- Jeg er lige blevet færdig med at lave pølser, lyder det, da jeg træder ind ad døren.

Det lyder måske som en sætning, man ville forvente at høre i en børnehave, men sagen er en ganske anden. Vi står i baglokalerne til den legendariske Slagter Kruse i Tved på det sydligste af Djursland, hvor fjerdegenerations-arvtageren Hans Ole er i gang med at spule kødhakkere og andre maskiner.

At en slagter laver pølser, lyder måske ikke så overraskende. Og så alligevel. For knap en måned siden lød det nemlig på Slagter Kruses facebookside, at den slagterbutik måtte lukke og slukke.

Men selvom lyset i butikken er slukket og disken er tom, holder Hans Ole Kruse gang i slagteriet, hvor han både slagter for private og sender kød afsted til Meny i Rønde og Kvickly i Ebeltoft. Og så håber han på, at det bliver muligt at finde nye lejere, der vil drive butikken videre.

- Det er ikke økonomien i butikken, der fejler noget. Der er virkelig efterspørgsel, fortæller Hans Ole.

Derfor bliver han ved med at holde gang i slagteriet, selvom hustruen i årevis har drømt om, at han ville gå på pension.

- Jeg bliver ved med at slagte - og folk er meget velkomne til at kontakte mig - i hvert fald for nu. For hvis der ikke på sigt kommer nogle lejere, bliver jeg nødt til at lukke. Om det er om 1 eller 4 år, det er ikke til at sige, siger Hans Ole Kruse.

Den nu 134-årige, landskendte slagterforretning, der er kendte for deres kød fra Mols og har leveret til molboer således som kongelige, hænger altså i en tynd tråd. Men sidst det var sådan, var medierne med til at redde butikken. Så det håber Hans Ole kan ske endnu engang.

Midt på køledisken står en række fyldte og uåbnede flasker med pølseketchup. Men det er også nogle af de eneste varer, der er tilbage i den mørke butik, hvor kølediske- og skabe nu står tomme.

Det er kun to år siden, at Slagter Kruse stod i samme situation, hvor Hans Ole Kruse efter 35 år på grund af helbredet måtte lukke butikken. I første omgang forsøgte han at sælge både butik og slagteri, men uden held. Derefter satte han butikken til leje.

- Det hele ændrede sig, da tv-holdet kom, forklarer Hans Ole.

På baggrund af mediedækningen fra TV2 Østjylland og Århus Stiftstidende, fik han intet mindre end 5-6 henvendelser fra især unge par, der var interesserede i at overtage biksen.

Det blev Jeppe Solgaard og hustruen Paula Weigel. Men efter mindre end to år, måtte parret kaste håndklædet i ringen. Ikke fordi forretningen ikke løb rundt, men fordi det simpelthen var for stor en mundfuld for dem. Parret ser nu frem til en mere rolig tilværelse med deres snart to børn, skrev de på Facebook.

Derfor håber Hans Ole Kruse, at det ligeledes kan hjælpe at række ud i medierne denne gang. Han har da allerede fået et enkelt tilbud fra en, der ville lave stedet om til et pizzaria. Men det har han takket nej til.

Hvorfor ville du ikke leje butikken ud til et pizzaria?

- Nu er butikken jo klar til en slagter. Og vi har to pizzariaer tæt på. Drømmen er bare, at det forbliver en slagter.

- Det er alt det bedste vi har her, siger Hans Ole og stryger hånden ned af et dødt kvægs bagende.

- T-bone og mørbraden, og her kan du se halen, siger han og peger.

Onsdag op til påsken solgte Hans Ole og hustruen ud af slagterens varelager efter konkursen.

- Jeg har aldrig i mine mange år oplevet noget lignende. Butikken var proppet og der var kø ud til vejen, fortæller Hans Ole.

De 200 kg pølser og 500-600 kød, der blev solgt til halv pris, var udsolgt på bare to timer.

- Jeg er slet ikke i tvivl. Der er virkelig behov for en slagterbutik på Mols.

Slagter Kruse er ikke bare "en eller anden lille slagter". Det er en familieslagter gennem fire generationer, som er kendt i det meste af landet. Både molboer og turister valfarer til, og derudover er stedet kendt for at levere kød til de kongelige.

Slagter Kruse blev startet af oldefaren Jens Peter Kruse i 1889. Dengang kørte han rundt og solgte kødet på en hestevogn. Siden da er der sket en del med både Slagter Kruse-butikken, der er blevet moderniseret ad flere omgange, og ikke mindst med samfundet. For i den tid, Hans Ole har ejet Slagter Kruse, har hans branche ændret sig en del.

Vi har i dag langt færre, men meget større slagterier i Danmark end tidligere. De små produktioner er forsvundet til fordel for de store producenter.

Det samme gælder for landmændene:

- Når en landmand lukker i dag, er det typisk naboejendommen der opkøber ham. Vi har langt færre landmænd herude på Djursland, og det meste kød bliver sendt ind til de store slagterier.

Men der er også sket noget andet med branchen, fortæller Hans Ole. Der er nemlig også færre slagterbutikker, og de sælger noget andet, end de gjorde tidligere.

- I dag skal en slagter lave mange flere færdigretter. Eller halvfærdige retter som en fyldt mørbrad, der bare skal smides i ovnen. Folk laver ikke så meget mad længere, de har meget travlt i dag. Derfor skal det være let, siger Hans Ole og fortsætter.

- Jeppe (den tidligere lejer, red.) var god til at lave anretninger og færdige retter. Det ser fantastisk ud i køledisken. Det jeg er god til, er derimod det, der foregår i slagteriet.

Hvad vil folk gerne have fra en slagter som dig i dag?

- Folk vil gerne have en historie. De vil gerne vide, hvor dyrene kommer fra. De kan godt lide, at det er et får der har gået heroppe i byen eller kvæg fra Mols.

Er der sket en fremmedgørelse overfor det kød vi spiser?

- Ja, folk henter det jo bare i supermarkedet. Derfor tager jeg også børn med ud og viser dem slagtningen, for nogle børn tror rent faktisk, at både kødet og mælken kommer fra supermarkedet.

Hvorfor har et lille sted som Slagter Kruse formået at holde sig åbent i nu 134 år?

- Fordi vi gør det godt. Vi er dygtige og flinke når folk kommer ind. Og så har vi et stærkt brand. Det også derfor det skal køre videre.

Tror du det er realistisk at finde nogen til at drive butikken videre?

- Ja, men man skal selvfølgelig vide, at man skal knokle. Det er en livsstil at være slagter, ligesom at være landmand. Jeg er ligeglad med, om jeg arbejder weekender.

Hans Ole Kruse havde som ung en drøm om at blive tømrer. Men "det kan man jo gøre i sin fritid," som han fik at vide fra sin far.

- Men jeg var jo født med en pind i hånden. Det var en oplagt mulighed, jeg havde her.

Derfor skulle han selvfølgelig overtage forretningen. Han overtog første del af forretningen i 1986, hvor han drev slagteriet sammen med sin far. Han overtog resten i 1996.

Hvad er det, du godt kan lide ved at være slagter?

- Jamen, jeg har jo gjort i 45 år. Det er en livsstil. Jeg elsker de levende dyr, at jeg kan aflive dem - som færre slagtere kan i dag - og samtidig se hvor flotte deres kød er.

Der dog ingen af Hans Oles tre børn, der har lyst til at overtage forretningen.

Er du ked af det?

- Nej. Det skal være frivilligt, og arbejdet kræver meget, så det er vigtigt, man har lyst.

Som Hans Ole selv siger, har han altid arbejdet meget. Det er indbygget i jobbet som slagter.

- Konen måtte jo selv tage på hospitalet, da vi fik vores tredje barn, fortæller han.

Derfor har han også misset en hel del - og mange ferier - gennem livet. Det var en af grundene til, at han ikke længere ville stå i butikken. Da butikken i 2021 stod til at lukke, udtalte hustruen Bente Kruse, at det var en lettelse, at de ikke længere skulle bestyre butikken.

- Hun håbede faktisk på, at jeg ville stoppe med at slagte. Gå på pension, fortæller han.

Men sammen med sin slagtersvend, Jørgen på 80, holder Hans Ole endnu slagteriet i gang. Bente hjælper også til engang i mellem.

- Forskellen er, at jeg ikke behøver at stå i butikken. Det var ved at tage livet af mig. Men nu - mens butikken er lukket - kan selv styre, hvornår jeg vil slagte. Næste uge har jeg ingen slagtninger, så der skal jeg bare gå i haven. Og jeg kommer også til at sige nej, hvis nogen spørger. Altså med mindre det er en nødsituation, som hvis en ko brækker et ben.

Hvorfor holder du slagteriet kørende?

- Jeg gider ikke sidde hjemme i stolen. Og nogen skal jo holde Danmark kørende. Hvor skulle Meny og Kvickly ellers få deres kød fra?

Pengene skal passe i den kommunale kasse.

Der er de penge, der er, og hvis man bruger flere penge, end man har, kræver det nedskæringer i servicen til borgerne og/eller afskedigelse af medarbejdere.

Ingen af delene giver rigtig blod på tanden, og derfor er der hele tiden opmærksomhed på, om pengene passer, fortæller kommunaldirektør Rasmus Møller.

- Som øverste leder af forvaltningen er det mit ansvar, at vi overholder budgettet. Derfor overvåger vi udgifterne måned for måned. Og hvis vi ikke er på sporet, skal det hurtigt og effektivt meldes videre til det politiske niveau, siger Rasmus Møller.

Som alle andre kommuner er Syddjurs presset på økonomien, og faktum er, at det allerede i december sidste år stod klart for både administration og politikere, at budgettet for 2023 ikke kan overholdes.

- Vores opgave er at fortælle politikerne, hvor stort problemet er og, hvor problemet er, forklarer Rasmus Møller.

Særligt tre områder udfordrer budgettet. Familieområdet, hvor merforbruget forventes at blive på omkring 11 millioner kroner. Ældreområdet, hvor merforbruget også forventes at blive på 11 millioner kroner og så socialområdet, hvor der forventes en afvigelse på godt 31 millioner kroner, hvis der ikke gribes ind.

Det er en fælles opgave for hele forvaltningen at løse udfordringerne, når tre af kommunens kerneområder er under pres, forklarer Rasmus Møller.

Derfor er der fundet besparelser på efteruddannelse, kurser, intern forplejning og en række andre poster. Og så skal der desværre siges farvel til omkring 10 medarbejdere i administrationen for at få budgetoverskridelsen ned på fem millioner kroner.

Når der er så stor fokus på at finde besparelser allerede nu, skyldes det, at alternativet kan være en genåbning af hele budgettet, hvis udfordringen bliver så stor, at den ikke umiddelbart kan løses.

- Det vil betyde, at vi skal ind og se på servicerammerne for den service, borgerne kan forvente. Det kan betyde yderligere afskedigelse af medarbejdere. Og så betyder det, at vi politisk skal i gang med et stort stykke arbejde midt i arbejdet med næste års budget, siger borgmester Michael Stegger (S).

- Det vil give utrolig stor usikkerhed ind i hele organisationen, og det vil vi selvfølgelig gerne undgå. Men vi er også nødt til at reagere på udsigten til, at vi ikke kan betale vores regninger efter sommerferien, slår borgmesteren fast.

Politisk er der stor velvilje til at løse problemerne i opløbet, og derfor bliver der langt an til besparelser allerede nu i bestræbelserne på, at få budgettet til at holde.

- De tre områder, der er udfordrede nu vil blive endnu mere udfordrede i fremtiden. Derfor bliver det en opgave, at vi fælles tager ansvar for at omfordele de kommunale midler, så pengene rækker på kerne områderne. Vi kan jo ikke bare sige, at der desværre ingen hjemmehjælp kommer, siger kommunaldirektør Rasmus Møller.

Trods de iværksatte besparelser vil der også i den kommende tid blive holdt nøje øje med de kommunale udgifter fra måned til måned.

For nylig kiggede vi indad og undersøgte den journalistik, vi har lavet det seneste år.

Kystsikring, Mols Bjerge og socialområdet var nogle af de emner, vi havde skrevet mest om, mens vi også kiggede på, hvilke steder i kommunen, vi har besøgt det seneste år.

Nu peger vi pilen udad - mod DIG! For nu vil vi gerne høre, hvad DU mener, vi skal skrive om.

Måske har vi overset en vigtig historie fra dit nabolag, måske har du hørt om et fedt udviklingsprojekt, vi skal dække eller måske kender du én med en helt særlig historie.

Derfor åbner vi 11. maj redaktionen op og holder et åbent redaktionsmøde for alle interesserede. Det eneste du skal medbringe, er din nysgerrighed og gode ideer.

Redaktionsmødet er for alle - uanset om du er abonnent eller ej.

Men du skal huske at booke en billet, og det kan du gøre lige her. Du kan også følge eventet på Facebook lige her.

Efter mødet lover vi at lave tre historier fra aftenens møde, som vi finder frem til i fællesskab.

Vi afholder både et møde klokken 17-19 og et igen fra 19.30-21.30 - så håber vi på, at flest mulige kan få det til at passe. I mellem møderne vil det være muligt at få en kort rundvisning og introduktion til Maltfabrikken af en af de dygtige, frivillige rundvisere.

Der vil blive serveret kaffe og småkager til arrangementet, og derudover er det muligt at købe en kold lokalbrygget øl eller saft af brygmester Joel i baren.

Hold dig opdateret på det, der er sket, siden SyddjursLIV sidst landede i din indbakke.