Det ser ud til, at du besøger SyddjursLIV i browseren Internet Explorer.
Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer,
og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme.
Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.
De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere,
og kan derudover installeres helt gratis.
John Liebach er formand for grundejerforeningen Tinghøjgård i Handrup Bakker. Han frygter at det nye, store vandværk kommer til at skæmme den smukke natur i området. Foto: Asbjørn With
Hvorfor skal det ligge lige her?
Djurs Vand har planer om at bygge et nyt og stort vandværk i Handrup Bakker.
Byggeriet skal kunne forsyne halvdelen af Syddjurs Kommune og på sigt erstatte en stribe af de nuværende små vandværker.
Men byggeriet bliver også ganske iøjnefaldende, og blandt de lokale sommerhusejere er det svært at finde nogen, som synes, at byggeriet på samlet små 700 kvadratmeter i næsten seks meters højde er en god idé.
Formanden for en af de to grundejerforeninger i området, John Liebach mener, at placeringen af det nye store vandværk sætter økonomi over mennesker.
Det afviser direktøren for Djurs Vand imidlertid.
Ud over historien om det nye vandværk i Handrup Bakker bliver du også inviteret med til en nyskabelse på SyddjursLIV.
Vi inviterer til åbent redaktionsmøde 11. maj på Maltfabrikken i Ebeltoft.
Gratis naturligvis.
Med til dig i dag har vi også opfølgningen på et projekt, vi tidligere har skrevet om her på SyddjursLIV. I Lime skrider arbejdet med at sikre en lokal brugs i fremtiden nemlig frem for den lokale initiativgruppe.
Tak, fordi du læser med.
Asbjørn WithJournalist
Asbjørn With og Maria Lorentsen står klar ved whiteboardet, når der er åbent redaktionsmøde på Maltfabrikken 11. maj.
Asbjørn With og Maria Lorentsen står klar ved whiteboardet, når der er åbent redaktionsmøde på Maltfabrikken 11. maj.
Hvad er det vigtigste på Syddjurs? Kom til åbent redaktionsmøde på Maltfabrikken
Maria Neergaard Lorentsen manlo@jfm.dk
Hvad skal vi skrive om på SyddjursLIV? Tag din nabo, partner og bedste ideer med, når SyddjursLIV 11. maj åbner redaktionen op.
Vi holder nemlig et redaktionsmøde i Bryggeriet på Maltfabrikken - og du er inviteret! Sammen skal vi idéudvikle og finde frem til en række historier, som vi efterfølgende vil forløse og sende til dig i din indbakke.
Arrangementet er gratis, men du skal booke biletter hjemmefra.
lørdag 15. apr. 2023 kl. 04:48
Maria Neergaard Lorentsen manlo@jfm.dk
Hvad skal vi skrive om på SyddjursLIV? Giv os dine bedste ideer til åbent redaktionsmøde på Maltfabrikken.
For nylig kiggede vi indad og undersøgte den journalistik, vi har lavet det seneste år.
Nu peger vi pilen udad - mod DIG! For nu vil vi gerne høre, hvad DU mener, vi skal skrive om.
Måske har vi overset en vigtig historie fra dit nabolag, måske har du hørt om et fedt udviklingsprojekt, vi skal dække eller måske kender du én med en helt særlig historie.
Derfor åbner vi 11. maj redaktionen op og holder et åbent redaktionsmøde for alle interesserede. Det eneste du skal medbringe, er din nysgerrighed og gode ideer.
Åbent redaktionsmøde med SyddjursLIV
Hvad? SyddjursLIV inviterer alle nysgerrige sjæle - uanset om du er abonnenet eller ej - til at deltage i vores åbne redaktionsmøde.
Hvorfor? Vi vil gerne dække det vigtigste i Syddjurs - og det må I - vores læsere - være de bedste til at fortælle os om.
Hvordan? I samarbejde skal vi idéudvikle og finde frem til en række historier, som vi lover efterfølgende at følge op på på SyddjursLIV.
Hvem? Journalisterne Asbjørn With og Maria Neergaard Lorentsen faciliterer aftenens program.
Hvornår? Første redaktionsmøde er klokken 17, næste begynder klokken 19.30.
Hvor? Bryggeriet, Maltfabrikken i Ebeltoft.
Redaktionsmødet er for alle - uanset om du er abonnent eller ej.
Efter mødet lover vi at lave tre historier fra aftenens møde, som vi finder frem til i fællesskab.
Vi afholder både et møde klokken 17-19 og et igen fra 19.30-21.30 - så håber vi på, at flest mulige kan få det til at passe. I mellem møderne vil det være muligt at få en kort rundvisning og introduktion til Maltfabrikken af en af de dygtige, frivillige rundvisere.
Her er programmet
17.00 / 19.30 : Velkomst og introduktion til SyddjursLIV.
17.10 / 19.40 : Som vi begynder vores egne redaktionsmøder, starter vi ud med en åben brainstorm, hvor alle ideer er velkomne og ryger i en samlet pulje på white boardet.
17.45 / 20.15 : Bagefter sporer vi os i fællesskab ind på en række emner, der er vigtige for jer her i Syddjurs ud fra de parametre, vi på SyddjursLIV arbejder efter, når vi vurderer, om historie er væsentlig.
18.30 / 21.00 : Vi slutter af med at lægge os fast på tre historier, som vi lover at undersøge videre og som senere ender i jeres indbakke. Resten af historierne ryger i artikelbanken til senere.
Der vil blive serveret kaffe og småkager til arrangementet, og derudover er det muligt at købe en kold lokalbrygget øl eller saft af brygmester Joel i baren.
John Liebach er formand for grundejerforeningen Tinghøjgård i Handrup Bakker. Han frygter at det nye, store vandværk kommer til at skæmme den smukke natur i området.. Foto: Asbjørn With
John Liebach er formand for grundejerforeningen Tinghøjgård i Handrup Bakker. Han frygter at det nye, store vandværk kommer til at skæmme den smukke natur i området.. Foto: Asbjørn With
Lokal formand for grundejerforening undrer sig: - Hvorfor skal så stor en ny ''vandfabrik'' ligge midt i det naturskønne Handrup Bakker?
Asbjørn With Christensen aswch@jfm.dk
I de smukke Handrup Bakker liger der et lille vandværk, som forsyner området med rent vand. I fremtiden skal det vandværk være større. Meget større.
I store dele af Syddjurs Kommune er det efterhånden svært at finde drikkevand, som ikke er forurenet. Det betyder, at der skal graves nye brønde i Skramsø Plantage, der har ligget urørt af menneskehånd i over 100 år, og vandet skal føres til det nye vandværk i Handrup Bakker og derfra forsyne næsten halvdelen af kommunen med rent drikkevand i fremtiden.
Rent vand er der naturligvis opbakning til blandt sommerejerne i de to grundejerforeninger i bakkerne. Men de forstår ikke, hvorfor den nye "vandfabrik" skal bygges lige midt i deres idyl.
- Fordi, det er det klart bedste sted, siger direktøren for Djurs Vand til SyddjursLIV.
fredag 14. apr. 2023 kl. 23:59
Asbjørn With Christensen aswch@jfm.dk
John Liebach er formand for en af de to grundejerforeninger i Handrup Bakker. Han har skrevet til SyddjursLIV, fordi han frygter, at et nyt enormt vandværk vil ødelægge nogle af områdets fantastiske naturkvaliteter. - Det er det bedste sted at placere anlægget, svarer direktøren for Djurs Vand, Tonny Sædam Frandsen.
For godt fire år siden købte John Liebach og hans hustru en af de sidste grunde i grundejerforeningen Tinghøjgård i Handrup Bakker og byggede deres drømmesommerhus.
Et ellers roligt område, hvor John Liebach stillede sig til rådighed som formand for grundejerforeningens godt 60 medlemmer og blev valgt som formand.
Eller roligt, fordi snakken i området på det seneste meget har handlet om udsigten til et enormt vandværk fordelt på tre bygninger på hver 225 kvadratmeter midt i sommerhusidyllen.
- Jeg havde intet hørt om projektet på forhånd. Og det var slet ikke gået op for mig, hvor stort projektet er, siger John Liebach.
- Det var besluttet på forhånd
Tilbage i november blev han som formand for grundejerforeningen inviteret til møde på vandvandværket sammen med formanden for nabo-grundejerforeningen og direktøren for Djurs Vand, Tonny Sædam Frandsen og flere andre.
Det virkede som om, at vi fornærmede vandværket, fordi vi satte spørgsmålstegn ved projektet
John Liebach
På mødet begyndte det at gå op for John Liebach, at det vandværk, Djurs Vand påtænkte at opføre, nærmede sig det, han i dag kalder en vandfabrik med tre seksmeter høje bygninger på hver 225 kvadratmeter midt i de idylliske sommerhuskvarterer.
Det nye vandværk skal være markant større end det nuværende, der på cirka 70 kvadratmeter og cirka tre meter i højden. De tre nye bygninger bliver på hver 225 kvadratmeter og op til små seks meter høje. Foto: Asbjørn With
- Det virkede som om, at projektet allerede var besluttet, og at man ville have os til at sluge projektet og nikke, så der ikke blev problemer i fremtiden, siger John Liebach, som forlod mødet med en lidt dårlig smag i munden.
- Og det virkede som om, at vi fornærmede vandværket, fordi vi satte spørgsmålstegn ved projektet, husker John Liebach.
- Det er slet ikke min opfattelse, siger Tonny Sædam Frandsen, der er direktør for Djurs Vand.
- Vi aftalte, at vores arkitekt skulle arbejde videre med at få byggeriet gjort lavere, fortæller Tonny Sædam Frandsen.
Da det så småt begyndte at stå klart for John Liebach, at der reelt ikke var tale om et dialogmøde men det, han kalder et informationsmøde, sagde han tak for kaffe og gik hjem.
Fast besluttet på at bekæmpe projektet på medlemmerne af grundejerforeningens vegne.
Ingen god forklaring
- Vi fik ingen forklaring, og har heller ikke siden fået det, på hvorfor et så stort vandværk skal ligge lige præcis her i Handrup Bakker. Og vi mødte ingen forståelse for de udfordringer, vi som sommerhusejere kunne se, siger John Liebach.
Flere af de nærmeste naboer til den kommende udbygning af vandværket, som i dag tæller en bygning på cirka 70 kvadratmeter, der rager små to en halv meter op i luften, har skrevet høringssvar til kommunens planer om at give tilladelse til udbygningen af vandværket i Handrup Bakker.
Vi vil selvfølgelig gerne have rent vand. Men vi mangler en god forklaring på, hvorfor det nye, store vandværk skal ligge lige her midt i to sommerhusområder
John Liebach
Det samme har John Liebach og hans formandskollega i grundejerforeningen Handrup Bakker gjort.
- Vi vil selvfølgelig gerne have rent vand. Det er vi med på. Men vi mangler en god forklaring på, hvorfor det nye, store vandværk skal ligge lige her midt i to sommerhusområder, hvor det kommer til at gå ud over nogle af de naturkvaliteter, som er årsagen til, at vi købte vores sommerhuse netop her i første omgang.
- Vi mangler en god forklaring på, hvorfor det nye, store vandværk skal ligge lige her midt i to sommerhusområder, hvor det kommer til at gå ud over nogle af de naturkvaliteter, som er årsagen til, at vi købte vores sommerhuse netop her i første omgang, siger John Liebach. Foto: Asbjørn With
- Hvis jeg som sommerhusejer vil lave en garage eller en tilbygning, skal hele det kommunale bureaukrati i gang. Men hvis man vil lave et enormt vandværk midt i et sommerhusområde, så bliver det bare sådan. Det mener jeg ikke er rimeligt, konstaterer John Liebach.
Rent vand til halvdelen af Syddjurs
I udkanten af Ebeltoft ligger Djurs Vand, hvor direktør Tonny Sædam Frandsen har medansvaret for at skaffe rent vand til borgerne i halvdelen af Syddjurs.
Efter planen skal det nye vandværk i Handrup Bakker på sigt fordele rent drikkevand til halvdelen i Syddjurs Kommune. Illustration Djurs Vand
Det er ham, der gerne vil bygge et nyt stort vandanlæg i Handrup Bakker.
Vores største udfordring er forurening af grundvandet. Gennem mange årtier er rigtig mange områder efterhånden ramt af forurening af grundvandet, og vi har derfor været på jagt efter, hvor der er rent drikkevand at finde
Tonny Sædam Frandsen
Et projekt, han har politisk opbakning til blandt kommunens politikere, for det handler om at sikre forsyningen af rent vand til borgerne.
Tonny Sædam Frandsen er direktør for Djurs Vand. Foto: Asbjørn With
- Vores største udfordring er forurening af grundvandet. Gennem mange årtier er rigtig mange områder efterhånden ramt af forurening af grundvandet, og vi har derfor været på jagt efter, hvor der er rent drikkevand at finde, siger Tonny Sædam Frandsen.
Skramsø Plantage mellem Stubbe Sø, Tirstrup og Feldballe har været plantage så længe, at grundvandet her ikke har været påvirket af forurening fra landbrugsdrift eller andet.
- Det er et drømmescenarie, fordi der er omkring 1,5 millioner kubikmeter drikkevand, som ikke er forurenet, konstaterer Tonny Sædam Frandsen.
Vandet, som nu skal føres fra Skramsø Plantage til det nye vandværk i Handrup Bakker, skal herefter fordeles til et område, der kan betegnes som Stormols.
Men hvorfor et stort værk i bakkerne?
Direktør for Djurs Vand, Tonny Sædam Frandsen forklarer, at det langt fra er en tilfældighed eller en pludselig indskydelse, at det nye store vandværk skal ligge netop i sommerhusområdet i Handrup Bakker.
Han medgiver, at det kan give gener for nogle af sommerhusejerne, men han mener alligevel, at det i det store billede ubetinget er den rigtige løsning.
John Liebach, formand for grundejerforeningen Tinghøjen, mener at det nye vandværk vil skæmme udsigten i området. Foto: Asbjørn With
- Forud for vores ønske om at placere et nyt stort vandværk i Handrup Bakker, har vi sammen med vores rådgivere undersøgt fem potentielle placeringer forskellige steder i Syddjurs.
- Tre af de steder arbejdede vi videre med og vurderede på en lang række parametre, hvor geografi, tilkørselsforhold og muligheden for at komme af med vand ved filterrensning var blandt de vigtigste af mange parametre, fortæller Tonny Sædam Frandsen.
Foto: Asbjørn With
Pilen pegede entydigt på Handrup Bakker som det bedste, mest energieffektive og fremtidssikrede sted at bygge et nyt stort vandværk.
Det har politikerne senere været enige i, og de har sendt forslaget om det nye vandværk i høring.
Fra John Liebach og hans sommerhusnaboer er der indkommet 13 høringssvar, som primært er kritiske overfor forslaget om at placere det nye vandværk i Handrup Bakker.
Godt for mange - gener for nogen
Tonny Sædam Frandsen medgiver, at der kan opstå gener for nogle af sommerhusejerne i Handrup Bakker, når de nye vandbygninger skal opføres.
- Men der er enorme stordriftsfordele i vandforsyning. Vandet kan løbe selv fra Handrup til Kolind, og på den måde sparer vi mange på på strøm til pumper, der ikke skal bruges.
- Vi vil gerne have vandværker til at ligger højt, fordi det giver store fordele, fordi der er et naturligt tryk, når vandet skal ud til forbrugerne, siger Tonny Sædam Frandsen som en af de vigtige argumenter for at udbygge vandværket på toppen af Handrup Bakker.
Formanden for grundejerforeningen Tinghøjen, John Liebach mener, at udbygningen fra 70 kvadratmeter til tre næsten 800 kvadratmeter i seks meters højde i stedet for de nuværende 2,5 er at skyde langt, langt over målet.
At man kan nedlægge vandværker andre steder, får man ikke gavn af i Handrup Bakker. Men det er til stor glæde og gavn mange andre steder
Tonny Sædam Frandsen, direktør i Djurs Vand
Men det mener Tonny Sædam Frandsen, direktør fra Djurs Vand, ikke. Tværtimod.
Som en del af de positive konsekvenser af udbygningen af vandværket i Handrup Bakker til det mangedobbelte er, at en stor del af de nuværende små 50 vandværker i området med tiden kan nedlægges og sløjfes, så de fysisk forsvinder fra landskabet.
- At man kan nedlægge vandværker andre steder, får man ikke gavn af i Handrup Bakker. Men det er til stor glæde og gavn mange andre steder, siger direktør i Djurs Vand Tonny Sædam Frandsen.
Før byggeriet kan gå i gang, skal der laves en ny lokalplan for området, der skal i offentlig høring og efterfølgende godkendes i byrådet.
John Liebach kommer sammen med grundejerforeningen til at kæmpe mod placeringen af det nye vandværk. Foto: Asbjørn With
John Liebach og medlemmerne af hans grundejerforening har tænkt sig at fortsætte kampen for at undgå opførelsen af en "vandfabrik" midt i det idylliske sommerhusområde i Handrup Bakker.
Men det kan blive - ja, op ad bakke - fordi Handrup Bakker har vist sig at være det bedste sted at placere at stort vandværk, der kan sikre rent drikkevand til halvdelen af kommunen.
- Vi vil meget gerne i dialog med naturfredningsforeningen og grundejerforeningerne. Det har været vores intension fra begyndelsen. Vi er kun interesseret i at skabe det bedst mulige resultat, understreger direktøren fra Djurs Vand, Tonny Sædam Frandsen.
Tilbage i februar lukkede Coop Dagli'Brugsen i Lime, og siden har en initiativgruppe, som Jesper Raabo er talsmand for, forsøgt at redde butikken ved blandt andet at stable et anpartsselskab på benene. Foto: Emma Ahlgreen Haa
Tilbage i februar lukkede Coop Dagli'Brugsen i Lime, og siden har en initiativgruppe, som Jesper Raabo er talsmand for, forsøgt at redde butikken ved blandt andet at stable et anpartsselskab på benene. Foto: Emma Ahlgreen Haa
Borgere står sammen for at sikre købmand i Ådalen: Mere end en million kroner er allerede indsamlet i anparter
Emma Ahlgreen Haa emahh@jfm.dk
I februar fortalte SyddjursLIV historien om en gruppe initiativrige borgere i Lime, der med udsigt til lukningen af deres lokale brugs, besluttede sig for at stå sammen og selv købe bygningen med hjælp fra byens øvrige befolkning.
Ved udgangen af marts rundede indsamlingen af anparter og sponsorater den første million, og pengene kommer fortsat ind.
Derfor ser det ud til, at projektet kan lykkedes.
fredag 14. apr. 2023 kl. 22:59
Emma Ahlgreen Haa emahh@jfm.dk
Det går fremad med købmandsforretningen i Lime, der skal samle et stort pengebeløb sammen, hvis de i fremtiden skal have indkøbsmuligheder. Foreløbigt er der indsamlet mere end en million kroner i solgte anparter og sponsorater, og talsmand tror på, at projektet nok skal lykkedes.
Det er knap to måneder siden, Coop lukkede den lokale brugs i Lime, men borgerne har ikke opgivet håbet om en lokal dagligvareforretning.
Som SyddjursLIV tidligere har fortalt, gik en gruppe lokale borgere allerede inden lukningen sammen for at arbejde på en plan, der igen kan give borgerne en indkøbsmulighed.
Målet var at samle penge sammen, så man i fællesskab kan købe bygningen af Coop, og ansætte en selvstændig købmand under Min Købmand-franchisen.
- Folk uden bil bliver rigtig hårdt ramt, når deres mulighed for indkøb forsvinder. Men der er rigtig mange andre, der synes det er meningsløst at starte bilen og køre langt for at handle, lød det fra Jesper Raabo, der er talsmand for initiativgruppen, i februar.
Konkret blev der lavet et anpartsselskab, og sat gang i en indsamling, hvor man entne kunne købe en anpart eller sponsorere et beløb.
Nu har indsamlingen rundet en million, fortæller Jesper Raabo til SyddjursLIV.
- Vi glæder os virkelig over opbakningen. Det er imponerende, og vi må siges at være tilfredse for nu, siger han.
Købstilbud under prisen
Omkring 225 enkeltpersoner havde i slutningen af marts enten tegnet anparter af 2.500 kroner stykket eller sponsoreret indsamlingen med et pengebeløb.
De mange indsamlede penge betyder også, at man nu har givet Coop et købstilbud på ejendommen. Selvom buddet ligger en del under udbudsprisen på to millioner kroner, er Jesper Raabo fortrøstningsfuld.
- Vi ved godt, at der kommer til at være en række forhandlinger, men Coop har selv lukket butikken, fordi omsætningen ikke var stor nok, og så er spørgsmålet, hvor mange købere der kan være udover os, siger han.
Selve bygningen er 759 kvadratmeter, mens grunden er 3.807 kvadratmeter. Hele molevitten vil Coop have godt to millioner kroner for. Foto: Anders Tilsted
Desuden er det heller ikke realistisk, at anpartsselskabet kan give de to millioner kroner, Coop vil have for bygningen og grunden.
- Der skal afsættes penge til en opgradering af inventaret, og derfor er der tale om relativt mange penge, vi i så fald skal indsamle. Vi kan ikke optage gæld af betydning som et anpartsselskab, så det kræver en stor egenkapital, siger han.
Derfor håber initiativgruppen, at Coop går med til at sælge til en lavere pris.
- Forhåbentligt kan Coop se, at en dagligvareforretning er et ønske for mange borgere i byen. Vi står sammen, og det må siges at matche med andelstanken, der er en del af Coops DNA, siger han.
Hjælp fra fonde og puljer
Når købet af ejendommen forhåbentligt er på plads i fremtiden, skal der indgås en lejeaftale med en selvstændig købmand. Her har man allerede været i kontakt med en tre-fire stykker, der er interesserede.
-Derfor tror vi heller ikke det bliver et problem at finde en selvstædig købmand, der kan drive forretningen, siger Jesper Raabo.
Selvom den første million er rundet, håber initiativgruppen, at flere har lyst til at støtte op ved enten køb af en anpart eller et sponsorat.
- Ideelt set vil vi gerne sælge 500 anparter, og man kan jo sige, at jo flere penge, jo bedre. Så det er klart, at vi fortsat håber på endnu mere opbakning fra borgerne, siger Jesper Raabo.
Butikken havde givet underskud i en del år, og derfor trak Coop stikket på Dagli'Brugsen i Lime. Men en gruppe initiativrige borgere tror på, at de nok skal få stablet en ny købmandsforretning på benene. Foto: Emma Ahlgreen Haa
Desuden er man også i gang med at søge fonde og puljer.
- Der findes blandt andet en statslig købmandspulje til blandt andet genåbning af lukkede forretninger i landdistrikterne, og de giver typisk op til 600.000 kroner, fortæller Jesper Raabo.
Den kræver dog, at finansloven først falder på plads, og det er endnu ikke sket.
Jesper Raabo håber, at den nye butik kan åbne i sensommeren, men fortæller også, at der stadig venter hårdt arbejde forude.
- Nu afventer vi svar fra Coop, og så må vi se, hvad næste skridt er, siger han.
Optimistiske er borgerne dog.
- Vi tror på, at der nok skal komme en købmandsbutik i området igen, siger Jesper Raabo.
Chikane, sabotage og trusler. Det er, hvad medarbejderne på forskningsprojektet "Rewilding Mols" oplever fra dyreaktivister. Nu er arbejdstilsynet involveret. Foto: Morten Frantz Søberg
Chikane, sabotage og trusler. Det er, hvad medarbejderne på forskningsprojektet "Rewilding Mols" oplever fra dyreaktivister. Nu er arbejdstilsynet involveret. Foto: Morten Frantz Søberg
Chikane og trusler, Siamesisk Samling får nyt liv og penge tilbage i skat
fredag 14. apr. 2023 kl. 22:54
Emma Ahlgreen Haa emahh@jfm.dk
Her får du ugens nyhedsoverblik fra Syddjurs.
Vi giver dig et overblik over det, der er sket i kommunen, så du nemt kan følge med.
Medarbejdere på Mols udsættes for chikane og trusler
Som en del af forskningsprojektet "Rewilding Mols" lever heste og kreaturer så vildt som muligt. Dyreaktivister mener, at dyrene ikke har det godt, og det får dem til at chikanere medarbejderne i sådan en grad, at Arbejdstilsynet nu er involveret. Foto: Morten Frantz Søberg
Som en del af forskningsprojektet "Rewilding Mols" lever heste og kreaturer så vildt som muligt. Dyreaktivister mener, at dyrene ikke har det godt, og det får dem til at chikanere medarbejderne i sådan en grad, at Arbejdstilsynet nu er involveret. Foto: Morten Frantz Søberg
Psykisk vold og sabotage.
Det er, hvad medarbejderne i forskningsprojektet "Rewilding Mols" på Molslaboratoriet i Mols Bjerge oplever i sådan en grad, at Arbejdstilsynet nu er involveret.
Mediet har fået aktindsigt i handlingsplanen, der er udarbejdet af Arbejdstilsynet og Naturhistorisk Museum i Aarhus, og i den rapport beskrives det, hvordan medarbejderne oplever sabotage, trusler og chikane.
Det har tilsyneladende stået på i flere år.
- Det handler om ulovlig fodring af heste og kreaturer på de indhegnede arealer, men i særlig grad også om den chikane og trusler som medarbejderne på Molslaboratoriet udsættes for på matriklen via videooptagelser af medarbejderne, overflyvning med drone, ulovlig indtrængen i hovedbygningen samt overfusning og nedgørelse af medarbejderne, står der i handlingsplanen, som TV2 Østjylland altså har set.
Chikanen foregår både via mails og sms'er, men også over telefon og ansigt til ansigt. Enkelte medarbejdere oplever også at blive chikaneret på sociale medier.
Som en del af planen, overvejer ledelsen blandt andet at anskaffe overfaldsalarmer til de ansatte. Den nærmere plan er beskrevet hos TV2 Østjylland.
I projektet lever kvæg og heste på et 120 hektar stort område "så vildt som overhovedet muligt". Dyreaktivister mener dog, at der er taler om dyreplageri, fordi dyrene i deres optik ikke passes og fodres, som de bør.
Politiet har de seneste to år været på besøg 14 gange for at undersøge de anmeldelser, der er kommet. Ingen af gangene har der - ifølge Naturhistorisk Museum - været grund til anmeldelserne.
Siamesisk Samling får nyt liv: I fremtiden kan alle se samlingen ganske gratis
Siamesisk Samling har været gemt væk, mens bygningen blev renoveret, men nu kan nysgerrige gæster snart kigge forbi igen. Arkivfoto: Tommy Loberg Jøns
Siamesisk Samling har været gemt væk, mens bygningen blev renoveret, men nu kan nysgerrige gæster snart kigge forbi igen. Arkivfoto: Tommy Loberg Jøns
Jagttrofæer, porcelæn og udstoppede dyr.
Da globetrotteren Rasmus Havmøller i midten af 1930'erne vendte hjem til Ebeltoft fra sit eventyr i Thailand, havde han noget af en samling med hjem.
På sin rejse erhvervede han sig som storvildtjæger og var i øvrigt en ivrig samler, og alle genstandene blev senere kendt som Siamesisk Samling, der hørte til i en bygning ejet af Museum Østjylland i Ebeltoft.
Udstillingen har været gemt væk i tre år, men nu skal den frem i lyset igen.
Rasmus Havmøller og hans hustru, Nang Boon Sri, var selv med til at opsætte samlingen i 1940 i et hus på Juulsbakke, som blev købt af Ebeltoft Museum samme år.
De seneste år har Museum Østjylland været i gang med at renovere bygningen, men det er man nu færdig med. Derfor forventer museet at genåbne Rasmus Havmøllers samling 6. maj.
Thailands ambassadør i Danmark kommer ifølge TV2 Østjylland som særlig inviteret gæst og klipper snoren over.
Derefter kan alle fremover besøge stedet gratis.
Kommunens borgere får i gennemsnit knap 7.000 kroner tilbage i skat
Flere af kommunens borgere kan se frem til ekstra penge på kontoen i denne måned, når overskydende skat for 2022 udbetales. Arkivfoto: Signe Goldmann
Flere af kommunens borgere kan se frem til ekstra penge på kontoen i denne måned, når overskydende skat for 2022 udbetales. Arkivfoto: Signe Goldmann
Skatteyderne i Syddjurs får i gennemsnit 6.831 kroner ind på kontoen i denne måned i overskydende skat.
I Region Midtjylland er Skanderborg den kommune, hvor borgerne i gennemsnit får udbetalt mest i overskydende skat, og Syddjurs kommer ind som nummer to efter Skanderborg.
Begge kommuner ligger en del over gennemsnittet i Region Midtjylland, der er på 6.281 kroner per mand.
I Norddjurs ligger man omvendt en del under regionsgennemsnittet. Her får borgerne i gennemsnit 5.811 kroner tilbage i overskydende skat.
Til Adresseavisen Syddjurs minder underdirektør Jan Møller Mikkelsen om, at selvom det kan være rart at få overført et engangsbeløb i form af overskydende skat til sin konto, kan der også være fordele i at betale den korrekte skat året igennem.
- Man kan spørge sig selv: Ville det i virkeligheden være bedre for min økonomi, hvis jeg fik eksempelvis 500 kroner mere udbetalt hver måned - i stedet for et større beløb, når året er gået? Hvis ja, så skal ens forskudsopgørelse for 2023 tjekkes og stemme, siger han til avisen.
67-årige tilbydes gratis kørekursus
Trænger du til at få opfriske både teorien og den praktiske undervisning fra køretimerne? Så tilbyder Norddjurs og Syddjurs Kommuner nu kørekurser for bilister, der er 67 år eller ældre. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Trænger du til at få opfriske både teorien og den praktiske undervisning fra køretimerne? Så tilbyder Norddjurs og Syddjurs Kommuner nu kørekurser for bilister, der er 67 år eller ældre. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Syddjurs Kommune tilbyder i samarbejde med Norddjurs Kommune borgere i alderen 67 år og opefter et gratis kørekursus.
Det oplyser Norddjurs Kommune på sin hjemmeside.
Det kræver, at du har et gyldigt kørekort og er bosat i enten Norddjurs eller Syddjurs Kommune. Føler du et behov for at få genopfrisket teorien og/eller dine køretekniske færdigheder, opfordrer kommunerne dig til at deltage.
Kurset tager fem timer, og finder sted på i alt seks forskellige dage i august og september. Der skal anvendes egen bil, og der må kun tilmeldes en deltager per bil.
Kurset består af både teoretisk og praktisk undervisning.
Kurset afholdes på køreteknisk anlæg ved Tradium, AMU-centervej 2, Pederstrup, 8560 Kolind.
Du kan tilmelde dig ved at sende en mail til helledkk@gmail.com med oplysninger om navn, adresse, telefonnummer og e-mail, samt hvilke dage du kan deltage.
Skolelever indsamlede penge til skolebygning i Kenya
Ryomgaard Realskoles 10. klasse rejste til Kenya, nærmere bestemt Masai Mara, hvor de sammen med deres lærere og vores skoleleder indviede en sovesal til 100 personer. Sovesalen har eleverne rejst penge til gennem forskellige projekter her i Danmark. Privatfoto
Ryomgaard Realskoles 10. klasse rejste til Kenya, nærmere bestemt Masai Mara, hvor de sammen med deres lærere og vores skoleleder indviede en sovesal til 100 personer. Sovesalen har eleverne rejst penge til gennem forskellige projekter her i Danmark. Privatfoto
De drog ud som skolebørn, men vendte hjem som verdensborgere.
24 elever fra 10. klasse på Ryomgaard Realskole, Real10, vendte tidligere på måneden hjem fra en rejse til Kenya. En rejse, andre 10. klasseelever fra samme skole har taget før dem.
Målet med rejserne er at skabe et gensidigt kulturmøde med skolebørn fra den lokale landsbyskole samt kokkeelever fra Karen Blixen Camp, der styres og ejes af en fond knyttet til Ree Park.
Turen i år var dog noget særligt, da eleverne kunne deltage i indvielsen af en 200 kvadratmeter stor skolebygning, som Real10 selv har rejst pengene til over de sidste tre år. Samtlige elever fra årgangen har fundet arbejde i to dage, og lønnen er gået til byggeriet.
Rejsen og projekterne arrangeres i tæt samarbejde med Jesper Stagegaard, der er direktør for dyreparken.
Næste år gentages succesen med fuld booking på 40 elever og flere på venteliste.