Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger SyddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Foto: Asbjørn With

Er det virkelig stadig SÅ ringe?

For en gangs skyld var der ikke rigtig nogen, der talte om familierådgivningscentret.

Ikke fordi alting nu er i skønneste orden, og alle sager med udsatte børn, unge og familier nu afgøres rigtigt med den rigtige hjælp og støtte, hurtigt og inden for lovens tidsfrister.

For sådan er det ikke. Endnu.

Men fordi der er et seriøst og stort stykke arbejde i gang med at rette op på mange års dårlig og skiftende ledelse, dårligt arbejdsmiljø, højt sygefravær, langsom og fejlbehæftet sagsbehandling og store vikarbudgetter.

Som noget af det første, da SyddjursLIV begyndte at skrive om de vigtigste lokale emner i Syddjurs i efteråret 2021, beskrev og dokumenterede vi problemerne.

Familier fortalte om deres oplevelser, og de beskrev dermed nogle af konsekvenserne af en ganske uholdbar situation.

Familierådgivningens nye myndighedsleder, Mette Thomsen, beskrev, til manges overraskelse, åbent og ærligt de udfordringer, hun så.

Men hun beskrev også en vej til langt bedre og mere troværdig sagsbehandling til de børn, unge og familier, der har brug for fællesskabets, kommunes, hjælp og støtte i en svær livssituation.

En ambition, børne-, familie-, og læringsudvalget troede på og bakkede op.

Nu har der været arbejdsro i familierådgivningscentret i et godt stykke tid. Og intet nyt plejer som regel at være det samme som godt nyt.

Sådan siger ordsproget i hvert fald.

Så hvorfor detonerer der pludselig en bombe, hvor både Arbejdstilsynet og Ankestyrelsen retter en hård kritik mod familierådgivningscentret og kommunen?

Fordi kommunens sagsbehandling dumper i Børnesagsbarometret 2022, hvor Ankestyrelsen via stikprøver tryktester, i hvor stor udstrækning de danske kommuner lever op til serviceloven.

Og fordi Arbejdstilsynet har været på besøg hos familierådgivningscentret i Hornslet, hvor medarbejderne, ifølge TV2 Østjylland, fortæller om alt for store sagspukler og endnu værre - gentagne eksempler på, at lovgivningen ikke bliver overholdt i Syddjurs, fordi medarbejderne er så pressede, at de ikke har tid til at overholde loven.

Men hvorfor kommer den historie lige nu? Og er det virkelig stadig SÅ ringe fat med sagsbehandlingen efter et år med mange ord, planer, omstruktureringer og løfter om forbedringer?

Og hvordan kan udvalgsformand Kirstine Bille (SF) i samme åndedræt ærgre sig over, at loven så tit ikke bliver overholdt på alvorlige områder og mene at "vi er et bedre sted, end vi nogensinde har været før?"

Det undersøger SyddjursLIV i dette nyhedsbrev.

Hvis du ikke har fulgt SyddjursLIVs dækning af problemerne i familierådgivningen, og gerne vil vide mere om forhistorien, kan du begynde her , hvor jeg har samlet vores dækning til dig.

Tak, fordi du læser med.

Billede af Asbjørn With
Billede af skribentens underskrift Asbjørn With Journalist
Udvalgsformand Kirstine Bille (SF) kalder problemerne - alvorlige - men hun mener også, at situationen og udsigten til forbedringer er bedre end nogensinde før. Foto: Asbjørn With

Optimistisk udvalgsformand trods ny kritik af familierådgivningens sagsbehandling: - Vi er et bedre sted, end vi nogensinde har været før

Ny kritik er på det seneste regnet ned over sagsbehandlingen i Familierådgivningscentret, hvor 35 rådgivere arbejder med godt 1.200 sager om udsatte børn, unge og deres familier.

SyddjursLIV har flere gange beskrevet problemerne, men her mange måneder senere tyder tal fra blandt andre Arbejdstilsynet og Ankestyrelsen på, at problemerne langt fra er overstået.

Kritikken er berigtiget erkender båder ledere og politikere, men de understreger også alle sammen, at det ikke er en overraskelse, at situationen er, som den er.

For hele Familierådgivningscentret er i gang med en omfattende og gennemgribende proces, som forhåbentlig én gang for alle kan rette op på problemerne og sikre borgerne korrekt sagsbehandling til tiden.

Midt i det lange seje træk med at genrejse tilliden til sagsbehandlingen i familierådgivningscentret detonerede en mindre bombe, som for et øjeblik afsporede optimismen. I hvert fald, hvis man ser på det udefra. - Det er træls, at vi så tit ikke overholder loven, siger udvalgsformand Kirstine Bille, som dog mener, at prognosen for en bedre sagsbehandlingen for udsatte børn, unge og familier i fremtiden aldrig har været bedre.

Der er ingen tvivl om, at der endnu ikke er styr på sagsbehandlingen i Familierådgivningscentret. Slet ikke.

Med nye tal fra Børnesagsbarometret og med hård kritik fra både Arbejdstilsynet og Ankestyrelsen, som TV2 Østjylland har fået indsigt i, står problemerne igen malet sot på hvidt.

- Børnesagsbarometret viser en lang række fejl og mangler i sagsbehandlingen, konstaterer Jesper Yde Knudsen (EL), der er medlem af familie-, børne- og læringsudvalget.

Jesper Yde Knudsen (EL) vil gerne snart se, at de mange fine ord bliver vekslet til bedre sagsbehandling. Foto: Asbjørn With

- Det mest deprimerende er, at sådan har det været længe. Jeg har været med i godt ni år nu, og så længe kan jeg huske, at de tal, vi ser nu, har været stort set de samme.

- Så forsikrer forvaltningen, at der er ting i gang, og at de arbejder med problemerne. Desværre har der ikke været de forbedringer endnu, som vi hele tiden håber på, siger Jesper Yde Knudsen.

Børnesagsbarometret - KORT

Ankestyrelsen foretager hvert år stikprøver for at vise, i hvilken udstrækning kommunerne overholder centrale krav i serviceloven, når de behandler sager om udsatte børn og unge.

Undersøgelsen kaldes Børnesagsbarometret og gennemføres en gang om året. Undersøgelsen handler om sager, hvor kommunerne har truffet afgørelse om foranstaltning efter servicelovens § 52. Fokus er på kommunernes sagsbehandling inden for fire områder, det svarer til Social- og Ældreministeriets pejlemærker for god kvalitet i sagsbehandlingen:

  • Faglig udredning
  • Inddragelse
  • Valg af relevant indsats
  • Opfølgning

Derudover handler årets undersøgelse også om kommunernes håndtering af underretninger.

Børnesagsbarometret er bestilt af forligskredsen bag satspuljeaftalen for 2019-2022. Undersøgelsen er årligt tilbagevendende og omfatter hvert år sager fra en tredjedel af landets kommuner. Det betyder, at alle kommuner indgår i undersøgelsen hvert tredje år.

Børnesagsbarometret 2022, hvor Syddjurs er med i undersøgelsen, er baseret på i alt 697 sager fra 31 kommuner.

Kilde: Ankestyrelsen

Kritikken af Syddjurs kommer på baggrund af tallene i Børnesagsbarometret, som viser store problemer med at få lavet både de lovpligtige børnesamtaler og de afgørende børnefaglige undersøgelser samt problemer med at overholde de tidsfrister, der er i lovgivningen.

Både bistandsadvokat Martin Olsgaard, der har ført flere sager for forældre i Syddjurs, og Caroline Adolphsen, som er ekspert i socialret og lektor på Juridisk Institut på Aarhus Universitet kritiserer i TV2 Østjyllands dækning kommunens fejlbehæftede sagsbehandling i sager om udsatte børn, unge og familier.

Det siger tallene - blandt andet

Ifølge TV2 Østjylland fortæller medarbejderne i Familierådgivningscentret i tilsynsrapporten, at de overskrider en lang række lovpligtige tidsfrister.

De ansatte i specialrådgiverteamet har ud af 25 aktive børnefaglige undersøgelser (§ 50), overskridelser på den lovmæssige frist på 17-18 af dem. Man må kun anbringe børn udenfor hjemmet hvis der er foretaget en børnefaglig undersøgelse, men ved flere anbringelsessager har de ikke lavet denne undersøgelse.

De ansatte i børneteamet har 36 overskridelser på den lovmæssige frist på børnefaglige undersøgelser (§ 50).

De ansatte i børneteamet har 51 overskredne opfølgninger (§ 70).

De ansatte i ungeteamet har ud af 32 aktive børnefaglige undersøgelser 18 overskredne lovmæssige frister. Derudover er der et mørketal, idet nogle børnefaglige undersøgelser ikke er oprettet.

De ansatte i ungeteamet har 52 overskredne opfølgninger (§ 70). De ansatte anslår, at halvdelen er overholdt indenfor den lovmæssige frist, men ikke administrativt behandlet og journaliseret.

De ansatte oplever psykisk vold fra vrede forældre grundet lang ventetid og gentagne fejl på grund af travlhed (fx bliver de råbt af eller kaldt skældsord).

Kilde: Arbejdstilsynet & TV2 Østjylland

Blandt alle fem medlemmer af familie-, børne-, og læringsudvalget er der frustration over tingenes tilstand. Men ligesom tallene bliver taget meget alvorligt, er der også en klar udmelding fra udvalgsmedlemmer om, at tallene nok er nye for offentligheden, men ikke for udvalget, som følger genrejsningen af Familierådgivningscentret tæt og har gjort det længe.

Riber Hog Anthonsen (V) har tillid til, at den nye ledelse, de politiske og organisatoriske tiltag samt arbejdsro vil gøre sagsbehandlingen i Familierådgivningscentret langt bedre i den nærmeste fremtid. Foto: Asbjørn With

- Det er ikke gode tal. Vi har en forpligtigelse overfor vores borgere, som skal have tillid til det arbejde, vi laver. Men det er også tydeligt, at det har været en afdeling under meget stort pres, siger Venstres udvalgsmedlem Riber Hog Anthonsen.

Kirstine Kahr Kvorning (K) er rystet, men desværre ikke overrasket over tallene, som udvalget i store træk allerede er bekendt med. Foto: Asbjørn With

-Jeg er rystet over tallene. Men vi må også erkende, at vi er mange kommuner, der har problemer med det her område, så jeg er desværre ikke overrasket. Og vi ved jo også i udvalget, at de her tal ikke er nye. Det bliver det ikke i orden af, men der er tegn på fremskridt, siger Kirstine Kahr Kvorning (K).

Casper Grud Nielsen (S) kalder situationen alvorlig, men mener også, at der er taget nogle gode skridt i den rigtige retning. Foto: Asbjørn With

Socialdemokraternes Casper Grud Nielsen deler sine udvalgskollegers frustrationer.

- Jeg ser, som mine udvalgskolleger, alvorligt på situationen. Vi skal overholde loven, og vi skal sikre en ordentlig balance der gør, at sagerne bliver løst samtidig med, at vores medarbejdere har ordentlige vilkår.

- Men jeg synes også, at vi i udvalget har taget nogle gode skridt sammen med den nye ledelse af Familierådgivningscentret. Problemerne er blevet kortlagt, og der er sat ting i gang, siger Casper Grud Nielsen.

- Vi er et bedre sted nu

Familie-, børne- og læringsudvalgets formand Kirstine Bille (SF) er helt på linje med resten af udvalget.

- Det er træls, at vi så tit ikke overholder loven. Det er folks retssikkerhed vi taler om og menneskers og familiers liv. Det skal vi selvfølgelig gøre bedre, konstaterer Kirstine Bille og fortsætter:

- Men vi er et bedre sted nu, end vi nogensinde har været før.

At alvorlige lovbrud og konstateringen af at det går bedre nu end tidligere kan siges indenfor det samme åndedrag skyldes, at den måde, det nye udvalg har håndteret problemerne på adskiller sig fra tidligere på mange måder.

Siden er der lagt en plan for, hvor det høje sygefravær blandt rådgiverne skal bringes ned, arbejdsmiljøet for rådgiverne forbedre, kompetencer udvikles og ikke mindst indførelsen af et nyt it-system, som skal ensrette og kvalitetssikre sagsbehandlingen.

DUBU & ICS - KORT

DUBU (Digitalisering - Udsatte Børn og Unge) er en fællesoffentlig it-løsning, der fremmer sammenhæng og kvalitet på området for udsatte børn og unge og børn og unge med funktionsnedsættelse.

Brug af systemet understøtter, at de lovmæssige krav til dokumentation overholdes, og giver overblik over sagsbehandling og dokumentation på området - samtidig med, at det kan forbedre den økonomiske styring. Løsningen bygger på den socialfaglige systematik “Integrated Children’s System” (ICS).

Integrated Children’s System (ICS) er en socialfaglig sagsbehandlingsmetode, der understøtter en systematisk og helhedsorienteret tilgang i arbejdet med børn og unge, der kan have behov for særlig støtte.

DUBU blev lanceret med 43 deltagende kommuner i 2011. I dag er 86 af landets kommuner tilsluttet DUBU.

kombit.dk & vidensportal.dk

I stedet for at blive ved med at luge ukrudt i et bed, hvor mængden af ukrudt bare bliver større og større, er familierådgivningscentrets medarbejdere og den nye ledelse, i overført betydning, ved at omlægge hele bedet, lægge ukrudtsdug, ny jord og gøde, så fremtidens resultater bliver bedre og fri for store mængder ukrudt.

Dermed ikke sagt, at rådgivere og ledere i Familierådgivningscentret skal sammenlignes med et bed i haven, men i de seneste halvandet år har ændringerne været til at få øje på.

SyddjursLIV har tidligere beskrevet og dokumenteret problemerne i Familierådgivningscentret.

Tilbage i slutningen af 2021 var der mange udfordringer af tage fat på for den nye leder af Familierådgivningscentret, Mette Thomsen.

Dem fortalte hun om i et åbent og ærligt interview med SyddjursLIV få måneder efter sin ansættelse, hvor hun også gav udtryk for, at det kunne tage op mod to år, før sagsbehandlingen var tilbage på sporet.

Vi har stor respekt for medarbejderne og det kæmpe stykke arbejde, de gør

Kirstine Bille (SF)

Hun er siden konstitueret som familiechef, og for første gang længe er der nu fyldt på alle ledelsesstole fra direktør til teamledere.

Nu må resultaterne gerne komme

Det er kombinationen af nye ledere, it-system og omstrukturering af Familierådgivningscentrets arbejdsgange, der får udvalgsformanden til at kalde udgangspunktet for succes bedre end nogensinde før.

Politisk er der opbakning og respekt til både medarbejdere, ledere og chefer, forsikrer udvalgsformand Kirstine Bille (SF). Foto: Asbjørn With

- De ledere, vi har fået ansat, er målrettede og ordentlige. Og med dem kommer også nogle andre måder at arbejde på. Bare det at sygefraværet er styrtdykket, siger en hel del, konstaterer Kirstine Bille, og roser Familierådgivningscentret og ledelsen for at se virkeligheden i øjnene, som den er.

Sygefravær og udgifter til vikarer - KORT

SyddjursLIV har fået aktindsigt i antallet af sygedage per medarbejder i Familierådgivningscentret samt i udgifterne til vikarer i 2021 og 2022.

I 2021 havde hver fuldtidsmedarbejder i gennemsnit 25 sygefraværsdage.

I 2022 var det tal faldet til godt 15 sygedage i gennemsnit.

I 2021 var udgiften til vikarer i Familierådgivningscentret 398.895,28 kroner.

I 2022 var udgiften til vikarer faldet til 99.723,82 kroner.

Kilde: Syddjurs Kommune

- Det er udgangspunktet for, at det kan blive bedre, siger Kirstine Bille.

Hun finder det også vigtigt, at hun og udvalget tager politisk ansvar for, at situationen er, som den er.

- Og det gør vi. Vi har stor respekt for medarbejderne og det kæmpe stykke arbejde, de gør. Det er ikke meningen, at vi skal ind i en nulfejlskultur, hvor der slet ikke må laves fejl. Men vi skal selvfølgelig arbejde hen mod en situation, hvor der er så fejl, som muligt, siger udvalgsformand Kirstine Bille (SF).

Jeg har svært ved at tro på, at det bliver bedre, før jeg ser det

Jesper Yde Knudsen (EL)

Jesper Yde Knudsen (EL) anerkender den store indsats, der bliver gjort. Både af medarbejderne i Familierådgivningscentret og af den nye ledelse, den ny chef og af direktøren.

- Min rolle er at være på borgernes side og være kritisk overfor forvaltningen. Men den nye ledelse arbejder virkelig godt med det her. De er sympatiske og dygtige. Men jeg er splittet. For jeg har svært ved at tro på, at det bliver bedre, før jeg ser det, siger Jesper Yde Knudsen til SyddjursLIV.

Familie-, børne- og læringsudvalget strammer nu kontrollen med Familierådgivningscentret, som hvert kvartal skal fremvise tal for, hvordan arbejdet med at sikre bedre sagsbehandling forløber.

Konstitueret familiechef Mette Thomsen har lovet udvalget en klar forbedring ved årets udgang, så 70 procent af sagerne løses korrekt og til tiden. Målet er, at tallet skal forbedres endnu mere i 2024.

Problemerne med tidsfrister og manglende samtaler og børnefaglige undersøgelser er ikke nye for familiechef Mette Thomsen. Foto: Asbjørn With

Konstitueret familiechef efter ny kritik af sagsbehandling i familierådgivningscentret: - Det er alvorligt, men tallene overrasker os ikke

Den seneste kritik af sagsbehandlingen i Familierådgivningscentret er alvorlig men ikke ny for konstitueret familiechef Mette Thomsen.

Hun anerkender problemerne med at få lavet de lovpligtige børnesamtaler og overskridelsen af tidsgrænserne i blandt de børnefaglige undersøgelser.

Men hun understreger også, at situationen er kendt i hele organisationen, og at der hver dag arbejdes hårdt og målrettet for at rette op på fejlene, så både politikere, medarbejdere og mindst borgerne oplever den behandling, de har krav på og ret til.

Det er ikke ressourcer, der mangler i Familierådgivningscentret. For sagsbunkerne per rådgiver er ikke større i Syddjurs end i andre kommuner, fortæller konstitueret familiechef Mette Thomsen: - Vi skal arbejde på en anden måde, hvor der er endnu større fokus på lovgivningen og samspillet til socialfaglighed og økonomi.

- Det er ikke i orden, at der er så mange problemer i sagsbehandlingen. Det skal vi naturligvis gøre bedre. Det arbejder vi på hver eneste dag.

Sådan siger konstitueret familiechef Mette Thomsen om den seneste kritik af blandt andet manglende børnesamtaler, børnefaglige undersøgelser og problemer med at overholde tidsfristerne i loven.

Det er TV2 Østjylland, som på baggrund af en aktindsigt, kunne fortælle, at den var helt gal flere steder i sagsbehandlingen i Syddjurs.

Under overskriften Kommune afsløret: Pressede medarbejdere må bryde loven igen og igen, kunne TV2 Østjylland afsløre at: "Sagsbehandlere i Syddjurs Kommune er så pressede af deres arbejdsvilkår, at de bryder loven igen og igen i alvorlige sager om udsatte børn."

Ny kritik af sagsbehandlingen

På baggrund af medarbejdernes egne udsagn til Arbejdstilsynet under et tilsynsbesøg i familierådgivningscentret i december, måtte Arbejdstilsynet underrette Ankestyrelsen om, at der er store problemer med flere dele af centrets sagsbehandling.

Det er alvorligt, og vi tager det meget alvorligt

Mette Thomsen

Både bistandsadvokat Martin Olsgaard, der har ført flere sager for forældre i Syddjurs, og Caroline Adolphsen, som er ekspert i socialret og lektor på Juridisk Institut på Aarhus Universitet kritiserer i TV2 Østjyllands dækning kommunens fejlbehæftede sagsbehandling i sager om udsatte børn, unge og familier.

- Det er alvorligt, og vi tager det meget alvorligt, siger familiechef Mette Thomsen.

- Det har vi gjort længe, og vi arbejder hele tiden på at gøre det bedre og bedre, fortsætter hun.

Problemerne med sagsbehandlingen i familierådgivningscentret er langt fra nye. De går år tilbage, og som SyddjursLIV beskrev og dokumenterede tilbage i slutningen af 2021 og begyndelsen af 2022, bunder mange af problemerne i, at centret og medarbejderne længe har været under et meget stort pres.

Forhistorien - KORT

Gennem en årrække har der været problemer med sagsbehandlingen i familierådgivningscentret, hvor omkring 35 sagsbehandlere arbejder med godt 1.200 sager om udsatte børn, unge og familier.

I december 2021, januar, februar og marts 2022 fortalte vi på SyddjursLIV om baggrunden for problemerne og satte fokus på de tiltag, politikere og forvaltning satte i gang for at sikre en langt bedre sagsbehandling.

Blandt problemerne var en længere periode med dårligt arbejdsmiljø, interne problemer, der ikke blev taget hånd om, og som udviklede sig til et meget stort sygefravær blandt medarbejderne i familierådgivningscentret.

Men også forældede it-systemer og skiftende ledelse på alle niveauer med vakante stillinger i flere omgange har været med til at presse familierådgivningen i knæ.

I dag er hele ledelsen skiftet ud. Der er blevet arbejdet med tydelige definitioner af, hvilke beslutningskompetencer, den enkelte medarbejder har. Der er ved at blive indført et nyt og tidssvarende it-system, der hjælper med at holde styr på processer og tidsfrister. Sygefraværet er faldet dramatisk og meget mere.

Hvis du vil have overblikket over alt det, vi har skrevet om sagen, kan du klikke her.

Dengang fortalte den nyansatte leder af familierådgivningscentret, Mette Thomsen, åbent SyddjursLIV, om de store udfordringer og problemer, der var med arbejdsmiljø, sygefravær og mangelfuld sagsbehandling.

Det medarbejderne har fortalt Arbejdstilsynet er problemer, vi kender, og som vi hele tiden arbejder på at løse

Mette Thomsen

Og derfor er hun heller ikke overrasket over de tal, som nu er kommet frem i TV2 Østjylland i forbindelse med Arbejdstilsynets- og Ankestyrelsens kritik af sagsbehandlingen.

Problemer er kendt - og anerkendt

- Vi ved det godt. Og vi har vidst det hele tiden. Det betyder ikke, at det er i orden. Slet ikke. Vi skal overholde loven. Ingen tvivl om det, for det er menneskers retssikkerhed og børn, unge og familiers trivsel, det handler om.

- Men det, medarbejderne har fortalt Arbejdstilsynet, er problemer, vi kender, og som vi hele tiden arbejder på at løse, siger Mette Thomsen, som i dag er konstitueret familiechef.

Medarbejderne i familierådgivningscentret har haft meget at se til det seneste halvandet år.

Ny struktur, ny ledelse, kompetenceudvikling, nye planer, fokus på sygefravær og arbejdsmiljø og så ikke mindst indførelsen af et helt nyt it-system - dubu - som skal sikre kontinuitet og struktur i sagsbehandlingen.

DUBU & ICS - KORT

DUBU (Digitalisering - Udsatte Børn og Unge) er en fællesoffentlig it-løsning, der fremmer sammenhæng og kvalitet på området for udsatte børn og unge og børn og unge med funktionsnedsættelse.

Brug af systemet understøtter, at de lovmæssige krav til dokumentation overholdes, og giver overblik over sagsbehandling og dokumentation på området - samtidig med, at det kan forbedre den økonomiske styring. Løsningen bygger på den socialfaglige systematik “Integrated Children’s System” (ICS).

Integrated Children’s System (ICS) er en socialfaglig sagsbehandlingsmetode, der understøtter en systematisk og helhedsorienteret tilgang i arbejdet med børn og unge, der kan have behov for særlig støtte.

DUBU blev lanceret med 43 deltagende kommuner i 2011. I dag er 86 af landets kommuner tilsluttet DUBU.

kombit.dk & vidensportal.dk

Kort sagt en næsten helt ny måde at gøre tingene på.

- Det er ikke ressourcer, vi mangler. Sagsbunkerne per rådgiver er ikke større i Syddjurs end i andre kommuner. Vi skal arbejde på en anden måde, hvor der er endnu større fokus på lovgivningen og samspillet til socialfaglighed og økonomi.

- Det stiller selvfølgelig krav til alle rådgivere om at gå med den vej, det er besluttet, at vi skal gå, siger Mette Thomsen, som anerkender det store arbejde, der bliver lagt fra medarbejdernes side hver eneste dag.

Nyt it-system skal hjælpe

Og særligt det nye it-system kommer til at gøre en forskel, fordi det er bygget op om de lovpligtige krav til sagsbehandlingen.

Efter det her er politikerne meget opmærksomme på, hvordan vi klarer os. Det er et ekstra skub til medarbejderne

Mette Thomsen

Rådgiverne bliver derfor hele tiden bedt om at dokumentere handlinger og beslutninger, ligesom systemet sikrer, at der ikke er dele af sagsbehandlingen eller tidsfrister, der bliver overset.

- Man kan for eksempel ikke komme videre i sagsbehandlingen med udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse, hvis man ikke har holdt den lovpligtige børnesamtale eller fagligt beskrevet, hvorfor den ikke er holdt.

- Sådan er det på alle områder gennem en sag, og det kommer til at betyde, at der skal laves faglige begrundelser for alting, som efterfølgende er nemme at følge og føre ledelsestilsyn med, fortæller Mette Thomsen, og understreger, at det blandt andet bruges til at finde frem til, hvilken form for kompetenceudvikling, rådgiverne har brug for

Mette Thomsen tror på, at der ved årets udgang vil være langt bedre tal at vise frem, end dem, der lige nu understreger problemerne i sagsbehandlingen. Foto: Asbjørn With

Sammen med en omstrukturering af familierådgivningscentret, et meget tættere samarbejde med center børn, unge og familie, et bedre arbejdsmiljø, langt lavere sygefravær og politisk tydelighed og opfølgning på resultater, tror Mette Thomsen på, at forbedringerne nok skal komme.

- Efter det her er politikerne meget opmærksomme på, hvordan vi klarer os. Det er et ekstra skub til medarbejderne, fordi vi nu hele tiden bliver konfronteret med, hvordan vi klarer os. Det er motiverende, og vi kan fejre de små sejre efterhånden, som resultaterne bliver bedre, siger konstitueret familiechef Mette Thomsen.

Store forbedringer i år

Hun har lovet politikerne i familie-, børne- og læringsudvalget, at der med udgangen af 2023 vil være 70 procent udført korrekt og til tiden, målt på dels nye børnefaglige undersøgelser, dels det efterslæb, der aktuelt er på udarbejdelsen af børnefaglige undersøgelser

- Det er et realistisk mål i forhold til, hvor vi er nu. Det er ikke godt nok i længden, men jeg vil ikke stå og love hverken politikere eller borgere, at alt er helt i orden og fejlfrit til nytår, da vi konstant skal balancere løsningen af vores opgaver imellem daglig drift, hvor vi sikrer, vi ikke kommer endnu mere bagud, samtidig med vi skal indhente et årelangt efterslæb, siger Mette Thomsen.

Målet er ikke 100 procent. Men vi skal nok acceptere, at mindre også er rigtig, rigtig godt

Mette Thomsen

Målet er naturligvis altid, at alle sager behandles korrekt og inden for alle gældende tidsfrister, men Mette Thomsen gør opmærksom på, at 100 procent er ikke realistisk på et område, hvor mennesker arbejder med mennesker.

- Der er mange komplicerede sager, og tilfælde, hvor man af den ene eller den anden grund ikke kan nå tingene inden for tidsfristerne. Det er selvfølgelig målet, men jeg vil også gerne påpege, at de handleplaner vi laver på alle områder, faktisk er i orden. Det er de rigtig tilbud og foranstaltninger, der bliver givet. Også selv om det ikke sker inden for tidsfristerne hver gang.

- Målet er ikke 100 procent. Men vi skal nok acceptere, at mindre også er rigtig, rigtig godt, siger Mette Thomsen.

Lotta Sandsgaard er den nye administrerende direktør i Aarhus Airport. Pressefoto: Kirsten Adler

Landsret stadfæster dom for knivdrab. Luftfartsprofil bliver administrerende direktør. Molskroen har fundet deres nye køkkenchef

Her får du ugens nyhedsoverblik fra Syddjurs.

ㅤㅤㅤㅤㅤ

Landsret stadfæster dom for knivdrab på samlever

Britt Palmgren blev stukket ihjel med en køkkenkniv 22. januar sidste år. 78 knivlæsioner blev der fundet på den 50-årige kvindes ansigt og krop, og hendes hals var delvist skåret over. Hendes partner, der slog hende ihjel, fik 12 år for drabet. Foto: Anders Bechmann Tilsted

I januar 2022 blev Britt Palmgren dræbt med adskillige knivstik af sin partner og samlever.

Partneren blev kort efter drabet anholdt, og i oktober sidste år fik han så sin straf i byretten. Den lød på 12 års fængsel.

I byretten forklarede den nu dømte, at han mente, at hans samlever havde en affære med en anden mand, og at han derfor følte sig jaloux og ydmyget.

- Jeg var både vred og ked af det. Det slog klik for mig, forklarede den tiltalte i byretten.

I byretten mente anklagemyndigheden, at drabet skulle takseres til mindst 14 års fængsel. Specialanklager Birgitte Ernst betegnede det dengang som et usædvanligt brutalt drab.

Efterfølgende ankende anklagemyndigheden dommen på 12 års fængsel til skærpelse med en strafpåstand på 13 års fængsel. Det fortæller forsvarer Mette Grith Stage, der selv argumenterede for at fastholde straffen på 12 års fængsel, som er udgangspunktet i drabssager, til Ritzau.

For nylig blev dommen på 12 år så stadfæstet i en uenig landsret.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Tre af rettens medlemmer var for at hæve straffen til 13 år, mens de resterende tre stemmer gik til at fastholde straffen på 12 års fængsel. Ved stemmelighed skal udfaldet være det, der er mest fordelagtigt for tiltalte.

De tre stemmer, der var for at hæve straffen til 13 års fængsel, lagde ifølge forsvareren vægt på de mange skader fra kniven. Læsionerne viste ifølge dem, at drabet var særligt hensynsløst og dermed skulle straffes hårdere.

De lagde også vægt på, at parrets 13-årige datter var kommet ind, mens drabet fandt sted, hvorefter hun forlod rummet igen, men at pigens tilstedeværelse ikke fik den nu dømte til at stoppe sine handlinger.

- Drab er altid en forfærdelig forbrydelse, men de 12 år, der er udgangspunkt for drab, strækker sig ret vidt i den ene og den anden retning. Så skal der temmelig meget til for at afvige. Jeg mener, at denne sag var inden for rammen af de 12 år, siger mandens forsvarer, Mette Grith Stage, til Ritzau.

Erfaren luftfartsprofil sætter sig i cockpittet som administrerende direktør hos Aarhus Airport

45-årige Lotta Sandsgaard overtager styrepinden i Aarhus Airport den 1. april. Pressefoto: Kirsten Adler

Lotta Sandsgaard er selv pilot, og har derfor i særdeleshed erfaring med luftfart.

Nu bygger hun en ekstra dimension på, for 1. april tiltræder hun som administrerende direktør hos Aarhus Airport i Tirstrup.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Det bliver hendes opgave at realisere lufthavnens vækststrategi, hvor ambitionen er at løfte passagertallet til 1,5 millioner rejsende inden udgangen af 2029.

Hun sidder i dag i en stilling som teknik- og miljøchef i Silkeborg Kommune. Tidligere har hun blandt andet været miljø- og kulturdirektør i Norddjurs Kommune. På toppen af det er hun uddannet erhvervspilot og flyveinstruktør. Hun har desuden sit eget fly, en Rockwell Commander 114b, der har base i Aarhus Airport.

Lotta Sandgaard bliver den fjerde direktør i lufthavnen på under fem år, men hun har klare ambitioner om at blive længere end sine forgængere.

- Jeg går ind i jobbet med en dybfølt interesse for luftfart. Og jeg går helhjertet ind i det og vil gøre alt for at det forhåbentligt bliver til mange år i Aarhus Airport, siger Lotta Sandsgaard til Århus Stiftstidende.

Privat bor Lotta Sandsgaard ved Grenaa med sin mand.

Molskroen har fundet deres nye køkkenchef

Kristoffer Ringsing tiltræder 1. april som ny køkkenchef på Molskroen. Han er udlært fra Falsled Kro, og har senest været køkkenchef på Vejrø Resort. I 2019 vandt han konkurrencen Årets Kok. En lignende konkurrence er han her fotograferet til i 2018. Arkivfoto: Henning Bagger

Som SyddjursLIV kunne fortælle i sidste uge, har Molskroens tidligere køkkenchef, Steffen Villadsen, forladt kødgryderne på Mols og er i stedet draget mod Aarhus.

Det betyder, at restauranten skal have ny køkkenchef, og ham har de fundet.

Afløseren hedder Kristoffer Ringsing, og han tiltræder 1. april.

Det skriver Molskroen på deres facebookprofil.

Kristoffer Ringsing er udlært fra Falsled Kro. Han har siden været på Babette i Vordingborg, Michelin-restauranten Ti Trin Ned i Fredericia, stået bag gourmetrestauranten B-Spis i Næstved og har senest været køkkenchef på Vejrø Resort. I 2019 vandt han prisen som Årets Kok.

Ifølge Molskroen har Kristoffer Ringsing rødder i det klassiske køkken i kombination med det nordiske.

- Intense, dybe smage i harmonisk kombination og med visuel elegance i udtryk, der integrerer lokale råvarer fra det danske landskab, skriver restauranten.

1. april er der premiere på Molskroens nye signaturmenu med Kristoffer Ringsing i spidsen. Her får gæsterne også mulighed for at møde den nye køkkenchef.

- Vi glæder os usigelig meget til at invitere vores gæster indenfor til premiere på den nye signaturmenu, hvor I kan møde Kristoffer i restauranten og smage hans fortolkning af Molskroens nye sæsonmenu, skriver Molskroen på sin hjemmeside.

Reno Djurs har modtaget over 1.000 klager på halvanden måned

Siden Reno Djurs skiftede renovatør, har de modtaget mere end 1.000 klager. Genrefoto: Christian Baadsgaard

Siden Reno Djurs fik ny renovatør har de modtaget over 1.000 klager på halvanden måned.

Det skriver TV2 Østjylland.

De har fået aktindsigt i antallet af klager, som Reno Djurs har fået, siden de skiftede renovatør til restaffald til firmaet Urbaser A/S.

Helt præcist 1.124 klager er der kommet ud af 1.461 henvendelser. Renovationsordningen dækker cirka 55.000 grundejere i både Norddjurs og Syddjurs, og firmaet anerkender, at det ikke er godt nok.

- Vi havde forventet, at der i en overgangsperiode ville være en lavere kvalitet i opgaveløsningen end normalt, men under entreprisens start har klageantallet været utilfredsstillende, skriver direktør i Reno Djurs, Morten Therkildsen, til TV2 Østjylland.

Til ham har Urbaser A/S oplyst, at problemet skyldes driftsproblemer med de nye skraldebiler og udfordringer med rekruttering af skraldemænd.

- Urbaser A/S' kvalitet i opgaveløsningen øges dag for dag og nærmer sig et ”normalt” niveau, men de registrerede klager havde vi naturligvis helst været foruden, skriver direktøren til TV2 Østjylland.