For nylig kiggede vi indad og undersøgte den journalistik, vi har lavet det seneste år.

Kystsikring, Mols Bjerge og socialområdet var nogle af de emner, vi havde skrevet mest om, mens vi også kiggede på, hvilke steder i kommunen, vi har besøgt det seneste år.

Nu peger vi pilen udad - mod DIG! For nu vil vi gerne høre, hvad DU mener, vi skal skrive om.

Måske har vi overset en vigtig historie fra dit nabolag, måske har du hørt om et fedt udviklingsprojekt, vi skal dække eller måske kender du én med en helt særlig historie.

Derfor åbner vi 11. maj redaktionen op og holder et åbent redaktionsmøde for alle interesserede. Det eneste du skal medbringe, er din nysgerrighed og gode ideer.

Redaktionsmødet er for alle - uanset om du er abonnent eller ej.

Men du skal huske at booke en billet, og det kan du gøre lige her. Du kan også følge eventet på Facebook lige her.

Efter mødet lover vi at lave tre historier fra aftenens møde, som vi finder frem til i fællesskab.

Vi afholder både et møde klokken 17-19 og et igen fra 19.30-21.30 - så håber vi på, at flest mulige kan få det til at passe. I mellem møderne vil det være muligt at få en kort rundvisning og introduktion til Maltfabrikken af en af de dygtige, frivillige rundvisere.

Der vil blive serveret kaffe og småkager til arrangementet, og derudover er det muligt at købe en kold lokalbrygget øl eller saft af brygmester Joel i baren.

Det virker lidt som om, man har nået verdens ende, når man parkerer bilen ved Hejdi Rasmussens landejendom på Helgenæs.

Efter først at have passeret en lang grussti, der får gruset til at sprøjte op på bilen, er det første øjet ser, en lang række marker. Drejer man hovedet, ser man i stedet vand og en fantastisk udsigt over Helgenæs.

Det er ikke svært at forstå, hvorfor Hejdi Rasmussen og hendes mand forelskede sig i stedet for godt syv år siden.

- Vi boede i Ebeltoft, hvor der var et helt andet liv i gaderne. Vi trængte til ro og et sted, hvor der var højere til himlen. Det må man sige, vi har fået herude, fortæller Hejdi Rasmussen.

Stilheden og det faktum, at der rent faktisk er mørkt om aftenen, er noget af det, Hejdi Rasmussen sætter allermest pris på. Men hun anerkender også, at det for mange føles langt ude på landet.

- Jeg synes jo også selv, det føles som verdens ende - på den gode måde. Det er derfor, at mit firma hedder Verdens Ende, siger Hejdi Rasmussen med et grin.

Firmaet, som Hejdi Rasmussen driver, sælger i dag primært økologisk mikrogrønt til forskellige restauranter, kantiner, dagligvarebutikker, caféer, storkøkkener og gårdbutikker både i Syddjurs og i Aarhus.

Men inden vi ender der, skal vi lige en tur tilbage til begyndelsen.

Da Hejdi Rasmussen og hendes mand flyttede ind i landejendommen for godt syv år siden, begyndte Hejdi at dyrke sine egne grøntsager til familiens eget behov.

- Jeg var - og er stadig - meget fascineret omkring dét at være selvforsynende. At kunne dyrke de grøntsager, vi selv bruger. At man lige går om i haven og graver kartofler op til aftensmaden, siger Hejdi Rasmussen.

Ret hurtigt greb det om sig. Hejdi Rasmussen gik fra at have en lille nyttehave til en mark med 200 kvadratmeter jord og et stort tunneldrivhus.

- Der var meget mere end vi selv kunne bruge, og derfor begyndte jeg at sælge til restauranter i området, siger hun.

Også det greb om sig, så det endte med, at der stort set ikke var grøntsager til Hejdi og familien, fortæller hun med et grin.

- Det er nok typisk mig, at jeg får en hobby, og så går jeg all-in ret hurtigt. Men hele tanken om at dyrke noget, se det vokse og passe og pleje det, kan jeg virkelig godt lide, siger hun.

Hejdi Rasmussen er uddannet ernæringsassistent og socialpædagog, og arbejder i dag i køkkenet på Helgenæs Naturefterskole. Interessen for landbrug og at være selvforsynende har hun ikke altid haft, men hun har altid interesseret sig for netop kost og dens virkning på os.

- Derfor er jeg også tiltrukket af mikrogrønt, tror jeg, fordi det flugter ret godt med min uddannelse og den, jeg er som person, fortæller hun.

Interessen har hun nok også med hjemmefra, hvor forældrene dyrkede deres egne grøntsager i haven.

- Jeg ringer stadig til min far for at høre, om det mon er tid til at lægge kartoflerne i jorden. Selvom jeg har gjort det i mange år, så er det rart lige at få hans besyv med, siger Hejdi Rasmussen.

Interessen for mikrogrønt blev kickstartet da Hejdi Rasmussen for snart to år siden fik et gavekort til et kursus om finere fransk madlavning.

- Det sagde mig simpelthen ingenting, siger Hejdi med et grin og fortsætter:

- Så jeg konverterede det til et kursus om mikrogrønt, og da jeg gik derfra, var jeg fyldt op med en hel masse viden og inspiration.

Hejdi Rasmussen startede med at plante de første frø i plasticbakker, der stod indenfor, men ret hurtigt voksede det - trods sin beskedne størrelse - familien over hovedet.

I stedet fik Hejdi Rasmussen indrettet et rum i en tilstødende bygning, hvor mikrogrøntet virkelig kan få lov at gro. Her er der varmepumpe, blæsere og en affugter blandt de mange stålreoler, hvor mikrogrøntet vokser.

- Mikrogrønt er umiddelbart ret nemt at have med at gøre, og så alligevel ikke. Der er forskellige faktorer som temperatur og luftfugtighed, der spiller ind, siger Hejdi Rasmussen.

Hejdi Rasmussen driver sit firma ved siden af en deltidsstilling, og selvom det umiddelbart kan virke nemt, er det også hårdt arbejde. Der skal sås frø, de skal passes og vandes, der skal høstes, og så skal mikrogrøntet leveres til de steder, Hejdi Rasmussen sælger til.

- Jeg har stort set ikke haft fri, siden jeg startede for halvandet år siden. Jeg var ikke med familien på ferie sidste år, og derfor er min mand og jeg nu blevet enige om at ansætte en, der kan hjælpe mig, siger Hejdi Rasmussen.

Ansættelsen hænger også sammen med, at Hejdi Rasmussen fra maj har lejet sig ind hos en lokal landmand for at udvide produktionen af mikrogrønt.

- Jeg kan ganske enkelt ikke være herhjemme mere, og jeg er nødt til at prøve det af for at se, om det kan lade sig gøre at skalere produktionen op, siger Hejdi Rasmussen og fortsætter:

- Jeg gider ikke sidde som gammel og ærgre mig over, at der var noget, jeg ikke fik prøvet af.

Hejdi Rasmussen vil gerne mange ting, og sidste år måtte hun også sande, at der ikke nødvendigvis er tid til alt det, man gerne vil.

- Jeg måtte lade urtehave være urtehave, fordi jeg ikke havde tid til at passe den. Det gjorde lidt ondt, men jeg endte med at blive mere og mere sur, fordi jeg både havde mikrohaven og de andre grøntsager, mit job og en familie, jeg gerne vil være sammen med. Det dur jo ikke, og på den måde er der også en masse læring, man skal gøre sig undervejs, siger Hejdi Rasmussen.

I år har hun forsøgt at skære ned. Bierne, som leverede honning med, er blevet solgt, og nyttehaven nedskaleret.

- Jeg har svært ved at sidde stille, og jeg nyder også at gå i haven. Derfor huer det mig ikke nødvendigvis, at jeg ikke kan nå alting, griner hun.

Sit job som ernæringsassistent på den nærliggende efterskole kan hun heller ikke forestille sig at sige farvel til lige foreløbigt.

- Jeg arbejdede i mange år som socialpædagog, men måtte sande, at jeg blev omsorgstræt til sidst. Det, jeg har oplevet, er svært at holde til i længden. Nu er jeg sammen med en hel masse unge mennesker, der er glade, og det er for fedt. Og det giver mig mulighed for også at dyrke en anden interesse, jeg har som ernæringsassistent, siger Hejdi Rasmussen.

For Hejdi Rasmussen er dyrkningen af økologisk mikrogrønt en balancegang, for hun vil nødigt producere noget, der skal smides ud.

Det, der ikke bliver solgt, spiser familien selv og ellers bytter Hejdi Rasmussen det væk for æg ved naboen.

- Jeg kan ikke levere dagen efter, for jeg dyrker ikke noget, der ikke på forhånd er bestilt. Så med mine kunder aftaler jeg, hvad de har brug for og hvor meget, for så er der ikke noget, der går til spilde, siger hun.

Selv kan Hejdi Rasmussen godt mærke, at interessen for økologisk dyrkede grøntsager med en lokal fortælling er vokset de seneste år.

- Folk vil gerne vide, hvor deres mad kommer fra. Og de vil gerne have en god historie med, når de er ude at spise, siger hun.

Hejdi Rasmussen tror det blandt andet hænger sammen med, at folk er blevet mere opmærksomme på at handle lokalt og støtte de små producenter.

Derfor oplever hun også, at interessen for både hendes mikrogrønt og hendes øvrige grøntsager hun er stigende. Antallet af virksomheder, der satser på mikrogrønt, også steget.

- Jeg kan ikke konkurrere med de store mikrogrønt-firmaer på pris, og det vil jeg heller ikke. Men jeg har hjertet med, og jeg tror også, at det har en betydning, siger Hejdi Rasmussen.

Derfor drømmer hun heller ikke nødvendigvis om en stor produktion og en masse ansatte.

- Man kan godt sige, at Verdens Ende er mit hjertebarn, og det er vigtigt for mig, at jeg har hænderne så meget nede i produktionen som muligt. At jeg har hjertet med i projektet, siger Hejdi Rasmussen.

Her får du en overflyvning over noget af det, der er sket, siden SyddjursLIV sidst landede i din indbakke.