Redaktionsbilen, en Citrôen C3, lægger an til at glide ind i strømmen på rute 15. En af de vigtigste trafikårer fra Aarhus til Djursland.

Det er onsdag middag. Klokken er lidt i frokostpause, og der er overhovedet ingen problemer med at glide ind på motortrafikvejen. Fartpiloten til, armen op i vindueskarmen og så afsted mod Grenaa.

Det vigtigste i den her lille historie er tidspunktet. 11.55. På det tidspunkt er der nemlig ingen problemer på vejene på Djursland.

Men da redaktionsbilen gentager turen torsdag morgen klokken 8.15 fra Ikea-krydset i Aarhus Nord mod Djursland, bliver Henrik Carstensens ord til konkret virkelighed foran kølehjelmen.

Henrik Carstensen er direktør på Grenaa Havn og tager hver morgen fra sit hjem i Aarhus til Grenaa. Efter sit eget estimat, der bygger på syv et halvt års pendling på rute 15, spilder han 10 minutter hver vej. Hver dag. Året rundt.

Med 200 arbejdsdage om året lyder regnestykket sådan cirka: (200 dage x 7,5 år) x 20 min = 500 timer / 7,5 timer/dag = 66 dage eller rundt regnet tre en halv måned i kø på rute 15. Eller næsten ni hele arbejdsdage i kø om året.

Hurtigt ligger redaktionsbilen bag en lastbil. I spor to ligger en pickup med anhænger fra et murerfirma. Det betyder i virkeligheden ikke noget, hvem eller hvad, der ligger hvor, for hastigheden er moderate 55 kilometer i timen.

Radioen er tændt og der er kaffe i koppen, men der er allerede mentalt langt til Grenaa.

- Drømmescenariet er, at rute 15 bliver en 2+1-vej hele vejen til Grenaa. Alle kan klare at køre bag en lastbil eller en campingvogn et par kilometer, men så så duer det heller ikke ret meget længere, siger Henrik Carstensen.

Han har efterhånden vænnet sig til det. Men det bliver problemet ikke mindre af.

Det er muligt at flaskehalse på vejen giver gode betingelser for de servicestationer, der sælger kaffe eller dem, der indlæser lydbøger eller laver podcasts.

Men når det handler om at skabe vækst, udvikling, arbejdspladser og bosætning på Djursland, er et argument om at du "bare skal vænne dig til det", ikke en vinder.

Derfor har nogle af Djurslands største virksomheder, tungeste politikere og Business Djursland, inviteret manden med pengekassen, finansminister Nicolai Wammen (S), til Djursland på mandag til en dag, hvor han skal fodres med argumenter om, hvorfor det nu er Djurslands tur til at få mere asfalt.

Havnedirektørens tur til og fra arbejde og redaktionsbilens efterfølgende dokumentation af turen er naturligvis ikke grunden til, at finansministeren kommer.

For de to oplevelser deles af tusindevis af djurslændinge, turister, lastbilchauffører, håndværkere, landmænd og alle andre, der har prøvet at køre på Djurslands veje i spidsbelastningstidspunkterne.

Overalt på Djursland er diagnosen den samme. Der skal mere asfalt til, og det skal bruges på rute 15, så man kan komme fra Aarhus til Grenaa uden at spilde tiden.

- Vi sidestiller mobilitet og infrastruktur med medarbejdere. Kan man komme hertil? Og dernæst om det er attraktivt at bo på Djursland. God infrastruktur er for mig lig med tilflyttere og vækst, siger administrerende direktør for VAM Entreprenørfirma, Allan Hougaard.

Gennem de seneste syv årtier har VAM vokset sig til, og har i dag 150 ansatte, der hver eneste dag er afhængige af infrastruktur og ikke mindst asfalt for at kunne flytte sig selv og VAMs tunge maskineri til og fra Djursland og arbejdsopgaverne.

- Infrastruktur og mobilitet har noget med asfalt at gøre. Som virksomhed ligger vi ikke tæt nok på E45. Men det er en vigtig del af historien og sjælen i VAM, at vi ligger her, hvor vi hører til. Vi smider ikke bare 70 års historie ud af vinduet, og det skal vi heller ikke. Det vigtigste er, at vi stadigvæk er attraktive som arbejdsplads. Og der kommer asfalt, tilgængelighed og mobilitet ind i billedet, siger Allan Hougaard.

En tredjedel af Allan Hougaards medarbejdere bor allerede i dag på Djursland. Men det betyder også, at to tredjedele ikke gør.

- Så det er helt afgørende, at infrastrukturen og vejene er i orden og løser opgaven med at bringe folk frem og tilbage uden de flaskehalse, infrastrukturen resulterer i lige nu og som kun bliver mere og mere problematiske, hvis der ikke sker noget, konstaterer Allan Hougaard.

Lidt længere ude på Djursland er den nye direktør i Aarhus Airport helt på linje med entreprenøren fra Vester Allinge.

- Vi har som lufthavn en funktion i at samle Djursland, siger Lotta Sandsgaard.

- Til en ansættelsessamtale i Norddjurs Kommune i 2008 spurgte jeg, hvorfor der ikke er en motorvej til Grenaa. Det synes jeg ikke, var et mærkeligt spørgsmål at stille. Motorveje er med til at skabe vækst, siger hun.

Lotta Sandsgaard er den tredje direktør i lufthavnen på bare to år, men det får hende ikke til at gå på kompromis med ambitionerne.

Tværtimod.

Gennem de seneste 23 år har hun arbejdet med veje, teknik, miljø, infrastruktur, politikere og logistik i seks kommuner.

Hun har også uddannet sig til både privat- og erhvervspilot og fået jobbet som direktør for en ambitiøs lufthavn, som trods turmult og uro har investeret massivt i at fastholde sin plads som en del af centralnervesystemet på Djursland.

- Infrastruktur på Djursland er et emne, der rækker langt ud over horisonten for, hvad der lige er godt for Aarhus Airport. For vi er som lufthavn og som en del af infrastrukturen på Djursland langt mere end et afgangspunkt eller et ankomstpunkt, siger Lotta Sandsgaard.

Der er allerede afsat 12 millioner kroner til at vurdere miljøkonsekvenserne af at forlænge 2+1-vejen fra Hornslet, hvor den stopper i dag og til Tåstrup lige før Aarhus Airport. Og der er også afsat 357 millioner kroner til at anlægge det stykke, så på den vis er Lotta Sandsgaard og Aarhus Airport i mål.

Men kun at hyppe sine egne kartofler er hverken lufthavnens- eller den nye direktørs ærinde.

- Vores eksistensberettigelse er at være med til at betjene lokalsamfundets, virksomhedernes- og borgernes interesser. Ikke bare som et sted, hvor vi kan tage ud i verden, men også et sted, hvor hele verden kan komme til os.

- Infrastruktur er meget mere end asfalt. Det er også mobilitet og det at være attraktiv. Vi er Aarhus' lufthavn, og Djursland er Aarhus' smukke forhave, siger Lotta Sandsgaard, som også fortæller, at ambitionen for lufthavnen er at øge antallet af passagerer fra de nuværende 500.000 om året til 1,5 millioner i 2028 og hele fire millioner på sigt.

En 2+1-vej løsning nu med mulighed for at udbygge til en rendyrket motorvej længere ud i fremtiden er for Lotta Sandsgaard den optimale løsning.

Det handler i høj grad om den mentale afstand. Fra Kastrup Lufthavn til København centrum er der en rejsetid på 25 minutter. Men fordi metroen kører fra lufthavn til midtbyen føles det kortere.

Derfor er det vigtigt med en ordentlig vej fra Aarhus til spidsen af Djursland, så alle kan mærke, at der er gjort noget for at gøre det nemt og hurtigt, lyder en af lufthavnsdirektørens argumenter.

- Og så er lufthavnen og adgangen til lufthavnen med til at sikre internationalt udsyn og internationale kompetencer, når medarbejdere fra hele verden og deres familier har let adgang til en moderne lufthavn, siger Lotta Sandsgaard.

Kvalificerede medarbejdere siger nej efter turen

På vej ind i Grenaa ligger endnu af af Djurslands helt store arbejdspladser.

Terma laver dele til Danmarks nye kampfly, F35, og beskæftiger over 500 mennesker.

Den historien kan du læse mere om her

- Som virksomhed er der nogle vilkår, der skal være opfyldt, siger fabrikschef Jørgen O.M. Laursen.

- Energi - gerne grøn energi og medarbejdere. Cirka 400 af vores 530 ansatte bor på Djursland i dag, så det er ikke vores hovedpine. Vi oplærer selv vores medarbejdere til mange af de opgaver, der skal laves.

- Men når det kommer til de mere specialiserede opgaver, så konkurrerer vi med alle andre virksomheder i Østjylland om de rigtige medarbejdere.

- Rigtig mange vil gerne arbejde for os. Jobbet lyder spændende, og Terma har et godt navn og rygte. Derfor kan de godt lide tanke og indholdet i de jobs, vi tilbyder. Men når de så har kørt turen fra Aarhus-området til Grenaa, oplever vi desværre, at rigtig mange ansøgere selv siger nej tak. Simpelthen fordi de ikke kan se sig selv på en så lang biltur i så tæt trafik, som der er i dag, siger Jørgen O.M. Laursen.

Det er især den tunge trafik og de lave hastigheder på rute 15, der afskrækker nye kandidater til de gode job hos Terma.

- Jeg kører selv fra Ryomgård til Grenaa tidligt hver morgen, og det går. Men hvis jeg skal til et møde på hovedkontoret i Lystrup, er det en træls tur. Mængden af især lastbiler stiger hele tiden, og det skaber længere og længere transporttider.

- Vi bidrager selv med seks-otte lastbiler til og fra Terma hver eneste dag. Men det er heller ikke den tunge trafik på vejene, der er problemet. Lastbiler frem og tilbage er jo lig med produktion og udvikling, konstaterer fabrikschefen.

Problemet er, at der simpelthen er for lidt plads til alle de mennesker og alt det gods, der hver eneste dag fragtes frem og tilbage på tværs af Djursland.

Problemet bliver kun større

Havnedirektør Henrik Carstensen er nået på arbejde efter en lang tur på rute 15.

Han konstaterer, at han næsten hver dag bliver konfronteret med udfordringerne med infrastrukturen på tværs af Djursland.

- Helt basalt er udfordringen, at der mangler mere og bedre asfalt på Djursland, siger han.

Mens han viser rundt på havnens areal passerer den ene lastbil efter den anden. 11 lastbiler på få minutter.

De skal alle sammen ud på landevejen, og havnedirektørens bedste estimat er, at der er godt 250 lastbiler, som kører til og fra Grenaa hver eneste dag.

Dertil kommer alle de lastbiler, der kommer ind med færgerne fra Sverige.

- Jeg bliver hele tiden konfronteret med problemerne omkring infrastruktur af de mange virksomheder heromkring, der udvider og har planer om at udvide. Alene Stena Recycling har i gennemsnit besøg af 100 lastbiler om dagen. De vil gerne neddrosle deres aktiviteter i Roskilde og samle det hele her. Det betyder udvikling men også endnu flere lastbiler, fortæller Henrik Carstensen.

Han vil gerne fortælle virksomhederne og medarbejderne, at der er bedre logistik, infrastruktur og asfalt på vej, og derfor er han også med, når erhvervslivet på Djursland møder finansministeren på mandag.

Fra Vester Alling over lufthavnen i Tirstrup til Terma og Grenaa Havn er der et, og kun ét samlet og stort ønske til finansminister Nicolai Wammen:

- Vores fælles opgave på Djursland og formålet med at trække blandt andre finansministeren til Djursland, er at fortælle og forklare, at vi skal have en 2+1 vej helt til Grenaa. Det er allerede aftalt, at den skal forlænges ud til lufthavnen, men så mangler der bare 19 kilometer.

- Lad os nu tage det hele med en gang for alle, og så fungerer trafikken og transporten på Djursland igen i de kommende mange år. Så kan vi komme videre med udviklingen af vores erhvervsliv og bosætning, siger Grenaa Havns direktør Henrik Carstensen.

Hvis man fra havnen i Grenaa med udsigt til Kattegat kunne se til Terma i udkanten af Grenaa, lufthavnen i Tirstrup og til entreprenørfirmaet i Vester Alling, ville man kunne se hovederne nikke.

- Løsningen er helt klart en 2+1-vej hele vejen til Grenaa, så det bliver nemt og bekvemt at benytte sig af alt det, Djursland har at byde på. Herunder Aarhus Airports adgang til verden, siger Aarhus Airports direktør Lotta Sandsgaard.

Henrik Carstensen glæder sig til at tage imod finansministeren, når han lander i Aarhus Airport på mandag ved frokosttid.

- Jeg er glad for, at finansministeren kommer, og det er min oplevelse, at der er forståelse for problematikken, og at vi skal have bedre infrastruktur på Djursland, siger havnedirektøren.

- Med konferencen vil vi gerne påvirke dem, der tager beslutningerne og som sidder på pengekassen. Opgaven er at overbevise dem om, at det er Djurslands tur nu, siger direktør hos VAM, Allan Hougaard.

Siden oktober har Nanna Kalmar, der er 19 år gammel og bosat i Ryomgård, arbejdet benhårdt på sit forskningsprojekt med håbet om at blive årets unge forsker ved en konkurrence, der fandt sted i København i slutningen af april.

- Det startede som et projektforløb i skoletiden, og efterfølgende forskede jeg videre med vejledning fra min lærer, fortæller Nanna Kalmar.

Det hårde arbejde bar frugt, da Nanna Kalmar først blev udnævnt som vinder i kategorien "Life Science", og derefter som samlet vinder inden for de tre kategorier. Dermed kan Nanna kalde sig årets unge forsker.

- Da de råbte mit navn op, gik jeg nok lidt i sort. Jeg forstod det slet ikke, men min klasse, der var med, sad og hujede ved siden af, siger Nanna Kalmar.

Hun vidste godt, at hun havde et godt projekt, men tænkte også, at mange af de øvrige projekter var bedre.

- Konkurrencen var hård, så derfor var jeg meget glad og overrasket, da jeg rent faktisk vandt, siger Nanna Kalmar.

I sit forskningsprojekt har Nanna Kalmar undersøgt, hvor meget lys planter i et vertikalt landbrug har brug for.

- Et vertikalt landbrug er en metode, hvor du dyrker planterne indendørs under kontrollerede i lag oven på hinanden. Det er smart, for det giver mange afgrøder på lidt plads, fortæller Nanna Kalmar.

Metoden bruger samtidig mindre vand end afgrøder, der dyrkes udenfor.

Der er dog også et problem. Metoden bruger nemlig meget strøm.

Derfor har Nanna Kalmar undersøgt, om planterne kan klare sig med mindre lys.

- Jeg blev inspireret, fordi jeg har nogle planter derhjemme, der også har brug for kunstigt lys. Nogle dage glemte jeg at tænde for lampen, og så blev jeg nysgerrig på, om planterne rent faktisk havde brug for lys hele tiden, siger Nanna Kalmar.

Konkret opsatte Nanna Kalmar nogle plastikkasser, der var isoleret med mørklæggende stof, så hun kunne undersøge planterne under forskellige lysforhold.

I 35 dage udsatte Nanna planterne for forskellige lysmængder, og derefter lavede hun beregninger på observationerne, så hun kunne finde den mest effektive metode til dyrkning. Resultatet blev, at Nanna har beregnet en metode, der kan skære op til en tredjedel af energiforbruget.

Resultaterne blev skrevet sammen til en rapport, som Nanna Kalmar sendte ind til konkurrencen Unge Forskere. Her kvalificerede hun sig først til semifinalen og siden finalen, som hun endte med at vinde.

- Min forberedelse gik meget på at sætte mig godt nok ind i mit stof. Der skulle ikke være spørgsmål, jeg ikke kunne svare på, siger Nanna Kalmar.

Nu skal rapporten oversættes til engelsk, for med titlen som vinder af konkurrencen, følger også retten til at deltage ved EM i Bruxelles senere på året.

Nannas lillebror deltog også i konkurrencen - dog i kategorien for yngre deltagere. Og tidligere har Nannas tvillingesøster, Frederikke, også vundet konkurrencen.

- Vi har nok altid været meget optaget af alt muligt videnskabeligt derhjemme, siger Nanna Kalmar.

Sammen med sin tvillingesøster har Nanna slugt dokumentarprogrammer om alverdens videnskab, og det her også gennem en Store Nørd-udsendelse, at de to søstre blev opmærksomme på konkurrencen Unge Forskere.

- Jeg tror, vi ret hurtigt satte os for, at vi ville vinde den konkurrence en dag, siger Nanna Kalmar med et grin.

Kort efter vandt Frederikke konkurrencen - til de to søstres store overraskelse.

- Vi vidste jo nærmest ikke, hvad vi lavede. Jeg var slet ikke kvalificeret, så jeg stod på sidelinjen, da Frederikke vandt, og var bare superglad på hendes vegne, siger Nanna Kalmar.

I år blev det så Nannas tur til at vinde konkurrencen - i øvrigt som den første kvinde i syv år, der vandt samlet i Unge Forskere senior-kategorien.

- Jeg synes ikke, man møder så mange kvindelige rollemodeller inden for naturvidenskab, og jeg synes det er lidt fedt, hvis jeg kan inspirere andre unge kvinder, siger Nanna Kalmar.

Til sommer er hun færdig på Egå Gymnasium, og hvad der venter i fremtiden, ved hun ikke.

- Det er nok noget af det, folk har spurgt mig mest om efterfølgende: Hvad drømmer du om at lave i fremtiden? Men jeg ved det ærlig talt ikke, siger Nanna Kalmar med et grin.

Først venter studentertiden og derefter et sabbatår. Herefter vil fremtiden vise, om Nanna Kalmar kaster sig over et studie indenfor videnskab eller fysik eller om hun hellere vil satse på humaniora eller journalistik.

- Muligheden er i hvert fald mange, siger hun.

Her får du en overflyvning over noget af det, der er sket, siden SyddjursLIV sidst landede i din indbakke.