Det er godt, at vi på SyddjursLIV har en redaktionsbil. For vi kører virkelig mange kilometer rundt i kommunen hvert år.

Det kan vi se, når vi kigger på et kort over alle de steder, vi har været i 2022. Du kan selv se med på kortet herunder.

Det tyder på, at der sker noget alle steder i kommunen. Vores dækning følger dog nogenlunde byernes størrelse og det er ingen overraskelse, at vi har været flere gange i Ebeltoft end i Mørke, hvis man spørger Roger Buch, forskningslektor og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Det er i hovedbyerne med flest folk, hvor der sker mest. Derfor er det ikke unaturligt, at de spiller stor rolle. Men det er vigtigt for borgerne, at det ikke er for meget. De fleste kan forstå og acceptere at hovedbyen får mere dækning end oplandet. Men det vigtige er, at man ikke drukner fuldstændig i opmærksomhed om hovedbyerne.

I 2007 skete der noget, som ifølge Roger Buch, ikke var godt for den lokale journalistik. Med kommunalreformen blev antallet af kommuner i Danmark reduceret fra 275 til nu kun 98. Syddjurs Kommune blev en sammenlægning af Ebeltoft, Rønde, Midtdjurs og Rosenholm Kommune.

- Hovedbyerne har det med at dominere dækningen, fordi der ofte er meget fokus på rådhuset. Derfor gik vi fra 275 til 98 dækningsområder. Der forsvandt en masse lokaljournalistik, fordi meget går under radaren i en ny stor kommune.

- Men jeg kan se i jeres statistik, at der er mange byer, der får en del dækning, selvom kommunen er geografisk stor. Eksempelvis Ebeltoft, som ellers ligger et stykke væk fra den del af kommunen, der er tættere på Aarhus og vækster meget.

Ifølge Roger Buch kan det også hænge sammen med, at vi rent faktisk har vores kontor og dagligdag midt i kommunen. Det har nemlig en stor betydning, hvor journalister opholder sig, når de dækker et område, fortæller han:

- Man kan se, at der hvor det journalistiske hovedkvarter ligger, der bliver lavet flere historier. Derfor blev TV2 Østjylland oprindelig placeret i Randers, mens TV2 Fyn blev placeret i Svendborg. Man ville have stationerne udenfor de store byer.

Siden er da er stationerne dog flyttet til Aarhus og Odense.

- Som jeg forstår de medier, I har skabt (ØstjyllandLIV-medierne, red.), så tegner det rigtig godt, at man rent faktisk er rykket ud i kommunerne og ikke eksempelvis dækker det centralt fra Aarhus. Så kan man få kastet mere lys på det, der sker.

Syddjurs er, som du siger, en stor kommune. Hvor vigtigt er det, at vi kommer rundt og taler med folk i hele kommunen?

- Det er et vigtigt hensyn, men det er ikke det vigtigste. Der er andre ting, der kommer først. Det er noget man tænker på alle medier, både lokale og nationale. Selv Berlingske siger "nu er det også længe siden, vi har lavet historier fra Jylland" og det omvendte for Jyllands-Posten.

- Men det vigtigste er, at man kigger på: Hvor er den gode historie? Uanset om det er kritisk eller konstruktiv journalistik, hvis historien er god nok, så skal de nok læse den i hele kommunen, siger Roger Buch.

Netop dét kan vi også se i vores kritiske dækning af familieområdet og vores konstruktive dækning af Hjertet af Djursland. Begge historier har givet genklang i andre medier langt udover kommunegrænsen.

Lad os alligevel se lidt på, hvor SyddjursLIV har været på besøg.

Vi begynder i Mørke, der kom med i opløbet om at blive Årets Landsby. Her er nemlig sket en stor udvikling, fordi borgerne selv tog sagen i egen hånd. De lavede et distriktsråd og formåede at skaffe 8-9 millioner kroner til byudvikling.

- Vi fandt ud af, at der var rigtig mange brugbare kompetencer gemt i Mørke. Der var blandt andet en landskabsarkitekt, der kunne være med til at udvikle parken og mange lignende eksempler, som blev en del af de arbejdsgrupper, der arbejdede med de forskellige projekter, siger den tidligere distriktsformand Kasper Urth.

- Vi oplevede, at det ikke bare var "Tordenskjolds soldater", der dukkede op. Flere og flere blev en del af de forskellige projekter og endte med at have deres respektive projekter som en form for fritidsinteresse. På den måde var der også mange, der lærte hinanden at kende på tværs af byen, siger Kasper Urth, der anslår, at op mod 400 har været engagerede i byens forskellige projekter.

Nu går det så godt, at nogle kender Mørke under navnet "Djurslands Herning", fordi der er så mange lokale kræfter.

Udvikling i Ebeltoft

Vi tager også lige en tur forbi Ebeltoft, der med sine 7200 indbyggere er kommunens største by.

18 ud af vores 126 artikler handler om eller involverer Ebeltoft. Det er 14 procent af artiklerne. Til sammenligning bor omkring 16 procent af Syddjurs befolkning i Ebeltoft.

Men hvad der også er væsentlig er, at der sker virkelig meget i disse år, hvilket både ejendomsmæglere og lokale ildsjæles mange projekter vidner om.

Især er det tydeligt, når man ser på fremtidsplanerne for klimasikringen af havnen. Efter en mangeårig proces med borgerinddragelse gennem projektet Ebeltoft i Udvikling er der nu en plan udarbejdet af arkitektfirmaet BOGL, som vi tog en snak med i efteråret:

- De færreste vil opleve det som et klimatiltag. De fleste vil forhåbentlig opleve, at deres by bliver smukkere, grønnere, mere attraktiv og at der bliver en meget tættere forbindelse mellem handelsgaderne i centrum og kysten. Derfor er et af hovedgrebene i vores forslag, at landskabet bliver trukket helt ind i byen, og at landskabet samtidig bruges som en blød klimaskærm, der kan holde vandet ude, siger landskabsarkitekt Jens Linnet i denne artikel.

Siden vi udgav artiklen er planen revideret en smule. Du kan læse den endelig plan her.

Nu skal der bare findes penge til projektet - ifølge arkitekterne 200 millioner kroner - og den proces bliver vi selvfølgelig ved med at følge.

248.

Så mange mennesker talte SyddjursLIV med i 2022. 154 af dem var mænd, mens blot 94 var kvinder. Tre ud af fem kilder af vores kilder var altså mænd.

Det kunne naturligvis være bedre fordelt, men uden at forsøge at gemme os, er det alligevel værd at fremhæve, at den fordeling flugter ret godt med det øvrige mediebillede. Kvinder er nemlig generelt underrepræsenteret i medierne.

- Det overrasker mig ikke, for der er generelt flere mænd i nyhedsbilledet, det viser alle undersøgelser. Men jeg synes selvfølgelig, det er ærgerligt, siger Mette Mørk, der er lektor ved Danmarks Medie og Journalisthøjskole. Hun har arbejdet med kønsrepræsentation i medierne og har fået et indblik i vores analyse af SyddjursLIV.

En undersøgelse, SDU har lavet i september 2022, viser, at TV2 har 32,7 procent kvinder på skærmen i løbet af et døgn, mens DR1 har 31,4 procent kvinder i løbet af et døgn.

En undersøgelse fra RUC fra 2020, der omhandler ligestilling i medierne, viser samme tendens. Her optræder kvindelige kilder i 35 procent af tilfældene i print, radio og TV og i 31 procent af tilfældene i internetbaserede medier.

- Men vi vil selvfølgelig gerne være klogere på, hvorfor det er sådan. Og spørgsmålet er, om det er journalister, der har tendens til altid at ringe til de samme kilder, eller om der bare er så stor en overvægt af mænd på de poster, vi har brug for i artiklerne, siger Mette Mørk.

En forklaring på den skæve fordeling mellem mandlige og kvindelige kilder, vi ser på SyddjursLIV, kan muligvis findes gennem arbejdsmarkedet.

For kvinderne er stadig underrepræsenteret på ledelsesgangene. Kun 15 procent af direktørerne i det private erhvervsliv er kvinder, mens det gælder hver femte leder. I det offentlige er det dog meget bedre fordelt. Her er 48 procent af lederne er kvinder.

- Der sidder flere mænd end kvinder på både lederposter og i politik. Jeg har selv tidligere dækket lokalpolitik, og der er da sket en lille ændring siden da. Men den er meget lille. Der er få kvinder - især unge kvinder - i politik, siger Mette Mørk.

Tendensen ser man også lokalpolitik, hvor Syddjurs Kommunes byråd er et godt eksempel. Der er blot 7 kvinder mod 20 mænd.

Ville der komme flere kvinder i politik af, at vi talte med flere kvindelige politikere?

- Det er jo hønen og ægget. Men vi ved, at rollemodeller har en stor betydning. De baner vejen for andre. Derfor kunne man jo godt antage, at flere kvinder ville stille op, hvis man hørte mere fra kvinder i politik.

Når vi som journalister skal tale med en politiker om et bestemt stofområde, er det ofte forpersonen for et udvalg, vi kontakter. For udvalgsforpersonen kan tale på vegne af hele udvalget, har et større ansvar og ser måske sagerne i et større perspektiv.

Kun i ét af de i alt syv udvalg i Syddjurs Kommune, er forpersonen en kvinde. Det gælder familie-, børne- og læringsudvalget, hvor Kirstine Bille (SF) sidder for bordenden. Hende taler vi med i blandt andet denne historie.

Skal vi som medie vægte at få flere kvindelige politikere i tale højere end dét at tale med udvalgsformanden? Hvad vægter højest, køn eller post?

- Det er jo et dilemma, for det kan være vigtigt at tale med den, der har "kasketten på". Men når det oftest er mænd, der har ansvaret, kommer vi jo ikke meget videre. Men så kan man jo som journalist lave et dogme, hvor man altid spørger både formanden og et menigt medlem, så man også får en kvinde med, siger Mette Mørk.

En anden væsentlig grund til den manglende repræsentation af kvinder i medierne handler nemlig om os, mener Mette Mørk. Journalisterne.

- Man kan som journalist hurtigt ende i en vanetænkning, hvor vi ubevist ringer til de samme kilder, som vi kender og har et godt forhold til. Man bliver nødt til at lave et benspænd for sig selv for at komme over den barriere.

En anden tendens er, at kvindelige kilder ifølge denne SDU's undersøgelse i højere grad er brugt, når der er tale om historier i "den bløde ende". Her peger de eksempelvis på, at et program som Vild med Dans har 53 procent kvindelige ansigter mod 34,4 procent i såkaldt primetime.

SyddjursLIVs undersøgelse af vores journalistik fra 2022 peger på en lignende tendens. At mandlige kilder er overrepræsenteret når det kommer til artikler om politik, erhverv og byudvikling, mens kvinder i højere grad kommer på banen, når det handler om social- og kulturområdet.

Eksempelvis besøgte vi Sofie Magos, der i 2016 købte og istandsatte den nedslidte møllegård Havmøllen ved Jernhatten. I Hornslet bliver kulturkampen også anført af en kvinde, nemlig Lotte Jensen, der er formand for Kulturgrunden.

Vi har også skrevet om mange andre inspirerende kvinder, såsom Heidi Bergholdt, der driver et bed and breakfast på Basballegaard, Mette og Simone, der har åbnet deres egen minibørnehave og elevrådsforkvinderne på Syddjurs Grymnasium.

Men det er faktisk også vigtigt, hvordan kvinderne fremstår og hvordan vi som journalister bruger kvinder som kilder, siger lektor Mette Mørk.

- Når kvinder fremstår i medierne er det ofte som såkaldte case-historier, mens mændene er dem, der ved eller mener noget.

Er det vigtigt, at kvinder ikke bare er cases, men også får lov at være eksperter?

- Kvinder kan jo godt være power-cases, være kommet til tops, startet egen virksomhed eller på anden måde inspirere. Men vi skal tænke mere over, hvor vi bruger kvindelige kilder. Det er vigtigt at vise, at kvinder også har autoritet som eksempelvis ekspertkilder og at de faktisk mener noget, siger (ekspertkilden) Mette Mørk og fortsætter:

- Det handler ikke bare om at øge antallet af kvindelige kilder i sig selv. Det handler også om hvilken rolle kvinderne får lov til at spille.

Der er dog ét emne, hvor kvinderne er stort overrepræsenteret i SyddjursLIVs dækning. Det handler om vores artikler omkring det specialiserede socialområde.

Her tråde Katrine Axél til som velfærdsdirektør og Mette Thomsen til som konstitueret familiechef. Og netop det setup med de to stærke kvindelige ledere, gav nyt håb for fremtiden i forvaltningen, mente byrådet.

- Vi stoler på, at vi med det nuværende ledelses-setup nu har det hold, der kan løse udfordringerne. Når først selve kulturen i en afdeling er kommet lidt ud af kurs, så er der en lang sej vej tilbage. Det kræver en fast hånd fra ledelsen og ro til arbejdet, siger Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V).

Derudover er udvalgsformanden for området som nævnt Kirstine Bille, mens tre ud af fire af vores historier om de mennesker, sagerne handler om, kvinder.

Den eneste mand, der blandede sig i sagen, var den tidligere familiechef Claus Friis Lange, der blev fyret efter bare seks måneder på posten.

Hvilke emner er store i kommunen? Og hvilke emner har vi på SyddjursLIV skrevet mest om?

SyddjursLIV er gået op i helikopteren og undersøgt den journalistik, vi lavede i 2022.

Fordelt på syv temaer - politik, byudvikling, natur & miljø, kultur, Ukraine, erhverv og andet - blev det foruden vores ugentlige nyhedsoverblik til 126 artikler.

Politik er det område, vi har skrevet allermest om i 2022. Erhverv og herunder turisme er det, der er gået mest under vores radar. Herunder kan du se antallet af historier vi har lavet om hvert tema i 2022.

Noget, der er vigtigt, når man laver lokaljournalistik, er fordelingen mellem positive og negative historier, fortæller Roger Buch, der er forskningslektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Medierne har det med at fokusere på de negative historier. Det ligger dybt i DNA'et at skulle være kritiske modspillere til politikerne. Langt hen ad vejen er det også forsvarligt, for medierne skal være kritiske og sætte lys på de problemer der er, siger han.

- Men i lokalmiljøer er der også en forventning om en slags lokalpatriotisme i medierne. Man forventer, at de også fremhæver det, der går godt i lokalområdet. Positive historier fra den lokale fodboldklub, erhvervslivet og kommunen. For folk er som regel stolte af det område, de bor i og hvis medierne hele tiden tegner et negativt billede af et område, så risikerer man, at lokalbefolkningen ikke kan se sig selv i det og simpelthen stopper med at læse den journalistik, der bliver lavet.

I SyddjursLIV bestræber vi os på at lave både de kritiske og de konstruktive historier. Derfor graver vi løs, når vi opdager, at der er problemer i kommunens familieafdeling, undersøger de mangeårige problemer i Girafmosen, lytter fodgængere bekymringer om sikkerhed i Rønde og skriver og forurenet drikkevand i Femmøller.

Til gengæld har vi også fortalt om mange succeshistorier, som Pernille der arrangerer fællesjul i Rønde, om Mette og Simone, der åbnede deres egen private børnehave og om socialrådgiveren Daniel, der formår at nå unge gennem gaming.

Når vi kigger på vores læsertal afspejler det faktisk netop den tendens, Roger Buch fortæller om. For både de kritiske OG de konstruktive går faktisk rigtig godt. Vores mest læste historie fra 2022 handlede om Anja og Søren, der ikke selv kunne give deres søn den hjælp, han havde brug for, men heller ikke kunne få hjælp af kommunen. Den anden mest læste historie var derimod den meget positive og inspirerende historie om socialrådgiveren Daniel.

- Det er interessant, at jeres positive historier går godt blandt læserne. For en vigtig pointe er, at langt det meste i en kommune går godt. De fleste ældre bliver behandlet godt. De fleste børn bliver der taget hånd om. Det er i virkeligheden nærmere en objektiv beskrivelse af virkeligheden, når man også beskriver det der går godt, siger forskningslektor Roger Buch.

Når man skal inddele 126 historier i syv temaer, handler det af og til om at få en firkantet klods til at passe ned i et rundt hul. Vi skriver om mangt og meget, men for overblikkets skyld, har vi gjort det på den måde.

Derfor tillader vi os herunder at præcisere, hvad vi mener med de enkelte temaer og komme med eksempler på de historier, der passer til hvert tema.

Når man hører ordet "politik", kan tankerne hurtigt blive ledt hen på en støvet byrådssal, udvalgsmøder eller diskussioner, der ikke leder nogle vegne. Men på SyddjursLIV betegner vi en historie som politisk, når den beror på de politisk beslutninger, der foretages og hvor politikerne har ansvaret.

En af de vigtigste sager, vi har dækket og som ligeledes har fået stor bevågenhed, er udfordringerne på socialområdet i Syddjurs Kommune. Vi har fulgt udfordringerne i familierådgivningscentret med stort sygefravær, og lyttet til en lang række af de mennesker, hvis hverdag er blevet ødelagt af problemerne. Du kan læse hele vores dækning af sagen her.

En anden vigtig del af vores politiske dækning handler om lokale politikere. Ikke kun om deres politik, men også om hvilke mennesker, de er. Vi mener nemlig, at det er vigtigt at kende dem, der træffer beslutningerne om vores kommune.

Derfor har vi talt med borgmesteren om at være borgmester og fulgt ham, når han er rykket rundt i kommunen og været med ham virksomhedsbesøg.

Vi har også talt med de to folketingspolitikere, Leif Lahn og Jens Meilvang, der repræsenterer Djursland på Borgen.

Det næstmest dækkede tema er byudvikling. "Men hov, er byudvikling ikke også en politisk beslutning?" tænker du måske. Og jo, det er det oftest. Men Syddjurs er en særlig kommune, hvor drivkraften for byudvikling i høj grad beror på borgerinddragelse og lokale kræfter.

Det har nemlig været tilfældet, når man ser på fremtidens klimasikring af Ebeltoft. Ebeltoft i Udvikling er en borgergruppe nedsat af kommunen, der har været en central drivkraft. I årevis har borgerne Maja Juul-Olsen, Thorkild Hansen og mange andre mødtes og undersøgt, diskuteret og presset på hos kommunen og initiativet har i øvrigt vundet en borgerinddragelsespris.

Det mangeårige hårde arbejde er mundet ud i de planer, som arkitektfirmaet BOGL nu har løftet sløret for, og som vi talte arkitekten Jens Linnet om i november. Med den nye klimarobuste kystsikring skal Ebeltoft blive smukkere og grønnere, når havnen og byen skal føres tættere på hinanden.

Vi har også fulgt den næsten fem årtier lang sag om Girafmosen, hvor sommerhusejere, naturinteresser og forældede rør har forpurret den gode stemning i et ellers idyllisk sommerhusområde.

Sagen om den længste sagsbehandling i kommunens historie blev til en føljeton i fem afsnit, hvor vi taler med en række naboer til Girafmosen og to af kommunens biologer, der synes at have løsningen. Her kan du finde hele føljetonen.

Et andet vigtigt emne, når man skal følge Syddjurs udvikling, er tilflytterne. Vi er nemlig en tilflytter-kommune, og det glæder naturligvis de lokale ejendomsmæglere. Historierne og tilflytterne fortæller hver især om, hvorfor Syddjurs er noget helt særligt. Ligesom Torben Salomonsen, der sagde: "For os var det Mols eller ingenting."

Alligevel må man ikke hvile på laurbærerne, mener Ole B. Sørensen fra Mols i Udvikling, for Mols skal blive ved med at tiltrække nye folk.

I dækningen af tilflyttere er vi også stødt på et fænomen, der i øjeblikket spreder sig over hele landet: bofællesskaber. Derfor var vi med på besøg i seniorbofællesskabet Trekanten i Horsens og talte med Jens Peter Mølgaard fra Friland, der drømmer om et sted, hvor børn og unge hænger ud med de gamle.

Natur og miljø er det tredje største tema, vi har beskæftiget os med. Og med god grund. For hvis der er noget, der virkelig definerer Syddjurs Kommune, er det den skønne natur.

Men vi har som mennesker ofte svært ved at lade natur være natur, og det skaber en lang række diskussioner og dilemmaer, som især udspiller sig i Mols Bjerge, hvor samtalen om fremtiden er i gang. Vi undersøgte, hvad en naturnationalpark er og hvad det kommer til at betyde for Mols Bjerge. Vi talte med den lokale projektgruppe, med den nye formand for nationalparken og med skovrideren Peter Brostrøm om de mange uafklarede spørgsmål, der er, i forbindelse med fremtiden som naturnationalpark.

Og så er der selvfølgelig rewilding-projektet ved Mols Laboratoriet, hvor der gang på gang er palaver omkring, hvorvidt de vilde dyr skal fodres eller ej. Især Dorthe Bräuner Jensen har kæmpet mod rewilding-projektet og blev sigtet for fodringer.

Vi har også fulgt med i den evigt voksende vandrekultur, hvor folk fra hele landet kommer for at nyde vores dejlige landsskab, såsom Christine Staugaard fra København.

Alt i alt opsummeres de mange forskelligartede diskussioner i Mols Bjerge nok meget godt af citatet fra den centrale lokale aktør Søren Ibsen:

- Vi skal kunne være her alle sammen - sammen.

Der er desværre også et par mere ærgerlige sider, der viser sig igennem vores dækning af naturen i Syddjurs. I Femmøller Strand var der nemlig to uger uden rent drikkevand, mens der i Ebeltoft er problemer med kvaliteten af badevandet. Og endelig er der flere steder i vandet på Syddjurs fundet et forhøjet niveau af PFAS.

Kulturen er det, der samler os og fortæller os om, hvilke mennesker vi er.

- Hold din kæft! Og få så slagtet det svin, sagde jeg!

Sådan lød det, da vi besøgte kaptajnen, kokken Flæske, Søren Krudtabe, konsulen, bådsmanden og præsten til et levende teaterstykke på på Fregatten Jylland.  I Rønde så vi en teaterforestilling af scenograf Amanda Baum Olesen og teaterleder Marion Vick, der gav et bud på, hvordan pandemien ændrede vores samfund, baseret på en række unge menneskers fortællinger fra nedlukningerne.

Kulturen fortæller også noget om et geografisk område: For med flere tilflyttere, vokser kulturlivet - og omvendt.

Hornslet er en af de byer, der mærker den massive tilvækst. Men der mangler plads til kulturen, sagde formand for Kulturgrunden Lotte Jensen til SyddjursLIV:

- Vi er mange nye tilflyttere i Hornslet, og der kommer hele tiden flere. Vi kan ikke blive ved med at fortælle historien om, hvordan Hornslet var engang. Vi bliver nødt til at skabe medejerskab, fællesskab og et nyt fælles DNA for byen, sagde hun i interviewet. Går alt vel, har den vækstende by i 2025 overhalet alle indenom med et "pisse fedt" kulturhus.

Kultur er også en kæmpe drivkraft for lokale ildsjæle som Sofie Magos, der i 2016 købte og istandsatte den nedslidte møllegård Havmøllen ved Jernhatten, hvor målet er at skabe social og kulturel værdi for lokalsamfundet - også uden for højsæsonen. Vi besøgte også Poul Børge Graversen, der er en af de drivende kræfter bag Bogensholmlejren i Ebeltoft Vig. Poul Børge var i lejren første gang i 1946, og han bliver ved med at komme, til han falder om.

Endelig er der i kulturen også mange mennesker, der inspirerer os, som Poul Nowack, der har opbygget The Memory Lane Rockmuseum, som formidler rock, pop og ungdomskultur fra 1950'erne til i dag.

Et sidste tema, vi vil fremhæve, er vores historier om Ukraine. For umiddelbart virker det måske mystisk at have et helt tema om ét enkelt andet specifikt land på et lokalt Syddjurs-medie. Men som du nok kan regne ud, handler det selvfølgelig om krigen. For dens lange arme er nået helt til Syddjurs.

Allerede indenfor den første måned efter krigens begyndelse tog Syddjurs Kommune imod hele 110 flygtninge - det dobbelte af, hvad der forventet fra Udlændinge- og Integrationsministeriets side - samt op til 70-90 privat indkvarterede flygtninge. Der var dog også en række kritikpunkter, som vi fulgte op på, for borgerservice ydede ikke den hjælp, de havde lovet. Og hvorfor skulle ukrainerne egentlig hele vejen til Ebeltoft for at få udbetalt kostpenge?

Det var ikke kun kommunen, der tog ansvaret på sig, det gjorde borgerne også. Vi talte blandt andre med Christian, der åbnede sit hjem for fire ukrainere og kvinderne Malene Mejrsk og Amalie A, der indsamlede fire tons nødhjælp - fordi de følte så stort et behov for at hjælpe.