvorligt på situationen. Vi skal overholde loven, og vi skal sikre en ordentlig balance der gør, at sagerne bliver løst samtidig med, at vores medarbejdere har ordentlige vilkår.
- Men jeg synes også, at vi i udvalget har taget nogle gode skridt sammen med den nye ledelse af Familierådgivningscentret. Problemerne er blevet kortlagt, og der er sat ting i gang, siger Casper Grud Nielsen.
- Vi er et bedre sted nu
Familie-, børne- og læringsudvalgets formand Kirstine Bille (SF) er helt på linje med resten af udvalget.
- Det er træls, at vi så tit ikke overholder loven. Det er folks retssikkerhed vi taler om og menneskers og familiers liv. Det skal vi selvfølgelig gøre bedre, konstaterer Kirstine Bille og fortsætter:
- Men vi er et bedre sted nu, end vi nogensinde har været før.
At alvorlige lovbrud og konstateringen af at det går bedre nu end tidligere kan siges indenfor det samme åndedrag skyldes, at den måde, det nye udvalg har håndteret problemerne på adskiller sig fra tidligere på mange måder.
Siden er der lagt en plan for, hvor det høje sygefravær blandt rådgiverne skal bringes ned, arbejdsmiljøet for rådgiverne forbedre, kompetencer udvikles og ikke mindst indførelsen af et nyt it-system, som skal ensrette og kvalitetssikre sagsbehandlingen.
DUBU & ICS - KORT
DUBU (Digitalisering - Udsatte Børn og Unge) er en fællesoffentlig it-løsning, der fremmer sammenhæng og kvalitet på området for udsatte børn og unge og børn og unge med funktionsnedsættelse.
Brug af systemet understøtter, at de lovmæssige krav til dokumentation overholdes, og giver overblik over sagsbehandling og dokumentation på området - samtidig med, at det kan forbedre den økonomiske styring. Løsningen bygger på den socialfaglige systematik “Integrated Children’s System” (ICS).
Integrated Children’s System (ICS) er en socialfaglig sagsbehandlingsmetode, der understøtter en systematisk og helhedsorienteret tilgang i arbejdet med børn og unge, der kan have behov for særlig støtte.
DUBU blev lanceret med 43 deltagende kommuner i 2011. I dag er 86 af landets kommuner tilsluttet DUBU.
I stedet for at blive ved med at luge ukrudt i et bed, hvor mængden af ukrudt bare bliver større og større, er familierådgivningscentrets medarbejdere og den nye ledelse, i overført betydning, ved at omlægge hele bedet, lægge ukrudtsdug, ny jord og gøde, så fremtidens resultater bliver bedre og fri for store mængder ukrudt.
Dermed ikke sagt, at rådgivere og ledere i Familierådgivningscentret skal sammenlignes med et bed i haven, men i de seneste halvandet år har ændringerne været til at få øje på.
Tilbage i slutningen af 2021 var der mange udfordringer af tage fat på for den nye leder af Familierådgivningscentret, Mette Thomsen.
Dem fortalte hun om i et åbent og ærligt interview med SyddjursLIV få måneder efter sin ansættelse, hvor hun også gav udtryk for, at det kunne tage op mod to år, før sagsbehandlingen var tilbage på sporet.
Kirstine Bille (SF)Vi har stor respekt for medarbejderne og det kæmpe stykke arbejde, de gør
Hun er siden konstitueret som familiechef, og for første gang længe er der nu fyldt på alle ledelsesstole fra direktør til teamledere.
Nu må resultaterne gerne komme
Det er kombinationen af nye ledere, it-system og omstrukturering af Familierådgivningscentrets arbejdsgange, der får udvalgsformanden til at kalde udgangspunktet for succes bedre end nogensinde før.
- De ledere, vi har fået ansat, er målrettede og ordentlige. Og med dem kommer også nogle andre måder at arbejde på. Bare det at sygefraværet er styrtdykket, siger en hel del, konstaterer Kirstine Bille, og roser Familierådgivningscentret og ledelsen for at se virkeligheden i øjnene, som den er.
Sygefravær og udgifter til vikarer - KORT
SyddjursLIV har fået aktindsigt i antallet af sygedage per medarbejder i Familierådgivningscentret samt i udgifterne til vikarer i 2021 og 2022.
I 2021 havde hver fuldtidsmedarbejder i gennemsnit 25 sygefraværsdage.
I 2022 var det tal faldet til godt 15 sygedage i gennemsnit.
I 2021 var udgiften til vikarer i Familierådgivningscentret 398.895,28 kroner.
I 2022 var udgiften til vikarer faldet til 99.723,82 kroner.
- Det er udgangspunktet for, at det kan blive bedre, siger Kirstine Bille.
Hun finder det også vigtigt, at hun og udvalget tager politisk ansvar for, at situationen er, som den er.
- Og det gør vi. Vi har stor respekt for medarbejderne og det kæmpe stykke arbejde, de gør. Det er ikke meningen, at vi skal ind i en nulfejlskultur, hvor der slet ikke må laves fejl. Men vi skal selvfølgelig arbejde hen mod en situation, hvor der er så fejl, som muligt, siger udvalgsformand Kirstine Bille (SF).
Jesper Yde Knudsen (EL)Jeg har svært ved at tro på, at det bliver bedre, før jeg ser det
Jesper Yde Knudsen (EL) anerkender den store indsats, der bliver gjort. Både af medarbejderne i Familierådgivningscentret og af den nye ledelse, den ny chef og af direktøren.
- Min rolle er at være på borgernes side og være kritisk overfor forvaltningen. Men den nye ledelse arbejder virkelig godt med det her. De er sympatiske og dygtige. Men jeg er splittet. For jeg har svært ved at tro på, at det bliver bedre, før jeg ser det, siger Jesper Yde Knudsen til SyddjursLIV.
Familie-, børne- og læringsudvalget strammer nu kontrollen med Familierådgivningscentret, som hvert kvartal skal fremvise tal for, hvordan arbejdet med at sikre bedre sagsbehandling forløber.
Konstitueret familiechef Mette Thomsen har lovet udvalget en klar forbedring ved årets udgang, så 70 procent af sagerne løses korrekt og til tiden. Målet er, at tallet skal forbedres endnu mere i 2024.